Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13
Offentligt
2941052_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez.
Spørgsmål nr. 8:
”Hvad
er ministerens forventning til udviklingen i antal hjemløse, som følge af de
nye kontanthjælpsregler, som får virkning 1. juli 2025? Spørgsmålet skal ses i lyset
af, at hverken lovforslag om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp
(Lovforslag nr. L 152 2023-24) eller dette lovforslag indeholder beskrivelser af
konsekvenserne af de nye kontanthjælpsregler for hjemløshed. Spørgsmålet skal
desuden ses i lyset af, at KL i deres høringssvar skriver, at det bliver en udfordring
at finde nye billigere boliger til den store gruppe personer, som går markant ned i
ydelse som følge af de nye kontanthjælpsregler. Samtidig er der i forvejen omkring
16.000 modtagere af særlig støtte til høje boligudgifter, hvor en betingelse for at
modtage ydelsen er, at man først undersøger muligheden for at skaffe en billigere
bolig. Der er således allerede en meget stor gruppe, som allerede har behov for en
billigere bolig. Særlig støtte til højere boligudgifter afskaffes desuden for kontant-
hjælpsmodtagere med de nye kontanthjælpsregler.”
Svar:
Aftalepartierne bag aftalerne på kontanthjælpsområdet er opmærksomme på, at der
er tale om en større omlægning af regler og satser i kontanthjælpssystemet, som
også indebærer, at der er personer og familier, som vil gå ned i ydelse fra den 1.
juli 2025. Det var bl.a. derfor, at vi lovbehandlede lovforslaget, som udmøntede
Af-
tale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp,
mere end ét år, før det får
virkning. Det betyder, at de berørte borgere får tid til at indrette sig efter deres
fremtidige ydelsesgrundlag, og at nogle forhåbentlig finder vej til arbejdsfællesska-
bet.
Når det er sagt, så mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt kan siges noget
entydigt om sammenhængen mellem det nye kontanthjælpssystem og risikoen for
hjemløshed. Der er tale om en større omlægning og forenkling af kontanthjælpssy-
stemet, og det betyder, at der både vil være familier, som falder i ydelse og fami-
lier, som stiger i ydelse.
L 13 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om reaktion på en stigning i antallet af hjemløse, efter de nye kontanthjælpsregler træder i kraft
Lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem indeholder en række initiativer, der
skal hjælpe borgerne på kanten af arbejdsmarkedet. Der indføres fx en afklarings-
ret, der skal understøtte, at kontanthjælpen forbliver en midlertidig ydelse. Vi ind-
fører også et nyt medicintilskud, der giver alle voksne, som har modtaget kontant-
hjælp i 12 af de seneste 18 måneder, fuldt tilskud til medicin, der er tilskudsberetti-
get efter sundhedsloven. Og så indfører vi et lempeligere indkomstfradrag, der be-
tyder, at borgerne kan tjene op til 2.500 kr. eller 5.000 kr. om måneden
afhængigt
af satsen
uden at der sker fradrag i deres kontanthjælp. På den måde kan de for-
bedre deres økonomiske levegrundlag med selv få timers arbejde. Vi afskaffer også
225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, så mange kontanthjælpsmodtagere frem-
over kan modtage boligstøtte igen. I stedet indfører vi et nyt og mere enkelt bolig-
støtteloft, der alene kommer til at gælde for samlevende og gifte modtagere af for-
højet sats.
Endelig vil jeg henvise til, at der i de senere år er igangsat en række andre initiati-
ver, som skal sikre, at kommunerne kan tilvejebringe billige almene boliger, herun-
der også boliger, som er tilgængelige for mennesker på kontanthjælp.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2