Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg, modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 14.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Velkommen til.

Jamen tak for det, vil jeg sige til Præsidiets næstformand. Det er jo en ære og fornøjelse at få lov til at stå her igen, for det er jo en tilbagevendende begivenhed hver uge, og det vidner jo om, at vi har utrolig travlt både i forhold til vores nye skatteminister, men også som skatteordførere i Folketingets Skatteudvalg. Det her lyder som noget teknisk, og det er det også, men det er faktisk ikke så kompliceret, selv om det er teknisk. Det er udmøntningen af en politisk aftale, som blev indgået den 10. oktober 2004 i aftalekredsen bag flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi.

Jeg var lige tilbage og kigge på, for det er ikke altid, man kan huske, når der har været mange mennesker i rummet, hvem der egentlig var med i aftalen, og som jeg kunne se, dækker det faktisk alle Folketingets partier. Så det er jo i sig selv rigtig, rigtig flot, altså at vi herinde i det her ting, hvor der ofte kan være konflikter og debatter – et farefyldt farvand – faktisk kan enes bredt om noget så vigtigt som en flerårsaftale i forhold til skattevæsenet.

Der er i flereårsaftalen afsat en finansieringsmanko fra 2025 til 2027 i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt. Så kunne vi også se, da vi sad med aftalen, at den takst, som er fastsat, blev fastsat helt tilbage i 2001, altså for mere end 20 år siden, og der er jo sket en prisudvikling i de år, så den hæver vi derfor til 1.400 kr. Derudover foreslås det også at regulere satserne for skattetillæg afsat i lønudviklingen svarende til en fordobling.

Endelig foreslås det at modernisere en sanktionspraksis for grov uagtsom, passiv skatteunddragelse, så bødeniveauet vil svare til, hvad der generelt gælder for grov uagtsomhed og grov unddragelse efter den øvrige skatte- og afgiftslovgivning. Så det er alt i alt et meget afbalanceret, fornuftigt og intelligent forslag, hvor man også går ind og kigger lidt på bundfradraget i forhold til hele økonomien. Der har vi nogle elementer i forhold til EU-regler, som er trådt i kraft fra 2023.

Vi glæder os naturligvis som vanligt til behandlingen i Skatteudvalget. Vi har også bemærket i høringssvarene, at der er nogle ret spændende høringssvar fra bl.a. Dansk Industri, men da de ikke helt flugter med aftalen, kan vi sådan set godt forstå, at lovforslaget er så fastsat, for når vi laver en bred aftale her i Folketinget, er det selvfølgelig forventeligt og ordentligt, at vi overholder den aftale, og det gælder selvfølgelig også for ministeren. Det kan vi se han har gjort til punkt og prikke efter vores opfattelse. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Hvis man kommer for sent med sin skatteopgørelse, risikerer man en skønsmæssig angivelse. Den skønsmæssige angivelse kan medføre mere i skat, men dent medfører altså også, at man får en slags bøde, et tillæg, en afgift, og den forhøjer vi nu fra 800 til 1.400 kr.

Det andet element er det skattetillæg, som min socialdemokratiske kollega lige har redegjort for; også det fordobles, men det vil jeg ikke gentage her. Jeg kan kun tilslutte mig beskrivelsen.

Sanktionen for passiv skatteunddragelse, der i sig selv er et noget underligt begreb og skulle dække over, at det kan bebrejdes en, at man ikke har sørget for den rigtige ansættelse, uden at det egentlig er groft uforsvarligt. Men det korte af det lange er, at den her hybrid, passiv skatteunddragelse, straffes på samme måde som grov skattesvindel, så det er også en naturlig konsekvens.

Jeg kan sige, at Venstre samlet set kan tilslutte sig det her forslag.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste. Det er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det er jo ikke mange dage siden, vi sidst var til mødet her i Folketinget om behandling af lovforslag på skatteministerens ressortområde. Det var bl.a. nye afgifter på 225 mio. kr. til folk, der har noget så formasteligt som en fællesantenne i Danmark. Det var vi ikke helt enige om, skulle jeg hilse at sige. Vi forstår egentlig hverken kuk eller bøh af, hvorfor regeringen har travlt med at indføre nye afgifter på den form for underholdning. Jeg synes jo egentlig, det er en folkeret at kunne have sin fællesantenne uden omsvøb.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, giver nok ikke de helt store sværdslag her i Folketinget. Som ordførerne både fra Socialdemokraterne og Venstre har sagt, omhandler det jo i særdeleshed den aftale, vi har indgået i forhold til flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi, hvor vi har committet os til at være med til at finde finansiering til de prioriteringer, som der ligger i den skatteaftale.

Derfor er Danmarksdemokraterne også for den her lov. Vi synes egentlig, det er nogle relativ fine steder, vi har kunnet lave de her nålestiksoperationer på i forhold til at komme i mål med de millioner, som der mangler. Det er jo, som flere ordførere har sagt, tre forskellige steder, hvor vi konkret går ind og ændrer på betalinger, i forhold til hvis man ikke betaler til tiden. Det er faktisk nogle steder, der ikke har været indeksreguleret siden 2001. Et af de tre er sågar helt tilbage fra 1996. Det er faktisk ganske mange år siden.

Jeg synes egentlig, det er underligt, at man faktisk har været i stand til at finde et sted, hvor man ikke automatisk har hevet pengene op af borgernes lommer, for at være rigtig gode til at kradse penge ind fra folk er da godt nok noget, vi ellers er berygtede for her i Folketinget. Det tror jeg såmænd også folk har ret i at vi er.

Omvendt skal det ikke komme den nye skatteminister til skade, at han er god til sit job. Her har man faktisk været i stand til at finde pengene på en, synes jeg, rimelig god måde, således at vi også får ajourført vores indeksreguleringer. Når vi har så bredt et forlig, som jo omfatter både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, så er det nok ikke det, der giver de helt store debatter. Vi støtter loven.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, hr. Serdal Benli fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Vi står her i dag for at behandle et lovforslag, der vedrører udmøntning af aftalen fra oktober. Det er et initiativ, som vi i SF støtter og var med i, hvad angår flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi. Vi synes sådan set også, som det allerede er blevet sagt fra flere ordføreres side, at det er en fornuftig måde, vi har fundet finansieringen til mankoen i forhold til finansieringen af flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi.

Vi ser positivt på, at grov, uagtsom passiv skatteunddragelse bliver straffet hårdere med øgede sanktioner og behandles under de generelle regler, der gælder under øvrig skatte- og afgiftslovgivning. Desuden er vi glade for at se en fornuftig midlertidig løsning på, hvordan EU-direktivets krav om indberetning og udveksling kan håndteres, især i forhold til indkomst fra deleøkonomiske aktiviteter som f.eks. udlejning af fritidsboliger. Det synes vi er rimeligt, fordi det betyder, at fradraget skal give et incitament til at få udlejning ind i ordnede rammer, hvor der svares skat og de tekniske forsinkelser ikke skal ramme borgerne.

Med andre ord ser vi alt i alt et lovforslag, der gerne skulle både modernisere, tilpasse og rette op og samtidig skabe klarhed og rimelige rammer for både borgere og myndigheder. Det er en vigtig del af vores fælles projekt om at have et skattesystem, som fungerer, og som vi også kan være stolte af. Derfor kan SF støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand. Lovforslaget her implementerer dele af en aftale, Liberal Alliance er med i, nemlig flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi. Desuden lempes skatteregler for deleøkonomisk udlejning som følge af tekniske udfordringer med DAC 7-indberetning. Det ser vi ingen problemer i. Det har været svært at få koblet sig op på de her systemer set fra skattevæsenets synspunkt, og hvis det bliver en lille smule nemmere at indberette en udlejning via Airbnb, er det fuldstændig fint for os. Derfor stemmer Liberal Alliance for.

Tak ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til alle partierne, der sådan set står bag flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi. Jeg kommer ikke til at gå i dybden med nogle af de ting, som mine gode kollegaer allerede har nævnt. Det her er jo selvfølgelig også et lovforslag, vi kommer til at bakke op om. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget udmønter den politiske aftale, der blev indgået den 10. oktober 2024 i aftalekredsen bag flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi. Og med det her lovforslag opdateres satsen altså for tre afgifts- og bødeformer, således at de er tidssvarende i beløb. Ydermere og som en ekstra detalje sikres det så, at de uhensigtsmæssigheder, vi har set i appliceringen af EU-direktivet DAC 7, og de forsinkelser i dataudveksling imellem platforme og skattemyndighederne, der har været i Europa, ikke får konsekvenser for borgerne i Danmark. Og med det her forslag sikrer man altså, at man stadig væk kan anvende sit bundfradrag ved opgørelsen af indkomsten, og at borgerne selv kan dokumentere det, selv om skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysningerne på platformene. Det kan vi kun bakke op om, så vi støtter lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Mange tak for det. Vi støtter også forslaget. Den ene del af det er jo en udmøntning af en aftale, vi er en del af, nemlig aftalen om at genoprette vores skattevæsen, som var blevet, tror jeg, man kan sige, effektiviseret sønder og sammen gennem en lang række år, hvilket jo bl.a. afstedkom eller i hvert fald medvirkede til den her udbytteskandale, der betød, at Danmark blev snydt for mange milliarder kroner af kreative svindler i udlandet, men som også afstedkom en lang række andre problemer. Man havde simpelt hen overvurderet, hvor meget man kunne skære ned på skattevæsenet, uden at det fik konsekvenser for indtægterne, altså simpelt hen fordi det åbnede op for svindel og fejl. Derfor var det en sindssygt vigtig aftale, da vi med et bredt flertal i Folketinget for nogle år siden blev enige om, at skattevæsenet skulle genoprettes.

Det betød, at der skulle ansættes, og jeg kan ikke huske det præcise antal, men vi snakkede flere tusinde yderligere medarbejdere. Jeg kan ikke huske det præcise antal, men det var i hvert fald helt afgørende for igen at få vores skattevæsen til at fungere. Det er jo afgørende for, at der er tillid til grundlaget for vores velfærdssamfund, at man skal vide, at når man selv betaler sin skat, er der ikke nogen andre, der snyder, eller at der er kreative typer i London eller Dubai eller andre steder, der har sugerøret nede i statskassen, som det jo foregik. Så vi var rigtig glade for den aftale.

Der var så den lille hage ved den, at den ikke var fuldt finansieret. Der manglede 400 mio. kr. eller noget i den stil, som man skulle finde senere, og det er så det, vi har skullet finde nu. Der er ministeriet så kommet med en række forslag, som vi synes er til at leve med. Det handler først og fremmest om at regulere nogle satser og nogle afgifter, som reelt er blevet udhulet gennem årene, fordi de ikke har været reguleret op med prisen, så man reelt kan sige, at afgifterne og satserne er faldet. Det synes vi er helt fair, altså at man ligesom sørger for, at de får samme, om jeg så må sige, virkning og påvirkning, som de havde oprindeligt. Endelig er der en bødestraf, som også øges, og det synes vi også er fint i det her tilfælde.

Vi har haft lidt fokus på, hvor meget det her vil ramme mindre selvstændige erhvervsdrivende, som jo i forvejen kan være rimelig belastet af mange ting med alskens bureaukrati og afgifter osv. Men vi vurderede ikke, at det tryk, der kom, altså den ekstraudgift, var til så stor gene, at vi ville vil modsætte os de her finansieringskilder. Ikke mindst fordi det jo også er en fordel for også små virksomheder, når vi har et skattevæsen, der f.eks. tager telefonen, når man ringer og har brug for nogle oplysninger. Det kræver altså, at der er nogle medarbejdere til stede, så vi bakker op om det.

Så er der den anden del. Jeg er ikke helt vild med det her med, at man fra regeringens side laver de her forslag, hvor man slår noget, der er forligsstof, sammen med noget, der ikke er forligsstof. Jeg ved godt, at vi ellers har mange lovbehandlinger og den slags ting. Jeg synes, det er lidt af en uskik, for vi skal jo som partier selvfølgelig stemme for den lovgivning, som følger op på forlig, vi er en del af, og det kan blive lidt besværligt, hvis der så er andre elementer i lovforslaget, som vi ikke støtter, og vi så skal til at bede om opdeling af lovforslaget osv.

Men i det her tilfælde synes vi, at vi godt kan leve med den midlertidige ordning, der ligger i den anden halvdel af forslaget, og som altså, som jeg forstår det, handler om, at der er nogle datamæssige løsninger, der ikke er fundet endnu. Det er i forhold til det her med, at man som en, der udlejer sin fritidsbolig, kan få et bundfradrag på skattebetalingen, hvis man gør det gennem de her platforme, der gør, at man faktisk betaler skat overhovedet, og der har været nogle tekniske udfordringer, som ikke er løst endnu. Og mens de bliver løst, får man så en undtagelse fra de regler. Det kan vi godt leve med, under forudsætning af – og her kigger jeg på skatteministeren – at man så selvfølgelig sikrer, at det her er en midlertidig ordning. Vi har i øvrigt grundlæggende noget kritik af den her aftale i forhold til omfanget af bundfradrag andre ting. Men det er jo denne sag uvedkommende, så med disse ord kan jeg og Enhedslisten tilslutte sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Man kan jo egentlig gøre det ret kort og sige, at i de aftaler, man er med til at indgå, skal man selvfølgelig støtte udmøntningen af dem, og det her er jo et lovforslag, der udmønter den flerårsaftale om skattevæsenets økonomi, som Dansk Folkeparti er en del af. For så vidt kunne min tale have sluttet her med at sige det selvfølgelige, at selvfølgelig støtter vi aftaler, vi har indgået. Men man kunne også godt lige bruge et øjeblik på at hæve blikket og tænke lidt over, hvordan det egentlig er gået på skatteområdet de sidste 15-20 år, hvor det har været en ren gyser at følge med på det her område.

Det er jo et skandaleramt skattevæsen, vi har i Danmark, og på rigtig mange områder tror jeg danskerne helt generelt har tabt tilliden til, at vores skattevæsen fungerer optimalt, og at det også inden for en meget overskuelig årrække kommer til at fungere optimalt. Det er jo snart sagt alt. Det er lige fra boliger, hvor den ene sag efter den anden vælter frem om borgere, der bliver klemt i systemet, til folk, der udnytter vores skattevæsen for flere milliarder skattekroner, som man snyder danskerne for. Nu har vi fået en ny skatteminister, og det er dejligt, for det er en kompetent skatteminister, vi har, og jeg kunne måske godt tænke mig, at han hævede blikket og tog en bredere diskussion af, hvad vi egentlig vil med vores skattevæsen de næste 10 år, hvordan vi kommer til at udvikle det, og hvordan vi kommer til at sørge for, danskernes tillid til det her skøre skattevæsen bliver genoprettet.

Vores skattevæsen og ikke mindst vores regler er ekstremt komplicerede. Da jeg sad og forberedte mig på det her lovforslag, spurgte jeg ChatGPT om kompleksiteten af de danske skatteregler, og hvor meget de fyldte, og ChatGPT svarede mig, at det var meget kompliceret og svært at anslå præcis. Så tænker man: Okay, hvis ikke engang vi kan bruge kunstig intelligens til at finde ud af, hvor vidt det er kommet med det her skattevæsen, ser det svært ud. Så min tale er egentlig ikke en kritik af regeringen, men snarere en opfordring til, at vi forsøger at forenkle nogle ting, at strømline nogle ting.

Jeg synes, der er en stor diskussion om ulighed i, hvordan man læser reglerne, hvor svært det er som borger at få indsigt i, hvad man skal betale. For der er masser af mennesker, der sikkert kan gå ud og har pengepungen til at købe den bedste revisor i landet til at hjælpe sig med at sørge for, at der er styr på tingene, og så er der en stor gruppe borgere, der ikke har de muligheder. Det synes jeg er værd at forfølge.

Sikkert er det i hvert fald, at Dansk Erhverv for nylig anslog, at omfanget af skattelovgivningen i Danmark er tredoblet siden slut-1980'erne. Det er jo ganske vildt at tænke over, og det er væsentligt at have i baghovedet, når man behandler et lovforslag på det her område. Men som jeg startede med at sige, er vi en del af flerårsaftalen, og der er nogle fine ting i det. Ordførere før mig har jo gjort rede for det, og derfor støtter vi selvfølgelig det her lovforslag. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak, formand. Jeg vil starte med at sige til den foregående taler, hr. Peter Kofod, at det var en virkelig god tale, også lige at løfte blikket og se på vores skattesystem lidt oppe fra helikopteren, og der er virkelig rum for, jeg ved ikke, om man skal sige effektivisering, men i hvert fald forenkling, for vi har et meget kompliceret skattesystem. Så hvis skatteministeren følger den opfordring og tager hul på det enorme arbejde, det måtte være, er Radikale Venstre i hvert fald også klar til at få kigget på vores meget komplicerede skattelovgivning.

Men med det her konkrete lovforslag er der tale om udmøntning af den politiske flerårsaftale om skattevæsenets økonomi, og det var jo sådan, da vi indgik i aftalen, at den var lidt underfinansieret, og det henter vi så ind på med det her lovforslag. Konkret handler det om, at hvis man som virksomhed ikke kommer med sin skatteopgørelse i tide, er det Skatteforvaltningen, der vil give et skøn, og det kostede engang virksomhederne 150 kr. I dag koster det 800 kr., og nu sætter vi det så op til 1.400 kroer. Derudover vil passiv skatteunddragelse også blive sanktioneret hårdere, og vi kan i Radikale Venstre bakke op om alt sammen. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Så går vi til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak. Som flere af mine kollegaer har været inde på, udmønter lovforslaget her flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi. Grundlæggende handler det om, at der udestår en del finansiering ved aftalen, og det håndterer vi i aftalekredsen. Vi har nikket til, at afgiften for en foreløbig fastsættelse, der siden 2001 har været 800 kr., opreguleres med afsæt i lønudviklingen, så afgiften bliver 1400 kr. Så har vi også nikket til at regulere satserne for skattetillæg med afsæt i lønudviklingen svarende til en fordobling. Endelig har vi nikket til, at vi med lovforslaget moderniserer bødeniveauet for grov uagtsom passiv skatteunddragelse, så bødeniveauet svarer til, hvad der generelt gælder for grov uagtsom skatteunddragelse. Det kan vi alt sammen nikke til i Alternativet.

Der udestår også stadig en finansiering i indeværende år, som vi er bekymrede for. Skatteministeriet forsøger at finde finansieringen inden for egen ramme – det har vi også nikket til i aftalekredsen – og vi regner naturligvis med, at Skatteministeriets drift og forvaltning ikke påvirkes af den håndtering, og vi håber, at skatteministeren vil være åben omkring, hvordan håndteringen i så fald påvirker forvaltningen.

Så vil jeg ellers afslutningsvis sige, at vi er glade for den del af lovforslaget, der handler om at lempe betingelserne for anvendelse af bundfradrag ved deleøkonomiske aktiviteter. Det er godt, at borgerne ikke kommer i klemme ved en ny EU-lovgivning. Det kan vi også godt støtte. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det skatteministeren. Velkommen.

Tak, formand. Jeg vil starte med at kvittere for noget. Jeg synes, at hr. Peter Kofod løfter debatten lidt her ved et lovforslag, som jo egentlig – set fra et regeringsperspektiv er det udmærket, at der er bred opbakning, og at alle er glade og sådan noget – måske så netop derfor også kan være lidt kedeligt sådan rent politisk at forholde sig til for folk, der måtte sidde og følge med, fordi der ikke er nogen uenighed eller konflikt at spore i det, vi diskuterer her. Derfor syntes jeg, det var meget velkomment, at hr. Peter Kofod så alligevel også, som fru Samira Nawa kvitterede for, lige prøvede at hæve det hele lidt og tale mere principielt om nogle af de udfordringer, der er ved skattevæsenet.

For det er jo rigtigt, når hr. Peter Kofod peger på, at det godt kan være sådan, at man bliver forskelligt stillet, hvis man har forskellige forudsætninger for at gennemskue reglerne og benytte sig af forskellige fradrag eller købe sig til hjælp, hvis man har svært ved at gennemskue noget af den ofte komplicerede post, man jo får fra det offentlige. Det er noget, som er en reel udfordring, ikke kun i forhold til skattemyndighederne, men faktisk generelt. Det er selvfølgelig et vedvarende fokus, vi skal have, at det, vi kommunikerer, skal man kunne forstå og sætte sig ind i, uanset hvilken baggrund man har, og uanset hvilke ressourcer man har til at købe sig til hjælp.

Når det er sagt, er det, der gør det vanskeligt, og hvortil jeg ikke sådan tør love, at jeg kan levere på den i øvrigt gode intention sådan lige med det samme, jo, at en stor del af årsagen til, at vi har komplicerede regler, er, at vi prøver at tage mange fordelingspolitiske hensyn, altså at vi har et skattesystem med en stor grad af progressivitet. Der er mange forskellige grænser for, hvem der må modtage hvad osv. Derudover er det jo også, fordi vi desværre er nødt til at have et skattesystem med en utrolig masse værnsregler mod svindel og bedrag, både fra udlandet og herhjemmefra. Hvis ikke der var nogen, der ville misbruge de regler, vi har, ville vi kunne forenkle rigtig meget. Men desværre er det jo som så mange andre gange de få, der kan ødelægge det for de mange, og derfor er det lettere sagt end gjort. Ikke desto mindre er det jo et vigtigt fokus vedvarende at have.

Anledningen til, at vi er her, er jo flerårsaftalen. Den 10. oktober i år indgik vi en bred aftale, som flere nu har været inde på. Det er jeg glad for, for den aftale handlede jo om at sikre den nødvendige økonomi bag flerårsaftalen. Det er den, vi nu udmønter. I den forbindelse regulerer vi den afgift, en virksomhed skal betale, når den overskrider sin angivelsesfrist. Det kan f.eks. være moms, der ikke bliver betalt til tiden. Her kan Skatteforvaltningen fastsætte beløbet foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, og for sådan en foreløbig fastsættelse skal virksomheden betale den afgift, som dagens lovforslag handler om. Størrelsen på afgiften bliver ikke ændret automatisk. Afgiften har været den samme siden 2001. Med lovforslaget regulerer vi størrelsen på afgiften, og det sker på grundlag af den økonomiske udvikling. Konkret foreslår vi, at afgiften, der siden 2001 har været på 800 kr., reguleres, så afgiften vil blive på 1.400 kr.

Med det andet tiltag regulerer vi satserne for skattetillæg. En borger, der driver virksomhed eller har indtægter fra udlandet, skal senest den 1. juli aflevere et oplysningsskema; det er det, som engang har været kendt som selvangivelsen. Hvis borgeren ikke overholder den frist, opstår der udfordringer med at fastsætte og opkræve skat på et korrekt grundlag. Derfor vil borgeren blive pålagt et skattetillæg. Skattetillæget vokser, for hver dag fristen til Skatteforvaltningen bliver overskredet. Loven sætter dog et loft over, hvor stort skattetillæget højest kan blive. Satserne for skattetillæg bliver heller ikke ændret automatisk, og vi skal mere end 20 år tilbage, siden der sidst var en ændring. Med lovforslaget regulerer vi altså satserne for skattetillæg, og vi gør det på grundlag af den økonomiske udvikling. Det vil betyde en fordobling af satserne.

Med det tredje tiltag fra aftalen ændrer vi sanktionspraksis i de sager, hvor der groft uagtsomt er unddraget skat og afgifter. Der gælder i dag en særlig lempelig måde at beregne en bøde på, når det handler om såkaldt passiv skatteunddragelse, der begås groft uagtsomt, altså som følge af en særlig bebrejdelsesværdig handlemåde. I disse sager bliver bøden beregnet som blot en tredjedel af det, der er unddraget for. I andre sager om grov uagtsomhed på skatteområdet udgør bøden det samme beløb, som der er unddraget for. Med lovforslaget vil bøden i disse sager svare til, hvad der generelt gælder for grov uagtsom unddragelse i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning. Det mener vi er retfærdigt.

Ud over at udmønte den politiske aftale om finansieringstiltagene til flerårsaftalen indeholder det her lovforslag, som enkelte har nævnt, også tiltag om deleøkonomi. Når man opgør sin indkomst fra deleøkonomiske aktiviteter – det kan være udlejning af sommerhus, værelse, bil eller båd – kan man anvende et såkaldt skematisk bundfradrag. Bundfradraget er ofte betinget af, at lejeindtægten er indberettet til skattemyndighederne. I 2023 er nye EU-regler om en automatisk udveksling af oplysninger om indkomst fra bl.a. deleøkonomiske platforme trådt i kraft. Det viser dog, at der er tekniske problemer med at foretage den krævede indberetning. De tekniske udfordringer skal ikke ligge skatteyderne til last, og derfor foreslås det, at man har mulighed for bundfradrag for indkomstårene 2023, 2024 og 2025, hvis blot udlejningen er sket gennem en indberetningspligtig platform. I de år vil det ikke være et krav, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne. Tak for ordet.

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.