Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 9184
Den
Miljøministerens besvarelse af EUU-spørgsmål nr. 2 til KOM (2024) 0931 Forslag
til ændringsbudget nr. 4 til budgettet for 2024 stillet 11. september 2024 efter
ønske fra Therese Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 2
”Kan
ministeren oplyse, hvorledes datagrundlaget for Danmarks indrapportering
til Europa-Kommissionen af niveauet for plastemballageaffald og genanvendt
plastemballageaffald bliver tilvejebragt, og hvilke kriterier ligger til grund for
vurderingen af, hvorvidt plastemballageaffaldet kan karakteriseres som
genanvendt? Jf. emballageaffaldsdirektivet, artikel 6a, punkt 3:
“Medlemsstaterne
indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af emballageaffald for at
sikre, at betingelserne (...) opfyldes”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Når
Miljøstyrelsen skal opgøre mængden af ikke-genanvendt plastemballage benyttes den såkaldte
BEA-metode. BEA står for Beregnet Emballage i Affaldsstrømmene og metoden blev udviklet i
forbindelse med Miljøstyrelsens udarbejdelse af Emballagestatistik 2019. Metoden gør brug af tre
greb:
Affaldsdatasystemet
Jf. Affaldsdatabekendtgørelsen skal virksomheder, der håndterer affald, indberette data herom til
Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Det betyder, at uanset hvor mange gange affaldet flyttes før
endelig behandling, så indberettes det, og affaldet kan dermed overordnet spores. De særskilt
indsamlede mængder af plastemballageaffald indberettes således årligt direkte til ADS. Denne
mængde svarer til mængden af plastemballageaffald, som er indsamlet til genanvendelse. BEA-
metoden anvender disse data. Derudover indsamles der data om alle andre typer affald f.eks.
forbrændingsegnet affald og restaffald. Disse data anvendes også i BEA-metoden, da der også i disse
fraktioner kan være plastemballageaffald.
Affaldssorteringsanalyser
Ved indberetning til Europa-Kommissionen skal det oplyses, hvor meget emballageaffald der er
genereret i Danmark. BEA-metoden opgør den genererede mængde emballageaffald ved at se på hvor
meget af emballageaffaldet i affaldsstrømmen, der ikke udsorteres til genanvendelse og lægge denne
mængde til den mængde, der er indsamlet til genanvendelse. Det tilsammen udgør den samlede
Miljøstyrelsen
• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00