Det næste punkt på dagsordenen er:

61) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 28.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. Vi skal ikke acceptere antisemitisme i Danmark. Det er skræmmende og forstemmende, at vi her ved udgangen af 2024 har danske jøder, som lever i utryghed, som udsættes for trusler og overfald, som har en knude i maven, når de sender deres børn i skole, og som skal råbes af og chikaneres i vores offentlige rum, blot fordi de er jøder. Det lyder som noget fra en helt anden forfærdelig tid. Desværre er det det, vi ser, efter at Hamas angreb Israel sidste år.

Heldigvis er vi her i Folketinget enige om, at vi skal beskytte vores danske jøder, og med det her lovforslag gennemfører vi nu dele af initiativerne fra den politiske aftale, vi indgik i sommer, om at styrke indsatsen mod antisemitisme. Med lovforslaget hæver vi straffen for hadforbrydelser med 50 pct., når hadforbrydelsen er begået i en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Politiet får altså her nogle nye værktøjer i form af strafzoner og strafperioder, så man kan standse en eventuel opblusning af hadforbrydelser, herunder antisemitisme.

Så får vi med det her lovforslag styrket vores myndigheders mulighed for at gribe ind over for terrorrelateret indhold på nettet. Terrorrelateret indhold skal fjernes, og de udbydere, som lægger platform til sådan noget forkasteligt indhold, skal så hurtigt som muligt rammes af påbud om at få det ned og få det fjernet. Det bliver forhåbentlig nemmere med den her lovændring.

Vi kommer aldrig til at acceptere antisemitisme, og vi kommer altid til at stå bag de danske jøder og deres ret til at leve et frit og trygt liv her i Danmark. Det her lovforslag indeholder nogle vigtige ændringer, som giver politiet bedre mulighed for at slå ned på antisemitisme, både derude i virkeligheden og online. Det støtter vi naturligvis. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Bjørn Brandenborg for talen. Jeg skal bare høre, om Socialdemokratiets ordfører er enig med Det Jødiske Samfund, som jo skriver i deres høringssvar, at det her lovforslag ikke lægger op til en nykriminalisering, hverken af den ene eller den anden slags.

Ordføreren.

Om jeg er enig med Det Jødiske Samfund i, at det ikke lægger op til en nykriminalisering? Altså, jeg har jo lige redegjort for, hvad det er, lovforslaget indeholder. Det håber jeg også fremgik meget tydeligt for Enhedslistens ordfører. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvor du vil hen.

Spørgeren.

Det fremgik, men derfor synes jeg da stadig væk, det er interessant, om Socialdemokratiet er enig i det, der står i Det Jødiske Samfunds høringssvar. Jeg synes egentlig selv, det er et meget stilfærdigt spørgsmål. Jeg er med på, at høringssvaret kom ind lidt sent, men jeg ved også, at Det Jødiske Samfund har sendt det rundt til alle ordførere.

Jeg synes bare, det er ret vigtigt, at vi er enige om tolkningen af de regler, vi laver. Det er bare derfor, jeg spørger.

Ordføreren.

Jamen jeg er meget, meget indforstået med de regler, som vi vedtager, og det, som jeg lige har gennemgået her. Altså, ordføreren må være konkret, i forhold til hvad det er for en nykriminalisering. Jeg har gennemgået indholdet af lovforslaget, som indeholder flere forskellige dele, og der kan jeg sige, at hvis det er i forhold til en nykriminalisering af, at man får en hårdere straf, f.eks. i skærpede strafzoner, er det jo noget nyt i det her lovforslag, at vi vedtager det, og det står jeg fuldstændig på mål for. Det synes jeg er det eneste rigtige, og det ved jeg også Enhedslistens ordfører gør, for det har vi jo lavet en aftale om. Så det går jeg da ud fra at ordføreren gør, men det kan ordføreren jo så få lov til at komme herop og sige noget om bagefter.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Forslaget her i dag udspringer af den aftale, der blev indgået mellem næsten alle Folketingets partier om en styrket indsats imod antisemitisme. Forslaget har overskriften eller en baggrund i, som jeg sagde før, antisemitisme, men altså, man skal nok lige huske, at det jo sådan set ikke er det eneste, forslaget her omhandler. Det skal jeg vende tilbage til.

Det, forslaget handler om, er straffen for hadforbrydelser, og så er det næsten lige meget, hvad det er for nogle hadforbrydelser, men det er da i hvert fald også antisemitisme. Og lad mig lige, for ikke at spilde alt for meget af Folketingets tid, sige, at jeg er hundrede procent enig med min socialdemokratiske kollega i det, der blev sagt om antisemitismen og dens grufulde ansigt. Nok om det.

Det gælder straffen for alle hadforbrydelser; det er den, der stiger med 50 pct. efter det her forslag, hvis politiet har varslet en skærpet strafzone, eller hvis politiet har varslet en skærpet strafperiode. Begge dele skal være tidsbegrænset, men i givet fald hadforbrydelserne sker inden for de her kriterier, er det altså plus 50 pct. Hvornår kan politiet så udpege en skærpet strafzone? Jamen det kan man gøre forud for begivenheder, forud for møder og forud for arrangementer, hvor der forventes hadforbrydelser. Så kan politiet altså varsle den her skærpede strafzone. Næsten det samme gælder for en skærpet strafperiode. Det kan ske ved en ekstraordinær udvikling i hadforbrydelser.

Så der er altså ikke tvivl om, at det her bliver et godt middel, og min kollega blev spurgt, om det her var nye ting, og jeg synes egentlig, vi nåede frem til et fornuftigt svar. For der er jo ikke tale om nogen ny straffebestemmelse, om jeg så må sige, i straffeloven; det er jo stadig væk § 266 b, vi taler om her. Men der er da unægtelig tale om en nyskabelse inden for den straf, der skal udmåles her, ingen tvivl om det.

Til sidst vil man også med forslaget her afskaffe det danske særkrav i det, der hedder TCO-lovens § 4. Jeg skal ikke gøre det mere indviklet, end det er, men det har jo noget at gøre med at pålægge hostingtjenesterne at fjerne indhold uden kendelse. Det er det, man nu vil moderere. Er der krav om en kendelse i dag, skal det være uden kendelse fremover.

Jeg har læst en korrespondance mellem flere af Folketingets partier og justitsministeren, og jeg forstår, at der sådan set er enighed om, at vel kan man ophæve det pågældende krav, men at vi dog beholder den særlig lette adgang for hostingudbyderne til at få et påbud fra Rigspolitiet prøvet ved domstolene, og så vil jeg egentlig ikke gøre mere ud af det, for det lyder, som om vi når en fælles indstilling på det punkt. Tak.

Tak. Den første korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Preben Bang Henriksen for talen. Jeg vil bare spørge Venstres ordfører, om Venstre også er enig i den måde, det jødiske samfund ifølge det, de skriver i deres høringssvar, tolker det her lovforslag her på, og som det egentlig også er min opfattelse flugter med det, vi har aftalt, nemlig at der ikke er lagt op til en nykriminalisering hverken af demonstrationer eller kritik af staten Israel?

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig i.

Spørgeren ønsker ikke ordet i anden omgang. Næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Jeg er bare en lille smule nysgerrig på, om Venstre har ændret holdning i forhold til dommerkendelser og i forhold til TCO-forordningen. Det var jo faktisk Venstre, der i sin tid lykkedes med at få indsat det her krav om en dommerkendelse, så måske kunne ordføreren gøre os klogere på, hvad der egentlig er foregået i mellemtiden. Nu bliver det formentlig sådan, at vi sikrer en let domstolsadgang, og det er sådan set godt nok. Men hvad tænker ordføreren?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Det var vist om end ikke en idé, der kom fra Venstre, så i hvert fald noget, der blev bakket op fra Venstres side. Men det, der sker nu, er, at vi har forordningen fra 2021 om terrorrelateret indhold online, altså TCO-forordningen, og her er der et ønske om at frafalde det krav om en dommerkendelse. Jeg må nok sige, at med det pres, der er på domstolene for øjeblikket, skal vi ikke have unødige bestemmelser, og hvis man er enig om at ophæve den hjemmel, er vi også. Mig bekendt har den ikke været anvendt på noget tidspunkt.

Spørgeren.

Jeg ved ikke rigtig helt, om det var et svar på det spørgsmål, jeg stillede, for det gik egentlig mere på, om der ikke længere er brug for en dommerkendelse, som Venstre jo var meget ihærdig for at få indført i sin tid, og som vi jo også bakkede op, fordi vi synes, at det er et godt princip, at der er dommerkendelser. Jeg anerkender så også, at det måske har været besværligt at bruge den på grund af dommerkendelsen. Men mener Venstre ikke længere, at forudsætningerne for at kræve en dommerkendelse er til stede?

Ordføreren.

Der er det herlige ved fru Karina Lorentzen Dehnhardt, at hun næsten selv svarer på spørgsmålet, for SF var da vistnok af samme holdning og er da vistnok af samme holdning som Venstre i dag. Så jeg kunne jo også vende det på hovedet, og så kunne fru Karina Lorentzen Dehnhardt selv finde på svaret. Men jeg mener ikke, at vi i den situation, vi er i dag, og specielt i den situation, domstolene er i, behøver at have flere krav end højst nødvendigt om dommerkendelser.

Tak. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Vi har jo desværre set en voldsom opblussen af had og chikane mod jøder efter Hamas' frygtelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober sidste år. Det er både uacceptabelt og dybt bekymrende, og derfor er jeg glad for, at vi i juni måned indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme sammen med samtlige partier i Folketinget. Ingen skal føle sig forfulgt eller udsat for vold på grund af deres religion.

Med det her lovforslag styrker vi vores værktøjer til at modgå hadforbrydelser på flere måder. Efter anden verdenskrig lovede vi hinanden, at vi skulle passe på de danske jøder, og derfor er vi i Danmarksdemokraterne særlig tilfredse med, at der indføres en ekstra mulighed for strafskærpelser i tilfælde af hadforbrydelser. Det gør man bl.a. ved at gøre det muligt at udpege skærpede strafzoner og strafperioder. Dermed giver vi politiet bedre redskaber til at beskytte særlig udsatte grupper i situationer, hvor risikoen for hadforbrydelser stiger, samtidig med at straffen for hadforbrydelser kan forhøjes med 50 pct. Det sender et klart signal om, at hadkriminalitet mødes med en konsekvens og en alvor fra samfundets side.

Et andet væsentligt element i lovforslaget er fjernelsen af det danske særkrav om forudgående retskendelse, når hostingtjenesteydere – her menes der så de sociale medier – pålægges at fjerne terrorrelateret indhold online. I en tid, hvor spredning af ekstremistisk og hadsk indhold kan ske med lynets hast, er det afgørende, at myndighederne har mulighed for at handle hurtigt og effektivt.

Jeg har også noteret mig, at der har været en bekymring for retssikkerheden fra nogle af aftalepartiernes side, og i forhold til det forslag, der kom fra justitsministeren i dag, om at imødekomme bekymringen, bakker vi i Danmarksdemokraterne op om, at hostingtjenesteyderne kan anmode politiet om snarest muligt at forelægge sagen for retten.

Det er vigtigt, at vi som samfund står sammen om at beskytte vores værdier og vores medborgere, og ved at stemme for det her lovforslag viser vi, at antisemitisme og hadforbrydelser ikke har nogen plads i Danmark, og at vi vil gå langt for at bekæmpe både det fysiske og det digitale rum, hvor sådan nogle handlinger kan opstå. Så i Danmarksdemokraterne stemmer vi naturligvis for forslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må sige, at tiden efter Hamas' angreb virkelig har blotlagt, hvor udsat en befolkningsgruppe den jødiske minoritet i Danmark er. Det er jo også baggrund for, at der kom endnu en antisemitismeplan, og det er anledningen til, at vi står her i dag. Det her lovforslag skal jo udmønte, hvad kan man sige, nogle skærpelser ved anvendelsen af paragrafferne om hadforbrydelse, og det synes jeg sådan set er vigtigt nok. Det handler både om, at man kan lave en skærpet strafperiode og en skærpet strafzone, som så kan udløse ekstra straf. Jeg håber selvfølgelig, at det bliver sådan, at vi ikke får brug for de her tiltag. Det vil jo være den bedste af alle verdener. Men det er selvfølgelig et tiltag, man kan tage i anvendelse, hvis man har en formodning om, at der enten kommer til at ske noget, f.eks. omkring pridearrangementer, hvis det handler om lgbt-miljøet, hvor der kan risikere at være flere hadforbrydelser, men det kan også være som efter Hamasangrebet, hvor vi så en opblomstring i antallet af antisemitiske hadforbrydelser. Det er selvfølgelig en god mulighed at have.

Men jeg bliver også nødt til at sige, at meget af det her kommer til at stå og falde med, om der vil blive efterforsket. For nylig har jeg haft en dialog med en person, som rent faktisk havde vidner på, at der blev råbt »jeg hader homoseksuelle«, og at der blev slået ud efter vedkommende, og på trods af det er sagen sådan set lagt ned, og den er ikke efterforsket som en hadforbrydelse, så vidt vi kan se. Så er det jo lige meget, om man har alle mulige gode paragraffer, som man kan straffe efter. Hvis ikke der sker en reel efterforskning og der ikke sker en registrering af hadforbrydelser, er vi lige vidt. Så det vil jeg meget opfordre til at der også kommer et fokus på i efterforskningsdelen.

Så er der jo også forslaget om af kunne undlade at bruge en dommerkendelse – eller vi afskaffer det at bruge dommerkendelser – i forhold til terrorrelateret indhold og fjernelsen af det. Der var oprindelig ikke et krav om den slags, og der har vi jo så haft en dialog med ministeren, som også er kommet os i møde og nu sørger for, at der bliver en lidt lettere domstolsadgang for de tjenester, der får fjernet indhold, til at få prøvet de her sager. Jeg kan nu have min tvivl om, hvor mange af de her tjenester der ønsker at gå i brechen for noget indhold, som er blevet fjernet af myndighederne, så det kommer nok ikke til at blive anvendt ret meget. Omvendt må vi også anerkende, at det her indehold jo ikke skal ligge nogen steder, al den stund at det er terrorrelateret. Og det har vist sig at være meget, meget besværligt at bruge, hvad kan man sige, den lovgivning, som vi har for nærværende, og derfor giver det god mening her at se bort fra dommerkendelsen. Med de ord vil jeg sige, at SF støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg er meget enig med SF's ordfører i de ting, man kunne tilføje til bekæmpelse af hadforbrydelser. Så jeg vil bare spørge SF's ordfører, om man i SF også er enig i, at det måske er lidt en mangelvare, at vi ikke også her har tilført nogle penge til efteruddannelse af politiet i netop spørgsmålet om at bekæmpe hadforbrydelser.

Ordføreren.

Jeg tror, der var mange flere ting, vi kunne gøre her. Der er, som jeg kan se, også kommet en koordinator i Københavns Politi, som skal hjælpe, hvad kan man sige, ofrene for antisemitiske hadforbrydelser lidt bedre igennem retssystemet. Jeg så egentlig gerne, at vi havde den mulighed i alle politikredse og for alle hadforbrydelser, for jeg tror desværre, at det også er en oplevelse, som de deler med mange andre, der er udsat for hadforbrydelser.

Ja, det her beror også på, at der skal være kendskab til og viden om, hvad en hadforbrydelse konkret er, og det kræver uddannelse. Så det kunne man selvfølgelig også have valgt at sætte penge af til her, men måske lykkes det for os under det næste debatpunkt, som jo handler om en handlingsplan imod racisme, også at få det til at lykkes.

Spørgeren.

Det er jeg meget enig i, særlig i det her med, at der jo burde være koordinatorer i alle politikredse, men også koordinatorer, som beskæftigede sig med alle typer af hadforbrydelser. For det her lovforslag beskæftiger sig jo netop med alle typer af hadforbrydelser og er jo en skærpet beskyttelse af alle de grupper, som er dækket af § 266 b, det, som vi i daglig tale kalder racismeparagraffen. Så jeg er meget enig med SF's ordfører.

Ordføreren.

Tak for det. Vi plejer jo ikke at ligge så langt fra hinanden i de her spørgsmål.

Tak, og der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. Ondskabsfulde menneskers gerninger er slemt, men endnu værre er det, når gode mennesker intet gør for at stoppe ondskaben. Så det er vigtigt, at vi tør tage stilling imod intolerancen og ondskaben, når den viser sig. For 81 år siden samlede det danske samfund sig i modstand mod de nazistiske planer om at implementere holocaust på dansk jord. Modstandsbevægelsen, jødisk ledere, flere politikere og ikke mindst helt almindelige danskere arbejdede da sammen om at redde deres medborgere i sikkerhed i Sverige.

Det er det Danmark, som stod sammen mod antisemitismens terror, jeg bekender mig til. Og desværre har den 7. oktober 2023 vist, at der nok en gang er behov for, og at der nok en gang også er brug for at stå sammen mod antisemitismen. For vi kan ikke tage det tolerante og tillidsfulde samfund for givet. Vi ser igen hagekors i vores gader, og vi ser igen antisemitismen stikke sit grimme ansigt frem.

For nylig da jeg gik ind på Christiansborg, var der klistermærker med røde trekanter på lygtepæle i metroen og på gaden. Disse røde trekanter symboliserer bl.a. støtte til den antisemitiske terrorbevægelse Hamas. At vi i det land, der i 1943 forsøgte at redde vores jødiske medborgere, nu skal se den slags i vores gader, er ikke blot en direkte demonstration af, at antisemitismen igen har fået fat, men et klart tegn på, at intolerancen blomstrer.

Det gør den, fordi vi alt for længe har haft et misforstået forhold til begrebet tolerance. Alt for mange har naivt set tolerance som noget, der udelukkende flyder ud fra majoriteten til minoriteten uden at stille krav til minoriteterne om, at de i lige så høj grad skal være tolerante. Dermed får vi en asymmetri i samfundet, en ensretning af tolerance, der dermed umuliggør tolerancen. Det er således, vi reelt får, hvad jeg kalder for suicidal empati i dele af det danske samfund. Den er et udtryk for en manglende modenhed, og den er et svigt af de principper, som vi i Danmark har været stolte af, og som redningen af jøderne i 1943 netop er et godt billede på. At vi er villige til at beskytte og tage vare på vores minoriteter, skal ikke betyde, at andre minoriteter kan få lov til at udbrede antisemitisme og jødehad, og at de kan udbrede den intolerance, som vi står imod.

Den 7. oktober er det årsdagen for den største massakre på jøder siden holocaust, og man skulle tro, at det gav stof til eftertanke, og at det gjorde, at man ikke så en stigende antisemitisme, men det gør vi. Sørgeligt nok står vi med den sørgelige viden, at antallet af skoleklasser, der besøger Dansk Jødisk Museum, er mere end halveret det seneste år. Ifølge museets leder skyldes det frygt for sikkerheden samt en opfattelse af, at et besøg på et museum om danske jøder vil blive set som en stillingtagen i konflikten mellem Israel og Hamas.

I Jyllands-Posten i efteråret har man ligeledes kunnet læse en meningsmåling, der viser, at hvis man møder en tilfældig herboende muslim, er der større sandsynlighed for, at vedkommende støtter den stærkt antisemitiske terrorbevægelse Hamas, end at han eller hun ikke gør.

Og i weekenden før den 7. oktober i år kunne man se en demonstration lige her i København, hvor der i indkaldelsen og beskrivelsen af den står, at man opfatter den største massakre på jøder siden anden verdenskrig som et udtryk for »modstand« udført af »det palæstinensiske folk«. I forlængelse heraf erklærer teksten, at man som deltager »hylder ... det palæstinensiske folks standhaftighed og modstand mod uretfærdighed«, en »modstand«, der altså bl.a. kom til udtryk den 7. oktober i form af voldtægter, overlagte og systematiske massakrer på tilfældige jøder og andre uhyrligheder. Der er altså tale om en ganske klar hyldest af Hamas' massakrer samt en direkte ligestilling mellem terrorbevægelser og det palæstinensiske folk. Det finder jeg aldeles upassende.

En sådan demonstration med et sådant formål kan kun finde sted, hvor intolerancen får lov til at tage sin plads. Vi skal stå sammen, og vi skal stå imod. Vi skal bortvise mørkets kræfter fra vores midte, og vi skal tage det ansvar på os som folk, som lovgivere og som fællesskab. Det liberale demokrati består kun, når dets borgere køber ind på de helt grundlæggende værdier i demokratiet, og vi må ikke tage vores fredelige og liberale samfund for givet.

Derfor står vi i Liberal Alliance naturligvis med i aftalen om en styrket indsats mod antisemitismen. Vi har dog en enkelt bekymring om domstolsprøvning ved TCO-forordningen, som vi også har stillet spørgsmål til til ministeren. For spørgsmål om nedtagning af indhold på sociale medier og borgernes ytringsfrihed skal også kunne prøves ved domstolene. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for en flot tale. Jeg vil gerne spørge, om Liberal Alliances forslag om at afskaffe racismeparagraffen hermed er lagt i graven. Det er jo en holdning, Liberal Alliance har haft i mange år, og sidste gang, hvor jeg stødte på den, var den 8. oktober 2022, altså cirka et år før det her frygtelige terrorangreb, hvor der er en annonce på de sociale medier for LA, der hedder: Styrk ytringsfriheden, afskaf racismeparagraffen.

Så skal jeg bare spørge: Er det ikke længere aktuelt? Er det ikke længere Liberal Alliances holdning?

Ordføreren.

Det er fortsat Liberal Alliances holdning, at racismeparagraffen ikke rigtig rammer der, hvor den skal i forhold til at begrænse – hvad kan man sige – nogle af de problemer, vi ser. Derudover ser vi jo helst, at folk har ytringsfriheden, også til at sige både dumme og modbydelige ting, men med det men, at vi så kan argumentere imod det. Så kan vi nemlig diskutere det.

Problemet ved, at nogle af de her ord forbliver usagte, eller at man endda via en væsentlig begavelse også kan udtrykke nærmest det samme som det, vi har forbudt, er, at man så kan omgå loven ved bare at have et højt nok lixtal. Det giver os det problem, at det jo så ikke bliver et reelt forbud mod nogle af de her ytringer. For vi ser lige nu nogle folk på sociale medier udtrykke også reelt antisemitiske ting, men hvor de bare omgår loven.

Spørgeren.

Jamen er ordføreren ikke klar over, at det, vi gør med handlingsplanen og med forslaget i dag, er at styrke racismeparagraffen og hæve straffen for at overtræde racismeparagraffen? Jeg ved godt, at vi nu kalder det hadtale, men det er jo med forankring i § 266 b, som er racismeparagraffen. Er ordføreren ikke klar over det?

Ordføreren.

Det er ordføreren udmærket klar over, men der er jo flere elementer i den her aftale end bare det ene, og vi er jo glade for den her aftale, fordi den også gør noget i forhold til nogle af de undersøgelser, som vi selv har bedt om og selv har fremsat beslutningsforslag om.

Så selvfølgelig er vi med i en aftale, som gør mere godt end skidt. Det er jo klart. Det går jeg også ud fra at fru Zenia Stampe tit er. Sådan er politik. Man indgår kompromiser.

Tak. Der var lige en sidste kort bemærkning her til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Ja, jeg blev lige nødt til at trykke mig ind, for ligesom fru Zenia Stampe blev jeg faktisk der også lidt forvirret. Der indføres jo en strafskærpelse for en række paragraffer, herunder hadforbrydelsesparagraffen eller racismeparagraffen, men vi har jo også en TCO-forordning fra EU, som faktisk bl.a. begrænser ytringsfriheden, som jeg kan forstå Liberal Alliance måske ønsker skal være total. Så sammenhængen her er lidt svær at forstå.

Anerkender ordføreren ikke, at minoriteter i Danmark og verden over bliver beskyttet af den her type lovgivning?

Ordføreren.

At man bliver beskyttet mod hvad, altså mod ord? Der er jo forskel på, hvordan man kan udtrykke sig. Man kan f.eks. aldrig udtrykke en trussel, man kan alligevel ikke udtrykke et ønske om folkemord. Altså, den slags ting er det jo ikke racismeparagraffen, der beskytter mod. Der har vi jo andre paragraffer, der går ind og dækker det. Så der ser jeg, at der er sådan en vis manglende sammenhæng.

I forhold til spørgsmålet om TCO-forordningen afsluttede jeg jo også min tale med at sige, at jeg har stillet nogle spørgsmål til ministeren om det her, fordi der muligvis er nogle ting, som er ændrede i forhold til aftalen. Og det har vi stillet spørgsmål om.

Spørgeren.

Jeg synes bare, argumentationen er svær at følge. Tager vi historikken bag racismeparagraffen, straffelovens § 266 b, blev den indført i forbindelse med anden verdenskrig på grund af den antisemitisme, man så i Tyskland, den propaganda, som Nazityskland jo sådan set forsøgte at gro, og som man kunne bruge til at diskriminere jøder. Det ville man gerne undgå, og derfor indførte man paragraffen. Det er den historiske baggrund, og det er der masser af forskning der bakker op om, og derfor giver det ikke mening, at Liberal Alliance på den ene side gerne vil bekæmpe antisemitisme, men heller ikke ønsker at se på paragraffen.

Ordføreren.

Grundlæggende tror jeg jo ikke, at paragraffen virker særlig effektivt mod det. Jeg tror, at det er noget bedre, at vi har den åbne debat. Jeg bemærker jo, at vi har en venstrefløj, der tit tror på, at udskamning af folk er en rigtig god løsning på mangt og meget, og alligevel står jeg i den situation, at jeg her hører, at man helst ikke vil have den åbne debat om det her, fordi man hellere vil lægge et låg på det med en lovgivning. Jeg tror netop, at det handler om at få debatten, og så kan vi også argumentere imod de negative ting, der bliver sagt.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg vil sige, at vi i Moderaterne selvsagt finder den opblussen af antisemitismen, der er set efter Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, fuldstændig uacceptabel og dybt bekymrende. Helt ligesådan forholder vi os til hadforbrydelser i det hele taget. Moderaterne bakker op om forslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget udmønter den del af den politiske aftale om antisemitisme, som kræver lovændringer. Det var den aftale, som vi indgik i sommer. Det var et enigt Folketing, som indgik aftalen, og det synes jeg kræver en tanke. Vi er tit dybt uenige her i Folketinget, krydser klinger på kryds og tværs, og debatten kan også godt være hård, selv også her fra talerstolen. Der bliver tit skrevet meget om det i pressen, når vi virkelig går til stålet, men modpolen til konflikten er enigheden, og den bliver der ikke skrevet så meget om. Når vi virkelig opnår enigheden, fordi vi aktivt vælger enigheden, som vi gjorde i den her sag, og når vi også aktivt vælger at stå sammen, er det ikke noget, som pressen gør meget ud af, desværre.

Alle Folketingets partier er med i den her aftale, og som jeg lige husker det, var det egentlig ikke en hård forhandling med mange forhandlingsrunder, flere sværdslag og lignende, for der var sådan en stemning i rummet af, at vi alle sammen havde et ansvar i fællesskab, og at vi alle sammen havde en stærk forpligtelse til at sætte ind over for antisemitisme. Det vil jeg gerne som Konservatives forhandler og også på vegne af Konservative kvittere for, og jeg ved, at det også blev bemærket af Det Jødiske Samfund.

Danske jøder er en del af det danske samfund, en del af vores historie og også en del af vores daglige liv, og jøder i Danmark skal kunne leve i tryghed. Det er begrædeligt at høre historier om, hvordan der er danske jøder, som nu rejser tilbage til Israel, fordi de ikke længere føler sig trygge her i vores land. Det er beskæmmende at opleve, hvordan antisemitismen er blusset op efter den 7. oktober 2023, og hvordan en undersøgelse lavet af Det Jødiske Samfund i foråret viser en uhørt stigning i antisemitiske handlinger, siden hen fulgt af et angreb på Israels ambassade, bl.a. Og Crime as a service, hvor unge rodløse hyres til at begå kriminelle aktiviteter, har nu spredt sig til antisemitiske angreb. Det er uhyggeligt, og det er ekstremt bekymrende. Antisemitisme har ikke kun en udtryksform, og det er heller ikke nyt. Antisemitisme kan komme til udtryk gennem voldelige og hadefulde manifestationer, og det er fuldstændig uacceptabelt. At chikanere danske jøder er ekstremt udansk og skal bekæmpes. Derfor er det her lovforslag vigtigt.

Et af de væsentligste elementer i lovforslaget er, at politiet kan lave en skærpet strafperiode, hvis en hændelse som eksempelvis Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år betyder, at flere jøder udsættes for overfald, chikane og hadforbrydelser. Regeringen lagde op til en kortere periode, og her foreslog vi i Konservative altså, at den i stedet skulle være på ½ år, og det var der opbakning til blandt alle partierne i aftalekredsen. Det sætter vi pris på, og det vil vi gerne kvittere for. Samtidig kommer straffen for hadforbrydelser op, hvis eksempelvis forbrydelsen er begået inden for den skærpede strafzone eller en skærpet strafperiode, og det bakker vi også fuldt op i Konservative.

Sluttelig indeholder lovforslaget en afskaffelse af kravet om forudgående retskendelse i TCO-forordningen i EU. Dermed kan man anvende de redskaber i forordningen, som eksempelvis kan pålægge sociale medier at fjerne terrorrelateret indhold. Der har så været bekymring fra flere politiske partier om, hvorvidt det kun var forudgående retskendelse, og den bekymring vil vi egentlig gerne anerkende. Ministeren har også forholdt sig til bekymringen, og som vi opfatter det, er regeringen altså indstillet på at finde en løsning. Det vil vi gerne kvittere for, og vi ser frem til at tage den i den videre udvalgsbehandling. Konservative kan støtte lovforslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Antisemitisme er som alle andre former for racisme et monster, som vi skal bekæmpe overalt, hvor det stikker sit grimme ansigt frem. Antisemitismen kommer til udtryk på mange måder. Den ene dag mistænkeliggøres jøder for at være en del af en woke konspiration mod vestlige værdier, den næste dag for at være kapitalister, der styrer verdens finanssektor. For Enhedslisten har kampen mod antisemitisme altid været kerne-dna. Vi har i årtier stået i spidsen for krystalnatsarrangementer i hele landet sammen med jødiske mindretal.

I de seneste år har vi desværre set en stigning i antallet af antisemitiske hændelser. Det er helt uacceptabelt. Danske jøder har ikke noget som helst kollektivt ansvar for Netanyahus forbrydelser, ligesom danske muslimer ikke havde noget kollektivt ansvar for Islamisk Stats krige. Kritik af Israels krigsforbrydelser skal rettes mod Israels regering, ikke mod danske jøder. På samme måde er det helt afgørende, at kampen mod antisemitisme ikke misbruges til at forsøge at mistænkeliggøre kritik af Israel og af den ulovlige besættelse. Vi ser desværre lande, hvor det netop sker, altså hvor helt legitim kritik af Israel udskammes eller tilmed kriminaliseres som antisemitisme. Det skal ikke ske i Danmark, både af hensyn til vores ytringsfrihed, men også fordi det er farligt for danske jøder, hvis kampen mod antisemitisme tages som gidsel i en kamp, som intet har med det at gøre.

Jeg er glad for, at regeringen har svaret klokkeklart på de spørgsmål, vi har stillet, og bekræftet, at den her lov ikke på nogen måde handler om at stoppe kritik af staten Israel, for selvfølgelig er det på sin plads at kritisere Israel for deres krigsforbrydelser mod civile palæstinensere, selvfølgelig er kritik af staten Israel ikke antisemitisme, og selvfølgelig hører antisemitisme ingen steder hjemme i vores samfund.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at selv om det her lovforslag udspringer af aftalen mod antisemitisme, er der tale om strafskærpelser for hadforbrydelser, som begås mod alle minoriteter, ikke bare jødiske mindretal. Det er noget, vi har kæmpet for i Enhedslisten i rigtig mange år. Der bliver jo desværre i Danmark begået titusindvis af hadforbrydelser. 20 pct. af alle voldsforbrydelser er hadforbrydelser. Hadforbrydelser er ikke blevet taget alvorligt. Når vi har et område, hvor der kun bliver rejst sager i 1 pct. af tilfældene, er der altså noget helt galt. Derfor har vi i Enhedslisten forsøgt at få igennem, at politiet, hver gang de modtager en sag, skal tage stilling til, om der er tale om en hadforbrydelse. Vi har kæmpet for, at der skulle være uddannelse af politiet, og det har vi desværre fået afvist af skiftende justitsministre, selv om vi ved, at der ved bestemte begivenheder eller i bestemte områder kan være øget risiko for, at der bliver begået hadforbrydelser, og det er netop det, det her lovforslag handler om.

Vi har set angreb på deltagere i Copenhagen Pride; vi har set voldsparate nazister gå i optog; jødiske fejringer i det offentlige er blevet aflyst af sikkerhedshensyn; og Rasmus Paludan har stået og bræget sin hadtale ud over krystalnatsdemonstrationer og ved moskéer. Det, at vi nu indfører mulighed for skærpede strafzoner ved den her slags begivenheder, hvis der altså er en øget risiko for hadforbrydelser, kan forhåbentlig sikre en bedre beskyttelse af minoriteter. Det handler ikke om, hvorvidt man må have en politisk holdning, eller om man må demonstrere. Det må man fuldstændig som nu, for heldigvis har vi vide rammer for både demonstrations- og ytringsfrihed i Danmark. Det, vi indfører med de her skærpede strafzoner, er, at hadforbrydelser får en lidt højere strafferamme. Jeg tror ikke, det er helt ved siden af at antage, at politiet prioriterer sager med højere strafferammer over sager med lavere strafferammer. Sådan skal det også være.

Jeg synes, at de ændringer af straffeloven, vi behandler i dag, er helt i overensstemmelse med det, vi har aftalt i handleplanen mod antisemitisme. En forbedring af beskyttelsen af alle minoriteter, som er omfattet af § 266 b, som vi i daglig tale kalder racismeparagraffen, vil forhåbentlig betyde en tryggere hverdag for minoriteter, og det vil forhåbentlig betyde, at det bliver tryggere at anmelde en hadforbrydelse.

Når det er sagt, må jeg sige, at i den del af lovforslaget, som handler om TCO-loven, har regeringen måske haft den lidt for store rettelak fremme, men det kan jeg forstå at ministeren gerne vil rette op på. Enhedslisten kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Dansk Folkeparti bakker op om det her forslag, og det gør vi med god grund. Forslaget er et udløb af aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme, og lad os i den forbindelse ikke stikke hovedet i busken. Vi oplever en voksende antisemitisme i Danmark – en antisemitisme, der både i ord og handling gør livet utrygt for danske jøder. Og vi ved, hvor denne antisemitisme i høj grad kommer fra. Den er et uomtvisteligt resultat af mange års ukontrolleret islamisk indvandring.

Med importen af nye kulturer og ideologier er der ført tanker og holdninger med ind i vores land, som står i modsætning til vores danske værdier. De jødiske børn, der må skjule deres identitet på vej til skole, og de familier, der ikke tør gå til gudstjeneste i synagogen uden tungt bevæbnet politi i gaderne – det er ikke bare hjerteskærende, det er uacceptabelt. Danmark skal være et trygt land at leve i alle borgere, og det gælder ikke mindst vores jødiske medborgere.

Derfor er det her forslag også vigtigt. Skærpede strafzoner og strafperioder vil give politiet det nødvendige værktøj til at håndhæve lov og orden i ekstraordinære situationer, hvor had og kriminalitet truer freden og trygheden. Det sikrer, at forbrydelser med rod i etnisk had, religiøs intolerance eller diskrimination ikke bare straffes, men også straffes hårdere. Vi er stolte af at være en del af aftalen om kamp mod antisemitisme. Dansk Folkeparti har altid været en garant for tryghed, retfærdighed og danske værdier.

Det her forslag er en direkte forlængelse af vores arbejde for et Danmark, hvor lovlydige borgere kan leve i fred. Der er dem, der vil kalde det en undtagelse fra normalen, men jeg vil nærmere kalde det en nødvendighed. Når utrygheden vokser, når antisemitismen blomstrer, og når islamisk ekstremisme skaber frygt i vores gader, er det her, vi skal træde i karakter, og det gør vi med det her forslag. Dansk Folkeparti støtter forslaget, fordi vi aldrig vil acceptere, at jøder eller andre grupper i vores samfund skal leve i frygt. Danmark er deres land, Danmark er vores land, her hersker dansk lov og orden og ikke hadet til ideologier. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen, hr. Mikkel Bjørn. Jeg synes, det er en dejlig dag i dag, at vi kan stå sammen om at beskytte mindretal i det her land. Det er jo ikke så lang tid siden, at hr. Mikkel Bjørns parti gik ind for, at vi skulle helt af med racismeparagraffen. Nu står man så her – glædeligvis! – og er med i en aftale, hvor vi faktisk styrker lige præcis de grupper, som er omfattet af racismeparagraffens retssikkerhed. Jeg skal bare spørge hr. Mikkel Bjørn: Hvad der sket?

Ordføreren.

Nu har det her forslag jo ingenting med racismeparagraffen at gøre, men handler om overfald og antisemitiske hændelser. Dansk Folkeparti går ind for at afskaffe racismeparagraffen, fordi vi fuldstændig i lighed med hr. Steffen Larsen mener, at racisme, som vi i Dansk Folkeparti er store modstandere af, bekæmpes bedst på idéernes åbne markedsplads og ikke ved at forbyde ytringer.

Spørgeren.

Men det her lovforslag og den her aftale mod antisemitisme går jo lige præcis ind for at skærpe straffen for forbrydelser, der bliver begået mod de grupper, der er omfattet af racismeparagraffen. Så det forstår jeg simpelt hen ikke, hr. Mikkel Bjørn. Altså, det her lovforslag handler om § 81, for man skærper straffen, altså man styrker det jo, og det omhandler de grupper, der er omfattet af § 266 b.

Ordføreren.

Ja, og de grupper er omfattet af alle mulige andre love også, men det gør ikke, at den her lov har noget med § 266 b at gøre. Jeg synes, det er en lidt søgt kobling, som fru Rose Lund forsøger at lave. Det her handler om, at der ikke er nogen borgere, der skal udsættes for overgreb. Altså, jødiske borgere kan ikke gå på gaden uden at blive spyttet efter eksempelvis. Det er selvfølgelig noget, vi skal slå hårdt ned på. Der synes vi, det er helt rimeligt, at vi skærper strafferammen for den slags. Det handler ikke om, at vi skal ind at forbyde ytringer.

Næste korte bemærkning er fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Der er vist en, der ikke har fået læst op på det forslag, vi behandler nu. Der står bl.a. om forslagets betydning:

»Det vil f.eks. betyde, at enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse, vil være omfattet.«

Så vil hr. Mikkel Bjørn, nu forhåbentlig klogere, trække de ord tilbage, altså at det ikke skulle handle om racismeparagraffen?

Ordføreren.

Jamen der må jeg da medgive fru Zenia Stampe, at hvis der er en skærpelse af hårde straffe for overtrædelse af § 266 b, så er det umiddelbart ikke en strafskærpelse, som Dansk Folkeparti bakker op om.

Spørgeren.

Det her forstår jeg slet ikke. Vi har jo siddet og forhandlet det her. Vi har været i dybden med det, og det står i bemærkningerne til lovforslaget. Hvordan kan det være gået hen over hovedet på Dansk Folkeparti, at det handler om en skærpelse af racismeparagraffen?

Er det, fordi vi ikke har sagt »racisme« nok gange inde i lokalet, men fordi vi har snakket om antisemitisme? Antisemitisme er jo en form for racisme, som er omfattet af de paragraffer, som handler om racisme i straffeloven. Er det gået fuldstændig hen over på hr. Mikkel Bjørn?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti er store modstandere af antisemitisme og gør i hele vores virke alt, hvad vi kan for at bekæmpe antisemitiske hændelser, men vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at forbyde ytringer. Vi mener, at vi skal forbyde handlinger.

Den næste korte bemærkning er til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil egentlig bare gerne spørge hr. Mikkel Bjørn, om ikke hr. Mikkel Bjørn mener, at antisemitisme er racisme.

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig.

Spørgeren.

Tak. Jamen det var egentlig bare den bekræftelse, jeg ønskede. Jeg blev en lille smule forvirret, da jeg hørte svarene til fru Rosa Lund og fru Zenia Stampe; men det er rart at høre, at også hr. Mikkel Bjørn mener, at antisemitisme er racisme.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, fru Trine Pertou Mach, men der er jo forskel på at udøve hærværk mod jødisk ejendom, spytte efter jødiske borgere på gaden eller fremsætte trusler mod og begå overfald på jødiske borgere eller andre borgere i det hele taget og så det at komme med absurde ytringer, som vi her i Folketinget nok kan synes er fuldstændig vanvittige, men som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald mener bedst bekæmpes ude i det åbne ved at kritisere og tage en samtale om, hvorfor de ytringer er absurde og vanvittige og ikke noget, vi skal behandle her i Folketingssalen.

Så er der ikke ønsker om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg tror simpelt hen, at det er gået fuldstændig hen over hovedet på nogle partier, da vi sad og forhandlede den her aftale, hvilke paragraffer det handlede om, for overskriften var antisemitisme; men de paragraffer, vi har om antisemitisme, handler om racisme, fordi man ikke må lave forskelsbehandling og behandle had mod forskellige etniske grupper forskelligt. Derfor er antisemitisme jo omfattet af vores racismelovgivning, navnlig racismeparagraffen 266 b. Hvis man læser bemærkningerne til loven og i øvrigt også selve lovteksten og paragrafferne, er der jo helt klart henvisning til § 266 b, som er racismeparagraffen, og så § 81, stk. 6, som handler om strafskærpelser, når andre forbrydelser motiveres ud fra had.

Jeg har før stået nogle gange og harceleret over amatørisme i det her Folketing, og det har jeg lyst til at gøre igen. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan indgå en aftale, hvor nogle af dem, der var mest højtråbende, ikke har forstået, hvad det handler om. Det var også derfor, jeg spurgte Liberal Alliance, om man så havde trukket sin modstand mod racismeparagraffen tilbage, for racismeparagraffen er jo vores første værn mod antisemitisme.

En ting er, om man egentlig har forstået, hvad det er, vi behandler i dag, men jeg forstår sådan set godt den holdning, der bliver tilkendegivet, som så bare ikke er i overensstemmelse med det, vi behandler i dag, og som de partier senere kommer til at stemme ja til. Jeg forstår godt det argument, at der er nogle partier, der synes, det skal være lovligt at udtale sig absurd og hadefuldt om nogle grupper, men det skal ikke være tilladt f.eks. at true eller begå vold mod nogle grupper, som så endda er motiveret i, at gruppen har en bestemt etnicitet tro osv. osv.

Der vil jeg så bare sige til det, at man altså stemmer ja til en skærpelse af begge dele med det her forslag, men for os er det altså også med åbne øjne, at vi også skærper ikke bare at slå og true folk på baggrund af deres etnicitet eller religion, men også at sige absurd grove og hadefulde ting. Nu kan jeg ikke huske ordret, hvad det var, hr. Mikkel Bjørn sagde. Jeg tror, at hr. Mikkel Bjørn sagde noget om, at det skal være lovligt at komme med absurde ytringer om grupper. Jeg tror også, at hr. Steffen Larsen sagde noget lignende.

Så vil jeg bare sige, at for mig er hele læren af holocaust ikke kun koncentrationslejre og gaskamre; det var alt det, der gjorde det muligt. Det var mange års dehumanisering af en befolkningsgruppe. Det er det, racismeparagraffen handler om, altså at forebygge den dehumanisering, der kan gøre folk til uhyrer, og som gør, at de behandler en gruppe mennesker som ikkemennesker. Det er det, der for mig er læren af den antisemitisme, som vi så op til anden verdenskrig og lidt frem til holocaust. Det er ikke nok at forbyde gaskamre eller fysisk vold. Vi skal også bekæmpe og til en vis grad forbyde ytringer, der fører til dehumanisering, og som i nogle tilfælde desværre jo har ført til, at et flertal i en befolkning billiger uhyrlig behandling af et mindretal. Det er det, det handler om.

Det er mit løfte til danske jøder: Vi vil forsvare jer med vagter, med maskinpistoler osv., men vi vil også beskytte jer mod forhånende og dehumaniserende retorik, for det er i sig selv problematisk, men det er især også problematisk, hvad det kan føre til, for der er jo en sammenhæng. Det er mit løfte til danske jøder, for jeg vil ikke finde mig i, at der bliver sagt absurde, dehumaniserende ting om danske jøder. Det er derfor, jeg står fast på racismeparagraffen, og det er derfor, at der faldt en sten fra mit hjerte den dag, vi stod sammen om at skærpe racismeparagraffen. Det var en stor dag i dansk politik, synes jeg, efter at der i mange år var mange partier, der havde luftet muligheden for helt at afskaffe den.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Bare sådan af historisk interesse kan vi jo spørge, om der op til anden verdenskrig, fra 1933 og frem, var ytringsfrihed og fri debat i Tyskland, når det nu er det, der bliver brugt som argumentet – at der tilsyneladende var en eller anden form for tilstand af ytringsfrihed i Tyskland, der gjorde, at man kunne lave den her dehumanisering. Var det en ytringsfrihed, der var? Kunne man argumentere imod den nazistiske propaganda? Var der aviser, hvor det var tilladt at gøre det? Nu kan det godt være, at min historieundervisning er mangelfuld, men jeg mener faktisk, at det var ulovligt. Det nazistiske regime indførte jo berufsverbot, forbød, at man måtte argumentere imod artikler i Der Stürmer og lignende.

Så er det jo svært for mig at stå her og høre, at hvis ikke vi begrænser ytringsfriheden, så får vi jo det problem, som man havde i Nazityskland af at begrænse ytringsfriheden. Det er jo, som om logikken er fraværende.

Ordføreren.

Men nu var Hitler jo i første omgang den leder, folket ville have. Nogle gange beskytter Folketinget jo den enkelte mod flertallet, fordi der kan opstå et massehysteri og en dehumanisering af en gruppe, selv med en fri debat. Derfor tror vi ikke på, at der altid vil være et flertal, der beskytter mindretal mod dehumaniserende retorik. Desværre har vi jo set, at nogle gange er det også flertallet, der bidrager og fører an i den dehumaniserende retorik.

Spørgeren.

Ja, og det er jo derfor, at vi bl.a. har en grundlov, der går ind og sikrer individuelle rettigheder. Det er jo derfor, vi netop står på nogle af de liberale værdier i det her samfund, som sikrer den slags rettigheder, og som er med til at sikre, at mindretallet også har en beskyttelse. Det har vi jo. Det er jo ikke kun racismeparagraffen eller alle mulige andre lovgivninger, der går ind og begrænser ytringsfriheden, som gør det. Der må vi jo konstatere, at det faktisk er nogle meget klare og helt firkantede linjer, vi har, for, hvordan vi reelt set beskytter mindretallene. Der synes jeg, det er ærgerligt, at man går ind og laver en eller anden sammenligning mellem Nazityskland og det at ønske sig en ytringsfrihed i højere grad i et samfund, som netop burde leve på de liberale frihedsprincipper.

Ordføreren.

Jeg forstod faktisk ikke helt spørgsmålet, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg ved, at når jeg selv har beskæftiget mig med grundloven, så giver den egentlig en temmelig begrænset ytringsfrihed, for i virkeligheden giver den jo kun et forbud mod censur. Men den forhindrer jo ikke, at man kan gå ind bagefter og indføre straf for diverse ytringer.

Det har vi jo så netop gjort i de her tilfælde, når det handler om racisme, og det bakker vi op om. Men det er klart, at hver gang man begrænser ytringsfriheden, skal man tænke sig godt om og kun gøre det i ganske, ganske få tilfælde. Men lige præcis her synes vi historien viser, at det bliver vi nødt til for at beskytte vores mindretal.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Næste i talerrækken er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. I dag behandler vi et lovforslag, som udmønter to retspolitiske initiativer fra handlingsplanen mod antisemitisme. Det er sådan, at det kun er to initiativer fra det nye tillæg til handlingsplanen, der kræver lovændringer. De øvrige tiltag i handlingsplanen kræver ikke lovændringer. Derfor kommer vi heller ikke til at se dem her i Folketingssalen. Så det er første og sidste gang, at vi faktisk behandler noget fra handlingsplanen mod antisemitisme her i Folketinget. Derfor vil jeg også gerne bruge anledningen ligesom andre af mine gode kollegaer til lige at sige et par ord om handlingsplanen i sig selv.

Vi er i Alternativet rigtig, rigtig glade for, at vi med handlingsplanen mod antisemitisme igangsætter initiativer for at dæmme op imod det stigende had mod jøder. Jeg er rigtig glad for, at den daværende regering lavede den første handlingsplan, og at vi kan følge op som et samlet Folketing. Ingen skal opleve had og trusler og vold på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold.

Med hensyn til lovforslaget er det ikke nogen hemmelighed, at Alternativet ikke er sådan helt glade for de to tiltag, som vi behandler her i dag. Det er sådan, at når man indgår politiske aftaler, er der jo tiltag, man rigtig godt kan lide, og så er der enkelte, man ikke så godt kan lide. Sådan er det med alle aftaler.

Den ene lovændring her i dag handler om, at straffen for en række forbrydelser skal forhøjes i geografiske zoner eller i særlige tidsperioder. Årsagen til, at Alternativet ikke er så glade for det her tiltag, er, at der os bekendt ikke er evidens for, at strafskærpelser modvirker kriminalitet og slet ikke i forhold til hadforbrydelser. Samtidig synes vi, at lovændringen og tiltaget i sig selv er en forlængelse af den tendens, vi har set i Folketinget, hvor Folketinget blander sig lige lovlig meget i den dømmende magts område. Så vi har hele tiden og også under forhandlingerne været lidt skeptiske over for lige præcis det her lovforslag, og vi sagde det sådan set også i forbindelse med pressemødet. Derfor kommer vi til at følge implementeringen af lovændringen. Vi kommer også til at arbejde for, at den nye praksis bliver så hensigtsmæssig som muligt.

Så er der den anden del af lovforslaget, der handler om at fjerne retskendelse i forbindelse med TCO-forordningen. Her har vi været en række partier, der har rejst nogle bekymringer. Tidligere ordførere har allerede redegjort rigtig fint for vores opmærksomhedspunkter, så det vil jeg ikke gentage. Men også her vil jeg bare pointere, også fra talerstolen, så det er sagt for eftertiden, at det heller ikke er et tiltag, der er groet i Alternativets have. Så også her kommer vi til at følge implementeringen nøje.

Samlet set står vi med en rigtig, rigtig god handlingsplan mod antisemitisme, og nærmest alle andre initiativer støtter Alternativet fuldhjertet op om. Derfor er vi glade for at være med i aftalen. Til sidst vil jeg bare gerne slutte af med at glæde mig over, at et samlet Folketing står bag at bekæmpe den diskrimination, også den stigende diskrimination, vi har set, mod danske jøder siden terrorangrebet den 7. oktober, og jeg håber, at det en dag vil gøre sig gældende for alle religiøse og etniske minoriteter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Så næste og sidste på talerstolen er justitsministeren.

Mange tak for alle de mange indlæg og også, synes jeg, en engageret debat. Vi har, som flere har sagt det, siden Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år oplevet en helt uacceptabel opblusning i antisemitisme på tværs af Europa og i Danmark. Jeg er for at være ærlig personligt rystet over den udvikling, vi har set. At der er danske jøder, der føler sig forfulgt, chikaneret eller truet i hverdagen, hører simpelt hen ingen steder hjemme.

Det var også derfor, regeringen sammen med alle partier i Folketinget i juni i år præsenterede 12 initiativer, der skal styrke vores kamp mod antisemitismen. Det er initiativer, der supplerer handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022. Med initiativerne fra juni styrker vi bl.a. den strafferetlige indsats og sætter målrettet ind mod online antisemitisme. Derudover sætter vi ind på skole- og uddannelsesområdet og sikrer mere forskning og oplysning.

Formålet med det lovforslag, vi behandler i dag, er at gennemføre de dele af aftalen, der kræver lovændringer. Med lovforslaget lægger vi for det første op til at styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser. Vi foreslår mere præcist, at straffen for hadforbrydelser skal kunne forhøjes med 50 pct. i visse særlige situationer. De her særlige situationer er enten, at hadforbrydelsen er begået i en skærpet strafzone, eller at den er begået i en skærpet strafperiode.

I naturlig forlængelse heraf foreslår vi, at politiet skal kunne udpege en skærpet strafzone. Det kan være forud for en begivenhed som f.eks. et optog, en demonstration, et større religiøst møde eller et andet arrangement, hvis politiet konkret forventer, at begivenheden vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Vi foreslår desuden, at Rigspolitiet skal kunne fastsætte en skærpet strafperiode, og det kan være, hvis en hændelse som f.eks. Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 fører til en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser.

Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege to ting. For det første gælder den her strafskærpelse for alle hadforbrydelser, uanset om hadmotivet f.eks. er tro, etnicitet, seksuel orientering eller lignende. For det andet vil begge former for strafskærpelser, altså en skærpet strafzone eller en skærpet strafperiode, være afgrænset i tid. Der er altså tale om nye politifaglige værktøjer og ikke permanente strafskærpelser.

Med lovforslaget lægger vi for det andet op til at styrke myndighedernes muligheder for at bruge redskaberne i EU-forordningen fra 2021 om terrorrelateret indhold online, den såkaldte TCO-forordning. Konkret foreslås det at afskaffe de danske særkrav om retskendelse, så myndighedernes muligheder for at pålægge sociale medier at fjerne ulovligt indhold bliver styrket. Når det handler om terrorrelateret indhold online, mener jeg, at vi skal give myndighederne de bedst mulige værktøjer for at kunne tage den slags ned. For det hører ingen steder hjemme. Samtidig har jeg noteret mig, at der er flere af aftalepartierne med Enhedslisten i spidsen, som udtrykker bekymring for, at man helt afskaffer det danske særkrav i TCO-lovens § 4. Det har jeg lyttet til, og derfor agter jeg også at stille et ændringsforslag under udvalgsbehandlingen, så vi bevarer den særlig lette adgang for hostingtjenesteudbydere til at få et påbud fra Rigspolitiet prøvet ved domstolene.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg mener, at det er fuldstændig afgørende, at vi slår ring om vores jødiske medborgere i den her tid. Derfor er jeg også glad for, at der hidtil har været så bred en opbakning i Folketinget til kampen mod antisemitisme. Den kamp skal vi blive ved med at kæmpe, og det mener jeg at vi gør med det her lovforslag, som vi behandler i dag, hvor vi både giver politiet nye værktøjer og sikrer, at politiet har de bedste muligheder for at imødegå terrorrelateret indhold online. Med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget. Tak for ordet.

Der er en række, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Den første i den række er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for at ville komme med et ændringsforslag til andenbehandlingen, som retter op på det her. Jeg skal så bare spørge ministeren, om det ændringsforslag så vil indeholde, at det bliver lettere at få en prøvelse ved en domstol i forhold til TCO-loven?

Ministeren.

Altså, vi agter at videreføre den mulighed, der er i lovgivningen i dag. Det er det, vi mener vi har lyttet os frem til på baggrund af bl.a. nogle breve, fru Rosa Lund har sendt og i øvrigt har rykket for svar på.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg synes jo, det er dejligt, når det kan lykkes, at det, der står i lovforslaget, også er det, vi har aftalt. Det er nu engang sådan, vi bedst kan lave aftaler, tænker jeg, regering og opposition imellem. Så det er vi glade for, og vi er glade for i Enhedslisten, at ministeren og Justitsministeriet har lyttet.

Ministeren.

Vi lytter altid. Om vi agerer på det, er jo et større spørgsmål, men det gør vi så i den her sammenhæng.

Næste i rækken er fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak for det. Når min kollega er færdig med at grine, vil jeg prøve at trænge igennem til ministeren. Tak for talen til ministeren. Jeg vil egentlig blot, ikke fordi jeg forventer, at ministeren svarer noget afkræftende, men for god ordens skyld, og for at det også bliver en del af debatten her til sidst, høre, om ministeren er enig i det, som Det Jødiske Samfund skriver i sit høringssvar. Jeg vil gerne læse det op ganske kort. De konstaterer, og jeg citerer, at lovforslaget ikke har lagt op til ny kriminalisering, hverken af propalæstinensiske demonstrationer eller kritik af staten Israel, som der skal være plads til i et demokratisk samfund.

Så vil ministeren ikke også bare her fra talerstolen bekræfte, at lovforslaget altså ikke lægger op til en begrænsning af ytringsfriheden eller retten til at demonstrere?

Ministeren.

Det kan jeg bekræfte. Det Jødiske Samfund har læst og forstået lovforslaget fuldstændig korrekt.

Jeg mener ikke, at det skyldes, at lovforslaget har været uskarpt formuleret. Jeg antager, at det er, fordi nogle bevidst eller ubevidst som led i debatten har forsøgt at få det til at handle om noget, som lovforslaget ikke handler om. Derfor vil jeg bare bekræfte det, som Det Jødiske Samfund skriver, nemlig at der altså er ikke er tale om en nykriminalisering.

Den næste er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Det lyder jo til at være gået fuldstændig hen over hovedet på nogle i salen, hvad det egentlig er, vi har forhandlet. Så derfor vil jeg bare gerne have ministeren til at bekræfte, at handlingsplanen mod antisemitisme og det forslag, som vi behandler i salen i dag, bl.a. omfatter straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf.

Ministeren.

Det kan jeg bekræfte. Altså, strafskærpelserne vil ramme enhver form for hadforbrydelse, som er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode, og det vil altså sige, at alle former for hadforbrydelser er omfattet uanset hadmotivets karakter.

Spørgeren.

Nu ved ministeren selvfølgelig ikke, hvad der foregår inde i hovedet på vores kolleger, men kan ministeren forstå, hvordan der kan sidde aftalepartier, som ikke har forstået, at det er racismeparagraffen, der er på tale her?

Ministeren.

Jeg overhørte godt den diskussion, der var før, og hvis jeg bare skal svare helt ærligt: Jeg har ikke det store behov for at gøre mig til part i den diskussion. Jeg ved, at hr. Mikkel Bjørn og fru Zenia Stampe har en god dynamik kørende mellem sig, en dynamik, som jeg allerhelst gerne vil holde mig fri af at deltage i. Den vil jeg lade hr. Mikkel Bjørn og fru Zenia Stampe have for sig selv.

Hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak til justitsministeren for lige at runde af. Der er jo ingen tvivl om, at det er virkelig godt, at så mange partier bakker op bag strafskærpelse, når det gælder antisemitisme i Danmark. Det er meget positivt, men der er jo også hele tiden nye udfordringer, når man ser på billedet. Også nye udfordringer, der betyder, at der kan komme antisemitisme ud af det. Noget af det, som vi får henvendelser om, er i forhold til nogle af mediernes facebooksider, hvor der forekommer – og det gælder også politikeres facebooksider – meget voldsomme udfald mod jøder, specielt efter der er sket ting og sager i Mellemøsten. Det kan være hvad som helst, og det kan være svært at lovgive om. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens vurdering af, om man rundt omkring i mediebilledet er gode nok til at være forebyggende, i forhold til hvad der bliver skrevet rundt omkring.

Ministeren.

Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at det er et meget, meget stort problem. Altså, AKVAH, som jo monitorerer og har haft et stort projekt vedrørende omfanget af antisemitisme og hadtale mod jøder, lavede en kortlægning, som jo faktisk kun går frem til den 7. oktober 2023. Allerede der kan man jo se, at omfanget af antisemitisme på nettet og i kommentarspor er meget, meget omfattende, og der er ikke nogen tvivl om, at det kun er blevet værre siden da. Derfor tror jeg, hr. Peter Skaarup har ret. Jeg har en forventning og en forhåbning om og en tro på, at de her initiativer selvfølgelig vil komme til at bidrage i kampen mod antisemitisme. Men jeg må nok også være ærlig og sige, at jeg desværre ikke tror, at det går væk med det her. Jeg tror, vi i Folketinget bliver nødt til også at genbesøge både de konkrete initiativer, men også se på behov for yderligere initiativer til at supplere vores myndigheder i både forebyggelsen af det, men også i kampen imod det.

Er der yderligere fra spørgeren fra Danmarksdemokraterne? Værsgo.

Kun at det synes jeg er fornuftigt og rigtigt af ministeren at sige. Det kan måske være svært at lovgive sig ud af det, men der er jo også noget, der hedder, at forskellige parter i det her skal være med til at moderere selv, sådan så man får gjort noget ved det, for det kan animere andre til at gå videre ad den vej, som er katastrofal. Vi skal undgå antisemitisme, både i Danmark, men i det hele taget i hele verden.

Ministeren.

Jeg er meget enig. Jeg har set, at der er adskillige medier, der forsøger og i hvert fald udadtil siger, at de gør, hvad de kan for at moderere, også på forhånd, inden man lægger en bestemt artikel op, altså at de på forhånd skilter og siger, at man opfordrer til en god tone i debatten og aktivt er inde og moderere. Men i forhold til om der kan gøres mere også fra de større mediers side med meget aktive platforme, hvor der bliver kommenteret, vil jeg sige, at det mener jeg afgjort at der kan.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg de som vedtaget.

Det er vedtaget.