Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre).

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er finansministeren.

Tak for det, og også tak til Enhedslisten for at fremsætte lovforslaget. Forslaget handler om forlængelse af perioden med den midlertidige nedsættelse af ministrenes grundvederlag. Og jeg kan starte med at sige, at regeringen ønsker at lade den midlertidige nedsættelse udløbe, og derfor kommer vi heller ikke til at stemme for lovforslaget. Det vil jeg gerne kort forklare, så lad mig derfor starte med lidt historik.

Vederlagene blev midlertidigt nedsat med 5 pct. i 2011. Argumentet var dengang ikke, at vederlagene generelt var for høje, men beslutningen kom i kølvandet af finanskrisen, og det var en del af den daværende regerings genopretningspakke. Det var ikke dengang tanken, at det skulle være en permanent løsning. I stedet skulle ministre på daværende tidspunkt præcis som andre grupper i samfundet bidrage til konsolideringen af de offentlige finanser. Det var et element i den samlede genopretningspakke, hvor også andre holdt for, og hvor man løftede i samlet flok. Derfor gennemførte den daværende regering en midlertidig nedsættelse af ministres vederlag, og det blev samtidig gjort klart, at der ikke var tale om en permanent nedsættelse.

Det var i 2011, for 13 år siden. Nu mener regeringen, at tiden er kommet, hvor vi ikke længere skal forlænge den gamle beslutning, og regeringen kan derfor ikke støtte lovforslag L 105.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak til ministeren for en kort tale, som dog var længere, end da vi drøftede præcis samme spørgsmål for cirka et år siden her i Folketingssalen, hvor samme finansminister fra samme talerstol dengang i en lidt kortere tale udtalte:

»Regeringen ønsker at forlænge perioden med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag frem til udgangen af 2024, i lyset af at Folketingets partier skal drøfte rammerne for politikeres vilkår. Og regeringen foreslår derfor, at en midlertidig nedsættelse af ministres grundvederlag med 5 pct. forlænges med et enkelt år. En sådan forlængelse giver mulighed for og tid til politiske drøftelser.«

Det var den begrundelse, der blev brugt sidste år, og derfor skal jeg bare høre: 1) Hvad har forandret sig i forhold til sidste år? Og 2) Hvad er der sket med de politiske drøftelser omkring politikernes lønvilkår?

Ministeren.

Hvad det sidste angår, er de drøftelser, der måtte være mellem partierne, ikke noget, jeg som finansminister deltager i. Det hører til andre steder. Det, vi gjorde sidste år, var, at vi lavede en forlængelse på et enkelt år indtil udgangen af 2024, og det er jo præcis det, vi lever op til her.

Spørgeren.

Nu spørger jeg også kun, fordi jeg refererede til det svar, som ministeren gav sidste år, og som jo netop henviste til de politiske drøftelser, der skulle være. Derfor er det jo lidt svært at forstå, hvorfor det er anderledes i år, og hvad det er, der konkret har forandret sig i forhold til at give den udsættelse.

For de problemer, som ministrene med baggrund i den stigende inflation kan stå med i forhold til at få pengepungen til at slå til, er det jo ikke kun ministre der er ramt af. Det er folkepensionister eller andre på overførselsindkomster jo også, og der har regeringen jo ikke udvist den samme villighed til at sikre, at de kan få gjort op med den mindreregulering, der er sket, af deres indtægt.

Ministeren.

Det, jeg på regeringens vegne sagde sidste år, var, at vi ønskede at forlænge ordningen med et enkelt år, og det er det, vi har gjort. Dengang sagde jeg: Til udløbet af 2024. Det er også det, der er tilfældet her. Så det, jeg siger i dag, flugter fuldstændig med den tilkendegivelse, der blev givet fra regeringens side sidste år.

Tak til ministeren. Næste i talerrækken, og han er da i hvert fald varmet op, er hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.

Tusind tak for det, formand. Finansministeren har jo fortalt lidt om historikken. Den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget var jo netop på grund af genopretningen af dansk økonomi. Dengang mente regeringen, den daværende regering, at alle skulle holde for, og at så skulle regeringen også gå forrest. Det har de så også gjort, som finansministeren har sagt, i 13 år. Det var jo tænkt som midlertidigt, men har alligevel holdt i 13 år. Så kan man vel med rette spørge, om det stadig væk er en aktuel løsning? Det synes vi ikke det er.

Som de fleste ved, pågår der lige nu – det tror jeg alle herinde ved – drøftelser blandt partierne på Christiansborg om politikernes vederlag og pension. Jeg tror også, de fleste ved, at jeg har forsøgt at sætte mig i spidsen for det, og jeg har haft møder med alle partierne for netop at drøfte en mere gennemsigtig fremadrettet ordning, som er nemmere at forstå for alle – en ordning, som folk kan sætte sig ind i, en ordning, der forhåbentlig kommer til at ligne og afspejle Vederlagskommissionens forslag, og noget, folk også kan se lidt afspejler det, der sker uden for Christiansborg. Som partierne også ved, håber jeg på og arbejder meget for, og det synes jeg også partierne gør – vi har i hvert fald nogle gode drøftelser – en meget bred aftale på området, så vi også kan fremtidssikre det. Jeg håber snart, det lykkes. Om det lykkes, ved jeg ikke, men jeg kan i hvert fald sige, at der bliver arbejdet rigtig godt fra alle parters side, og det vil jeg da godt sige tak for.

Så med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Det er en midlertidig ordning. Den har kørt i 13 år. Nu må det sådan set ligesom stoppe. Så vi kan ikke støtte forslaget fra Enhedslisten, men jeg ser frem til at fortsætte de gode drøftelser, jeg har med partierne om de fremtidige rammer for folketingsmedlemmers og ministres vilkår, så tusind tak for det.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Leif Lahn Jensen for talen. Det er jo lige før, man sådan bliver helt rørt til tårer over den store løntilbageholdenhed, man må forstå ministrene har været udsat for her de seneste 13 år, og at de har måttet gå og vente på den lønstigning, som ligger et sted mellem 72.000 kr. og 93.000 kr. om året, men som man så først får nu. Men hvordan tror hr. Leif Lahn Jensen det høres ude hos de mennesker, der er på overførselsindkomst, og de mennesker, som har måttet konstatere, at regeringen ikke har været villige til i finansloven at finde midler til at gøre op med den mindreregulering, som sker? Det ville bare være en midlertidig fjernelse af mindrereguleringen, så man kunne opnå den stigning, der skulle være, i takt med inflationen. Hvordan tror hr. Leif Lahn Jensen det høres ude hos dem, som bare må konstatere, at deres lønninger altså ikke stiger i samme takt som det, ministrene kommer til at opleve?

Ordføreren.

Nu vil jeg så sige, at det lyder, som om man forhøjer det, men man skal jo huske, at det gør man sådan set ikke. Man forhøjer ikke vederlaget. Man fjerner en reduktion – en reduktion, man besluttede tilbage i 2011, og en reduktion, der har været der i 13 år. Så man får det til at lyde, som om det er en forhøjelse. Det er det ikke. Det er en reduktion, man lavede dengang, og det er jo derfor, vi siger, at det var midlertidigt, og at det kan det ikke blive ved med at være. Men jeg vil da give hr. Peder Hvelplund ret så langt, at det da er derfor, vi netop skal forsøge at se, om vi ikke nu kan gøre de her regler mere klare, og det arbejder vi kraftigt på.

Spørgeren.

Men nu er det jo sådan, at det, der var begrundelsen sidste år, da vi drøftede præcis det samme spørgsmål, men hvor det bare var et forslag fra regeringen, som regeringspartierne støttede, netop ikke var, at det var noget, der havde stået på i mange år, og at nu skulle vi så få gjort op med det. Der var begrundelsen, og nu citerer jeg hr. Benny Engelbrecht, som dengang på hr. Leif Lahn Jensens vegne var ordfører, at man ønsker at forlænge nedsættelsen »frem til udgangen af 2024, i lyset af at Folketingets partier skal drøfte rammerne for politikernes vilkår«. Der er jo ikke sket noget, så den begrundelse, man brugte sidste år, har i så fald ikke været korrekt.

Ordføreren.

Men jeg tror også godt, de fleste forstår det. Jeg er ikke så sikker på, at hr. Peder Hvelplund forstår det, men midlertidigt og 13 år hører vist ikke sammen.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Tusind tak for det, formand. Venstre er sådan set enig i, at der er behov for at se på folketingsmedlemmers og ministres vederlag, og det er vi også parate til. Derfor er vi også meget tilfredse med, at der nu i regi af Folketinget og med Leif Lahn Jensen for bordenden er drøftelser om det, og vi håber på, at der i den sammenhæng kan nås en bred enighed.

Det har imidlertid ikke noget at gøre med den midlertidige nedsættelse af ministres vederlag på 5 pct., som blev indført i 2011, ja, faktisk for 13 år siden. Dengang var argumentationen, som finansministeren og socialdemokraternes gruppeformand så ganske har rigtigt redegjort for, at det var på grund af finanskrisen, og man mente, at oven på finanskrisen måtte alle holde for, herunder også ministrene.

Finanskrisen er for længst overstået, og nu er tiden kommet til, at vi får den her ting korrigeret, og at den midlertidige nedsættelse bliver fjernet, og det kan vi støtte. Derfor kan vi heller ikke støtte forslaget fra Enhedslisten.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Nu skal man jo altid passe på med, hvad man siger fra Folketingets talerstol, for det bliver jo gemt for eftertiden, og jeg kan bare forsikre ordføreren om, at det har været en ren skatkiste at kunne dykke ned i, hvad der tidligere er blevet sagt i den her debat. Derfor vil jeg bare spørge ordføreren om noget. Når nu jeg ser, hvad Venstres tidligere ordfører fru Louise Elholm sagde til det her spørgsmål, var begrundelsen for, at man skulle forlænge nedsættelsen et år, at:

»I Venstre mener vi, at ministerlønnen på nuværende tidspunkt afspejler stillingens ansvar og omkostninger for privatlivet. Derfor støtter vi en forlængelse af den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget.«

Hvad er det for nogle forhold, der har forandret sig i forhold til tidligere i forhold til ministrenes ansvar og omkostninger for privatlivet?

Ordføreren.

Vi kan jo ikke blive ved med år efter år at tage den her sag op. 13 år er der gået, hvor vi hvert eneste år har drøftet den her. Og det er jo ikke en forhøjelse; det er sådan set en nedsættelse, der har været tale om, hvor man reducerer ministrenes vederlag med 5 pct. tilbage i 2011. Så jeg har det ganske fint med det her. Jeg synes absolut ikke, den løn, vi giver vores ministre, er for høj.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt. 13 år kan man godt sige er lang tid for midlertidighed. Men så kan jeg oplyse hr. Lars Christian Lilleholt om, at så vil der kunne findes en anden løsning. Man kunne nemlig også permanentgøre det i stedet for, når nu man har gjort det i 13 år, frem for at sige, at nu skal der så gives det løft på de 5 pct. Og det er særlig set i lyset af, at vi har en stor gruppe af f.eks. folkepensionister, som oplever, at deres lønninger ikke slår til på baggrund af inflationen.

Så er ordføreren ikke enig i, at en anden løsning jo kunne have været at permanentgøre det og så sige, at der ikke skulle gives den lønstigning på et sted mellem 72.000 og 93.000 kr. om året til ministrene i år?

Ordføreren.

Tak for det. Men der er jo ikke tale om en forhøjelse. Der er tale om, at vi korrigerer det i forhold til tilbage i 2011. Og derfor er det, der sker her, at vi bare sikrer, at den løn, der var i 2011 og er fremført til 2024, så er det vederlag, ministre får for deres arbejde. Det er mit klare indtryk, at ministrene lever fuldt op til at kunne udføre et fantastisk stort stykke arbejde. Det at være minister er et kæmpemæssigt job, som det er svært at sammenligne med andre job.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det er jo et forslag, som efterhånden har været til behandling her i Folketinget en del gange, og det har flere også været inde på her under debatten. Normalvis har forslaget medført, at man har valgt at forlænge nedsættelsen af ministervederlaget.

Men den her gang er tingene alligevel lidt anderledes, for med regeringens finanslov for 2025 har regeringen så valgt at afskaffe den midlertidige lønnedgang i ministervederlaget på 5 pct., som blev indført for efterhånden en del år siden, og som har dannet grundlag for ministervederlaget lige siden dengang. Dermed kan man sige, at regeringen med finansloven har valgt at give sig selv en lønforhøjelse. Anderledes er det jo ikke. Det kan godt være, at der er nogle, der siger, at det var en midlertidig nedsættelse, og frem og tilbage, men de facto faktisk sker der det, at regeringen giver sig selv en lønforhøjelse.

Det mener vi i Danmarksdemokraterne er forkert. I en tid, hvor danskernes privatøkonomi jo stadig væk er presset af stigende inflation og af regeringens mange skatteforhøjelser – der er jo alle mulige skatter og afgifter, der bliver forhøjet hele tiden – mener vi, det er forkert, at ministeren nu vælger at give sig selv en lønforhøjelse. For hvordan skal man egentlig som dansker have tillid til regeringen, hvis regeringen prioriterer sig selv, når mange familier i virkeligheden kæmper med at få enderne til at nå sammen i en tid med mange udfordringer, hvor vi som sagt har skatter og afgifter, højere renter og alle de her ting, og de har det rigtig svært med den daglige økonomi, som de skal få til at hænge sammen?

I Danmarksdemokraterne mener vi, det er et forkert signal at sende til danskerne, og derfor ønsker vi at støtte op om det lovforslag, som Enhedslisten er kommet med her i dag.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er fru Theresa Berg Andersen fra SF.

Tak, formand. Der er sagt meget om netop det her lovforslag, som er fremsat af Enhedslisten, og lad mig fortsætte. I 2011, ganske som det er blevet sagt i dag, nedsatte man ministrenes vederlag med 5 pct. Det gjorde man for at genoprette den danske økonomi, og i forlængelse af det har man flere gange forlænget den her aftale, og den udløber nu med udgangen af 2024. I den nye finanslov står der så, at der igen er en stigning af vederlaget til ministre. Og lad mig sige klart: Det her er ikke et forslag, der er blomstret i SF's have.

Men i SF kommer vi til at stemme for en samlet finanslov, fordi det er sådan, det er skruet sammen. Det gør vi, bl.a. fordi der er afsat et stort beløb til skolemad, så vi kan få prøvet det af, og der er også mulighed for at rette op på urimeligheder i forhold til for tidligt fødte.

Til gengæld vil jeg også påpege, at jeg synes, det er mærkeligt, at man med den ene hånd kan lade ministrene blive lønreguleret, uden at vi – endnu en gang – ikke har fået kigget på folketingsmedlemmernes generelle løn- og pensionsforhold. Det har vi egentlig snakket om i en meget, meget lang periode, men lige lidt er der sket. Jeg mener egentlig, at vi burde gøre op med det én gang for alle, men jeg fornemmer, at regeringen er lidt sløv i optrækket, når det kommer til de her forhandlinger.

Men sådan her er det at indgå kompromiser, og i SF kommer vi til at stemme for en samlet finanslovsaftale, og det indebærer også en stigning i det her vederlag.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Jeg kunne godt høre, det ikke er et forslag, som SF er begejstret for, men ikke desto mindre stemmer man jo for. Jeg vil bare gerne høre ordføreren, om det ikke er et lidt mærkeligt signal at sende, når vi ved, at der lige nu er masser af folkepensionister, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Vi oplever, at børnefattigdommen er stigende. Vi oplever, at endnu flere familier må ud at søge julehjælp.

Jeg er godt klar over, at det jo ikke er en finansiering , der vil kunne bibringe midler til at løse de problemer, men ikke desto mindre er der jo tale om, at man præcis på nuværende tidspunkt, hvor vi oplever de her forringelser for helt almindelige mennesker, skal opleve, at ministre får en lønstigning på mellem 73.000 og 92.000 kr. om året. Er ordføreren ikke enig i, at det er et mærkeligt signal at sende på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Jeg giver hr. Peder Hvelplund fuldstændig ret i, at det er et forkert signal at sende, men i SF tager vi også ansvar ved at indgå i en finanslov. Vi kommer ikke til at sige nej til bedre barsel til forældre til for tidligt fødte. Vi kommer ikke til at sige nej i retning af at skabe mulighed for skolemad til børn. Vi siger ikke nej til udvidet sorgorlov for forældre, der mister et barn. Vi siger ikke nej til psykologhjælp til ofre for voldtægt. Vi siger ikke nej til, at gymnasierne undgår de værste besparelser, som den her finanslov også indebærer.

Så vil jeg i forhold til at sikre skolemad godt sige, at det her også kommer til glæde og gavn for de mest økonomisk trængte familier, som egentlig også er udfordrede. Så jeg tror på, at vi hjælper et andet sted, men jeg erkender da, at der er langt flere steder, hvor vi kunne tage fat. Men SF skal ikke stå uden for en finanslovsaftale med mange af de her initiativer, som vi har fået sat et vigtigt aftryk på, for at undgå, at en minister skal have mere i den her stigning. Sådan som jeg læste det, er det jo 1,7 mio. kr. årligt. Det mener jeg harmonerer godt med de tiltag, som vi har fået i en finanslov.

Spørgeren.

Alle de ting, som ordføreren remser op her, er jo også ting, som Enhedslisten ville bakke op omkring. Vi vil bare ikke være med til at sige ja til også at lade ministerpensionerne stige. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om noget andet.

Er ordføreren ikke enig i, at det er ret besynderligt, at man nu har skullet høre på, at begrundelsen gennem de seneste mange år har været, at nu forlængede man den her nedsættelse af ministrenes vederlag, med baggrund i at der skulle være forhandlinger omkring et nyt vederlagssystem, men at vi så stadig væk står her i dag – nu bliver den her nedgang på de 5 pct. så fjernet – og der stadig væk ikke er kommet nogen forhandlinger omkring et nyt vederlagssystem. Er ordføreren ikke enig i, at det er temmelig besynderligt?

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at der er besynderligt, og ganske som jeg opridsede i min tale, mener jeg også, at de her forhandlinger snart bør finde sted. Der bliver også sagt i dag, at man er i gang. Nu er jeg ny på lige nøjagtig den her post, så jeg kan jo gøre alt, hvad jeg kan for at skubbe på med lige nøjagtig at kigge på generelle løn- og pensionsvilkår for mf'ere.

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil også godt starte med at sige velkommen til den nye post. Jeg glæder mig til en kop kaffe, når vi kan nå det på et tidspunkt. Derfor anerkender jeg også, at jeg er nødt til at rette en misforståelse. For ordføreren sagde, at regeringen var sløv i forhold til at ændre de regler. Jeg må bare sige, at det har regeringen ikke noget med at gøre. Det er ikke den, der ændrer de her regler, det er partierne, så hvis der er nogle, der er sløve med at ændre reglerne, så er det partierne herinde. Det er ikke regeringen, det er partierne. Nu har jeg sat mig i spidsen for det. Det kunne de andre partier også have gjort. Så jeg tillader mig selvfølgelig at sige, at det må være alle partierne, der har været sløve, hvis nogle har været det, men ikke regeringen, for det er noget, man gør i Folketinget. Det var bare for at rette en misforståelse. Det behøver ordføreren ikke kommentere på.

Vil ordføreren det?

Det har ordføreren alligevel lyst til, for jeg ved, at ordføreren fra Socialdemokratiet har fået en aftale i kalenderen. Så jeg glæder mig til at drøfte det her lige nøjagtig i næste uge, og så må man jo skrive til mig, og så løser vi det her. Det vil jeg glæde mig til.

Den næste i spørgerrækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak til SF's ordfører her i dag for at lade os vide, hvor SF står. Jeg forstår det sådan, at SF støtter finansloven og mener, at man har fået nogle indrømmelser med hensyn til mad i skolen og sådan nogle ting. Men det er vel ikke – og det er mit spørgsmål – det samme, som at man ikke vil kunne støtte det her forslag om ikke at give den her lønstigning til ministrene? Er det ikke rigtigt forstået, at finansloven er én ting, men at noget andet er, om man vil støtte det her forslag i dag? Så kunne SF ikke fortælle, om man vil støtte Enhedslistens forslag om ikke at give den her lønstigning til ministrene?

Ordføreren.

Så må I jo rette den nye ordfører igen, for sådan som jeg forstår det her, har det været en del af de finanslovsforhandlinger, hvor den her tekst har ligget. Jeg har selv undret mig over, at der ikke blev fremsendt et ændringsforslag, og over, at vi står og behandler det her i et lovforslag. Sådan som jeg har forstået det, er det, fordi det her er en separat lov, men det har været en del af de forhandlinger, som er foregået i forbindelse med finansloven.

Spørgeren.

SF må jo svare på, om det har været en del af nogle forhandlinger eller ej. Men sagen er, at finansloven er én ting, og at der er partier her i Folketinget, der føler sig ansvarlige i forhold til finansloven og derfor selvfølgelig stemmer for den. For der skal være lønninger til landets offentligt ansatte – skolelærere, politibetjente osv. Men det er jo ikke det samme, som at man støtter lønstigningen til ministrene, og det her forslag går ud på, at man skal tage stilling til, om man vil det eller ej, og det står jo frit for SF at sige, at man ikke vil støtte den der lønstigning. Jeg forstår så på SF her i dag, at man ikke vil sige ja til det her forslag – eller hvad? Vil SF sige ja til at indstille den lønstigning, som regeringen vil have?

Ordføreren.

Som jeg forstår det, har det her været en del af finanslovsaftalen, og derfor kommer SF til at stemme det her forslag ned. Til gengæld har vi fået gennemført rigtig mange andre fine initiativer, som jeg har remset op her.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance stemmer imod det her lovforslag fra Enhedslisten, og det gør vi af helt principielle grunde. Et ministerium har to chefer, en departementschef og en minister, og det er ministeren, der er den øverste chef. Det er alligevel traditionen i vores land, at de får den samme løn. Altså, departementschefen får løn, og ministeren får vederlag, og der er lidt forskel på, hvor meget de får udbetalt om måneden, og hvor meget de får i pension, men når man lægger det hele sammen, er traditionen, at ministeren og departementschefen får den samme løn. Den øverste chef er som sagt ministeren.

Nu har vi så i en periode på grund af en midlertidig nedsættelse i 2011 efter finanskrisen haft en nedsættelse af ministerens løn med 5 pct. Så i 13 år har ministrene gået rundt og tjent mindre end deres underordnede, altså departementscheferne ude i ministerierne, og vi synes ikke, at det skal være sådan. Det er ministeren, der er chefen, og ministeren skal selvfølgelig også have chefens løn. Det er et meget krævende arbejde at være minister tidsmæssigt, mentalt, fysisk, psykisk osv. Det er ikke enhver forundt at kunne varetage sådan et job, og det kræver, at man sætter meget andet til side.

Vi vil gerne lønne folk efter fortjeneste i det her land, og vi synes, at ministrene har fortjent deres vederlag. Det synspunkt har vi haft altid, også i sidste valgperiode, hvor vi sad tre folketingsmedlemmer her i salen og alle mente, at det var et mirakel, hvis vi overhovedet overlevede i Folketinget, og ingen regnede i hvert fald med, at vi nogen sinde skulle få ministerposter igen. Vi vidste da heller ikke selv, om vi nogen sinde kom i en position, hvor det ville være muligt for os at få en ministerpost. Det ser lidt lysere ud i dag. Der er da i hvert fald en mulighed for det på et eller andet tidspunkt, når det lykkes for os at få et godt valg – og også for de blå partier. Men selv dengang stemte vi også imod den midlertidige forlængelse af det lavere vederlag for ministre. Så det har aldrig nogen sinde handlet om at mele vores egen kage. Det har altid handlet om, at vi mener, at ministeren skal tjene lige så meget som ministeriets departementschef. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Ole Birk Olesen for talen. Det er jo rigtigt, at Liberal Alliance faktisk er et af de få partier herinde, hvor der har været konsistens i synspunktet. I mener præcis det samme i år, som I mente sidste år, da det her blev drøftet. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig lige at spørge om noget.

Jeg kender jo Liberal Alliance som et parti, som også opfordrer til en vis form for løntilbageholdenhed eller i hvert fald til at sikre, at man ikke udbetaler for meget i løn. Hvad er det præcis, der gør, at ministrene har leveret så godt, at de har brug for så klækkelig en lønforhøjelse fra sidste år til i år? For jeg går ud fra, at lønforhøjelser heller ikke bare er sådan noget, man strør om sig med, fordi man nu bare har nogle penge i kassen, og så kan man fordele dem ud. Så der må også være en eller anden bagvedliggende grund til, at Liberal Alliance mener, at der lige præcis i år er grund til at udbetale en ekstra lønforhøjelse på et sted mellem 73.000 og 92.000 kr. om året.

Hr. Ole Birk Olesen.

Der er ingen grund til en lønforhøjelse i år, andet end at ministrene i 13 år har haft en løn, der var 5 pct. for lav. Nu indhentes det så, og de får den løn, som de skulle have haft hele tiden, hvis ikke det var, fordi vi i 2011 åbenbart havde en lidt populistisk regering, som syntes, at de skulle please en folkestemning ved at sige, at selv om ingen andre egentlig fik lavere løn, så skulle ministrene i hvert fald have lavere løn på grund af nogle besparelser et eller andet sted.

Men jeg kommer jo fra et parti, hvor vi omgås rigtig dygtige mennesker, som, fordi de er rigtig dygtige, også formår at tjene en god løn ude i det civile liv uden for Christiansborg. Nogle af dem går rigtig meget op i politik og ville egentlig gerne dedikere sig til politik, men de har en forpligtelse over for deres familie som forsørgere og må erkende, at de kan tjene en højere løn ude i erhvervslivet, end de kan med en politisk karriere. Og de afholder sig fra at gå ind i politik, fordi lønnen som politiker eller minister simpelt hen er for lav. Jeg ved godt, at man i Enhedslisten måske ikke har de erfaringer med de politisk interesserede, men det har vi.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg synes, det er en meget interessant argumentation, hr. Ole Birk Olesen har i forhold til det her med, at der er et historisk efterslæb. Jeg synes bare ikke, at jeg hørte helt de samme argumenter, dengang vi talte om tjenestemandsreformen. Man må jo konstatere, at der også er rigtig mange hårdtarbejdende sygeplejersker, pædagoger og sosu'er, der rundtomkring i landet må levere en ekstra indsats i og opleve, at det også har omkostninger på hjemmefronten. Der kunne man med præcis samme argumentation have sagt: Jamen med baggrund i tjenestemandsreformen har der været et lønefterslæb gennem mange, mange år, som der nu endelig må gives kompensation for, og det må sikres, at der bliver givet en lønstigning. Hvorfor brugte man ikke den samme argumentation i forhold til de hårdtarbejdende sosu'er, sygeplejersker og pædagoger?

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, de offentligt ansatte er alle sammen dækket af overenskomster, og Enhedslisten hylder det system, at man skal forhandle lønnen ved overenskomst. Det vil sige, at de offentligt ansattes løn er et produkt af den proces, som Enhedslisten bakker helhjertet op om. Så ønsker Enhedslisten i forhold til nogle bestemte grupper af offentligt ansatte pludselig, at det skulle bestemmes politisk, hvilken løn de skulle have. Altså, man skulle gå væk fra overenskomstforhandlingernes resultater. Det var en meget underlig og hyklerisk måde at se på tingene på, altså at mene, når man nu bakker op om overenskomstsystemet, at nogle skal have politisk fastsat løn i stedet for løn fastsat ved overenskomst. Der står vi ikke. Vi bakker op om, at der er overenskomster.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg kan allerede sige nu, at Moderaterne ikke bakker op om lovforslag L 105, som Enhedslisten har fremsat.

Baggrunden for lovforslaget er, at Folketinget for 13 år siden, altså i 2011, vedtog en midlertidig nedsættelse af vederlaget for ministre på 5 pct. Det er 13 år siden, og vi mener, at det nu er tid til, at den midlertidige nedsættelse udløber. Vi mener ikke, at argumentationen for en nedsættelse med 5 pct. er til stede længere.

Til gengæld bakker vi i Moderaterne jo også 100 pct. op om det arbejde, der foregår mellem partierne i Folketinget under ledelse af hr. Leif Lahn Jensen, hvor vi sådan lidt populært sagt kan sige, at vi laver et serviceeftersyn af hele den måde, man vederlægger folketingsmedlemmer og ministre osv. Det synes jeg er et vigtigt arbejde, og det er et arbejde, der er i en god gænge, og som jeg forventer mig rigtig meget af. Så kan man sige, at vi jo en gang til har forholdt os til hele den måde, man aflønner folketingsmedlemmer på. Så det bakker vi op om.

Men lovforslag L 105 kommer vi altså ikke til at stemme for i Moderaterne. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Igen undrer det mig jo lidt, når jeg hører hr. Henrik Frandsen i dag bruge den argumentation, at der bare skal arbejdes videre med den ny vederlagsstruktur, og at vi så sætter vederlaget op nu og her, for sidste år, da vi havde den samme debat, sagde hr. Henrik Frandsen, at nu forlænger vi den med 1 år, så det er til udgangen af 2024, og det er rigtig fint, for det giver os jo god tid til at fortsætte det arbejde, som foregår i gruppeformandskredsen med at få set på hele vederlagsstrukturen for både folketingsmedlemmer, men også ministre.

Synes ordføreren selv, at den gode tid, hr. Henrik Frandsen bevilgede sig selv sidste år, er blevet udnyttet fornuftigt til, at det så i år nu er lykkedes at finde en ny vederlagsstruktur, så man kunne se på, hvordan vederlaget for ministre også kunne være fremover?

Ordføreren.

Ja, jeg synes, at den er blevet brugt rigtig godt. Jeg synes, der har været nogle gode drøftelser, og at vi så ikke lige er i mål nu, er jo så, hvad det er, men jeg synes ikke, at vilkårene er til stede for, at vi skulle vælge ikke at lade den ordning udløbe, som der lagt op til i finanslovsforslaget, så vi kommer tilbage til normale tilstande for ministrene. Så jeg synes, der har været nogle gode drøftelser undervejs, og jeg synes, tiden er blevet brugt rigtig fornuftigt.

Hr. Peder Hvelplund.

Men tror hr. Henrik Frandsen ikke, at den folkepensionist, som står nede i Coop 365 og skal have sin pension til at slå til, selv om den er blevet reguleret mindre og bliver det de næste 2 år, vil synes, at det er et år, der er blevet spildt, og at det år måske kunne være brugt på at få fjernet mindre regulering i forhold til folkepensionen frem for at fjerne en regulering af vederlaget for ministre?

Hr. Henrik Frandsen.

Jeg er nødt til en gang til at minde om, at det her altså ikke er en lønstigning. Det er en fjernelse af en midlertidig nedsættelse af lønnen på 5 pct. Det tænker jeg er noget andet, end at man går ud og bare smider om sig med penge til ministre osv. Det mener jeg ikke det her er et udtryk for. Det er et udtryk for, at vi vender tilbage til normale tilstande.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det kan måske virke en lille smule komisk, at vi tilsyneladende står her igen. Aftenens forslag er måske et af de ældste og på sin vis mest genfremsatte forslag, nemlig hvorvidt vi skal udsætte tilbagerulningen af det med ministervederlaget og de 5 pct. endnu en gang, endnu et år.

Man kan lidt se på de her forslag på flere måder. Det er jo oprindelig en gammel aftale, der går tilbage til 2011, hvor den daværende regering indførte initiativet. Siden da har ministrenes vederlag været nedsat, og hvis man genkalder sig baggrunden for det, var det jo finanskrisen. Så er der gået mange år, og grundlaget for ordningen er smuldret år for år. Vi har ikke en krise længere, i hvert fald ikke en finanskrise, og hvis man vil tale økonomi, er det måske i virkeligheden ikke de 5 pct., der er afgørende for os, når vi taler om udgifter til ministre. Det omkostningstunge og bureaukratitunge er mere det, at vi faktisk nu er oppe på 25 af ministerslagsen, men det er jo så en anden interessant diskussion.

Uanset hvad har vi fra Det Konservative Folkeparti ikke noget problem med at honorere ministrene med deres løn og heller ikke i det her tilfælde med at få den tilbage til det oprindelige niveau, og samtidig synes vi måske nok, at der er løbet så meget vand i åen, at det vil være på sin plads at få 2011-aftalen nulstillet. Sidste år, da det samme forslag blev diskuteret, så vi gerne, og lagde vi vægt på, at der ville være en opfølgning på Vederlagskommissionen snarest, og vi havde nok forventet, at forhandlinger på det område var kommet længere, end de tilsyneladende er nu. Så jeg vil gerne gentage, at vi synes, at det vil være på sin plads at få det på plads.

Så samlet set står vi i den situation, at vi mener, at grundlaget for forslaget efterhånden er forældet. Vi honorerer gerne ministrene med det oprindelige vederlag. Vi ser frem til, at forhandlingerne om vederlag generelt kommer videre baseret på arbejdet fra Vederlagskommissionen, hvis arbejde vi støtter. Alt i alt summer det op til, at vi i det her tilfælde vil forholde os sådan, at vi stemmer gult til forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det undrer mig nu alligevel lidt, at Konservative vælger at stemme gult til det her spørgsmål, for man kan sige, at det, der jo er forudsætningen for argumentationen, og som også er det, jeg hører fra ordføreren i dag, er, at der skal laves en ny model for vederlag for folketingsmedlemmer og ministre, og indtil da kan det jo være fornuftigt at fastholde den nedgang på de 5 pct., som blev vedtaget tilbage i 2011, og som man jo i princippet også kunne vælge at permanentgøre.

Hvad er baggrunden for, at De Konservative har skiftet holdning, så man ikke længere siger, at man bakker op om at fastfryse vederlaget på 2011-niveauet, og samtidig heller ikke stiller krav om, at der skal laves en ny forhandling om vederlag for ministre og folketingsmedlemmer?

Ordføreren.

Man kan sige, at de to ting arbejder lidt på forskellige niveauer. Den ene aftale er tilbage fra 2011, hvor Vederlagskommissionen endnu ikke var nedsat, og så er det gået hen og blevet blandet ind i det her forslag. Og på et tidspunkt virkede det jo meget reelt, at man ligesom koblede de to ting sammen, men når man på den ene side har en del, der bliver mere og mere forældet og baserer sig på en finanskrise, som vi ikke har – i hvert fald ikke en finanskrise – og på den anden side har et stykke arbejde, der ikke er blevet forhandlet færdigt, synes vi ikke, det giver mening, at man ligesom bliver ved med at koble de to ting sammen, selv om de hver for sig godt kan have en pointe. Derfor ender vi med at stemme gult.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er muligt, at der ikke er en finanskrise i dag, men der er da i hvert fald fortsat inflation, og det er da det, som mange mennesker oplever hver dag, når de går ned for at købe deres daglige fornødenheder. Derfor undrer det mig lidt, at Konservative, som jo ellers ofte går ind for en form for økonomisk incitamentstruktur, ikke her kan sige, at man i hvert fald ikke går med til at fjerne den nedgang på 5 pct., som vi indførte tilbage i 2011, før vi har fået lavet en ny model for vederlag for ministre og folketingsmedlemmer. Hvad er baggrunden for, at Konservative har skiftet holdning til det og ikke går ind for den økonomiske incitamentsstruktur i det her tilfælde?

Fru Helle Bonnesen.

Altså, som andre har sagt, er der jo tale om en tilbagerulning af en reduktion. Og vi har ikke noget imod at stå frem og sige, at det at være minister og have et ministeransvar er et stort job, som vi gerne vil honorere. Og hvis man sammenligner med, hvordan andre stillinger i den offentlige sektor bliver lønnet, så er det ikke et urimeligt niveau, ministrene er på i forhold til rigtig mange andre i statistikkerne. Så isoleret set ser vi ikke det som en udfordring.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal lige starte med at sige, at jeg er her som substitut for hr. Peter Kofod. Vi støtter Enhedslistens forslag i Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Det her lovforslag handler om en forlængelse af den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag. Det var jo en nedsættelse, der kom i stand i 2011 som en del af genopretningen af dansk økonomi oven på en finanskrise. Det er så en midlertidig nedsættelse, der nu har varet i 13 år. Den udløber så nu, og det har vi i Radikale Venstre det fint med, for som jeg vist også har sagt før, er det lidt fjollet at kalde noget, der har varet i så mange år, for midlertidigt.

Når vi tidligere har været med til at fastholde den her nedsættelse, er det, fordi regeringen selv har fremsat lovforslaget. Og vi har ikke været dem, der pinedød ville give ministrene en højere løn, hvis ikke de selv ville have det. Vi ønsker sådan set fortsat en permanent løsning for folketingsmedlemmer og ministre, sådan som Vederlagskommissionen også har peget på.

Men det her lovforslag støtter vi ikke. Tak, formand.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Nu roste jeg jo tidligere Liberal Alliance for at have konsistens i synspunktet i den her sag. Den samme ros bliver jeg næsten nødt til at give Radikale Venstre, for Radikale Venstre har altid været skeptiske i forhold til det her spørgsmål om nedgangen på de 5 pct. Men jeg vil nu alligevel godt spørge fru Samira Nawa, om hun ikke er enig i, at det er et lidt besynderligt signal at sende på et tidspunkt, hvor vi ved, at rigtig mange danskere er ramt af udfordringer med inflationen og der er mennesker på overførselsindkomst, som får mindrereguleret deres overførselsindkomst, at man så på det her tidspunkt hæver lønningerne. Så kan man godt sige, at det er en aftale tilbage fra 2011, men den kunne man jo ikke desto mindre også have valgt at permanentgøre. For det betyder jo en lønstigning, som ligger ud over den lønstigning, der ligger med pris- og løntalsregulering. Så er det ikke et lidt besynderligt signal at sende at sige, at lige præcis her vil man gerne efterregulere, mens man ikke vil for folkepensionisten?

Fru Samira Nawa.

Hr. Peder Hvelplunds parti og mit eget parti har et rigtig godt samarbejde, når det kommer til udsatte grupper på overførselsindkomster f.eks. i kontanthjælpssystemet, og det synes jeg vi skal holde fast i. Men jeg synes også, vi skal skille tingene ad. Her handler det om en midlertidig nedsættelse af ministres grundvederlag tilbage fra 2011, som vi sådan set bakkede op om dengang, men løbende har sat spørgsmålstegn ved hvorfor skulle forlænges. Og igen, når regeringer gang på gang har fremsat et forslag om en forlængelse af det, har det ikke været os, der har tænkt, at vi ville modsætte os det. Men nu, hvor det ikke bliver genfremsat af regeringen selv, stiller vi os ikke i vejen for, at man kommer tilbage til det vederlag, der var før 2011.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg forstår bare ikke helt, hvad problemet skulle være i at videreføre den nedgang på de 5 pct., som der ligger tilbage fra 2011, for der sker jo stadig væk en pristalsregulering af ministervederlaget. Tilbage fra 2017 er ministervederlaget jo stadig væk steget, jeg tror, det er omkring 18 pct., så det er jo ikke, fordi vederlaget er blevet fastfrosset. Jeg skal bare høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at der signalmæssigt ligger noget underligt i, at man går ind og lige præcis fjerner det på det her område, samtidig med at man ikke gør noget ved mindrereguleringen for overførselsindkomster.

Ordføreren.

Nej, hvis ikke vi syntes, det var i orden at vende tilbage til tilstanden fra før 2011 på det område, ville jeg heller ikke stå her på talerstolen og sige det. Så det er sådan set, fordi vi støtter, at den midlertidighed ophører nu. 13 års midlertidighed er nok.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Det sluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Enhedslisten har fremsat det her forslag om at droppe at give ministre en særlig julegave til sig selv i form af en ekstra lønforhøjelse på 5 pct. Det har vi, fordi vi er lodret imod at give politikerne en ekstra lønbonus. Vi synes faktisk, at de partier, der står bag den lønforhøjelse – Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og De Radikale – burde skamme sig. Helt ærligt, almindelige danskere har knapt indhentet det, de mistede til inflationen. Vores folkepensionister halter stadig væk langt bagefter. Børnefattigdommen i det her land er stigende, og antallet af økonomisk trængte folk, der søger julehjælp, slår nu nye rekorder. Alligevel vil regeringen give mere til sig selv – en slags bonus for deres indsats. Det er jo ikke sådan, at ministrenes løn ikke følger med prisudviklingen. Ministrenes løn stiger i forvejen hvert år helt automatisk. Siden 2017 er ministerlønningerne steget med 18 pct. Men det er så åbenbart ikke nok for regeringen. Nu skal der 5 pct. oveni.

Jeg synes, det er både skammeligt og grådigt. Ministre i Danmark får i forvejen en god løn. Statsministeren modtager 1,7 mio. kr. om året, og de øvrige ministre 1,5 mio. kr. Oven i det kommer lukrative pensionsvilkår, eftervederlag og ministerbil. Det er ikke dårlige vilkår. Men nu har regeringen med støtte fra SF og Radikale Venstre lagt op til, ministrene skal have mellem 73.000 og 92.000 kr. mere om året. Og det kommer, lige efter regeringen har udvidet antallet af ministre til det højeste nogen sinde. Vi har nu 25 ministre, som så alle sammen skal have en ekstra lønstigning.

Vi kommer i Enhedslisten under ingen omstændigheder til at stemme for en lønstigning til politikerne. Hvis der er nogen, der skal have mere, er det de alt for mange lavtlønnede danskere og vores folkepensionister og førtidspensionister. I stedet for at man giver 5 pct. mere til ministrene, foreslår Enhedslisten at hæve folkepensionen, su'en og hjælpen til folk, der er syge, med 5 pct. Det rejste vi i finanslovsforhandlingerne, men det mente finansministeren var et helt urimeligt krav, og han smed os ud af forhandlingerne. Men når det kommer til at give mere til egne ministre, ja, så er der ikke nogen smalle steder. Jeg synes, det er et helt forkert signal at sende til borgerne.

Jeg er bange for, at det ødelægger den i forvejen noget tyndslidte tillid, befolkningen har til politikerne. Når folk kan sidde derhjemme og kigge på en regering, der øser skattegaver ud til milliardærerne, mens der mangler pædagoger i børnehaven og deres forældre skal vente alt for længe på en operation, så er det jo en rød klud i ansigtet, at regeringens fokus er på at hæve sin egen løn.

Det burde jo være det nemmeste at få opbakning til det her forslag. De seneste 2 år har et flertal bestående af alle partier på nær Liberal Alliance og Radikale Venstre støttet et forslag med præcis samme indhold. Men nu er en række partier så vendt 180 grader, vendt på en tallerken, og hvorfor? Ja, det er ikke til at sige. Måske fordi de selv pludselig har udsigt til at være dem, der kan få mere i lønningsposen. Jeg ved det ikke. Jeg synes under alle omstændigheder ikke, at det her er pænt. Jeg synes, at fokus burde være på de mennesker, der i forvejen har det svært, frem for at man belønner ministre i regeringen. Enhedslisten kommer selvfølgelig til at stemme for det her lovforslag.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Sidst, jeg tjekkede parolerne fra Enhedslisten, var en af de paroler, som Enhedslisten kunne finde på at sige, noget med: Lige løn for lige arbejde. Jeg skal så høre, om det er Enhedslistens opfattelse, at ministeren yder et mindre arbejde end departementschefen ovre i ministerierne, eller er Enhedslisten af den samme opfattelse, som vi i Liberal Alliance er, i forhold til at det sådan set er ministeren, der yder det største arbejde, eftersom ministeren er chefen i ministeriet og departementschefen er under ministeren? Kan Enhedslisten i det mindste sige, at de i hvert fald yder et lige arbejde og derfor også bør have lige løn?

Ordføreren.

Nu er der jo det helt særlige ved vores vilkår herinde, uanset om vi er folketingsmedlemmer eller ministre, at vi forhandler løn med os selv. Vi fastsætter fuldstændig selv, hvad vi mener det er rimeligt vi får. Hvad en departementschef får, vil jo altid være en forhandling mellem en faglig organisation og dem, der ansætter. Som hr. Ole Birk Olesen selv var inde på, har vi stor respekt for den danske model, og at lønninger forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

Bare for at rette, hvad hr. Ole Birk Olesen sagde tidligere heroppe fra talerstolen på et spørgsmål fra mig, er det jo også sådan, når vi taler om lønninger til det offentlige, at det er os, der er arbejdsgivere – pengene kommer ikke andre steder fra end der, hvor vi bevilger dem. Men lige præcis når det handler om folketingsmedlemmer og ministre, forhandler vi jo løn med os selv, og derfor bestemmer vi selv, hvad der er en rimelig løn. Vi ser absolut ikke nogen grund til at give ministrene i den her regering en lønforhøjelse på mellem 72.000 og 93.000 kr. om året, som jeg kan forstå hr. Ole Birk Olesen synes de fortjener.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så Enhedslisten har respekt for den løn, som departementschefen får; det er den rigtige løn, den har man fundet via statslige overenskomstforhandlinger. Men lønnen til ministeren – som vi så fra Folketingets side har besluttet skal have cirka den samme løn som departementschefen, altså man spejler bare det, som overenskomstforhandlingerne finder ud af for departementschefen – som vi vedtager her i Folketinget, ja, den skal bare spejle det, som departementschefens løn er ved overenskomst. Der synes Enhedslisten så, at ministeren skal have en mindre løn end departementschefen. Departementschefens løn er rigtig, men ministerens løn skal være lavere end departementschefens. Er det rigtigt forstået?

Hr. Peder Hvelplund.

Nu ved jeg ikke helt, hvad det er for en vederlagskommission, som hr. Ole Birk Olesen henter sine argumenter fra. Mig bekendt er der ikke noget om, at ministerens løn skal spejle en departementschefs løn. Ministerens løn er jo noget, som vi fuldstændig selv fastsætter, ligesom vi fastsætter vores egne pensionsvilkår, vores eget eftervederlag, og derfor er det jo et spørgsmål til en politisk drøftelse.

Det er da muligt, at hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance mener, at vi bare kan afskaffe Vederlagskommissionen og så fastsætte folketingsmedlemmers løn, efter hvad en departementschef får eller andet. Men jeg synes jo, det er meget rimeligt, at vi også selv udviser en hvis form for rimelighed, i forhold til hvad vi tildeler os selv i løn.

Fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. SF burde skamme sig, siger ordføreren oppe fra talerstolen. 21 organisationer er gået sammen om en plan, der hedder »Børn i fattigdom? Nej tak«. Heri er der 40 forslag, konkrete forslag til, hvordan vi bekæmper børnefattigdom. At indføre skolemad er et af dem. Jeg vil spørge, om ordføreren ikke anerkender, at når vi indfører skolemad til over 200 mio. kr., så hjælper vi også de mest udsatte børn og familier.

Ordføreren.

Jeg synes absolut, det er et godt tiltag, som er kommet med i finansloven, og jeg så sådan set gerne, at det var et forslag, der kunne udbredes. Min bekymring kan være, at der med det signal, der bliver sendt nu, er rigtig mange familier rundtomkring i landet, som har en forventning om, at man nu kan få et gratis måltid mad i skolen. Det er jo langtfra tilfældet. Det tror jeg også ordføreren for SF godt er klar over, og at selvfølgelig ville Enhedslisten bakke op om det. Pointen her er jo bare netop, at det her jo er et forslag, som man sagtens kan vælge at stemme nej til, samtidig med at man går ind for bedre skolemad og også er villig til at finde finansiering til det. Og det er jeg da ret sikker på at både SF og Enhedslisten ville kunne gøre, når vi har fået et valg og vi får en ny regering, hvor vi får muligheden for at kunne presse en mere solidarisk politik igennem.

Men det er jo ikke noget, der har sammenhæng med det, vi drøfter her i dag. Der er det spørgsmålet om, om ministre skal have mere i løn – det er det, der er spørgsmålet, som er til debat her, og det er derfor, det ligger som et selvstændig lovforslag, som vi debatterer nu.

Spørgeren.

SF blev i det forhandlingslokale, og det her var et af de initiativer, vi skulle sige ja til for at få noget andet; derfor blev vi. 1,7 mio. kr. holdt op imod mere end 200 mio. kr. til skolemad over en længere periode. Hvor mange pensionister kunne SF hjælpe for 1,7 mio. kr. i forhold til folkepensionister og førtidspensionister – holdt op imod skolemad? Det kunne jeg godt tænke mig få et svar på.

Ordføreren.

Altså, nu har SF sammen med Enhedslisten deltaget i finanslove, hvor vi har afsat midler til borgere med psykisk sygdom – 600 mio. kr. Vi har afsat midler til minimumsnormeringer, og vi har afsat midler til at kunne sikre, at sosu'er kunne få en uddannelse og vi kunne få løftet uddannelsesniveauet. Vi har sådan set opnået temmelig mange resultater i overenskomst sammen. Det har vi aldrig gjort med den begrundelse, at vi så også blev nødt til at give ministre mere i løn. Det her er jo netop ikke en del af finansloven, det er netop et selvstændigt lovforslag. Så vi er helt med på at sikre gode vilkår, men det behøver vi altså ikke at give ministre mere i løn for at kunne gøre.

Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Der ikke flere, der bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.