Finansudvalget 2024-25
L 1 Bilag 8
Offentligt
2949680_0001.png
Til lovforslag nr. L 1 (folketingsåret 2024-2025)
Ændringsforslag stillet af EL den 4. december 2024
Ændringsforslagene vil indgå i tillægsbetænkningen.
Til § 28
Transportministeriet
B. Bevillinger
Udgift Indtægt
--- Mio. kr. ---
Trafik mv.
28.53.
680)
Kollektiv Trafik
Af EL
Ny konto
08. Reserve til styrket kollektiv transport i 2025
(Reservationsbev.)
Indførelse af Danmarksbillet i 2025 og busrute-garanti
F
3.400,0
-
 L 1 - 2024-25 - Bilag 8: Partiernes ændringsforslag til FFL 25
Til § 35
Generelle reserver
B. Bevillinger
Udgift Indtægt
--- Mio. kr. ---
Reserver mv.
35.11.
681)
Reserver mv.
Af EL
Ny konto
90. Reserve til fremrykning af ydelsesregulering fra 2026 til
2025 (Reservationsbev.)
Fremrykning af ydelsesregulering fra 2026 til 2025 mhp.
forbedring af ydelsesmodtageres købekraft
Af EL
Ny konto
91. Reserve til sikring af dæmpet inflationspres i 2025
(Reservationsbev.)
Udskydelse af planlagte skattesænkninger (bortset fra
øget beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere) fra
2025 til 2026
F
-6.590,0
F
8.500,0
-
682)
 L 1 - 2024-25 - Bilag 8: Partiernes ændringsforslag til FFL 25
Bemærkninger
Til nr. 680 (28.53.08) af EL
Der er behov for at styrke den kollektive transport i Danmark både for at styrke indsatsen mod den
eskalerende klimakrise og styrke den geografiske sammenhængskraft. Der foreslås derfor en reserve,
som skal udmøntes i form af 1) etablering af en »Danmarksbillet«, hvor alle for 399 kr. pr. måned kan
købe en billet, der giver adgang til al kollektiv transport i hele landet og 2) en pulje, som
trafikselskaberne kan søge om mod garanti for, at effektuerede og planlagte busrutelukninger
annulleres. For så vidt angår »Danmarksbilletten« er der tale om en forsøgsordning, der skal
evalueres i 2025 mhp. at gøre »Danmarksbilletten« permanent. Forslaget finansieres ved træk på det
finanspolitiske råderum i 2025.
Til nr. 681 (35.11.90) af EL
Mange ydelsesmodtageres levegrundlag er ikke endnu blevet reguleret til at kunne følge med det
inflations-chok, Danmark blev ramt af i særligt 2021 og 2022, fordi ydelsesstigninger følger
lønstigningerne med 2 års forsinkelse, jf. satsreguleringsmekanismen. For i praksis at kunne
fremrykke de stigninger i ydelserne, der forventes at ske i 2026, til 2025, foreslås det, at alle sociale
ydelser opreguleres med 5 pct. point i 2025 oveni den vanlige satseregulering.
Reserven udmøntes ved at ændre Lov om en satsreguleringsprocent (Lovbekendtgørelse nr. 237 af
27. februar 2020). Reserven tilvejebringes primært ved udskydelse af planlagte skattesænkninger
(bortset fra øget beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere) og træk på det finanspolitiske råderum i
2025.
Til nr. 682 (35.11.91) af EL
Selvom inflationen ikke er nær så høj, som den tidligere har været, vil det stadig være
hensigtsmæssigt at begrænse finanseffekten, og dermed alt andet lige den inflationære virkning, af
finansloven for 2025, herunder den foreslåede fremrykning af ydelsesreguleringen. De milliardstore
sænkninger af skatten, som finansloven for 2025 effektuerer fra og med 2025, vil bidrage til det
inflationære pres. Mange af disse skattesænkninger gives til folk, der generelt har langt mere luft i
privatøkonomien end folkepensionister m.fl., derfor foreslås det, at de planlagte skattesænkninger
(bortset fra øget beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere) udskydes til 2026. Dette medfører et
provenu i 2025, som bidrager til den reserve, der foreslås udmøntet til fremrykning af
ydelsesreguleringen fra 2026 til 2025.