Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
28. august 2024
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 4 (SEK(2024) 250) af 1.
juli 2024 stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG)
Spørgsmål
Ministeren bedes forholde sig til, hvordan man i beregningen af EU-budgettets
bidrag til klimaindsatsen tager højde for den klimaskade og udsatte position EU
befinder sig i som følger af den globale opvarmning?
Svar
Kommissionen oplyser, at opgørelsen af budgettets bidrag til klimaindsatsen er
baseret på en kategorisering (”tagging”) af de aktiviteter, der er finansieret af EU-
budgettet. Aktiviteterne tildeles en koefficient på hhv. 100, 40 eller 0 pct. baseret
på den forventede effekt på modvirkning af klimaforandringer eller klimatilpas-
ning.
Finansministeriet er ikke bekendt med, at Kommissionens opgørelse af EU-bud-
gettets bidrag til klimaindsatsen direkte tager højde for klimaskade eller EU’s posi-
tion som følge af global opvarmning.
Regeringen finder det problematisk, at Kommissionens opgørelse af EU-budget-
tets bidrag til klimaindsatsen ifølge Revisionsretten er overestimeret og ikke foku-
serer på det opnåede effekter. Dette er bl.a. afspejlet i regeringens forhandlingsop-
læg for EU’s budget for 2025, hvoraf det fremgår at regeringen lægger
stor vægt
på,
at EU’s budget bidrager til dokumenterbare og effektfulde klimarettede tiltag samt
en styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K