L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 137 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 137

Folketinget 2024-25

Fremsat den 6. februar 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark og

om supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og import af

kulturgenstande

(Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse, sanktioner for overtrædelse af indførselsforordningens

bestemmelser om importørerklæringer og importlicenser m.v.)

§1

I lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om

supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og

import af kulturgenstande, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af

25. november 2024, foretages følgende ændringer:

§ 12 a, stk. 1,

affattes således:

»Den kompetente myndighed, jf. § 14 a, stk. 1, vurderer

efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen om gen-

stande, der efter toldloven er udtaget til kontrol, er omfattet

af indførselsforbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande, eller af reglerne

om importørerklæring og importlicens i artikel 3, stk. 2, i

forordningen.«

§ 12 a, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Politiet kan efter anmodning fra den kompetente myn-

dighed, jf. § 14 a, stk. 1, efter reglerne om beslaglæggelse i

retsplejelovens kapitel 74 beslaglægge genstande, der vurde-

res at kunne være omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande

eller af reglerne om importørerklæring eller importlicens i

artikel 3, stk. 2, i forordningen. Politiet kan dog med henblik

på efterfølgende vurdering fra den kompetente myndighed

foretage en beslaglæggelse på eget initiativ, hvis formålet

ellers ville forspildes.«

§ 13

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Med bøde straffes den, der indfører en kultur-

genstand, der er omfattet af reglerne om importlicens eller

importørerklæring, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande, uden importlicens

eller importørerklæring, jf. forordningens artikel 4 og 5.

Stk. 5.

Med bøde straffes den, der i en importørerklæring

eller ved ansøgning om en importlicens giver urigtige eller

vildledende oplysninger eller dokumentation, eller undlader

at fremlægge relevante oplysninger eller dokumentation af

betydning for sagen, som vedkommende er i besiddelse af,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§ 13, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.

3-5«.

Efter § 14 indsættes i

kapitel 5:

»§ 14 a.

Kulturministeren udpeger den kompetente myn-

dighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og im-

port af kulturgenstande, jf. forordningens artikel 4, stk. 11.

Stk. 2

Afgørelser om afslag på importlicens i henhold til

forordningens artikel 4, truffet af den kompetente myndig-

hed, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

§2

Loven træder i kraft den 28. juni 2025.

AK002330

Kulturmin., j.nr. 2024-673

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Fastsættelse af straf for undladelse af fremlæggelse af importlicens eller importørerklæring samt for afgivelse af

urigtige oplysninger eller dokumentation i forbindelse hermed

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kravet i art. 3, stk. 2, og sanktioner i artikel 11 i forordningen om indførsel og import af kulturgenstande

2.2.3. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Kompetent myndighed i henhold til forordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s Verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande

etablerer fælles regler for handel med tredjelande for at

sikre en effektiv beskyttelse mod ulovlig handel med og

tab eller ødelæggelse af kulturgenstande, bevare menneske-

hedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme og

hvidvask af penge gennem salg af stjålne kulturgenstande til

købere i Unionen.

Med forordningen indførtes den 28. december 2020 et gene-

relt forbud mod indførsel af kulturgenstande til Unionens

toldområde, hvis genstandene er ulovligt er eksporteret fra

tredjelande. Lov nr. 899 af 21. juni 2022 om ændring af lov

om sikring af kulturværdier i Danmark fastsætter sanktioner

for overtrædelse heraf, ligesom loven indførte en række sup-

plerende bestemmelser om håndhævelsen af forordningens

forbud vedrørende beslaglæggelse m.v.

Fra den 28. juni 2025 vil der ifølge forordningen være

krav om enten en importørerklæring eller en egentlig im-

portlicens ved indførsel i Unionen af visse kategorier af

kulturgenstande. I henhold til forordningens artikel 11 er det

medlemsstaterne, der fastsætter sanktioner for overtrædelse

af disse regler.

Hensigten med lovforslaget er at fastlægge sådanne sanktio-

ner samt indføre og tilpasse øvrige nødvendige bestemmel-

ser med henblik på at håndhæve forordnigens regler, i form

af bestemmelser om beslaglæggelse, om udpegning af kom-

petent myndighed og om afskæring af klageadgang.

2. Lovforslagets hovedpunkter

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.1. Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslag-

læggelse

2.1.1. Gældende ret

Det følger af toldlovens § 10 a, at Skatteforvaltningen fore-

tager kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller

transit gennem det danske toldområde sker overtrædelse af

forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af

sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepa-

tologiske, valutamæssige eller andre grunde.

Når Skatteforvaltningen udtager en vare til kontrol, kan kon-

trollen dels bestå af en dokumentkontrol, dels af en fysisk

varekontrol. Mens kontrollen pågår, må varen ikke fjernes

fra det sted, hvor varen er frembudt, medmindre Skattefor-

valtningen giver tilladelse. Ved ”frembudt” forstås, at Skat-

teforvaltningen underrettes om, at varen er ankommet og

tilgængelig for toldkontrol, enten på et sædvanligt toldsted

eller et andet sted, der på forhånd er anvist eller godkendt af

Skatteforvaltningen.

Det følger af artikel 139, stk. 7, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) Nr. 952/2013 af 9. oktober 2013

om EU-toldkodeksen (herefter toldkodeksen), at en vare ik-

ke må fjernes fra frembydelsesstedet uden Skatteforvaltnin-

gens tilladelse, indtil kontrollen er gennemført. Som et led

i kontrollen kan Skatteforvaltningen indhente faglig bistand

og udtalelser fra andre parter, f.eks. en anden kompetent

myndighed. Det er f.eks. relevant, hvis der er behov for at

kvalificere varens art for at afgøre, om varen er omfattet af

et indførselsforbud i medfør af lovgivningen på den kompe-

tente myndigheds ressortområde.

En fysisk varekontrol efter toldkodeksens artikel 188 gen-

nemføres som hovedregel på det sted, hvor varen er frem-

budt. Afhængig af varens art kan den fysiske varekontrol

gennemføres hos en kompetent myndighed med lagerfaci-

liteter med særlige opbevaringsforhold, jf. også toldkodek-

sens artikel 189. Det er relevant, hvis varen vil lide skade,

hvis den ikke opbevares under passende forhold, f.eks. med

hensyn til temperatur, lys eller luftfugtighed.

Når varekontrollen er gennemført, træffer Skatteforvaltnin-

gen i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 194 af-

gørelse om, hvorvidt varen kan frigives og dermed overla-

des til importøren. Viser varekontrollen, at varen er omfattet

af et importforbud og derfor kræver en tilladelse til import

som ikke foreligger, kan varen ikke frigives til importøren.

Finder Skatteforvaltningen i forbindelse med en toldkontrol

en vare, der ikke er frembudt og toldangivet, anses varen

som forsøgt indsmuglet. Når skyldige beløb, f.eks. til told,

bøde og sagsomkostninger, er betalt, udleveres varer, der

er taget i bevaring, under iagttagelse af de gældende almin-

delige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i

bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at

være berettiget til varerne, jf. toldlovens § 83, stk. 3, 1.

pkt. Når de nævnte skyldige beløb er betalt, er der ikke

efter toldloven grundlag for fortsat at have varen i bevaring,

uanset at det er konstateret, at varen er omfattet af et import-

forbud eller en importrestriktion.

Ved en ændring af loven, jf. lov nr. 899 af 21. juni 2022,

blev der i lov om sikring af kulturværdier i Danmark og

om supplerende bestemmelser til forordning om indførsel

og import af kulturgenstande (herefter kulturværdiloven)

indsat § 12 a. Hensigten var at opnå sikkerhed for, at en

genstand, der var ulovligt udført fra sit oprindelsesland, men

blev indført i Danmark med en korrekt toldangivelse, kunne

tilbageholdes.

Det følger af kulturværdilovens § 12 a, stk. 1, at forsendel-

ser, der vurderes at indeholde genstande, der er omfattet af

forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel

og import af kulturgenstande, kan tages i bevaring af Skat-

teforvaltningen eller politiet, når de i henhold til toldloven

er frembudt korrekt, med henblik på at anmode Kulturmi-

nisteriet om at vurdere 1) hvilken del af den pågældende

forordnings bilag genstandene er omfattet af, og 2) om gen-

standene er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt

eller fundet, i strid med dette lands love og bestemmelser.

Det følger af § 12 a, stk. 2, at Skatteforvaltningen eller

politiet under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i

retsplejelovens kapitel 74 kan beslaglægge forsendelser, der

vurderes at indeholde genstande omfattet af forbuddet i arti-

kel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import

af kulturgenstande. Beslaglæggelse kan ske med henblik på

overdragelse efter kulturværdilovens § 13 a, uanset at betin-

gelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, og § 803, stk.

1, 1. pkt., ikke er opfyldt.

Retsplejelovens kapitel 74 indeholder blandt andet §§ 802,

803, 805 og 806. Efter retsplejelovens § 802, stk. 1, og §

803, stk. 1, 1. pkt., kan genstande beslaglægges, hvis der

med rimelig grund er mistanke om en lovovertrædelse, der

er undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage,

at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres,

eller at genstanden ved lovovertrædelsen er taget fra nogen,

som kan kræve den tilbage.

Efter retsplejelovens § 805, stk. 1, må beslaglæggelse ikke

foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens be-

tydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan

antages at medføre.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 4, kan politiet træffe beslut-

ning om beslaglæggelse, hvis indgrebets øjemed ville for-

spildes, hvis retskendelse skulle afventes. Fremsætter den,

mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal poli-

tiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen

for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godken-

des.

Reglerne om beslaglæggelse er i retspraksis anvendt ana-

logt til beslaglæggelse af genstande til brug for retssager

i udlandet, jf. Højesterets kendelse af 9. maj 1972 i sag

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

nr. 100/1972, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1972,

s. 600 f., og Vestre Landsrets kendelse af 26. oktober 1987 i

sag nr. 6-S. 1754/1987, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæ-

sen 1988, s. 203 f. Det er en betingelse, at beslaglæggelse

ville kunne ske i en tilsvarende dansk sag.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Når en toldkontrol og eventuel opkrævning af told, moms og

afgifter er afsluttet, og der er truffet afgørelse om, hvorvidt

varen kan udleveres til importøren, er Skatteforvaltningens

opgave i forbindelse med indførslen af varen afsluttet. Der

er dermed ikke et toldmæssigt formål med på dette tidspunkt

at kunne tage en vare i bevaring eller beslaglægge den.

Det er vurderingen, at Skatteforvaltningens mulighed for at

kunne tage en genstand i bevaring i medfør af kulturværdi-

lovens § 12 a, stk. 1, kan ophæves.

En vurdering af, hvorvidt en vare er omfattet af indfør-

selsforbuddet i artikel 3, stk. 1, eller kravene om importli-

cens og importørerklæring i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande forudsæt-

ter en faglig ekspertise, som Skatteforvaltningen ikke besid-

der. Det vurderes derfor fortsat nødvendigt, at Skatteforvalt-

ningen i forbindelse med gennemførelse af en toldkontrol

kan indhente faglig bistand fra Kulturministeriet til brug

for en vurdering af, hvorvidt en given vare er omfattet af

forordningen. Der ses derfor ikke at være et behov for en

særskilt hjemmel til at kunne tage varer i bevaring, mens

kontrollen gennemføres.

Det foreslås at affatte § 12 a, stk. 1, således, at den kom-

petente myndighed efter anmodning fra Skatteforvaltningen

vurderer, om genstande, der efter toldloven er udtaget til

kontrol, er omfattet af indførselsforbuddet i artikel 3, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande,

eller af reglerne om importørerklæring og importlicens i

artikel 3, stk. 2, i samme forordning.

Der henvises til punkt 2.3 om den kompetente myndighed i

henhold til forordningen.

Med forslaget vil hjemlen i kulturværdiloven til, at Skatte-

forvaltningen og politiet kan tage en vare i bevaring, blive

ophævet. Formålet med dette er at undgå tvivl om hvilket

hjemmelsgrundlag en vare er taget i bevaring efter, så længe

Skatteforvaltningen gennemfører en varekontrol. Forslaget

ændrer ikke ved beføjelser, som Skatteforvaltningen har ef-

ter anden lovgivning, f.eks. toldloven og toldkodeksen.

Forslaget vil medføre, at når Skatteforvaltningen i forbindel-

se med en toldkontrol finder en vare, der kan være omfattet

af indførselsforbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande, eller af reglerne

om importørerklæring og importlicens i artikel 3, stk. 2,

i forordningen, vil Skatteforvaltningen kunne anmode den

kompetente myndighed om faglig bistand til at vurdere,

om varen er omfattet af forordningen, og den kompetente

myndighed vil i bekræftende fald kunne anmode politet om

at beslaglægge varen. Det bemærkes, at den kompetente

myndigheds vurdering af, hvorvidt der skal anmodes om

beslaglæggelse, ikke er en afgørelse i forvaltningslovens

forstand.

Afklaringen af, om genstande er omfattet af forordningen

eller ej, har betydning for, hvad der efterfølgende sker med

genstanden.

Er varen ikke omfattet af forordningen, vil Skatteforvalt-

ningen gennemføre toldkontrollen efter toldlovgivningens

almindelige regler og udlevere varen til importøren, såfremt

der ikke i øvrigt er noget til hinder herfor.

Er varen ifølge den kompetente myndigheds vurdering om-

fattet af forordningen, vil det være op til den kompetente

myndighed at anmode politiet om at beslaglægge varen. Så-

fremt en del af en forsendelse vurderes at være ulovlig, og

det ikke er muligt at adskille de formodet ulovlige dele fra

forsendelsens øvrige indhold, vil den kompetente myndig-

hed kunne anmode politiet om at beslaglægge hele forsen-

delsen.

Det foreslås derfor, at politiet under iagttagelse af reglerne

om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 efter anmod-

ning fra den kompetente myndighed vil kunne beslaglægge

genstande, der vurderes at kunne være omfattet af forbud-

det i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande eller af reglerne om importører-

klæring eller importlicens i artikel 3, stk. 2 og 3, i samme

forordning.

Det foreslås, at Skatteforvaltningens beslaglæggelseskompe-

tence efter kulturværdiloven ophæves, da beslaglæggelsen

sker med henblik på retsforfølgelse og evt. med henblik

på overdragelse til oprindelseslandet ved kulturministerens

foranstaltning efter lovens § 13 a, og at beslaglæggelsen

dermed ikke angår toldmæssige forhold.

2.2. Fastsættelse af straf for undladelse af fremlæggelse

af importlicens eller importørerklæring samt for afgivel-

se af urigtige oplysninger eller dokumentation i forbin-

delse hermed

2.2.1. Gældende ret

Efter kulturværdilovens § 13, stk. 3 og 4, straffes med bø-

de eller under skærpende omstændigheder fængsel den, der

overtræder forbuddet mod indførsel af kulturgenstande, der

er ulovligt udført fra det land, hvor genstanden er skabt

eller fundet, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019. Dette

forbud omfatter alle de typer af kulturgenstande, der fremgår

af forordningens bilag, del A. Overtrædelse af reglerne om

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

importlicens og importørerklæring er ikke i sig selv omfattet

af kulturværdilovens nuværende strafbestemmelser.

Afhængig af de nærmere omstændigheder vil overtrædelse

af reglerne om importlicens og importørerklæring kunne

være omfattet af bestemmelser i straffeloven.

Det følger af straffelovens § 163, at den, som i øvrigt til

brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt

eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller

bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om,

straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det følger af straffelovens § 171, at den, der gør brug af

et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for

dokumentfalsk.

Straffelovens § 163 vil efter omstændighederne kunne finde

anvendelse i den situation, hvor en importør angiver urigtige

oplysninger i en importørerklæring. Straffelovens § 171, stk.

1, vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse ved

brug af falske dokumenter som dokumentation for oplysnin-

ger i importørerklæringen. Straffelovens bestemmelser vil

dog kun være anvendelige ved forsætlige overtrædelser.

2.2.2. Kravet i art. 3, stk. 2, og sanktioner i artikel 11 i

forordningen om indførsel og import af kulturgenstande

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og im-

port af kulturgenstande fastlægger, at kulturgenstande, der er

omhandlet i forordningens bilag, del A, og som er fjernet fra

det lands område, hvor de er skabt eller fundet, i strid med

dette lands love og bestemmelser, ikke må indføres til Uni-

onens toldområde. Forordningens artikel 3, stk. 2, fastsætter

særlige procedurer for import af særlige kategorier af kultur-

genstande. Udgangspunktet er, at disse særlige procedurer

udspringer af den særlige risiko for ulovlig handel, der er

knyttet til genstande omfattet af forordningens bilag, del B

og C.

Forordningens bilag, del B, omfatter arkæologiske genstan-

de og dele af historiske og kunstneriske monumenter. Som

sådanne anses også liturgiske ikoner og statuer, også selvom

de oprindeligt har været fritstående.

Indførelsen af den særlige procedure for importlicens for

disse kategorier af kulturgenstande må ses i lyset af, at den-

ne type genstande generelt i særlig grad er udsat for ulovlig

handel, bl.a. også fordi sådanne genstande normalt ikke i nu-

tiden er mulige at udføre lovligt af deres oprindelseslande,

og fordi denne type genstande i dag som udgangspunkt er

offentligt eje mange steder.

Reglerne må også ses i lyset af, at ulovlig handel med denne

type genstande ofte er ledsaget af særligt betydelige skade-

virkninger f.eks. ulovlige arkæologiske udgravninger eller

deciderede plyndringer. I en del lande, der er vigtige funds-

teder for kommercielt attraktive arkæologiske genstande,

kan den ulovlige handel ydermere bidrage til at finansiere

kriminelle organisationer eller terrorgrupper.

Sådanne genstande er også omfattet af forbuddet i forord-

ningens artikel 3, stk. 1, som omfatter alle kulturgenstande

(defineret ved bilagets del A). Det kan imidlertid være van-

skeligt at håndhæve dette forbud, da det kan være vanskeligt

at løfte et bevis for, at f.eks. en arkæologisk genstand er

ulovligt udført fra sit oprindelsesland. Såvel oprindelseslan-

det som tidspunktet for genstandens udførsel herfra kan væ-

re vanskelige for myndighederne at fastslå.

Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og im-

port af kulturgenstande fastlægger, at visse kulturgenstande

kun må indføres i Unionen i medfør af særlige regler, og

med visse undtagelser i medfør af forordningens artikel 3,

stk. 4-5. Genstande, som er omfattet af forordningens bilag,

del B, kræver en importlicens, mens genstande, som er om-

fattet af forordningens bilag, del C, skal være ledsaget af

en importørerklæring. Disse krav træder i kraft d. 28. juni

2025. Importlicens udstedes efter ansøgning i det i forord-

ningens artikel 8 angivne system, som stilles til rådighed

af Kommissionen. Importørerklæring indgives på forhånd

af den, der indfører en kulturgenstand omfattet af forordnin-

gens bilag, del C. Erklæring indgives også i det i forordnin-

gens artikel 8 angivne system.

Forordningens bilag, del B, omfatter arkæologiske fund

samt dele af kunstneriske og historiske monumenter, der

er mere end 250 år gamle. Genstande omfattet af forordnin-

gens bilag, del B, kan fra 28. juni 2025 kun indføres på

Unionens område med en importlicens.

Forordningens bilag, del C, omfatter øvrige kulturgenstande

(den generelle afgrænsning af kulturgenstande fastlægges i

bilagets del A), som er mere end 200 år gamle og har en

markedsværdi på mere end 18.000 euro pr. stk. Genstande

omfattet af forordningens del C kan fra 28. juni 2025 kun

indføres på Unionens område ved fremlæggelse af en impor-

tørerklæring.

Kravet om importlicens og importørerklæring omfatter, jf.

forordningens artikel 3, stk. 4, ikke genstande, som er re-

turvarer, jf. artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013, gen-

stande som indføres udelukkende med det formål at sørge

for sikker opbevaring hos en offentlig myndighed, indtil de

sikkert kan returneres, eller genstande, der indføres midler-

tidigt til bl.a. videnskabelige, bevaringsmæssige eller udstil-

lingsmæssige formål af institutioner, der er godkendt med

henblik herpå af det enkelte lands kompetente myndighed.

Kravet om importlicens omfatter, jf. forordningens artikel 3,

stk. 5, ikke genstande, der er indført under proceduren for

midlertidig import, jf. artikel 250 i forordningen (EU) nr.

952/2013, når de skal præsenteres på kommercielle kunst-

messer. De skal i stedet ledsages af en importørerklæring, og

vil senere skulle opnå importlicens, hvis de i forlængelse af

et salg skal indføres permanent.

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Reglerne om importlicens findes i forordningens artikel

4. Reglerne for importørerklæringer findes i forordningens

artikel 5.

Forordningens artikel 11 pålægger medlemsstaterne at fast-

sætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det anføres,

at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.2.3. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det overordnede formål med de foreslåede sanktionsbestem-

melser er at forhindre indførsel af ulovligt udførte kultur-

genstande omfattet af forordningens bilag, del B og C.

Sådanne genstande er også omfattet af forbuddet i forord-

ningens artikel 3, stk. 1, som omfatter alle kulturgenstande

(defineret ved bilagets del A). Det kan imidlertid være van-

skeligt at håndhæve dette forbud, da det kan være vanskeligt

at løfte et bevis for, at f.eks. en arkæologisk genstand er

ulovligt udført fra sit oprindelsesland. Såvel oprindelseslan-

det som tidspunktet for genstandens udførsel herfra kan væ-

re vanskelige for myndighederne at fastslå.

Det er på den baggrund, at det blev vurderet nødvendigt

i forordningen at fastsætte nærmere bestemmelser om, at

det er den, der ønsker at indføre en arkæologisk genstand,

der tilstrækkeligt skal dokumentere, at genstanden er lovligt

udført fra sit oprindelsesland, jf. bl.a. forordningens artikel

4, stk. 7, litra d, hvor det fastslås, at en ansøgning om im-

portlicens altid skal afslås, hvis myndighederne i oprindel-

seslandet har rejst krav om tilbagelevering. Dette må igen

ses i lyset af de meget alvorlige skadevirkninger af ulovlig

handel med genstande omfattet af forordningens bilag, del

Dette taler for, at det må anses for en alvorlig forseelse at

unddrage genstande fra proceduren for importlicens, eller at

opnå importlicens ved at udelade relevante oplysninger eller

fremsætte urigtige oplysninger eller dokumentation, uanset

om der i øvrigt kan løftes en bevisbyrde for, at en genstand

er ulovligt udført fra sit oprindelsesland i henhold til forord-

ningens artikel 3, stk. 1.

Det er på den baggrund Kulturministeriets vurdering, at

strafferammerne for overtrædelse af reglerne om importli-

cens bør være de samme som for overtrædelse af selve

forbuddet mod indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande

i forordningens artikel 3, stk. 1, dvs. bøde eller under skær-

pende omstændigheder fængsel op til 2 år. Skærpende om-

stændigheder skal forstås på samme måde som i gældende

lov, dvs. at overtrædelsen er begået forsætligt eller groft

uagtsomt, og der er opnået en økonomisk vinding eller der

er andre omstændigheder, der kan sidestilles hermed.

Samtidig er det nødvendigt, at der kan straffes for uagtsom-

me overtrædelser, for at bestemmelsen kan anvendes til

at håndhæve en forpligtelse til at udvise tilstrækkelig om-

hu. Uanset, at eksisterende strafbestemmelser allerede ville

kunne anvendes på visse overtrædelser af forordningens reg-

ler om importlicens og importørerklæring, med straframme

op til bøde og evt. fængsel i 4 måneder, vurderer Kulturmi-

nisteriet derfor, at der er behov for en særskilt strafbestem-

melse i kulturværdiloven. I visse tilfælde vil overtrædelse af

forordningens regler dog også kunne udgøre dokumentfalsk

i henhold til straffelovens §§ 171 og 172, der i særligt grove

tilfælde hjemler straf ind til 6 års fængsel.

Forordningens bilag, del C, omfatter kulturgenstande (i hen-

hold til bilagets del A), som er mere end 200 år gamle og

har en markedsværdi på mere end 18.000 euro pr. stk. Af-

græsningen må ses i lyset af behovet for at underlægge gen-

stande, der er i særlig høj risiko for ulovlig handel, og som

samtidig har stor betydning for oprindelseslandets kulturarv,

en særlig procedure, samtidig med, at der er behov for at af-

veje dette mod ulempen for borgerne og ressourceforbruget

hos myndighederne. Forordningens skelnen mellem de to

redskaber, importlicens og importørerklæring, må endvidere

efter Kulturministeriets opfattelse ses som en afspejling af,

at genstande omfattet af forordningens bilag, del C, som

udgangspunkt i mindre grad end genstande omfattet forord-

ningen bilag, del B, er omfattet af risiko for ulovlig handel.

Det må dog samtidig understreges, at også reglerne om im-

portørerklæringer i højere grad pålægger den, der indfører

en kulturgenstand, ansvaret for at sikre sig den nødvendige

dokumentation for, at en genstand er lovligt udført fra sit

oprindelsesland. Sanktionerne for at unddrage genstande fra

proceduren eller fremlægge urigtige oplysninger og doku-

mentation i forbindelse med importørerklæringer i skærpen-

de tilfælde bør derfor være alvorlige, uanset om der samtidig

kan løftes en bevisbyrde for en overtrædelse af selve forbud-

det mod indførelse af ulovligt udførte kulturgenstande.

Det er på den baggrund Kulturministeriets vurdering, at

straframmerne for overtrædelse af reglerne om importører-

klæring også bør være de samme som for overtrædelse af

selve forbuddet mod indførsel af ulovligt udførte kulturgen-

stande, dvs. bøde eller under skærpende omstændigheder

fængsel indtil 2 år. Samtidig er det nødvendigt, at der kan

straffes for uagtsomme overtrædelser, for at bestemmelsen

kan anvendes til at håndhæve en forpligtelse til at udvise

tilstrækkelig omhu. Straffelovens regler hjemler heller ikke

straf for at indføre en genstand i landet uden at fremlægge

licens. Forpligtelsen til at afdække, om en genstand er om-

fattet af dette krav påhviler som udgangspunkt den, der ind-

fører den. Uanset, at visse eksisterende strafbestemmelser

evt. ville kunne anvendes i visse tilfælde, med straframme

op til bøde og evt. fængsel i 4 måneder, vurderer Kulturmi-

nisteriet derfor, at der er behov for en særskilt strafbestem-

melse i kulturværdiloven.

Det er hensigten, at den foreslåede § 13, stk. 4 og 5, også

finder anvendelse på uagtsom overtrædelse af forordningens

regler. Det forudsættes således, at den der indfører en kultur-

genstand omfattet af reglerne udviser rimelig omhu i at sikre

sig, at afgivne oplysninger er korrekte og rimelig omhu i

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

at vurdere, om en genstand, som man ønsker at indføre, er

omfattet af reglerne. Såfremt forordningens regler overtræ-

des, men hvor der ud fra en konkret vurdering er udvist

tilstrækkelig omhu, må dette anses for at ligge under den

nedre grænse for strafbare overtrædelser, idet dette vil falde

uden for, hvad der kan tilregnes gerningsmande som uagt-

somt. Vurderingen af, hvorvidt der er udvist tilstrækkelig

omhu foretages som hovedregel i praksis af den kompetente

myndighed forud for politianmeldelse af et forhold.

I visse tilfælde kan man desuden have erhvervet en arkæolo-

gisk genstand under omstændigheder eller til en pris, der gør

det naturligt at antage, at der er ikke er tale om en arkæolo-

gisk genstand, eller man kan have erhvervet en genstand,

som det fremstår unaturligt at betegne som en arkæologisk

genstand omfattet af reglerne, men hvor det efterfølgende

ved toldkontrol konstateres, at der faktisk er tale om en

arkæologisk genstand. Der kan f.eks. være tale om billige

souvenirs, der fremstår uægte. Her må forholdet tilsvarende

siges at lægge under den nedre grænse for strafbare overtræ-

delser, idet dette vil falde uden for, hvad der kan tilregnes

gerningsmanden som uagtsomt, med mindre der er særligt

grundlag for at antage, at den, der indfører genstanden,

havde viden eller mistanke om, at der var tale om en reel

arkæologisk genstand. Også her foretages vurderingen som

udgangspunkt af den kompetente myndighed forud for poli-

tianmeldelse.

Det samme gør sig gældende for kravet om importørerklæ-

ringer for andre typer kulturgenstande, der er mere end 200

år gamle og har en værdi på over 18.000 euro stykket. Her

vil den, der indfører en genstand, normalt kunne antage

uden yderligere undersøgelse, at en genstand, man nyligt har

erhvervet, faktisk har den markedsværdi, man har erhvervet

den til, og såfremt det alligevel ved en nærmere undersø-

gelse fra den kompetente myndighed skulle vise sig ikke

at være tilfældet, vil det igen kunne siges at ligge under

den nedre grænse for strafbare overtrædelser, idet dette vil

falde uden for, hvad der kan tilregnes gerningsmanden som

uagtsomt.

Vurderingen heraf vil dog skulle foretages konkret. Det vil

eksempelvis tale imod at anse forholdet for under den nedre

grænse for straf, hvis forhold taler for at den, der indfører

genstanden rent faktisk er vidende om, at genstanden har

en højere markedsværdi, end vedkommende har betalt for

den, f.eks. hvis køberen, i modsætning til sælger, kan sand-

synliggøres at have gennemskuet, at et maleri er af en kendt

kunstner.

Den foreslåede strafferamme i skærpelsesbestemmelsen er

fastsat ud fra en betragtning om, at den ulovlige udførsel

af kulturgenstande, som den foreliggende lovændring har

til hensigt at bremse, ofte indebærer alvorlig ødelæggelse

af kulturarven. Indførsel af genstande kan have baggrund i

ulovlige udgravninger af arkæologiske lokaliteter eller deci-

derede plyndringer af historiske og religiøse monumenter,

ofte ledsaget af væsentlig ødelæggelse af kulturarven.

Strafferammen er endvidere fastsat ud fra hensynet til, at

overtrædelse af reglerne om importlicens reelt må betegnes

som svarende til en overtrædelse af det almindelige indfør-

selsforbud, men uden at bevisbyrden for det almindelige

indførselsforbud kan løftes. Det følger af forordningen, at

det kun skal være lovligt at indføre arkæologiske genstande,

såfremt det kan dokumenteres, at de er lovligt udført fra

deres oprindelsesland (eller det land, hvor de senest har

opholdt sig i fem år, såfremt oprindelseslandet ikke kan

fastslås pålideligt eller genstanden er udført før 24. april

1972). Baggrunden herfor er, at det kan være meget vanske-

ligt at bevise, at en arkæologisk genstand faktisk er udført

ulovligt af sit oprindelsesland, og at dem der handler med

arkæologiske genstande kunne udnytte dette faktum, hvis

ikke man indfører de særlige regler. De særlige regler træder

således i mange tilfælde i stedet for det almindelige indfør-

selsforbud, og bør have samme straframme.

Det bemærkes, at gerningsforholdet anses for fuldbyrdet,

i det øjeblik en genstand indføres i Danmark, ikke først

når denne har passeret toldkontrollen. Hvis indførsel af en

genstand i strid med reglerne f.eks. konstateres i tolden i

en lufthavn, straffes den, der har indført den, for at have

overtrådt reglerne, og ikke kun for forsøg på overtrædelse af

reglerne.

Med lovforslaget foreslås det således på baggrund af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17.

april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, jf.

punkt 2.2.2, at fastsatte sanktionsbestemmelser for indførsel

af kulturgenstande i strid med reglerne i forordningen om

importlicens eller importørerklæring, jf. forordningens arti-

kel 4 og 5. Det foreslås at gøre det strafbart at undlade at

fremlægge en importlicens eller en importørerklæring over

for toldmyndighederne, når en sådan efter forordningen er

påkrævet. Det foreslås ligeledes at gøre det strafbart at give

urigtige oplysninger eller urigtig dokumentation i forbindel-

se med ansøgning om en importlicens eller afgivelse af en

importørerklæring, herunder også at give vildledende oplys-

ninger eller dokumentation, eller at undlade at fremlægge

oplysninger eller dokumentation, som man er i besiddelse

af, og som man ved eller burde vide kunne tale imod, at

genstandene er lovligt udført fra deres oprindelsesland.

2.3. Kompetent myndighed i henhold til forordningen

2.3.1. Gældende ret

Ordningen vedrørende ansøgning om importlicenser findes

ikke i dag. Det bemærkes, at lov om sikring af kulturværdier

i Danmark og om supplerende bestemmelser til forordning

om indførsel og import af kulturgenstande indeholder en

ordning vedrørende eksporttilladelser, som søges hos Kul-

turværdiudvalget. I henhold til lovens § 14 kan Kulturvær-

diudvalgets afgørelser om eksporttilladelse ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det følger af forordningens artikel 2, nr. 5, at den kompeten-

te myndighed er den myndighed, som medlemsstaten har

udpeget til at udstede importlicenser. Forordningen fastlæg-

ger ikke retningslinjer for udpegning af denne myndighed,

og det er derfor Kulturministeriets vurdering, at der skal

etableres lovhjemmel til at udpege denne myndighed. Den

kompetente myndigheds afgørelser om tildeling af importli-

cens kræver faglige vurderinger for så vidt angår kulturgen-

standes art og oprindelse, og kræver dermed kulturfaglig

ekspertise. Det foreslås derfor, at hjemlen til at udpege den-

ne myndighed tillægges kulturministeren.

Det er hensigten, at det vil være Nationalmuseet, der udpe-

ges som kompetent myndighed, da Nationalmuseet er Dan-

marks hovedmuseum på det arkæologiske område og ord-

ningen om importlicenser specifikt omfatter arkæologiske

genstande. Skulle senere erfaringer med ordningen medfø-

re, at det vurderes mest hensigtsmæssigt at overdrage opga-

ven, eller dele af den, til en anden institution, vurderes det

dog mest hensigtsmæssigt, at dette kan ske uden ny lovgiv-

ning. Kompetencen til at udpege den kompetente myndig-

hed foreslås på denne baggrund tildelt til kulturministeren.

Den kompetente myndighed skal således tage stilling til

ansøgninger om importlicens i henhold til forordningens

artikel 4. Dette er den eneste type afgørelse, den kompetente

myndighed vil skulle træffe. Ansøger skal tilvejebringe do-

kumentation af relevant art for, at en genstand er udført fra

det land, hvor den er skabt eller fundet, i overensstemmelse

med dette lands love og bestemmelser. Alternativt kan der

tilvejebringes dokumentation for, at genstanden er udført fra

det land, hvor den senest har befundet sig i en periode på

mere end fem år – og hvor opbevaringen skete med henblik

på andet end midlertidig brug, transit, reeksport eller omlad-

ning – hvis det land, hvor kulturgenstanden er skabt eller

fundet ikke kan fastslås pålideligt eller genstanden er udført

herfra før d. 24. april 1972.

Stillingtagen til ansøgningerne vil kræve en nærmere faglig

vurdering af dokumentationens pålidelighed og af forhold

relateret til genstandenes nærmere karakter – f.eks. deres

sandsynlige alder og oprindelsessted og fundsted, deres

sjældenhed og sandsynligheden for, at forskellige typer op-

lysninger om proveniens faktisk ville være til stede.

Som udgangspunkt vil den kompetente myndigheds afgørel-

ser om udstedelse af importlicens være omfattet af alminde-

lig ulovbestemt rekursadgang, hvorefter en afgørelse truffet

af en underordnet myndighed kan påklages til en overordnet

myndighed.

Det er dog Kulturministeriets vurdering, at ministeriet ikke

i praksis vil have forudsætningerne for at tage kvalificeret

stilling til den kompetente myndigheds vurderinger. Det

ville kræve en faglig indsigt i vurdering af arkæologiske

genstandes sandsynlige alder og oprindelsessted og af hvil-

ke proveniensoplysninger, der typisk foreligger om genstan-

de. Kulturministeriet er ikke i besiddelse af en sådan faglig

indsigt. På den baggrund foreslås det, at Kulturministeriet

ikke fungerer som rekursinstans.

Udover at behandle ansøgninger om importlicenser bistår

den kompetente myndighed også Skatteforvaltningen ved

vurdering af, om genstande kan være indført i strid med

forordningens regler, og anmoder i givet fald politiet om be-

slaglæggelse af genstande med henblik på videre efterforsk-

ning. Den kompetente myndigheds vurderinger heraf er ikke

afgørelser i forvaltningslovens forstand.

3. Konsekvenser for opfyldelse af FN�½s verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning

for opfyldelsen af delmål 11.4, Indsatsen for at beskytte

og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes. Ulov-

lig handel med kulturarv er en markant årsag til ødelæg-

gelse af verdens kulturarv, da ulovligt handlede genstande

ofte erhverves ved ulovlige arkæologiske udgravninger eller

plyndring af monumenter. Bekæmpelsen af denne handel

bidrager således til at beskytte og bevare kulturarven på

verdensplan.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter

for myndighederne i straffesagskæden, som kan håndteres

inden for myndighedernes eksisterende økonomiske ram-

mer.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-

vante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Lovforslaget gennemfører Danmarks forpligtelse til at fast-

sætte regler om straf for overtrædelse af regler i artikel 3,

stk. 2, artikel 4 og artikel 5 i Europa-Parlamentets og rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel

og import af kulturgenstande, samt Danmarks forpligtelse til

at gennemføre nødvendige foranstaltninger ved indførsel af

kulturgenstande i strid med dette forbud.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. december

2024 til den 8. januar 2025 (34 dage) været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

tikvitetshandler Union, Danske Advokater, Danske Galleri-

er, Danske Universiteter, Dansk Institut for Internationale

Studier, Davids Samling, Den Danske Antikvarboghandler-

forening, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Forbrugerrådet, Glyptote-

ket, ICOM Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Ju-

stitia, KAD Kunst, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen KRIM, Lauritz.com, Organisationen Dan-

ske Museer, Retspolitisk Forening, Sotheby�½s København,

Statens Naturhistoriske Museum og UNESCOs National-

kommission.

Advokatrådet, Auktionslederforeningen, Blue Shield Dan-

11. Sammenfattende skema

mark, Bruun Rasmussens Auktioner, Dansk Kunst og An-

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører Danmarks forpligtelse til at fastsætte regler om straf for over-

trædelse af regler i artikel 3, stk. 2, artikel 4 og artikel 5 i Europa-Parlamentets og rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande,

samt Danmarks forpligtelse til at gennemføre nødvendige foranstaltninger ved indførsel

af kulturgenstande i strid med dette forbud.

NEJ

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/Over-

implementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af kulturværdilovens § 12 a, stk. 1, at forsendel-

ser, der vurderes at indeholde genstande, der er omfattet af

forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel

og import af kulturgenstande, kan tages i bevaring af Skat-

teforvaltningen eller politiet, når de i henhold til toldloven

er frembudt korrekt, med henblik på at anmode Kulturmini-

steriet om at vurdere, hvilken del af den pågældende forord-

nings bilag genstandene er omfattet af, og om genstandene

er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet,

i strid med dette lands love og bestemmelser.

Det foreslås, at

§ 12 a, stk. 1,

affattes således, at den kom-

petente myndighed efter anmodning fra Skatteforvaltningen

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

vurderer, om genstande, der efter toldloven er udtaget til

kontrol, er omfattet af indførselsforbuddet i artikel 3, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande,

eller af reglerne om importørerklæring og importlicens i

artikel 3, stk. 2, i forordningen.

Det foreslåede vil medføre, at Skatteforvaltningen kan an-

mode den kompetente myndighed, jf. punkt 2.3 ovenfor,

om at vurdere, om genstande, der er udtaget til kontrol, er

omfattet af indførselsforbuddet, der følger af den nævnte

forordning. Skatteforvaltningens kontrol kan f.eks. ske efter

toldlovens § 10 a, der bl.a. skal imødegå overtrædelse af for-

bud mod indførsel og udførsel. Den kompetente myndighed

vil f.eks. kunne vurdere følgende:

– Hvilken del af den pågældende forordnings bilag gen-

standene er omfattet af.

– Om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor

de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og

bestemmelser.

– Om genstandene er omfattet af reglerne om importlicens

eller importørerklæring.

– Om der er afgivet urigtige oplysninger eller urigtig do-

kumentation i forbindelse med importørerklæringen ved-

rørende genstanden eller i ansøgningen om importlicens

vedrørende genstanden.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af kulturværdilovens § 12 a, stk. 2, 1. pkt., at

Skatteforvaltningen eller politiet – under iagttagelse af reg-

lerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 – kan

beslaglægge forsendelser, der vurderes at indeholde genstan-

de omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande.

Det foreslås, at § 12 a, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og at der i

stedet indsættes to nye punktummer.

Det foreslås i § 12 a, stk. 2,

1. pkt,

at politiet efter anmod-

ning fra den kompetente myndighed og under iagttagelse

af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74

kan beslaglægge genstande, der vurderes at kunne være om-

fattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa- Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande eller af reglerne om

importørerklæring eller importlicens i artikel 3, stk. 2, i

samme forordning.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover er politiet, der

kan foretage beslaglæggelsen, hvis den kompetente myndig-

hed har anmodet om det. Skatteforvaltningen vil kunne be-

slaglægge genstandene efter toldlovens regler, i det omfang

beslaglæggelse f.eks. sker til sikkerhed for betaling af told,

moms og eventuelle afgifter.

Der henvises til punkt 2.3 om den kompetente myndighed i

henhold til forordningen.

En beslaglæggelse vil alene angå den del af en forsendel-

se, der formodes at være ulovlig, hvis alene en del af for-

sendelsen formodes at være ulovlig, og det er muligt at

adskille de formodet ulovlige dele fra forsendelsens øvrige

indhold. Hvis det ikke er muligt, vil beslaglæggelsen angå

hele forsendelsen.

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74 indebærer bl.a.,

at afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, med mindre

indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle

afventes, jf. lovens § 806, stk. 1, 2 og 4. Tilsvarende kan der

fremsættes begæring for retten om hel eller delvis ophævel-

se af beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 807 c. Henvis-

ningen til retsplejelovens kapitel 74 indebærer endvidere, at

der eksempelvis vil kunne ske beslaglæggelse af en kultur-

genstand, hvis den, der har rådighed over genstanden, med

rimelig grund er mistænkt for en overtrædelse af forbuddet

i forordningens artikel 3, stk. 1, jf. retsplejelovens § 802,

stk. 1, nr. 1. Tilsvarende vil der kunne ske beslaglæggelse af

en kulturgenstand, som en person, der ikke er mistænkt, har

rådighed over, hvis der grund til at antage, at der er tale om

en overtrædelse af forbuddet i forordningens artikel 3, stk. 1,

jf. retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at der tillige

kan ske beslaglæggelse i det omfang, det i øvrigt følger

af retsplejelovens regler, eksempelvis beslaglæggelse med

henblik på sikring af bevis, såfremt betingelserne herfor er

opfyldt.

Det foreslås i § 12 a, stk. 2,

2. pkt.,

at politiet dog med

henblik på efterfølgende vurdering fra den kompetente myn-

dighed kan foretage en beslaglæggelse på eget initiativ, hvis

formålet ellers ville forspildes. Beslaglæggelse sker også i

disse tilfælde under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens

kapitel 74.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selvom den

kompetente myndighed ikke har anmodet politiet om det,

kan politiet beslaglægge genstande, der vurderes at kunne

være omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande eller af

reglerne om importørerklæring eller importlicens i artikel

3, stk. 2, i samme forordning. Den foreslåede bestemmelse

er begrænset til de tilfælde, hvor afventningen af en anmod-

ning fra den kompetente myndighed vil medføre, at formålet

med beslaglæggelsen ellers forspildes. I sådanne situationer

vil politiet efter beslaglæggelsen skulle forelægge genstan-

dene for den kompetente myndighed til vurdering af, om

genstandene er omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande

eller af reglerne om importørerklæring eller importlicens i

artikel 3, stk. 2, i samme forordning.

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i forbindelse med,

at politiet i forbindelse med ransagning af et varelager ved

mistanke om salg af stjålne varer finder varer, der måske

ikke er stjålne, men som udviser tegn på at være blevet

indført uden overholdelse af forordningens regler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 3

I gældende ret findes der ikke en bestemmelse om straf for

overtrædelse af reglerne om importlicenser og importører-

klæringer i artikel 3, stk. 2, litra a og b, i Europa-Parlamen-

tets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande. Afhængig af de

nærmere omstændigheder vil overtrædelse af reglerne om

importlicens og importørerklæring kunne være omfattet af

bestemmelser i straffelovens § 163 og § 171. Straffelovens

bestemmelser vil dog kun være anvendelige for så vidt at

overtrædelsen af reglerne sker forsætligt.

Det foreslås, at der i lovens § 13 indsættes et nyt stk. 4

og 5 om straf for overtrædelse af reglerne i artikel 3, stk.

2, litra a og b i Europa-Parlamentets og rådets forordning

(EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande.

I det foreslåede

stk. 4

fastlægges det, at med bøde straffes

den, der indfører en kulturgenstand, der er omfattet af reg-

lerne om importlicens eller importørerklæring, jf. artikel 3,

stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kul-

turgenstande, uden importlicens eller importørerklæring, jf.

forordningens artikel 4 og 5.

I det foreslåede

stk. 5

fastlægges det, at med bøde straffes

den, der i en importørerklæring eller ved ansøgning om en

importlicens giver urigtige eller vildledende oplysninger el-

ler dokumentation, eller undlader at fremlægge relevante op-

lysninger eller dokumentation af betydning for sagen, som

vedkommende er i besiddelse af, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning

Bestemmelsen vil også kunne omfatte den, der undla-

der at fremlægge oplysninger eller dokumentation, som

vedkommende er i besiddelse af, og som vedkommende ved

eller burde vide kunne tale imod, at genstandene er lovligt

udført fra deres oprindelsesland.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan pålæg-

ges bødestraf uanset, at overtrædelsen af forbuddet alene

kan tilregnes gerningspersonen som uagtsomt.

Det følger af forordningens artikel 11, at sanktionen skal

stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. I lyset heraf vur-

derer Kulturministeriet, at der kan være en række tilfælde,

hvor der ikke bør pålægges straf for overtrædelse af forbud-

det. Dette kan være under hensyn til overtrædelser af baga-

telagtig karakter eller i tilfælde, hvor overtrædelsen ikke kan

tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

I forhold til spørgsmålet om overtrædelser af bagatelagtig

karakter, så kan der være tilfælde, hvor en genstand teknisk

set er en arkæologisk genstand, men er af så almindelig

og anonym karakter, at det ikke kan forventes, at gernings-

personen har opfattet den som en genstand, der kunne væ-

re omfattet af indførselsregler. F.eks. kan genstande som

muslingeskaller fra bopladser eller flintafslag efter forord-

ningens definition være arkæologiske genstande. I forhold

til overtrædelser, der ikke kan tilregnes den pågældende

som forsætlig eller uagtsom, kan man f.eks. have erhvervet

en arkæologisk genstand under omstændigheder eller til en

pris, der gør det naturligt at antage, at der er ikke er tale

om en arkæologisk genstand, eller man kan have erhvervet

en genstand, som det fremstår unaturligt at betegne som en

arkæologisk genstand omfattet af reglerne, men hvor det

efterfølgende ved toldkontrol konstateres, at der faktisk er

tale om en arkæologisk genstand. Der kan f.eks. være tale

om billige souvenirs, der fremstår uægte. Her må forholdet

anses for at lægge under den nedre grænse for strafbare

overtrædelser, medmindre der er særligt grundlag for at

antage, at den, der indfører genstanden, havde viden eller

mistanke om, at der var tale om en reel arkæologisk gen-

stand. Også her foretages vurderingen som udgangspunkt af

den kompetente myndighed forud for politianmeldelse.

Det samme gør sig f.eks. gældende for kravet om importø-

rerklæringer for andre typer kulturgenstande, der er mere

end 200 år gamle og har en værdi på over 18.000 euro styk-

ket. Her vil den, der indfører en genstand, normalt kunne

antage uden yderligere undersøgelse, at en genstand, man

nyligt har erhvervet, faktisk har den markedsværdi, man har

erhvervet den til, og såfremt det alligevel ved en nærmere

undersøgelse fra den kompetente myndighed skulle vise sig

ikke at være tilfældet, vil det igen kunne siges at ligge under

den nedre grænse for strafbare overtrædelser.

Vurderingen heraf vil dog skulle foretages konkret. Det vil

eksempelvis tale imod at anse forholdet for under den nedre

grænse for straf, hvis forhold taler for at den, der indfører

genstanden rent faktisk er vidende om, at genstanden har

en højere markedsværdi, end han har betalt for den, f.eks.

hvis køberen, i modsætning til sælger, kan sandsynliggøres

at have gennemskuet, at et maleri er af en kendt kunstner.

Der kan endvidere være tilfælde, hvor en overtrædelse ikke

kan tilregnes den, der indfører en genstand, som forsætlig

eller uagtsom. Det er således ikke hensigten, at der pålægges

bødestraf, hvis gerningspersonen ikke har haft en rimelig

mulighed for at gennemskue, at en genstand er omfattet

af reglerne eller at en oplysning er forkert, f.eks. fordi

vedkommende har erhvervet genstanden fra en handlende,

der har præsenteret dokumentation for genstandens proveni-

ens, der er urigtig, men måtte forekomme troværdig. Ved

proveniens forstås genstandens oprindelse og historik, i

form af hvem der har ejet den og hvor den har befundet

sig

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Som udgangspunkt bør bødeniveauet svare til værdien af

den eller de ulovligt indførte genstande, svarende til den al-

lerede eksisterende strafbestemmelse vedr. de allerede gæl-

dende dele af forordningen. Fastsættelsen af straffen vil fort-

sat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte

tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Der henvises i øvrigt til punkt. 2.2.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

I gældende ret findes der ikke en bestemmelse om strafskær-

pelse for overtrædelse af reglerne om importlicenser og im-

portørerklæringer, som de følger af artikel 3, stk. 2, litra a

og b, samt artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande.

Det foreslås, at der i lovens § 13,

stk. 4,

som bliver stk. 6,

indsættes en henvisning til den foreslåede § 13, stk. 4 og 5,

om straf for overtrædelse af reglerne i artikel 3, stk. 2, litra

a og b samt artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande, således at skærpelsesbestemmel-

sen også kommer til at omfatte reglerne om importlicenser

og importørerklæringer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straffen efter

det foreslåede stk. 4 og 5 kan stige til fængsel i indtil 2

år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der 1) ved overtrædelsen er opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser, eller 2) hvis der fore-

ligger skærpende omstændigheder, der kan sidestilles med

nr. 1. Her sigtes til, at en person erhverver en kulturgen-

stand i udlandet og forsætligt eller groft uagtsomt søger at

indføre den i Danmark med henblik på at lade den indgå

i sin personlige samling eller lignende. Det er dog alene

hensigten, at dette motiv for indførsel skal sidestilles med

økonomisk vinding, når kulturgenstanden har stor værdi

eller sjældenhed. Alle genstande under bilagets del C må

anses for sådanne, mens genstande under bilagets del B som

udgangspunkt kan anses for sådanne, hvis de i en dansk

kontekst ville have været danefæ.

Det bemærkes, at henvisningen til det foreslåede stk. 4 og

5 vil indebære, at der kan idømmes fængselsstraf for groft

uagtsomme overtrædelser af forordningens artikel 3, stk.

2. Givet sjældenheden af de genstande, der typisk vil være

omfattet af reglerne om importlicens og importørerklæring,

må der foreligge en særlig forpligtelse til at udvise stor

agtpågivenhed ved erhvervelse og indførsel. Kulturministe-

riet finder det derfor rimeligt, at groft uagtsomme overtræ-

delser ligesom forsætlige overtrædelser skal kunne medføre

fængselsstraf. Der tænkes her navnlig på sager, hvor profes-

sionelle handlende med kulturgenstande groft tilsidesætter

pligten til at udvise rimelig omhu, f.eks. ved at undlade

at kontrollere proveniensoplysninger, som åbenlyst fremstår

tvivlsomme.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens 10. kapitel.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 5

Ordningen om importlicenser til arkæologiske genstande er

ny, og der findes på nuværende tidspunkt ikke en kompetent

myndighed med beføjelse til at udstede importlicenser.

Kompetente myndigheder er efter Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

førsel og import af kulturgenstande artikel 2, nr. 5, defineret

som de offentlige myndigheder, medlemsstaterne har udpe-

get til at udstede importlicenser.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 14 a

vedr. udpegning

af kompetent myndighed i henhold til forordningen.

Det foreslås i

stk. 1,

at kulturministeren udpeger den kom-

petente myndighed i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

førsel og import af kulturgenstande, jf. forordningens artikel

4, stk. 11.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren får mulighed for at udpege en kompetent myndighed i

henhold til forordningen, som besidder de nødvendige fag-

lige kompetencer til at behandle ansøgninger vedr. importli-

cens til arkæologiske genstande.

Da opgaven primært vedrører udstedelse af importlicens

for arkæologiske genstande, forventes Nationalmuseet, der

er Danmarks arkæologiske hovedmuseum, at blive udpeget

som kompetent myndighed. Hvis erfaringerne skulle vise

det relevant, vil kulturministeren i medfør af den foreslåede

bestemmelse kunne udpege en ny kompetent myndighed

uden fornyet lovgivningsarbejde.

I gældende ret er ikke fastsat bestemmelser om klageadgang

for de afgørelser, som den kompetente myndighed under

Kulturministeriet, vil komme til at træffe om ansøgning om

importlicenser i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets

og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande. Disse afgørelser vil

derfor efter den almindelige retsgrundsætning om rekurs

kunne påklages til Kulturministeriet.

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det foreslås i

stk. 2,

at afgørelser om afslag på importlicens i

henhold til forordningens artikel 4, truffet af den kompetente

myndighed, ikke kan påklages til anden administrativ myn-

dighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil afgørelser om ansøg-

ninger om importlicenser til genstande omfattet af forord-

ningens bilag, del B, som er den type ansøgninger den kom-

petente myndighed vil skulle behandle, ikke kunne påklages

til Kulturministeriet. Afgørelsen vil kunne indbringes for

domstolene i henhold til grundlovens § 63.

Den kompetente myndigheds stillingtagen til ansøgninger

vil – navnlig i tilfælde, hvor der er risiko for afslag, hvor

der typisk ikke vil foreligge formelle tilladelser fra oprin-

delseslandet – bestå i stillingtagen til forskellig dokumenta-

tion for genstandens proveniens, og ofte argumenter for, at

genstandens oprindelsesland ikke kan fastslås pålideligt, og

der derfor ikke kan tilvejebringes dokumentation for lovlig

eksport herfra. Det kræver betydelig faglig indsigt at tage

stilling til disse argumenter, og Kulturministeriet vurderer

derfor ikke, at ministeriet som rekursmyndighed i praksis

ville have forudsætninger for at tage kvalificeret stilling til

den kompetente myndigheds vurderinger.

Der ses heller ikke nogen hensigtsmæssige muligheder for

at henvise klagebehandling til et nævn. Der er ikke noget

eksisterende klagenævn, der er i besiddelse af ovennævnte

faglige indsigt, og givet ordningens forventet beskedne om-

fang vil det ikke være hensigtsmæssigt at oprette et særligt

klagenævn hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. juni 2025,

samtidig med at forordningens regler om importlicenser og

importørerklæringer træder i kraft.

Der kan kun straffes for overtrædelser af forordningen, der

begås efter lovens ikrafttræden.

Lov om sikring af kulturværdier i Danmark gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. lovens § 16, ligesom loven ikke

indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne

og Grønland. Denne ændringslov gælder på den baggrund

ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for

Færøerne og Færøerne.

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om supple-

rende bestemmelser til forordning om indførsel og import

af kulturgenstande, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 25. no-

vember 2024, foretages følgende ændringer:

§ 12 a

Forsendelser, der vurderes at indeholde genstande,

der er omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Eu- ropa-Par-

lamentets og Rådets for- ordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande, kan tages

i beva- ring af told- og skatteforvaltningen eller politiet, når

de i henhold til toldloven er frembudt korrekt, med henblik

på at anmode Kulturmini- steriet om at vurdere,

1) hvilken del af den pågældende forordnings bilag genstan-

dene er omfattet af, og

2) om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor

de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og

bestemmelser.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltnin- gen eller politiet kan under

iagtta- gelse af reglerne om beslaglæg- gelse i retsplejelo-

vens kapitel 74 beslaglægge forsendelser, der vur- deres

at indeholde genstande om- fattet af forbuddet i artikel 3,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kultur-

genstande.

§ 12 a, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Politiet kan efter anmodning fra den kompetente myndig-

hed, jf. § 14 a, stk. 1, efter reglerne om beslaglæggelse i

retsplejelovens kapitel 74 beslaglægge genstande, der vurde-

res at kunne være omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1,

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande

eller af reglerne om importørerklæring eller importlicens i

artikel 3, stk. 2, i forordningen. Politiet kan dog med henblik

på efterfølgende vurdering fra den kompetente myndighed

foretage en beslaglæggelse på eget initiativ, hvis formålet

ellers ville forspildes.«

§ 13

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Med bøde straffes den, der indfører en kulturgen-

stand, der er omfattet af reglerne om importlicens eller im-

portørerklæring, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande, uden importlicens

eller importørerklæring, jf. forordningens artikel 4 og 5.

Stk. 5.

Med bøde straffes den, der i en importørerklæring

eller ved ansøgning om en importlicens giver urigtige eller

vildledende oplysninger eller dokumentation, eller undlader

at fremlægge relevante oplysninger eller dokumentation af

betydning for sagen, som vedkommende er i besiddelse af,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«

§ 12 a, stk. 1,

affattes således:

»Den kompetente myndighed, jf. § 14 a, stk. 1, vurderer ef-

ter anmodning fra told- og skatteforvaltningen om genstan-

de, der efter toldloven er udtaget til kontrol, er omfattet af

indførselsforbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande, eller af reglerne om

importørerklæring og importlicens i artikel 3, stk. 2, i for-

ordningen.«

§ 13. ---

Stk. 1-3.

---

Stk. 4.

Straffen efter stk. 3 kan stige til fængsel i indtil 2

år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis

1) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono-

misk fordel for den pågældende selv eller an- dre, herunder

ved besparelser, eller

2) der foreligger skærpende om- stændigheder, der kan side-

stillesmed nr. 1.

L 137 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§ 13, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.

3-5«.

Efter § 14 indsættes i

kapitel 5:

»§ 14 a.

Kulturministeren udpeger den kompetente myndig-

hed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande, jf. forordningens artikel 4, stk. 11.

Stk. 2.

Afgørelser om afslag på importlicens i henhold til

forordningens artikel 4, truffet af den kompetente myndig-

hed, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«