Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning. (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed, kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 15.01.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Der er tale om et temmelig omfattende samlelovforslag, vi behandler i dag, der ændrer fire love: lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning. Lovforslaget indeholder fem hovedelementer, som tilsammen har til formål at sikre et sammenhængende, tidssvarende og grønt energisystem. Forslaget har bl.a. betydning for den kommende brintinfrastruktur i Danmark, rammerne for geologisk lagring og placering af pyrolyseanlæg og også for vores forsyningssikkerhed. Det er så nogle af de elementer om brintinfrastruktur, pyrolyseanlæg og forsyningssikkerhed, jeg godt vil fremhæve og sige lidt mere om. For lovforslaget er en brik i det store arbejde, der er i gang, med at få etableret en brintinfrastruktur i Danmark. Det gør det ikke alene overhovedet. Det skal følges op af yderligere forslag, men her er altså et vigtigt skridt.

Konkret gives en bemyndigelse til, at ministeren kan udarbejde de nærmere regler for adgangen til gassystemet, herunder tilslutning for både brint og metangas. Samtidig vil lovforslaget skabe større gennemsigtighed for pyrolyseproducenter. Kommunerne skal i kommuneplanen fremover udarbejde retningslinjer for placering af eventuelle pyrolyseanlæg. Og det skal jo altså understøtte regeringens målsætning om at udvikle og opskalere pyrolyseteknologien, som kan binde CO2.

Et andet vigtigt element og hensyn ved lovforslaget er som nævnt forsyningssikkerhed, og det bliver jo kun mere afgørende i de usikre tider, vi desværre lever i nu. Lovforslaget afspejler ønsket fra regeringspartierne om at sikre vores infrastruktur og energiforsyning bedst muligt. Det kræver en vifte af tiltag, og lovforslaget her er et bidrag til det.

Lovforslaget skal også sikre, at lovkvaliteten og rammerne er i orden, hvad angår gasforsyningssikkerhed, og at vi også i en grønnere fremtid kan have den nødvendige lagerkapacitet af naturgas. Socialdemokratiet kan derfor bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. I dag skal vi diskutere en stribe noget langhårede, meget tekniske, lovændringer. Men det er en række lovændringer, som faktisk får afgørende betydning for, hvordan vi i fremtiden kan sikre en stabil og grøn energi til alle danskere. Det hjælper os med at få brintrørene i jorden, det sikrer tilslutningen til de her brintrør i fremtiden, og det giver os mulighed for at lagre brint i undergrunden. Det er en ren energikilde, som kan hjælpe: Når vinden blæser, kan vi lave brint og komme det ned i undergrunden, og når vinden ikke blæser, kan vi tage det op igen og lave det om til ren energi. Et af de andre, synes jeg, fascinerende eksempler er, at man simpelt hen kan pumpe en ballon op nede under jorden, noget trykluft, man bare pumper ned i jorden, og som kommer til at ligge der ved højt tryk, når vinden blæser, og når vinden ikke blæser, slipper man luften ud igen, som kan drive en turbine, og så kan man lave det om til grøn og billig energi. Det er ikke bare smart, det er også rigtig godt for den grønne omstilling. Det sikrer, at vi får en mere stabil og bæredygtig energiforsyning.

Det her lovforslag er jo derfor rigtig vigtigt i en tid, hvor der er rigtig mange borgere og elkunder derude, som taler om de her 11 kr., som prisen pludselig nåede op på, og som er bekymrede for, hvordan vindmøllerne vil gøre, at vi får høje elpriser. For sandheden er jo, at den vedvarende energi kan få gennemsnitsprisen til at falde på sigt. Vi ser allerede, at gennemsnitsprisen falder på grund af den grønne omstilling, og hvis vi kan lagre energien og dermed udjævne de her prisforskelle, så er det, at forbrugerne får adgang til den her mere stabile og lavere pris, som den grønne omstilling på sigt vil give os. Det er vigtigt, også for at skabe opbakning til den grønne omstilling.

Der er mange andre elementer i de her lovforslag. Det gør det tydeligt, hvordan vi ønsker at udnytte ressourcerne ansvarligt. Vi sikrer klarhed om roller og ansvar i gasforsyningssikkerheden. Vi tilpasser reglerne til, hvordan teknologien udvikler sig. Vi sikrer, at kommunerne tager ansvar for de her pyrolyseanlæg, som skal stilles op rundt i det ganske land og omdanne den overskudsbiomasse, vi får fra landbruget eller fra biogasanlæggene, til stabilt biokul, som så kan føre både kulstof og fosfor og kalium tilbage til landbrugsjorden. Men de anlæg skal jo stilles op på en måde, så de skaber mindst mulige gener for lokale borgere.

Det er gode lovændringer, gode lovforslag, og på den baggrund stemmer Venstre for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre, som allerede er på vej ned, men der er så heller ikke nogen indtegnede. Den næste i talerrækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. At regeringspartierne går op og klapper sig selv på skulderen over det her lovforslag, kunne man jo forvente. Man skal også fra Danmarksdemokraternes side anerkende, at en blind høne også kan finde korn, så der er jo ting i det her lovforslag, som er fornuftige. Det er der. Det er ikke det, der er det store hår i suppen for en nordjyde. Det er det ikke. Nu prøver vi at tage det oppefra, hvad lovforslaget handler om, og jeg tager det bare sådan lige i, hvad hedder det, bulletpoints – det må jeg ikke sige. Jeg ved ikke, om der er et dansk ord. (Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask): Det er overskrifter). Ja, jeg tager det i overskrifter.

Lovforslaget handler først og fremmest om regelforenkling gennem sikring af adgang til etableret metanbaseret og eventuelt kommende brintbaseret monopolinfrastruktur. Så har lovforslaget også til formål at styrke den politiske kontrol med Energinet. Lovforslaget har derudover til formål at fastsætte en samlet ramme, altså et nyt kapitel, for regler om gasforsyningssikkerhed. Lovforslaget har desforuden også til formål at fastsætte rammen for certificering af lagersystemoperatører, og så har lovforslaget for øvrigt også til formål at sikre, at staten selv eller staten gennem et statsejet selskab kan deltage i tilladelser, og derudover har det så også til formål at tilpasse planloven i forhold til de pyrolyseanlæg, vi lige har snakket om.

Når man sådan ser på, hvor langt ud på dagen vi er kommet i dag, skulle man kunne tænke sig, at sådan nogle folketingspolitikere som os, som jo egentlig nok får en hyre, der gør, at vi godt lige kan arbejde en ekstra time eller to en gang imellem, kunne få lov at behandle lovforslag sådan et efter et. Den her minister har jo excelleret i at blande det hele sammen. Hver eneste gang bliver det hele blandet sammen i en stor pærevælling, og det er simpelt hen en demokratisk uskik. Jeg synes jo, at ministeren er en fortræffeligt venlig mand. Jeg synes, han er fuldstændig politisk afsporet, men det er jo fair nok. Men han er en venlig mand, som jeg rigtig gerne vil have debatter med, når vi deler lovforslagene op, men det gør vi ikke på ministerens område, og det er ikke første gang, at jeg har haft den kritik angående ministeren.

Nu ved jeg jo, at ministeren næste gang, efter næste valg, kommer ind og er folkevalgt selv, og det tror jeg vil være en god læringsproces, i forhold til hvad det er politikere godt kan lide. Ja, vi kan rent faktisk godt lide at få lov til at diskutere lovforslag og ikke sådan en direktørtilgang, hvor man siger, at vi lige skal have håndteret det her, for at vores businesscase går igennem: Så samler vi lige det hele, og så laver vi lige en kort orientering, og ja, så er det ikke så vigtigt, om det sådan er helt det samme, for vi skal jo være færdige på fredag, så lad os få det gjort. Når man engang bliver folkevalgt, får man den der sådan lidt sygelige tendens til at have lyst til at diskutere politik ned i enkeltheder.

Vi vender nu tilbage til, at jeg faktisk anerkender, at ministeren og regeringen den her gang har fundet enkelte korn, som er vigtige. Derfor håber vi også på – for det her er et meget teknisk lovforslag, og det kan man også se på høringssvarene; de stritter jo sådan lidt alle vegne hen, også de enkelte – at vi får nogle tekniske gennemgange på alle punkterne, sådan at vi, når vi ikke kan få lov til at være politikere i Folketingssalen, da så kan få lov til at være det i udvalgslokalet.

Det er en uskik, og det er en uskik, den her regering er blevet rigtig, rigtig god til. Jeg ved, Venstres ordfører vil give mig ret, for han ville for ikke ret lang tid siden have stået her og sagt det samme, og jeg ved, at Venstres ordfører er en mand, som også kan lide at diskutere politik, også i detaljen. Så det er da påfaldende, at alle de mennesker, jeg tidligere, inden jeg selv fik lov at komme i de hellige haller, så på fjernsynet, og som alle sammen var mennesker, som jeg så godt kunne lide at gå i detaljen og mente, at de gode løsninger blev fundet i en dialog med hinanden herinde, er gået fuldstændig fra det, efter man fik en bred regering over midten, hvor man så bare får samlelovforslag på samlelovforslag. Det her lovforslag er jo ikke det værste. Det skal siges. Vi har set nogle, hvor det var to-tre gange flere, der var lagt sammen, så man har jo indskrænket sig lidt. Så vi når i mål engang efter 2030, regner jeg med, hvor vi igen kan få lov at behandle politik i Folketingssalen, sag for sag.

I Danmarksdemokraterne stiller vi os derfor et sted, hvor vi hverken er gule, røde eller grønne. Vi har simpelt hen behov for, at vi får lov til at diskutere det her ned i substansen, for det kan være vigtigt. For i Danmarksdemokraterne er vi nemlig også bekymrede for, at elprisen rammer 11 kr., og jeg håber, at alle de der millioner af mennesker, der altid sidder klistret til skærmen, når vi er herinde, lige bed mærke i, at især Venstres ordfører var fremme og sige: ... hvis nu man kunne lagre det. Det er jo det. Det er jo der, det helt store problem er med den her plan, som regeringen har fremlagt. Det er, at virkeligheden for danskerne lige nu er, at når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, så kommer vi til at betale 11 kr. igen, for der er ingen løsning på den del af problematikken. Det kan være, den kommer. Vi har nedsat gode rammer. Det skal vokse nedefra. Det er jo markedsbaseret, ved jeg. Virkeligheden er, at løsningen ikke er der nu.

Den store problematik i det her er for Danmarksdemokraterne, at det er en demokratisk uskik at blive ved med at gøre det her. Nu håber vi på, at vi kan få en fornuftig dialog i udvalget i stedet.

Det gik lige så godt, men så sneg ordet businesscase sig ind. Der kunne ordføreren jo have brugt ordet forretningsplan, men det gør ordføreren, næste gang han får muligheden for det.

Hr. Christian Friis Bach fra Venstre har indtegnet sig.

Tak. Jeg vil bare spørge, om ikke ordføreren anerkender, at det kan være rimelig fornuftigt, at man, når man har en stribe meget tekniske ting, som der i øvrigt er meget bred opbakning til, så prøver at samle det lidt og så sparer vores tid til de vigtige debatter her i Folketingssalen? Jeg vil bare høre ordføreren, om ikke ordføreren anerkender, at hvis ordføreren nu i stedet for at diskutere proces i 10 minutter, havde sagt lidt om noget politisk indhold, så kunne der faktisk også have været kimen til en politisk debat i ordførerens tale.

Jeg tror faktisk, at ordføreren selv gav præmissen. Det er det der med, at vi kun skal tage de vigtige debatter her i Folketingssalen. I Danmarksdemokraterne mener vi jo, at alt på tavlen bag os, hvor der står L for lovforslag foran, er en vigtig debat. Det her kunne så bare have været delt op i rigtig mange vigtige debatter, for det indeholder jo rigtig mange ting. Ordføreren sagde det selv. Jeg gav jo egentlig bare ordføreren ret. Forskellen på Danmarksdemokraterne og ordføreren for Venstre er så, at vi godt kan lide at diskutere politik, også når vi ved, at vi er bagud på point i forhold til at have flertal. Det, der nok er vores store spørgsmål, er: Ville man have haft den her uskik, hvis der nu havde været en regering, der havde behov for at søge opbakning i Folketinget? Havde man så haft den her uskik, eller havde man tænkt, at dialog og debat, også fra Folketingets talerstol, var en vigtig ting? Det er jo egentlig det, vi siger.

Så håber jeg, at ordføreren hørte efter og hørte, at vi ser positivt på det her. Vi har bare behov for en teknisk gennemgang af hvert enkelt forslag, og det skal ikke sådan samles i en pakke. Vi vil meget gerne have delt det op, for det er meget kompliceret stof, hvad angår rigtig mange af delene, og det er ordføreren helt sikkert enig i.

Spørgeren.

Så nævner hr. Kim Edberg Andersen jo det her med de 11 kr. Er hr. Kim Edberg Andersen ikke enig i, at hvis man nu sorterer Putin og krig og gaskrise fra, så har den vedvarende energi fået den gennemsnitspris, som kunderne derude oplever, til at falde, og at kunder i øvrigt, hvis de er nervøse for svingningerne, kan tegne en fastpriskontrakt og dermed få adgang til en på sigt lavere gennemsnitspris på grund af den grønne omstilling?

Ordføreren.

Det er længe siden, jeg har hørt Putins gas blive brugt som undskyldning for, at den her regering fører en politik, der gør, at danskerne igen betaler alt, alt for meget for elektricitet. Virkeligheden er, at uanset om man så betalte 1 øre, betaler vi 10 pct. mere, end de gør i resten af Europa. Selv europæerne er blevet klogere end regeringen og siger, at vi skal have billigere elpriser. Jeg ser frem til det, men jeg bliver også bare nødt til at sige, at det ikke kun er ordføreren for Danmarksdemokraterne, der siger, at det her muligvis kan være en varmluftballon. Der var jo en grund til, at folk ikke bød ind på de store havvindmølleparker, vi alle sammen er blevet fortalt der skulle være ude i Nordsøen. Der er ikke noget. Der er ingen forretningsplan for det, der holder, og det har virksomhederne jo fundet ud af.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne, der også næsten overholdt taletiden. Den næste i talerrækken er hr. Karsten Filsø fra SF.

Tak for det, formand. Vi står i en afgørende tid for vores energisystem, og det har vi jo sådan set gjort i flere år. Den grønne omstilling kræver investeringer, innovation og regulering, der både skal skabe stabilitet og sikre, at vi bevæger os hurtigt nok. SF bakker selvfølgelig op om de mål, der skal sikre, at vi får mere grøn energi i vores forsyning. Det giver selvsagt god mening for os.

Danmark er et foregangsland på biogasområdet. Vi har en af verdens højeste andele af grøn biogas i gasnettet. Det skyldes bl.a. langsigtede og stabile rammer, der har skabt tillid blandt investorerne. Men lovforslaget her lægger op til nye regler for tilslutning til gasnettet, som bryder med principperne for 2016. Nye tilslutningsregler risikerer at skabe usikkerhed, og det er derfor vigtigt, at vi sikrer os, at biogassen ikke eksporteres til udlandet, men i stedet for bidrager til vores egen forsyningssikkerhed til brug i erhvervslivet og industrien.

Vi ved, at brint bliver afgørende for fremtidens energi. Det giver efter vores opfattelse ikke meget mening, at statslige selskaber ikke må eje og drive brinttilslutningsanlæg, når de godt må det i forhold til metan. Flere aktører advarer om, at det kan føre til en ukoordineret og ineffektiv infrastruktur grundet manglende kapacitet og erfaringer. I SF mener vi, at staten bør kunne spille en rolle i udbygningen af brintsystemet i opstartsfasen, hvor markedet stadig væk er umodent. Der kan jeg personligt sige som lokalpolitiker i det nordvestjyske område, at vi ville sætte stor pris på, hvis man imødekom det.

Energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine har vist os, at vi ikke kan tage forsyningssikkerheden for givet. Derfor bakker SF op om, at ministeren får flere beføjelser i krisesituationer, men vi skal også tænke langsigtet. Brintlagring bør vurderes på lige fod med metan, så vi sikrer en robust og fleksibel energiforsyning.

Til sidst vil jeg ganske kort nævne et vigtigt punkt om kommunernes planlægning af nye energianlæg. Kommunerne får med dette lovforslag ansvar for at fastlægge retningslinjer for pyrolyseanlæg, altså anlæg, der kan omdanne biomasseaffald til brugbare brændstoffer. Det giver god mening. Vi skal bare sikre os, at det gøres ordentligt. Vi skal indtænke effektive placeringer, hvor synergier med andre tekniske anlæg udnyttes bedst muligt i et tæt samarbejde med de enkelte kommuner. Den grønne omstilling skal ikke være til belastning for lokalområderne. Den skal gerne være en gevinst. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Den næste i talerrækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Det her er jo et ret teknisk samlelovforslag. Mine kollegaer fra de andre partier har redegjort for nogle dele, og jeg vil nævne en del, vi bider særlig mærke i. Det er, at lovforslaget er en regelforenkling, der skal sikre adgang til den etablerede metanbaserede og eventuelt kommende brintbaserede infrastruktur. Det giver god mening, at de gældende regler tilpasses den teknologiske udvikling, så virksomhederne kan få klarhed over, hvilke rammer de fremadrettet skal arbejde indenfor. Vi læser også en masse positive høringssvar.

Så Liberal Alliance stemmer derfor for. Så skulle vi også hilse via Venstre fra Moderaterne og sige, at de også støtter.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ingen indtegnet for korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Fru Dina Raabjerg er ikke til stede lige i øjeblikket, så det bliver hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der får ordet nu.

Vi ser i Enhedslisten frem til, at vi rykker længere frem i rækken, ligesom efter folketingsvalget i 2015. Det var gode tider.

Med hensyn til lovforslaget her er det jo i høj grad en opfølgning på energiaftaler, som Enhedslisten også er med i. Det er jo et lidt kringlet lovforslag, hvor man ændrer på fire love samtidig, og det kan man jo godt. Vi synes, det er rigtig vigtigt, at der kan være en statsdeltagelse i nogle energiløsninger, bl.a. omkring brint, og at vi har lovgivning, der sikrer det. Og så ser det ud, som om man her forsøger at håndtere, at der kan ske en teknologisk udvikling, som gør, at man også skal forholde sig til saltvand, og hvordan man håndterer det. Det er helt fint.

Jeg tror, at der i mange kommuner er et ønske om at vide, hvordan man skal forholde sig til de her pyrolyseanlæg, og der har lovforslaget jo så det med, at der skal udarbejdes retningslinjer, så kommunerne nemmere kan gå ind i den planlægning. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle kommuner, der synes, at det med tiden er meget store anlæg, som man placerer ude på landet. Hvis man ser på de størrelser, der er på biogasanlæg, og hvis der så også lige skal bygges et pyrolyseanlæg ved siden af, er vi sådan set oppe i en størrelse, hvor det jo er industrianlæg, og hvor det er vigtigt, at kommunerne ved, hvad det er for nogle retningslinjer der er, hvilke risiko der kan være, og hvad det er for nogle regler, der gælder. Så det synes vi er positivt er med i lovforslaget her. Jeg tror, det er efterspurgt.

Så Enhedslisten kan tilslutte sig lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Den næste i talerrækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. I dag behandler vi L 121, som tager fat på flere grundlæggende områder inden for Danmarks energipolitik. Det handler om fremtidens energiinfrastruktur, Energinets rolle og forsyningssikkerhed, og jeg vil se på de her områder et ad gangen.

Lovforslaget skal sikre, at der bliver lige og gennemsigtig adgang til både den eksisterende metanbaserede infrastruktur og den måske kommende brintbaserede infrastruktur. Ved at forenkle reglerne gør man rammerne mere tidssvarende, og det synes vi er fornuftigt, selv om vi i Dansk Folkeparti endnu ikke har taget endelig stilling til brintprojektets fremtidige rolle. Men det er fornuftigt at sikre, at infrastrukturen ikke bliver en hæmsko, hvis der på et tidspunkt måtte blive behov for den.

Lovforslaget giver også Energinet flere beføjelser til at varetage opgaven med at lagre brint, hvis industrien for alvor begynder at etablere sig i Danmark. Her er det vigtigt for DF, at vi fastholder, at Energinet opererer på en måde, der sikrer danske interesser og ikke lader udenlandske aktører diktere udviklingen. Hvis industrien kommer til Danmark, bør vi være på forkant med at sikre, at lagring og distribution understøtter dansk forsyningssikkerhed og skaber værdi for danskerne.

Endelig handler lovforslaget om at skabe en mere sammenhængende og fremhævet lovramme for gasforsyningssikkerheden. Det er jo også en central del af forslaget, og det er noget, vi tidligere har efterspurgt ligesom mange andre partier. Krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise har med al tydelighed vist, hvor afgørende det er at sikre forsyningslinjer, og at vi ikke er for afhængige af ustabile regimer eller udenlandske aktører med skjulte dagsordener. Forsyningssikkerheden er ikke bare et teknisk spørgsmål; det er et spørgsmål om dansk selvstændighed og tryghed. At fremhæve gasforsyningssikkerhed som et særskilt lovgivningsområde synes vi er en klog prioritering, og at det er noget, vi tager alvorligt som nation.

Vi skal være på vagt over for en udvikling, hvor energiforsyningen bliver for afhængig af udenlandske aktører eller pres fra dem. Hvis brintindustrien nogen sinde skal have succes i Danmark, skal vi sikre, at den primært kommer danskerne til gode, både når det gælder arbejdspladser, men også økonomisk udbytte. Derfor stemmer vi for forslaget – fordi det grundlæggende handler om at skabe nogle gode rammer for, at industrien kan udvikle sig, men vi vil holde øje med, hvordan de her rammer udfyldes. For vi siger selvfølgelig ja til innovation og til nye muligheder, men det skal ske på et fornuftigt fundament.

Jeg skal også gøre opmærksom på, at bare fordi vi siger ja til lovforslaget, betyder det ikke, at vi køber ind på alt det, regeringen siger i klima- og energipolitikken. Meget af det synes vi er fuldstændig forkert og også en udvikling, der går i den forkerte retning, men det er selvfølgelig bare en politisk betragtning, som ikke har nogen direkte konsekvens for det lovforslag, vi behandler nu. Og vi skal ikke lade den politiske uenighed stå i vejen for, at vi kan gennemføre noget, der måske nu og her kan være fornuftigt nok, altså den her lille del, som er en del af noget større.

Så skal jeg også gøre opmærksom på, er det jo er hr. Nick Zimmermann, som er vores klima- og energiordfører. Jeg står her derfor ikke som nyudnævnt ordfører, og man vil ikke fremadrettet se mig i den her rolle, hvis der var nogen, der glædede sig over det. Mange tak for ordet, og jeg svarer selvfølgelig på spørgsmål, hvis der er nogen.

Dem var der ingen af, så tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Vi går videre til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. Som flere ordførere har været inde på her fra talerstolen, er der tale om et teknisk lovforslag og også et lovforslag, som adresserer flere ændringer på samme tid. Men når alt kommer til alt, støtter vi det i Radikale Venstre, også fordi der er tale om en udmøntning af flere aftaler, som vi også er en del af.

De to ting, som jeg gerne fremhæve, er bl.a. den regelforenkling, der er tale om. Det kan vi jo varmt bakke op om i Radikale Venstre, og det synes vi generelt at vi skal gøre på flere områder. Men der er så også det her, der handler om brint- og brintinfrastrukturen, som jo handler om, at vi også får tilpasset os i Danmark og retter os mod fremtiden og de teknologiske fremskridt, der måtte være. Når vi kigger ned i høringssvarene, ser det også positivt ud. Der er nogle enkelte, som stiller spørgsmål til forskellige elementer af lovforslaget, og jeg synes sådan set, at ministeriet har besvaret det meste af det. Så vi bakker op. Tak for ordet.

Tak til Radikale Venstre. Og lidt uden for talerrækken her kommer hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er heller ikke sådan, at jeg er blevet ny ordfører på området, men fru Dina Raabjerg er desværre blevet forhindret, og derfor har jeg lovet at læse talen op.

Lovforslaget, vi behandler i dag, handler om at sikre klare og fremtidssikrede rammer for vores gas- og brintinfrastruktur. Det er en afgørende del af den grønne omstilling og vores arbejde med at styrke Danmarks forsyningssikkerhed. Lovforslaget kommer ud af aftalen om ejerskab og drift af fremtidens danske rørbundne brintinfrastruktur, som vi er en del af.

Forslaget indeholder flere gode initiativer: muligheden for at etablere brintlagre og konvertere eksisterende gaslagre uden krav om offentligt udbud, hvilket sikrer en hurtig og effektiv proces; bedre kommunal planlægning af pyrolyseanlæg, der kan sikre en lokal balance mellem grøn omstilling og hensyn til naboerne; opdaterede regler for tredjepartsadgang, som skal fremme konkurrence og innovation. Alt dette er nødvendige skridt, som understøtter vores ambitioner om en robust og bæredygtig energiforsyning.

I høringssvarene er der bred støtte til disse målsætninger, men også enkelte kritikpunkter, som kræver opmærksomhed. Flere aktører har fremhævet behov for præcise retningslinjer, så regler for adgang og tilslutning ikke skaber unødvendig usikkerhed for investorerne, bekymringer over den ekstra opgave, der pålægges kommunerne i forbindelse med planlægning af pyrolyseanlæg. Disse er punkter, som vi må holde øje med i implementeringen, men de ændrer ikke på vores opbakning til lovforslaget.

Vi mener, af dette forslag er et solidt og velafbalanceret skridt mod en grønnere og mere sikker fremtid for vores energiforsyning. Det fastlægger rammer for både stat, kommuner og virksomheder, og det skaber plads til udvikling af ny teknologi, der kan bringe os i mål med vores klimamål.

Så Konservative støtter forslaget.

Tak til De Konservative. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for deres bemærkninger. Selv om jeg har bemærket, at K i nogle sammenhænge jo mener det samme som SF, var det da dejligt at høre K's selvstændige synspunkter på det her lovforslag. Så også tak for det.

Til hr. Kim Edberg Andersen vil jeg sige tak for tilliden i forhold til det kommende valg ved allerede at forhåndsdiskontere, at jeg bliver valgt. Det var utrolig venligt, så den opbakning varmer, og den takker jeg for. Jeg kan love, at vi fra ministeriets side selvfølgelig vil understøtte udvalgsbehandlingen af lovforslaget og den arbejdsproces, som man lægger fast i udvalget; selvfølgelig vil vi det. Jeg er også helt med på den generelle kommentar i øvrigt om, at det ikke må blive hovedreglen, at vi laver samlelovforslag. Vi har vurderet det den her gang som nødvendigt, fordi der er tale om en række tekniske ændringer. Det er jo altid en balance imellem at understøtte produktivitet i Folketingets arbejde og så gøre det, som du efterspørger, nemlig at vi kan have klare politiske debatter om de elementer, som vi lovgiver om. Så jeg er med på det generelle princip og skal bestræbe mig på at jagte en god balance, der understøtter god behandling i Folketinget.

Til hr. Peter Kofod vil jeg også lige bemærke, at det så også gælder modsat. At fordi man stemmer for forslaget, skal man ikke regne med, at jeg støtter alle elementer i DF's klima- og energipolitik. F.eks. støtter jeg ikke, at man skal købe et atomkraftværk, som er lukket, og som står i et land, der ikke vil tillade, at det producerer strøm, og have det som svar til danskerne, der så i nogle timer møder en høj elregning, men i de fleste timer og i gennemsnit møder en lavere elregninger end det, de tidligere har haft.

Nå, nu til selve lovforslaget. I forhold til lovforslagets del om brint er det afgørende, at der er klarhed om adgangen til vores rørsystemer. Det sikrer vi med lovforslaget, samtidig med at vi tilvejebringer mere agile regler for tilslutning af både brint, biogas og e-metan og de fremtidige teknologier, som måtte komme. Bl.a. giver lovforslaget ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for adgangen til brintsystemet via tilhørende bekendtgørelser, så vi har bedre mulighed for at sikre, at vores regulering kan følge med udviklingen i markedet.

Ud over brintdelen indeholder lovforslaget også en opdatering af lovgivningen på gasforsyningssikkerhedsområdet, så vi får en mere tydelig lovramme for reglerne. Det er vigtigt, at vi i en krisesituation ikke kun er forberedte, men at vi har orden i penalhuset så at sige i forhold til de opgaver, der skal håndteres, og så markedsaktørerne også ved, hvad det er for nogle ansvar, de har.

Derudover skal Danmark ifølge den europæiske gasforordning udpege en certificerende myndighed for nationale lagersystemoperatører. Det er rimelig let i Danmark. Det bliver Forsyningstilsynet, og vi har jo kun én lagersystemoperatør, så det er en opgave, der er til at overse, men orden skal der være.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der gør det muligt for staten at hjælpe med lagring af grønne energityper. Det kunne f.eks. være, hvis der er et politisk ønske om at anvende undergrunden til lagring af brint eller på et tidspunkt trykluft, hvor der endnu ikke er et modent kommercielt marked.

Til sidst bidrager lovforslaget med at gøre regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse til virkelighed. Forslaget implementerer det initiativ fra arbejdsprogrammet om, at der skal indføres et obligatorisk krav fra kommunalbestyrelserne til at fastsætte retningslinjer for, hvor pyrolyseanlæggene kan placeres, og det skal jo ikke misforstås med der, hvor pyrolysen så skal bredes ud. Det her handler om anlæg. Pyrolyseproducenterne får dermed bedre mulighed for at planlægge deres investering i anlæg, og det forventes dermed at gå hurtigere med at få godkendt placering af anlæg i kommunerne, da mulige arealer allerede er udpeget, og det er selvsagt et vigtigt element i at nå de ambitioner, der er med den grønne trepart.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til drøftelser af lovforslaget og behandlingen i udvalget, og som nævnt vil vi understøtte den arbejdsproces, som udvalget fastlægger på bedste vis, og med disse bemærkninger vil jeg anmode om velvillig behandling af lovforslaget.

Et par af drøftelserne starter allerede nu. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er jo, fordi vi i Danmarksdemokraterne er venlige mennesker, der godt kan se på et parti, der har det svært, og så tænke: Der har man da, hvis man bliver kandidat for sådan et parti, brug for som udgangspunkt at få et rygstød og et venligt kollegaklap. Jeg kan jo ikke garantere, at vælgerne – det ser ikke sådan ud, men der er da mulighed for det – vil tilslutte sig og Moderaterne vil rette sig så meget op, at ministeren bliver valgt. Jeg vælger jo at sige, at glasset halvt fyldt.

På samme måde vil jeg sige, at glasset er halvt fyldt, når jeg påpeger problematikken med mange ting. Jeg anerkender også, hvad jeg også snakkede med ministeren om, inden han gik på talerstolen, at der er nogle ting, der hører rigtig godt sammen, men så er der nogle ting, hvor det bare bliver rigtig teknisk, og hvor vi nok har brug for og danskerne nok også har brug for – for de ser jo nok ikke udvalgsmøderne – at høre, hvor vi står hver især, og hvad de små hår i suppen, vi alle sammen ser, er. Jeg er faktisk stadig væk tilhænger af at vide mere. Til trods for hvad folk tror om mig, tror jeg ikke, at jeg ved alting selv. Jeg tror, jeg bliver bedre i en dialog. Problemet er, når man har noget, der er så stort, at selv hvis man så gerne ville snakke om alle tingene i et lovforslag som det her, ville vi ikke have tiden til det, på grund af at vi bliver begrænset af taletiden på talerstolen. Så det er en problematik, og jeg hører, at ministeren er villig til at gøre det bedre, også fremadrettet.

Ministeren.

Jeg elsker en tilgang til livet, hvor glasset altid er halvt fuldt, så det deler vi jo. Der er jo som nævnt en løbende vurdering af, hvordan vi skal tilrettelægge de lovforslag, vi fremsætter. Jeg er helt med på den opmærksom på, som man har udtrykt fra Folketinget, i forhold til hvordan vi pakker tingene. Så jeg har noteret mig – hvad vi også vendte herovre i foyeren – at det faktisk allerede har haft indvirkning på de lovforslag, vi behandler i den her sæson, hvor jeg har indskærpet over for mit ministerium, at vi skal begrænse det mest muligt. Så jeg er helt med på intentionen.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg vil bare takke ministeren for at bekræfte, at Dansk Folkeparti og klimaministeren absolut ikke er enige om, hvordan Danmarks klima- og energipolitik skal tilrettelægges. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har en bekræftelse på, at vi ikke er enige om det. Det ville være frygteligt for mig, hvis klimaministeren rendte rundt ude i København og sagde, at Dansk Folkeparti var enige i, hvad der foregår på klimaområdet på Christiansborg. Det havde jeg ikke kunnet bære. Jeg synes, det i hvert fald havde været en tung at bære på.

Det er jo fuldstændig rigtigt, hvad klimaministeren siger, nemlig at vi har nogle helt andre målsætninger og nogle meget større visioner, meget større ambitioner for Danmark på det her område, end det, regeringen har kunnet mande sig op til. Vi tror på forskning, vi tror på innovation, vi tror på, at man har nogle energikilder, som er langt mere stabile og kommer til at udvikle sig helt fantastisk over de kommende år, og vi tror, vores børnebørn vil se tilbage på møder som det her i Folketinget – måske ikke lige præcis på det her forslag, for det her er jo en lille del af noget, vi godt kan leve med – generelt om vores klimapolitik og sige til os: Hvordan i alverden kunne I dog, det store flertal i Folketinget, kaste jer i armene på det her mærkelige klimaprojekt, som regeringen har gang i, og som kommer til at forarme os i fremtiden?

Ministeren.

Ja, jeg kan bekræfte, at både mit parti, jeg selv og regeringen tror på innovation og teknologiudvikling, og at menneskers kreativitet kan bringe os rigtig gode steder hen. Det, jeg forholder mig til, er Dansk Folkepartis konkrete forslag: Køb et lukket atomkraftværk i Tyskland, som de er ved at pille fra hinanden, som ikke har en elproduktionstilladelse, som ikke kan få lov at producere strøm. Det er det konkrete forslag, Dansk Folkeparti har været fremme med. Hvordan det kan blive til gavn for innovation, udvikling, sikkerhed og lave priser, forstår jeg ikke, og det kan godt være, man kalder det en vision. Jeg synes nærmere, det er en malplaceret utopi.

Ønskes en opfølgende kort bemærkning? Ja.

Meget gerne, ja, for det, klimaministeren tilbyder som alternativ, er nogle kæmpe, kæmpe store infrastrukturprojekter, som kommer til at koste 1.600 mia. kr. Og det er jo ikke mig, der siger det, det er hæderkronede store organisationer, der gør sig kloge på at regne på den slags, som siger, at det her kommer til at koste 1.600 mia. kr. frem til 2050. Det er klimaministerens alternativ. Så kan man altid pege på sådan nogle partier som Dansk Folkeparti og sige: Nej, hvor er I frygtelige. Sagen er jo, at det er den her regering og den her regerings politik, som kommer til at forarme danskerne dybt på det her område i mange årtier. Det synes jeg sådan set er enormt trist.

Ministeren.

Ja, der er to ting. Jeg glemte at kommentere den tunge rygsæk, som hr. Peter Kofod ikke vil bære rundt på i forhold til at være ansvarlig for regeringens politik. Jeg kan så bekræfte, at der også er en rygsæk, der indeholder det at skulle være talsmand for de synspunkter, som Dansk Folkeparti så har. Jeg har haft en diskusprolaps, og selv uden den, ville jeg ikke kunne bære den rygsæk.

Det er mange penge, ja, men man skal kunne skelne mellem mange penge og dyrt. Noget kan godt kræve mange investeringer, og energiområdet kræver, uanset om det er sort eller grønt, enorme investeringer løbende. Derfor er det ikke noget argument, at der skal investeres mange penge. Det kan man ikke sidestille med, at det er dyrt. De analyser, der ligger, peger på, at i en fremtid, hvor Europa skal genvinde konkurrencekraft – det er fra Draghirapporten – er det investeringer i grøn energi, som er det centrale virkemiddel til at sørge for, at Europa strukturelt kan komme tilbage på et spor, hvor vi får lavere energipriser og øget vores energisikkerhed. Det er den vej, regeringen støtter.

Der er ikke flere korte bemærkninger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)