Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13
Offentligt
2941517_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 13. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Victoria Velásquez.
Spørgsmål nr. 16:
”Vil
ministeren redegøre for den forventede udvikling i børnefattigdom som følge
af de tre nye ydelsesaftaler, herunder specifikt, hvor mange børn, aftalen om skær-
pede optjeningsregler for kontanthjælp forventes at ramme økonomisk?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse. I
besvarelsen tages der derfor udgangspunkt i opgørelsen af personer i lavindkomst-
gruppen. Lavindkomstgruppen udgør personer med en disponibel indkomst, der er
mindre end 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen.
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem
flere i arbejde, enklere regler og færre børn i
lavindkomst
og
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
har begge di-
rekte virkning på de disponible indkomster. Aftale om en ny arbejdspligt har ikke
direkte virkning på de disponible indkomster.
I opgørelsen af aftalernes betydning for børn i lavindkomstgruppen er det alene
muligt at indregne den direkte virkning af aftalerne, dvs. før adfærdsvirkninger.
Det betyder fx at ændret adfærd, fx som følge af øget incitament til at tage småjobs
ikke indgår i opgørelsen.
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem
træder i henhold til lovforslaget i kraft 1. juli
2025, men da 2026 er første år med helårsvirkning af de nye regler, er opgørelsen
lavet for 2026 og for 2045, hvor reformen er fuldt indfaset.
Aftale om skærpede op-
tjeningsregler for kontanthjælp
indebærer, at der er forskel på konsekvenserne af
det nye kontanthjælpssystem på hhv. kort og lang sigt.
Kontanthjælpsaftalerne skønnes samlet set at medføre, at der er 2.000 færre børn i
lavindkomstgruppen på kort sigt (2026). Det skyldes, at
Aftale om Nyt kontant-
hjælpssystem
skønnes at medføre en reduktion på 4.000 børn i lavindkomstgrup-
pen, mens
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
skønnes at inde-
bære en stigning på 1.500 børn i 2026,
jf. tabel 1.
På langt sigt (2045) bidrager afta-
L 13 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om den forventede udvikling i børnefattigdom som følge af de tre nye ydelsesaftaler
2941517_0002.png
lerne til at reducere antallet af børn i lavindkomstgruppen med 4.000, da fremryk-
ningen af beskæftigelseskravet ikke har betydning. Det bemærkes, at antal børn er
afrundet til hele 500, hvorfor delelementerne ikke summer til 2.000 børn på kort
(2026).
Tabel 1
Ændring i antal børn i lavindkomstgruppen som følge af aftalerne på kontanthjælpsområdet, på
kort sigt (2026) og på langt sigt (2045)
Politiske aftaler
Aftale om nyt kontanthjælpssystem
Aftale om skærpede optjeningsregler
Aftalerne på kontanthjælpsområdet i alt
2026
-4.000
1.500
-2.000
Varigt (2045)
-4.000
0
-4.000
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 500 personer. Indkomstforskellene er for familieækvivalerede disponible
indkomster. Opgjort med udgangspunkt i befolkningssammensætning og kontanthjælpssystemet i 2019.
Det medfører, at opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed. Der er ikke indregnet virkning af
tilpasningstillæg for unge i 2026. Der er korrigeret for andelen af kontanthjælpsmodtagere, som ved
gældende regler ikke er omfattet af beskæftigelseskravet, således at andelen i gruppen i 2026 og 2045
svarer til Beskæftigelsesministeriets skøn. Der er ikke taget højde for udviklingen i antallet af
kontanthjælpsmodtagere frem mod 2045.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Opgørelsen er baseret på oplysninger om personer, der modtager kontanthjælp i lø-
bet af året samt befolkningssammensætningen i 2019. Det skyldes, at 2019 er sene-
ste år med fuldstændige og tilgængelige oplysninger på individniveau. For øvrige
forbehold henvises der til svar på BEU (alm. del.) spørgsmål nr. 290 (samling
2023-2024).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2