Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
3. december 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 19 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæfti-
gelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 19:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 28/11-24 fra BL
–
Danmarks Almene
Boliger, Rådet for Socialt Udsatte og Danske Handicaporganisationer, jf. L 13 - bi-
lag 6?”
Svar:
Jeg noterer mig, at BL
–
Danmarks Almene Boliger, Rådet for Socialt Udsatte og
Danske Handicaporganisationer giver udtryk for bekymring for en stigning i udsæt-
telser og hjemløshed som konsekvens af afskaffelsen af særlig støtte til kontant-
hjælpsmodtagere efter § 34 i aktivloven.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 8 til L 13, så mener jeg ikke, at der på
nuværende tidspunkt kan siges noget entydigt om sammenhængen mellem det nye
kontanthjælpssystem og risikoen for hjemløshed.
Med lovforslaget gennemfører vi en gennemgribende reform af kontanthjælpssy-
stemet, og nogle borgere vil opleve en reduktion i hjælpen, mens andre vil opleve
en forøgelse i hjælpen.
Forslaget om at afskaffe særlig støtte efter § 34 for kontanthjælpsmodtagere sker i
henhold til Ydelseskommissionens anbefalinger. Hensigten med afskaffelsen er at
opnå et enklere kontanthjælpssystem, som er mere gennemskueligt for borgerne og
nemmere at administrere for kommunerne.
Det er primært enlige ikke-forsørgere i kontanthjælpssystemet, som modtager sær-
lig støtte efter gældende regler. Her indeholder lovforslaget et nyt tillæg på 1.054
kr. (2024-pl) pr. måned til enlige ikke-forsørgere på grundsats og forhøjet sats i det
nye kontanthjælpssystem. Dette var ikke en del af Ydelseskommissionens anbefa-
linger.
Derudover afskaffes kontanthjælpsloftet, hvilket betyder, at flere kontanthjælps-
modtagere fremover kan modtage en højere boligstøtte.