Retsudvalget 2024-25
L 110 Bilag 4
Offentligt
2968109_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. januar 2025
Sikkerhedskontoret
Kristoffer William
Homann Kitlen
2024-09159
3563265
Ændringsforslag
til
Forslag til ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov
om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod
antisemitisme) (L 110)
Af
justitsministeren,
tiltrådt af: (…):
Til § 3
1)
Nr. 2
affattes således:
»2.
Overskriften
før § 4 affattes således:
»Indbringelse af påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret
indhold for retten på begæring«.«
[Tilpasning af overskrift]
2)
Nr. 3
affattes således:
»3.
§ 4, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Fremsætter en hostingtjenesteyder, mod hvem et påbud om fjernelse
eller deaktivering af terrorrelateret indhold efter TCO-forordningens
artikel 3, stk. 1, retter sig, anmodning herom, skal Rigspolitiet snarest
muligt forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
påbuddet skal opretholdes.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.«
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 110 - 2024-25 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra justitsministeren
[Videreførelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i § 4, stk. 2]
Til § 4
1)
Datoen »1. februar 2025« ændres til: »1. marts 2025«.
[Udskudt ikrafttræden]
Bemærkninger
Til § 3
Til nr. 1
I lov nr. 783 af 3. juni 2022 om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-loven) er
der før § 4 en overskrift med teksten ”Påbud om fjernelse eller deaktivering
af terrorrelateret indhold til hostingtjenesteyder”.
Det foreslås, at
overskriften
før § 4 affattes således: ”Indbringelse af påbud
om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold for retten på
begæring”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i nr. 2 foreslås
at videreføre den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i TCO-loven § 4,
stk. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af TCO-lovens § 4, stk. 1, at påbud om fjernelse eller
deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-
forordningens artikel 3, stk. 1, og underretninger efter § 3, stk. 1, træffes af
Rigspolitiet efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for udstedelse
af påbuddet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Det fremgår af TCO-lovens § 4, stk. 2, at Rigspolitiet snarest muligt skal
forelægge sagen for retten, hvis den, som påbuddet retter sig mod,
fremsætter anmodning herom. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet skal
opretholdes.
Side 2/4
L 110 - 2024-25 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra justitsministeren
Videre fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 3, at såfremt fristen på én time i
TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom
retskendelse skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udstedelse
af påbud uden forudgående kendelse. I så fald skal Rigspolitiet snarest
muligt og senest inden 24 timer fra underrettelse om påbuddet forelægge
sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes, og
om det kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens opfattelse ikke have
været foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
Derudover fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 4, at retsplejelovens § 694,
stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne
bestemmelse.
Endelig fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 5, at retsplejelovens kapitel 85
finder tilsvarende anvendelse for rettens afgørelser efter denne
bestemmelse.
Det foreslås, at
§ 4, stk. 1 og 3,
ophæves.
Det vil indebære, at kravet om forudgående retskendelse ophæves. Forslaget
vil medføre, at påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret
indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1,
og underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, træffes af Rigspolitiet uden
rettens forudgående kendelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at forordningens betingelser for udstedelse
af påbud i øvrigt vil skulle være opfyldt, herunder særligt de
indholdsmæssige betingelser i forordningens artikel 3, stk. 4. Endvidere
finder forordningens regler i øvrigt anvendelse, herunder
retssikkerhedsgarantier og klagemekanismer, jf. artikel 9 og 10.
Det foreslås samtidig, at
§ 4, stk. 2,
ophæves, og at det nuværende stk. 2 i
stedet indsættes som stk. 1 med de nødvendige sproglige tilpasninger som
følge af ophævelsen af stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at fremsætter en hostingtjenesteyder, mod
hvem et påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold efter
TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, retter sig, anmodning herom, skal
Rigspolitiet snarest muligt forelægge sagen for retten. Retten afgør ved
kendelse, om påbuddet skal opretholdes.
Side 3/4
L 110 - 2024-25 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra justitsministeren
Det foreslåede er en videreførelse af den særlige lette adgang til
domstolsprøvelse i § 4, stk. 2, hvorefter Rigspolitiet på begæring af en
hostingstjenesteyder mod hvem et påbud om fjernelse eller deaktivering af
terrorrelateret indhold udstedt efter TCO-forordningen artikel 3, stk. 1,
indbringer sagen for retten, der ved kendelse afgør, om påbuddet skal
opretholdes.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 4 i lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.
Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. marts 2025.
Side 4/4