Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13
Offentligt
2924818_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024
5168
24. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken betydning de tal og oplysninger, der præsen-
teres i ministerens orientering til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på kon-
tanthjælpsområdet jf. BEU alm. del bilag 280 har haft på lovforslaget?”
Svar:
Aftaleøkonomien i de tre aftaler, der blev indgået på kontanthjælpsområdet i okto-
ber 2023, er baseret på det tilgængelige datagrundlag i kontanthjælpsmodellen ved
aftaleindgåelse. Således tager den samlede aftaleøkonomi afsæt i de senest tilgæn-
gelige og fuldkomne registeroplysninger fra 2019, hvorefter målgruppens størrelse
er fremskrevet til 2025-niveau. Samme datagrundlag er anvendt i lovforslaget. Af
de tre aftaler er
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
allerede ble-
vet vedtaget af Folketinget i maj 2024.
Som det fremgår af BEU (alm. del) bilag 280 af 26. september 2024 (samling
2023-24), er antallet af faktiske personer i kontanthjælpssystemet rekordlavt i
2024. På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet et estimat for,
hvor mange der forventeligt var blevet indplaceret på de tre nye satser mindstesats,
grundsats og forhøjet sats, såfremt det nye kontanthjælpssystem var gældende i maj
2024. Med betydelig usikkerhed estimeres det under disse forudsætninger, at om-
trent 13.000, 29.000 og 36.000 fuldtidspersoner i
faktisk
niveau ville have været
indplaceret på hhv. mindstesatsen, grundsatsen og forhøjet sats i maj 2024. I aftale-
økonomien blev det skønnet, at der
strukturelt
ville være cirka 22.000, 33.000 og
50.000 fuldtidspersoner i 2025 på hhv. mindstesatsen, grundsatsen og forhøjet sats.
Det skal fremhæves, at der ikke kan foretages en direkte sammenligning mellem de
faktiske niveauer i maj 2024 og de forudsatte strukturelle niveauer i aftaleøkono-
mien. Forskellen heri afspejler bl.a., at der i 2024 er færre kontanthjælpsmodtagere,
hvilket følger af den aktuelle konjunktursituation. Det er desuden usikkert, om øje-
bliksbilledet i maj 2024 er retvisende for antallet af kontanthjælpsmodtagere, når
det nye kontanthjælpssystem træder i kraft medio 2025. Det er bl.a. forventningen,
at ledigheden gradvist vil stige de kommende år. Et øjebliksbillede i maj 2024 får
således ikke betydning for aftalen om et nyt kontanthjælpssystem.
L 13 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilken betydning tallene og oplysningerne i ministerens orientering til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på kontanthjælpsområdet har haft på lovforslaget
Det følger naturligt af ovenstående, at de estimerede virkninger på den strukturelle
beskæftigelse forbundet med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem forudsættes
uændret. Fra 2026 og frem vurderes det, at den strukturelle beskæftigelse øges med
cirka 750 fuldtidspersoner som følge af aftalen om et nyt kontanthjælpssystem iso-
leret.
Beskæftigelsesministeriet vil fortsat følge udviklingen tæt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2