Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 13
Offentligt
2941453_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5168
21. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for beskæftigelseseffekten af at afskaffe aktivitetstillæg-
get og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diag-
noser?”
Svar:
Kontanthjælpsaftalen kan ikke reduceres til at handle om at afskaffe aktivitetstil-
lægget eller den særlige sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diag-
noser. I aftalen er der fokus på at ramme de rigtige balancer, så vi både undgår, at
ydelsesniveauet fastholder unge i kontanthjælpssystemet, men at der også tages
hånd om de unge, som har udfordringer ud over ledighed.
For målgruppen af unge, som i dag modtager den særlige sats for bestemte psyki-
ske diagnoser eller aktivitetstillægget, indføres der i stedet et særligt ungetillæg.
Der indføres også et midlertidigt tilpasningstillæg for de unge, der oplever den
største nedgang i ydelsen ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem. Virk-
ningen af afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særligt høje sats til personer un-
der 30 år med bestemte psykiske diagnoser skal således ses i sammenhæng med re-
formens øvrige elementer.
Samlet set skønnes kontanthjælpsreformen at øge det strukturelle arbejdsudbud
med omtrent 1.350 fuldtidspersoner på kort sigt (2026) og 1.050 fuldtidspersoner
varigt. Det dækker over alle tre kontanthjælpsaftaler, der samlet set skal udgøre et
nyt og balanceret kontanthjælpssystem.
Ved en beregning foretaget med udgangspunkt i det nuværende kontanthjælpssy-
stem skønnes afskaffelsen af aktivitetstillægget og den særligt høje sats for perso-
ner under 30 år med bestemte psykiske diagnoser isoleret set at medføre en for-
øgelse af den strukturelle beskæftigelse med omtrent 250 fuldtidspersoner årligt,
jf.
tabel 1.
L 13 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om beskæftigelseseffekten af at afskaffe aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser
2941453_0002.png
Tabel 1
Skønnede beskæftigelseseffekt ved afskaffelse af aktivitetstilægget og det særlige høje sats
Fuldtidspersoner
Arbejdsudbudsvirkning
Fuldt indfaset
250
Anm.: Der afrundes til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Beregningsgrundlaget er 2019-data fra lovmodellen, som
efterfølgende er fremskrevet til 2026 strukturelt-niveau med udgangspunkt i de strukturelle niveauer,
som ligger til grund for reformøkonomien. Adfærdsvirkninger er beregnet som beskrevet i
Regneprincip-
per på beskæftigelses- og overførselsområdet
(Finansministeriet, 2021).
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2