Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17-12-2024
J nr.
2022 - 1944
Akt-id
554966
Orientering om at bekendtgørelser sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om
beredskab og modstandsdygtighed i energisektoren og bekendtgørelse om Ener-
gistyrelsens gebyrer på beredskabsområdet i energisektoren.
Bekendtgørelserne ventes udstedt med hjemmel i L111 Forslag til lov om styrket
beredskab i energisektoren, som er fremsat den 4. december 2024. Udstedelse
af bekendtgørelserne er betinget af, at Folketinget vedtager lovforslaget. Der læg-
ges op til, at både lovforslag og bekendtgørelser træder i kraft fra 1. marts 2025.
Formålet med bekendtgørelserne er at fastsætte nærmere regler for virksomhe-
ders organisatoriske beredskab, fysiske sikkerhed og cybersikkerhed samt regler
for Energistyrelsens gebyropkrævning for tilsyn og myndighedsopgaver.
Det vurderes, at der er behov for at styrke energisektorens nuværende beredskab
med henblik på at forebygge og modstå hændelser, som kan true energiforsynin-
gen. Trusselsniveauet mod sektoren fra bl.a. cyberangreb er i dag højt, ligesom
den grønne omstilling på energiområdet og digitaliseringen medfører store foran-
dringer, som fordrer, at der sættes krav til beredskabet i sektoren.
Med lovforslaget og bekendtgørelserne implementeres desuden direktivet om for-
anstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen
(NIS 2-direktivet) og direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-
direktivet) i energisektoren.
Bekendtgørelserne sendes i ekstern høring d. 13. december 2024 med frist for
afgivelse af høringssvar den 23. januar 2025. Jeg vil ved udstedelsen af bekendt-
gørelserne oversende endelig bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1