Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velásquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez.
Spørgsmål nr. 8:
”Hvad
er ministerens forventning til udviklingen i antal hjemløse, som følge af de
nye kontanthjælpsregler, som får virkning 1. juli 2025? Spørgsmålet skal ses i lyset
af, at hverken lovforslag om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp
(Lovforslag nr. L 152 2023-24) eller dette lovforslag indeholder beskrivelser af
konsekvenserne af de nye kontanthjælpsregler for hjemløshed. Spørgsmålet skal
desuden ses i lyset af, at KL i deres høringssvar skriver, at det bliver en udfordring
at finde nye billigere boliger til den store gruppe personer, som går markant ned i
ydelse som følge af de nye kontanthjælpsregler. Samtidig er der i forvejen omkring
16.000 modtagere af særlig støtte til høje boligudgifter, hvor en betingelse for at
modtage ydelsen er, at man først undersøger muligheden for at skaffe en billigere
bolig. Der er således allerede en meget stor gruppe, som allerede har behov for en
billigere bolig. Særlig støtte til højere boligudgifter afskaffes desuden for kontant-
hjælpsmodtagere med de nye kontanthjælpsregler.”
Svar:
Aftalepartierne bag aftalerne på kontanthjælpsområdet er opmærksomme på, at der
er tale om en større omlægning af regler og satser i kontanthjælpssystemet, som
også indebærer, at der er personer og familier, som vil gå ned i ydelse fra den 1.
juli 2025. Det var bl.a. derfor, at vi lovbehandlede lovforslaget, som udmøntede
Af-
tale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp,
mere end ét år, før det får
virkning. Det betyder, at de berørte borgere får tid til at indrette sig efter deres
fremtidige ydelsesgrundlag, og at nogle forhåbentlig finder vej til arbejdsfællesska-
bet.
Når det er sagt, så mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt kan siges noget
entydigt om sammenhængen mellem det nye kontanthjælpssystem og risikoen for
hjemløshed. Der er tale om en større omlægning og forenkling af kontanthjælpssy-
stemet, og det betyder, at der både vil være familier, som falder i ydelse og fami-
lier, som stiger i ydelse.