Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 142:

Forslag til lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren.

Af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen).

(Fremsættelse 06.02.2025).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er Kasper Roug fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag skal vi jo ligesom med de andre også have implementeret NIS 2-direktivet, og den her gang er det så i telesektoren for at sikre, at vores telenet og dermed også vores infrastruktur selvfølgelig kan kommunikere med hinanden på en god måde. Det er fundamentalt i vores digitaliserede samfund, særlig med det skærpede trusselsbillede in mente.

Derudover foreslås det at integrere direktivet med den eksisterende lovgivning på området, fordi den lovgivning, vi har nu, medfører en højere sikkerhed, end hvad vi ville have haft med direktivet alene, og det betyder, at vi sikrer et ensartet cybersikkerhedsniveau på tværs af medlemsstaterne, og at vi samtidig beholder vores nationale skærpede krav til informationssikkerhed og beredskab for teleudbydere.

I de her dage er der jo ingen tvivl om, at at vi i Socialdemokratiet, men vi forhåbentlig også i Folketinget i al almindelighed er nødt til at gøre, hvad vi kan, for at sikre Danmark, særlig også set i lyset af at truslen fra cyberkriminalitet imod telesektoren herhjemme vurderes at være meget høj. Det understreger selvfølgelig vigtigheden af det her lovforslag. Derfor støtter Socialdemokratiet også det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om at stille spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Formålet med dette lovforslag er at implementere et direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Europa.

Telesektoren spiller en afgørende rolle i et højt digitaliseret samfund som det danske. Der eksisterer derfor allerede en omfattende regulering af informationssikkerhed og beredskab i telesektoren, herunder navnlig lov om sikkerhed i net og tjenester tilbage fra 2021.

På visse områder vurderes den nuværende regulering af sikkerheden og beredskabet i telesektoren at skulle sikre et højere sikkerhedsniveau end det, der følger af NIS 2-direktivet. Med nærværende lovforslag lægges der derfor op til, at en implementering af NIS 2-direktivet for telesektoren sker, ved at dele af den gældende regulering videreføres i det nærværende lovforslag og lov om sikkerhed i nettet og tjenester ophæves.

Lovforslaget fastsætter bl.a. nye regler om foranstaltninger til styring af sikkerhedsrisici, nye oplysnings- og underretningspligter vedrørende bl.a. væsentlige hændelser og nye tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser. Samtidig videreføres bl.a. de gældende nationale regler om særlige beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer og sikkerhedsgodkendelser. På den måde skulle vi gerne komme hele vejen rundt om den her sektor.

Alt i alt er det et meget teknisk forslag, der har til formål at passe godt på vores telesektor, og det kunne jeg vel i bund og grund bare have startet med at sige.

Venstre bakker op om forslaget. Og også her skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste, der får ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg tror, at dem, der sidder ved fjernsynet derude, må tænke, at det ikke kan være nogle ret lange forslag, når spørgsmålene er så korte. Til det vil jeg sige, at der her er ca. 20 cm med A4-papirer, der er tæt beskrevne på begge sider, og det er ofte sådan i Folketingssalen, at jo mere kompliceret det bliver, jo kortere bliver spørgsmålene.

Noget andet, der trænger sig på her, er jo selvfølgelig, at vi alle sammen er enige om, at det er noget sikkerhedsmæssigt, som vi alle sammen har sagt at vi ønsker at komme i mål med. Men hr. Søren Søndergaard – og nu skal man høre efter, for nu roser jeg en fra Enhedslisten – har jo fuldstændig ret. Så kan det godt være, at vi ser forskelligt på spørgsmålet om overimplementering, og hvor meget staten skal gøre, men det her er en overimplementering.

Desuden kan man, som jeg forstår det på ministeren – og ellers må ministeren jo korrigere mig, når han kommer herop – egentlig sige, at de allerede er i mål i telesektoren, og derfor behøver man heller ikke lave et nyt lovforslag med en overimplementering og med en meget kort implementeringsfase. For de er jo i mål. Havde man nu nøjedes med at lave den implementering, de var i mål med, og de derudover overholdt dansk lovgivning, så havde vi ikke fået den korte implementeringsfase. For de enkelte, der måske ikke er helt i mål, ender problemmæssigt med at stå det samme sted. Det går meget, meget stærkt.

Når det så er sagt, er jeg, hvad det her lovforslag angår, mindre bekymret for, om dem, der sidder ude i den anden ende og skal implementere det, er velforberedte eller ej. Jeg er sikker på, at lige nøjagtig den her sektor er ret velforberedt. Men jeg bliver også nødt til at sige, at det går stærkt, og hvis der var noget, som jeg ikke fik kritiseret sidst – og man skal huske at kritisere Venstrefolk, hvis de sidder og bliver alt for vi glade – så var det jo nok, at vi jo allerede er på bagkant, i forhold til hvornår det her skulle have været implementeret. Derfor kan det undre mig, at man så stadig væk er i tvivl om, hvad det er, der skal implementeres sådan rent lovmæssigt, altså at vi ikke kan forklare folk derude, hvad det er, de skal implementere, for vi skulle jo have været færdige for længe siden. Jeg tror ikke, det er denne ministers skyld – ministerens hoved bliver jo så stort, når jeg bliver ved med at rose ham – men vi er på bagkant allerede, og vi kommer også til at stemme for det her i Danmarksdemokraterne.

Så vil jeg gerne rose ministeren for, at vi, selv om det er lovforslag, der ligger tæt på hinanden, alligevel får lov til at behandle dem enkeltvis. Det er en uskik, at man fra regeringens side på andre områder samler det hele til bunke, hvorefter man bare kan få lov til at snakke om den ene ting, man er for, eller den anden ting, man er imod. Det er dejligt, og jeg håber, at ministeren holder den gode stil fremadrettet, så vi kan behandle tingene enkeltvis.

Danmarksdemokraterne kommer til at støtte forslaget, men vi vil bare række en finger op og sige, at vi ikke er vilde med overimplementering af EU's direktiver – det er vi altså ikke. Minimum kan sikkert være godt nok til at starte med, og så må man stole på, at vi i Folketinget nok helt af os selv kan finde frem til nogle regler, der er gode for danskerne

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Telesektoren er en hjørnesten i vores digitaliserede samfund. Jeg tror, at for mange af os var det en brat opvågning, da TDC's net brød ned og man var nødt til at sende politibiler og ambulancer på gaderne, så man, hvis man fik problemer, kunne praje en ude på gaden, når nu man ikke kunne ringe efter dem. Det viser, hvor skrøbeligt meget af vores samfund er, og hvor afhængige vi er af at kunne kommunikere. Jeg forstår da godt, hvis der var nogle danskere, der tænkte, at det ikke helt var den backupløsning, man havde regnet med at der var, altså at man simpelt hen skulle ud på gaden, hvis man havde et alvorligt problem.

Det er fornuftigt, at vi får kigget på at styrke sikkerheden og beredskabet i telesektoren. Det støtter vi i SF. Jeg vil sige i forhold til det med over- og underimplementering, at det ikke er det vigtige for os. Det vigtige er, at der samlet er et stærkt regelsæt, der gør, at vi har sikkerhed og beredskab i hele telesektoren. Og hvis nu man synes, at det er fornuftigt at gå længere med sikkerheden end det, der ligger i et EU-direktiv, er det også fornuftigt at overimplementere det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Formålet med dette lovforslag er at implementere NIS 2-direktivet specifikt for telesektoren. Da vi jo netop har behandlet NIS 2-loven, vil jeg ikke gå i dybden med detaljerne, men blot understrege, at forslaget ikke alene implementerer direktivet, men sker gennem en integration med den gældende regulering for sikkerhed og beredskab i telesektoren.

Heldigvis har jeg jo en meget dygtig it- og digitaliseringsordfører i hr. Alexander Ryle, som har givet mig en meget detaljeret gennemgang af lovforslaget alligevel. Så jeg tillader mig at putte lidt mere fyldigt indhold på talen her.

Det er nemlig overordnet set positivt. Og vi kommer også til at støtte lovforslaget her, men jeg vil som sagt gerne bruge noget af min taletid på at adressere nogle af de udfordringer, vi også ser i dette lovforslag, og som vi i Liberal Alliance mener bør drøftes grundigt i udvalgsarbejdet, så vi forhåbentlig kan nå at få det rettet lidt til. Nu ved vi jo også, at ministeren har en lang og glorværdig fortid som teleordfører, og derfor er jeg ret sikker på, at ministeren meget detaljeret går op i lige præcis den her del af NIS 2-implementeringen.

For det første videreføres med lovforslaget reglerne for sikkerhedsgodkendelser, men vi ser allerede i dag, at der er store problemer med netop at få sikkerhedsgodkendelser. I dag tager det efter sigende 12-18 måneder at få en godkendelse, og det betyder så, at teleselskaber risikerer at have nyansatte medarbejdere, der faktisk må vente over et år, før de overhovedet kan begynde deres arbejde. Det er ikke holdbart. Hvis vi ønsker en stærk og sikker telesektor, kan vi ikke samtidig blokere for, at kvalificerede mennesker kan få adgang til deres arbejdsopgaver.

For det andet er der ikke lagt op til et smidigt system. I stedet for at der er en fælles ramme, hvor godkendelser er fleksible, foreskriver reglerne, at hver myndighed opstiller egne krav til sikkerhedsgodkendelser inden for deres ressortområde. Det betyder, at samme person skal have flere forskellige godkendelser, og at allerede godkendte medarbejdere ikke umiddelbart kan overføres til nye opgaver. Det er unødigt bureaukrati, det er ineffektivt, og det bør løses. Jeg er sikker på, at jeg måske har hørt ministeren omtale problemet under en af de tidligere lovbehandlinger, og jeg håber også, at der i den her sammenhæng kan findes en løsning.

For det tredje er der behov for langt mere vejledning fra myndighederne. Det er et tilbagevendende problem, og det har det været under alle tre lovbehandlinger i dag, at virksomhederne efterlades i noget, der kan minde om et vakuum, hvor det er uklart, hvordan de skal navigere i reglerne. Klarhed er bydende nødvendigt, hvis vi skal sikre en effektiv implementering.

For det fjerde indeholder loven mange bemyndigelseshjemler til at fastsætte nærmere regler, og det er vi grundlæggende i Liberal Alliance lidt bekymrede for. For når hjemlerne skal udmøntes, sker det i embedsværket uden en politisk kontrol. Vi risikerer ellers at få et regelsæt, der ikke tager højde for branchens reelle behov og udfordringer. I stedet for at ministeren gives en blankocheck ved tredjebehandlingen af lovforslaget, bør ministeren måske hellere inddrage ordførerne og branchen i at få fastsat nogle nærmere regler.

For det femte er der behov for koordinering på tværs af de kritiske sektorer, som er afhængige af hinanden. Et oplagt eksempel er tele- og energisektoren. Ved et strømnedbrud går telenettet også ned, når nødstrømmen er opbrugt. Og i en tid med øget geopolitisk spænding bør vi sikre langt bedre koordinering sektorerne imellem.

For det sjette – og det er også det sidste punkt i rækken her af meget detaljerede bemærkninger fra min it- og digitaliseringsordfører – bliver der gjort opmærksom på, at der er fare for, at man kommer til at modarbejde hinanden med henvisninger til sikkerhedslovgivning og sikkerhedskrav. Det er også blevet nævnt i de tidligere behandlinger, bl.a. af særloven, at telebranchen i stigende grad oplever, at myndigheder og private aktører nægter at lade teleselskaberne opsætte antenner på deres bygninger eller arealer af hensyn til netop fysisk sikkerhed. Det skaber unødige hindringer og hæmmer en effektiv udnyttelse af ressourcer, uden at det nødvendigvis øger sikkerheden.

Som sagt kommer vi i Liberal Alliance til at støtte lovforslaget, men vi håber også på, at der vil være en villighed i regeringen til at drøfte nogle af de ovenstående udfordringer meget grundigt i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke ønske om at stille spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Først vil jeg sige tusind tak til min kollega fra Liberal Alliance for den grundige gennemgang, også af bekymringer, og for at komme med et headsup. Det er altid godt at have forskellige øjne på tingene, når man skal implementere noget så vigtigt som det, vi skal nu.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande – og rigtig godt for det. Vi bruger telesektoren hele tiden, i hverdagen, på arbejdet og også i krisesituationer. Men vi er også sårbare, og det hørte vi jo også SF's ordfører sige. Vi havde jo problematikken med, at man ikke kunne ringe til 112, så der måtte ambulancer og politibiler på gaden, så man kunne praje dem der. Og der blev vi jo faktisk ekstra opmærksomme på de udfordringer, vi har.

Cybertruslen i verden er høj. Der er masser af angreb hver dag – angreb, som kan lamme virksomheder, myndigheder og borgere. Og derfor er det jo yderst vigtigt, at vores teleinfrastruktur er robust.

Det her lovforslag styrker cybersikkerheden. Vi gennemfører EU's NIS 2-direktiv, men vi gør det på en dansk måde. Vi bevarer vores høje sikkerhedsniveau, og vi stiller stadig krav til teleudbyderne. Lovforslaget her handler om at beskytte os alle sammen. Det handler om at forebygge nedbrud og angreb. Det handler om tryghed i en digital tidsalder.

Moderaterne bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak. Det foreliggende lovforslag fokuserer specifikt på telesektoren, hvor udbydere skal lave risikovurderinger, indføre skærpede sikkerhedskrav, underrette myndighed om trusler og kan blive pålagt at udelukke leverandører af sikkerhedsmæssige årsager. Dermed er det jo ligesom den tredje del af det her trebenede lovforslag, som vi diskuterer her i dag. Jeg har tidligere nævnt, at vi støtter det og hvorfor, så det skal jeg ikke komme ind på.

Vi har jo også fået henvendelser. Vi har læst høringssvarene, selvfølgelig, og det kan man generelt anbefale, altså at læse høringssvarene; så bliver man fri for at lave om bagefter. Men vi har jo også fået henvendelser fra telesektoren. Og en af de ting, som Liberal Alliances ordfører var inde på, er jo en ting, som teleindustrien nævner. Altså det der med, at der til visse jobs kræves sikkerhedsgodkendelse, og en sikkerhedsgodkendelse tager 12 til 18 måneder, ifølge teleindustrien.

Jeg aner ikke, om det er rigtigt, og jeg aner ikke, hvor mange jobs det handler om, men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren kunne opklare, om det er en reel bekymring. For bare denne lille ting er jo en bombe under det hele. Altså, hvis det er et større antal medarbejdere, som i private virksomheder skal vente fra de er ansat og så 12 til 18 måneder, før de kan begynde at arbejde, så går det jo ikke.

Sikkerhedsgodkendelse er vel normalt noget, der laves af PET, og det laves jo efter nogle bestemte standarder, så det er måske svært at gøre noget ved. Det kan være, der skal opfindes nogle andre metoder. Jeg ved det ikke, men jeg tænker, at ministeren måske har gjort sig overvejelser om det, og derfor håber jeg, at ministeren kan sige et par ord om den type af meget praktiske problemer. Under alle omstændigheder er det i hvert fald noget, vi kommer tilbage til i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den sidste i talerrækken her er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti støtter vi dette lovforslag, som handler om at sikre telesektoren. I lighed med hr. Søren Søndergaard har vi også fået nogle henvendelser om bl.a. sikkerhedsgodkendelser. Det lyder fuldstændig grotesk, og derfor bliver nødt til at følge op på det i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Jeg håber også, at ministeren kan sige noget om det fra talerstolen her nu, efter at jeg har holdt min tale. Der er en stor bekymring i sektoren. Det kan jo ikke nytte noget at vi laver en så bureaukratisk lovgivning, men ellers støtter vi lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren, og vi giver ordet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Værsgo.

Tak for det, og igen vil jeg sige tak til alle Folketingets partier for at bakke op. Jeg tror, som ordførererne også har nævnt, at der er en erkendelse af, at vi er – hvad vi plejer at være rigtig stolte af – et af de allermest digitaliserede samfund i verden. Men det er klart, at den digitalisering også kommer med en sårbarhed, og det er vi nødt til at tage alvorligt.

For telesektoren er en fundamental del af vores samfundssikkerhed. Det gælder både til hverdag, men så sandelig også i en krisesituation, og de sidste par år har i hvert fald vist os, at et moderne samfund er sårbart, særlig i kriser. Og er der noget, der er vigtigt i en krise, så er det kommunikation. Hvis teletjenesterne ikke er tilgængelige, kan det, udover at være til gene, altså have voldsomme konsekvenser for Danmark. Det kan påvirke produktionen i virksomhederne, det kan forhindre, at andre kritiske sektorer i Danmark ikke fungerer optimalt, og det kan gælde vores beredskab, energiforsyning, sundhedssektoren; listen er meget, meget lang.

Som tidligere nævnt implementeres NIS2-direktiet særskilt, når det gælder telesektoren. Som jeg nævnte i et tidligere svar, skal det ses i lyset af, at telesektoren allerede er underlagt en ganske omfangsrig regulering af sikkerhed og beredskab, herunder cybersikkerhed.

På visse punkter går den eksisterende lovgivning på området endda videre end NIS2-direktivets krav. Set i lyset af det aktuelle trusselsbillede, er det vigtigt, at implementering af NIS2-direktivet ikke betyder, at det høje sikkerhedsniveau i telesektoren sænkes på enkelte områder. Derfor lægges der med lovforslaget op til, at implementeringen af NIS2-direktivet for telesektoren sker gennem en integration med den eksisterende regulering.

Bare for at understrege det vil jeg sige, at det ikke dermed er sagt, at telesektoren overholder alle krav i NIS2. NIS2 kommer også til at stille yderligere krav til telesektoren, men der er ikke nogen tvivl om, at telesektoren er et af de steder, hvor cybersikkerheden er højest, og derfor er den meromkostning, der kommer for telesektoren for at leve op til NIS2, forventeligt betydelig lavere end for de sektoren, hvor reglerne har været enten ikke eksisterende eller meget lave tidligere.

Lovforslaget lægger også op til, hvad der også er blevet nævnt, at en række af bestemmelserne udmøntes nærmere i bekendtgørelser. For en god ordens skyld vil jeg sige, at bekendtgøelser ikke er noget, der bliver udstedt helt af sig selv og uden nogen form for politisk involvering. En bekendtgørelse sendes i høring, og i sidste ende er det ministeren, der udsteder bekendtgørelsen. Det er klart, at det er noget, jeg vil tage meget, meget alvorligt.

Bekendtgørelserne er under udarbejdelse, og forventningen er, at vi kan sende dem i offentlig høring i løbet af april. For mig er det, som også nævnt under det tidligere lovforslag, helt centralt at der skabes en god proces omkring implementeringen af direktivet, og det skal der også være i arbejdet med at udarbejde bekendtgørelsen. Derfor vil vi forsøge, så vidt muligt, at inddrage erhvervslivet mest muligt i det arbejde.

Mange af lovforslagets bestemmelser er identiske med bestemmelserne i NIS2-direktivet, som indeholder nye og skærpede krav, som er formuleret overordnet. Mit ministerium har derfor forsøgt at uddybe lovforslagets krav så meget som muligt i bemærkninger til lovforslaget.

Erhvervslivet har udtrykt behov for, at der udarbejdes vejledningsmateriale, der kan bistå med i forhold til at anvende loven i praksis. Det forstår jeg så sandelig godt, og derfor har jeg jo også en understregning af, at det er afgørende, at vejledningsmateriale skal forelægge senest samtidig med lovens ikfrafftræden.

Der er bl.a. blevet udstedt vejledninger vedrørende lovforslagets anvendelses område og tilsyns- og håndhævelsesforanstaltningerne. Derudover vil Styrelsen for Samfundssikkerhed i relevant omfang kunne vejlede virksomheden om lovforslagets konkrete krav.

Spørgsmålet om håndhævelse og tid til implementering af lovforslaget har også haft et stort fokus hos teleudbyderne, særlig i den første tid efter reglerne er trådt i kraft, og jeg gentager gerne, at det i mine øjne er naturligt, at tilsynsmyndighederne ikke hiver bødeblokken frem som det første lige efter lovens ikrafttrædelse, men i stedet har fokus på vejledning og de øvrige håndhævelsesmuligheder, der er.

I forhold til de kommentarer, som jeg også er opmærksom på i forhold til sagsbehandlingstider for sikkerhedsgodkendelse, er det korrekt, at i forbindelse med ressortomlægningen har mit ministerium overtaget ansvaret for sikkerhedscirkulæret, som definerer og regulerer håndteringen af bl.a. klassificerede informationer.

Selve sagsbehandlingen af sikkerhedsundersøgelser efter sikkerhedscirkulæret ligger fortsat hos Politiets Efterretningstjeneste under Justitsministeriet, og jeg er bekendt med, at der over de senere år er sket en markant stigning i antallet af anmodninger om sikkerhedsundersøgelser, og at der også er ventetider. Men jeg ved også, at der er et stort fokus i Politiets Efterretningstjeneste på at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Afslutningsvis vil jeg bare takke for modtagelsen af lovforslaget, og jeg står selvfølgelig til rådighed for at besvare alle de spørgsmål, som ordførerne måtte have, så vi kan sikre os, at vi får en grundig udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Lad mig prøve at konkretisere men spørgsmålet lidt mere. Mener ministeren, at den her lov kan sættes i kraft, hvis der på det tidspunkt, hvor den sættes i kraft, er en ventetid på 18 måneder for at få en sikkerhedsgodkendelse?

Ministeren.

Udgangspunktet er, og det vil jeg gerne svare på skriftligt, at de krav, der bl.a. er til sikkerhedsgodkendelser, jo i høj grad er noget, vi i forvejen har indført i dansk ret. Men jeg vil gerne svare på det så præcist som muligt, så det gør jeg meget gerne skriftligt. Jeg tror, vi alle er optaget af, at vi sørger for, at ventetider generelt er så lave som muligt, og jeg ved, at det er noget, der er fokus på.

Ordføreren.

Ja, og det håber jeg også der vil være fra et flertal i Folketinget, for hvis sikkerhedsgodkendelserne ikke er trådt i kraft, og det vil sige, at folk ikke kan arbejde med de ting, som de skal, i 18 måneder, kan jeg ikke helt gennemskue, hvad konsekvenserne er. Men jeg kan godt gennemskue, at de ikke er hensigtsmæssige. Så jeg glæder mig til at se ministerens svar, og det er helt sikkert noget, vi vil komme tilbage til i udvalgsbehandlingen.

Ministeren.

Det glæder jeg mig til at vi kan arbejde videre med, for det er klart, at det er vanskeligt at stille nogle krav til nogen, hvis det så på grund af lange sagsbehandlingstider kan være meget vanskeligt at opfylde dem. Så lad os derfor bruge noget tid på det under udvalgsarbejdet.

Tak. Den næste spørger er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er egentlig bare for at følge op på hr. Søren Søndergaards spørgsmål – jeg var jo også inde på det i min ordførertale. Man kan godt svare ordentligt på, om man synes, at 12-18 måneder er for lang tid, minister.

Ministeren.

Jamen jeg er generelt et utålmodigt menneske, så enhver form for ventetid synes jeg er frustrerende. Og med hensyn til de steder, hvor man må sige, at det måske er en kende for optimistisk at tro, at der ikke er nogen ventetid, har jeg helt grundlæggende den ambition, at vi nedbringer ventetiderne mest muligt, så vi sørger for, hvad enten det er ventetid for at komme til behandling i sundhedsvæsenet eller på et sygehus, eller det er afklaring af ting, man ansøger om en sikkerhedsgodkendelse til, har jeg den politiske holdning, at de skal være så korte som overhovedet muligt.

Ordføreren.

Det er glædeligt. Hvad vil ministeren så konkret gøre, for at vi får den her ventetid nedbragt? For 12-18 måneder virker meget voldsomt. Vil ministeren tale med sit embedsmandsapparat, vil han gå ind og ændre på loven, eller vil han afvente udvalgsbehandlingen? Hvordan vil han gribe det an?

Ministeren.

Jeg vil gerne være med til at se på det. Jeg skal bare understrege, at det formelt set er på justitsministerens område, at det her ligger. Men jeg ved, at der er et fokus på sagsbehandlingstiderne.

Den næste spørger er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er helt i forlængelse af hr. Alex Ahrendtsens spørgsmål, som ministeren jo i virkeligheden også svarer på, nemlig at det her sorterer under justitsministeren, altså et andet ressort end det, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab jo selv står i spidsen for. Og så er vi jo ved at være sådan i nærheden af hovedet på sømmet, om jeg så må sige, i forhold til det her med koordinering, som jo er det, ministeren selv står i spidsen for. Derfor vil jeg godt have det konkretiseret lidt yderligere, end det blev gjort i svaret til hr. Alex Ahrendtsen: Hvad er det egentlig, ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil gøre nu? Vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab gå til sin ministerkollega i Justitsministeriet og tage en drøftelse af, hvordan vi kan løsne op for de procedurer og processer, der er jo så åbenbart forsinker og er en flaskehals i Justitsministeriet?

Ministeren.

Som sagt ved jeg, der er et stort fokus hos Politiets Efterretningstjeneste på at nedbringe sagsbehandlingstiden, og jeg vil selvfølgelig gerne i udvalgsarbejdet understøtte at få det uddybet yderligere, så oplysningerne er så fyldestgørende som muligt.

Ordføreren.

Igen i forlængelse af det: Vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab så være indstillet på at stille ressourcer fra sit ministerium til rådighed for Justitsministeriet, hvis det på nogen måde kan afhjælpe den flaskehals, som der så tilsyneladende er i Justitsministeriet, og som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab jo så desværre ikke har nogen råderet over og derfor reelt set ikke kan gøre noget ved i forhold til en problemløsning for telesektoren den her sammenhæng?

Ministeren.

Jeg tror, det vil være lidt modigt at stå og diskutere personaleflytninger her fra Folketingets talerstol. Jeg har kun den politiske ambition, at vi sørger for, at vores myndigheder besvarer, behandler og håndterer ansøgninger og borgere og andet så hurtigt som overhovedet muligt. Og jeg ved, at Politiets Efterretningstjeneste har et stort fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Der er jo ikke nogen, der har som særskilt politisk mål, at det skal tage længere tid end højst nødvendigt. Og det vil jeg gerne være med til at vi kan komme mere i detaljer med under udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, og tak for samarbejdet i forhold til it'en, der ikke virkede.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til henvises til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.