L 13 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ydelsen vil ændre sig for en 22-årig hjemmeboende kontanthjælpsmodtager med f.eks. paranoid skizofreni, hvis aktivitetstillægget og den særligt høje sats for unge med bestemte psykiske diagnoser fjernes

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5168

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 3 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 3:

”Vil

ministeren redegøre for størrelsen på nedgang i ydelse for en 22-årig hjemme-

boende kontanthjælpsmodtager med en psykisk diagnose såsom paranoid skizo-

freni, såfremt aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30 år,

der har bestemte psykiske diagnoser modtager, afskaffes? Tallene bedes angives

for sommeren 2025 samt de efterfølgende år: 2026, 2027 og 2028.”

Svar:

Efter de gældende regler kan den særlige sats til personer med bestemte psykiske

diagnoser alene ydes til udeboende personer, der ikke er fyldt 30 år og har en doku-

menteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindsli-

delse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffek-

tiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil per-

sonlighedsstruktur af borderlinetype. Det er alene de psykiske lidelser, der nævnes

i loven, der kan udløse den særlige sats.

Der er efter de gældende regler ingen forskel på niveauet for hjælp til hjemmebo-

ende aktivitetsparate unge med og uden en af de specifikke diagnoser.

Med de kommende regler, som foreslås indført med lovforslaget om et nyt kontant-

hjælpssystem, kan unge hjemmeboende under 25 år modtage sats for hjemmebo-

ende og et særligt ungetillæg i det omfang, at de opfylder betingelserne.

Forskellen på uddannelseshjælp og kontanthjælp efter de gældende regler og de fo-

reslåede nye kontanthjælpsregler fremgår af tabel 1, hvor der er taget udgangspunkt

i en 22-årig uden børn, der er aktivitetsparat og diagnosticeret med en af de oven-

stående specifikke psykiske lidelser.

L 13 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ydelsen vil ændre sig for en 22-årig hjemmeboende kontanthjælpsmodtager med f.eks. paranoid skizofreni, hvis aktivitetstillægget og den særligt høje sats for unge med bestemte psykiske diagnoser fjernes

Tabel 1

22-årig aktivitetsparat med specifik psykisk diagnose uden børn (2024-niveau, før skat)

Uddannel-

ses-/kon-

tanthjælp

Hjemmeboende

Udeboende samlevende

Udeboende enlige

3.833

12.326

Ny kontant- Tilpasnings-

hjælp

tillæg

3.823

7.955

9.009

2.000

Forskel ind-

til

1/7-2027

-10

-2.371

-1.317

Forskel fra

1/7-2027

-10

-4.371

-3.317

Anm.: Ny kontanthjælp består af ny sats plus eventuelle tillæg. Hjemmeboende sats udgør 2.823 kr. og mind-

stesats til udeboende udgør 6.955 kr. Særligt ungetillæg (under 25 år ikke-forsørgere) udgør 1.000 kr.,

enlig tillæg (ikke forsørgere) udgør 1.054 kr., og det midlertidige tilpasningstillæg udgør 2.000 kr. Modta-

gere af uddannelses- eller kontanthjælp med den særlige sats på 12.326 kr. omfattes efter gældende regler

af kontanthjælpsloftet og kan dermed få nedsat særlig støtte og boligstøtte. Tabellen angiver satserne før

skat, og forskellen derfor er større end den er, når det beregnes som disponibel indkomst.

Kilde: Vejledning om satser m.v. 2024, lovforslag nr. L 13, 2024-25, og egne beregninger.

Aktivitetstillægget og den særlige sats for personer med visse psykiske lidelser va-

rierer betydeligt fra person til person. Variationen skyldes, at aktivitetstillægget ud-

gør forskellen mellem den tildelte sats og kontanthjælpssatsen, som afhænger af,

om vedkommende er forsørger eller ej. Med forslaget om at afskaffe aktivitetstil-

lægget og den særlige sats for personer med visse psykiske lidelser vil der ikke

være forskel på niveauet for hjælp til aktivitetsparate unge med eller uden bestemte

psykiske lidelser. Med det særlige ungetillæg vil der kun være to satser.

Det bemærkes, at der foretages andre ændringer i kontanthjælpssystemet, som har

betydning for målgruppens økonomiske forhold, men som ikke fremgår ved en ren

sammenligning af satserne. Med lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem af-

skaffes for eksempel kontanthjælpsloftet, hvilket betyder, at flere kontanthjælps-

modtagere fremover vil modtage mere i boligstøtte. Der indføres også en ny afkla-

ringsret, som betyder, at borgere med varige og væsentlige begrænsninger i ar-

bejdsevnen vil kunne afklares hurtigere til at overgå til andre ydelser, fx fleksjob

og førtidspension. Endelig vil kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget hjælp i

12 ud af de seneste 18 måneder, få medicin, der er tilskudsberettiget efter sund-

hedsloven, gratis.

Endelig skal det bemærkes, at forligskredsen bag kontanthjælpsreformen netop har

indgået aftalen om Ungeløftet, hvor der over en tiårig periode er afsat godt 1,3 mia.

kr. til en styrket indsats, som særligt har fokus på unge med psykiske problemer.

En stor del af pengene går til at styrke IPS-indsatsen overfor unge med psykiatriske

diagnoser og til

Flere unge skal med,

som er tilbud til udsatte unge med andre ud-

fordringer end ledighed. De samlede initiativer i Ungeløftet styrker hjælpen til de

unge

–

og skal flytte de unge tættere på beskæftigelse eller hjælpe dem til at indgå i

meningsfulde fællesskaber med andre unge.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister