Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 142 Bilag 1
Offentligt
2976185_0001.png
Dato:
Kontor:
6. februar 2025
Sikkerhed
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om sikkerhed og beredskab i
telesektoren
Indhold
1.
Høringen ............................................................................................. 2
1.1. Høringsperiode
................................................................................ 2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
...................................... 2
2.
Høringssvarene ................................................................................... 4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
......................................... 4
2.2. Nærmere udmøntning i bekendtgørelser og behov for vejledning
... 4
2.3. Definitionen af et ledelsesorgan
....................................................... 6
2.4. Beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer
........... 7
2.5. Sikkerhedsgodkendelser
................................................................... 8
2.6. Brud på persondatasikkerheden
..................................................... 10
2.6. Økonomiske- og administrative byrder
.......................................... 10
3.
Lovforslaget i forhold til lovudkastet ............................................. 12
Side 1/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
2976185_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. december 2024 til og
med den 9. januar 2025 (28 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder og organisationer mv.
Herudover blev
Høringsportalen.
udkast
til
lovforslag
offentliggjort
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft
bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har
sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter
er i oversigten markeret med *.
Høringspart
Advokatrådet
Amnesty
International
Bauer Media
Borch Teknik
Cibicom A/S
Danmarks Radio
Dansk Erhverv
Danske Regioner
Datatilsynet
DanPilot
Høringssvar Bemærkninger Ingen
modtaget
bemærkninger
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 2/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
2976185_0003.png
Den Danske
Dommerforening
DI Digital
Domstolsstyrelsen
Fibia A/S
Forenede Danske
Antenneanlæg
GLOBALCONNECT
A/S
Hi3G Denmark ApS
HORESTA
Institut for
Menneskerettigheder
IT-Branchen
IT-Politisk Forening
Justitia
KL
Norlys
Præsidenten for
Vestre Landsret
Præsidenten for Østre
Landsret
Retspolitisk Forening
Rigsrevisionen
Rådet for Digital
Sikkerhed
Samtlige
byretspræsidenter
TDC A/S
TeleDCIS
Teleindustrien (TI)
Telenor A/S
Telia Company
Danmark A/S
TT-Netværket P/S
TV DTT A/S
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 3/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
2976185_0004.png
Waoo A/S
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne
høringssvar. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget
ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Der er blandt høringsparterne generelt bred opbakning til lovforslaget,
hvor høringsparterne bl.a. anerkender behovet for at styrke indsatsen
på området.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har noteret sig
høringsparternes generelle bemærkninger til lovudkastet.
2.2. Nærmere udmøntning i bekendtgørelser og behov for vejledning
Dansk Erhverv, IT-Branchen, DI Digital, Rådet for Digital
Sikkerhed og Teleindustrien
bemærker, at det fremgår af
lovforslaget, at meget af den konkrete regulering på området for
sikkerhed i net og tjenester kommer til at blive udmøntet i
bekendtgørelser, som de endnu ikke kender indholdet af.
Høringspartener opfordrer i den forbindelse til, at Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab foretager en grundig inddragelse af
alle interessenter i udarbejdelsen af udkast til bekendtgørelser.
Høringsparterne påpeger endvidere, at erhvervslivet har behov for, at
visse af lovens begreber defineres nærmere i bekendtgørelser eller
vejledningsmateriale. Dette omfatter lovforslagets definitioner af
kritiske netkomponenter, risikostyring, IKT-produkter, -tjenester og -
processer, og forpligtelsen til registrering af IP-intervaller.
Side 4/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
DI Digital og Rådet for Digital Sikkerhed
anfører, at det fremgår af
lovforslaget, at dele af den konkrete regulering på området
efterfølgende vil blive udmøntet i bekendtgørelser, hvor lovforslaget
herunder indeholder en række ministerbemyndigelser med mulighed
for at ”fastsætte nærmere regler”. DI Digital og Rådet for Digital
Sikkerhed bemærker, at dette skabere en vis fleksibilitet hos
myndighederne, men gør det ligeledes svært at gennemskue omfanget,
rækkevidden og proportionaliteten af krav og forpligtelser, som
herved skaber usikkerhed for virksomheder i telesektoren. DI Digital
og Rådet for Digital Sikkerhed opfordrer i den forbindelse til, at
interessenter fra branchen involveres i udarbejdelsen af disse samt at
der planlægges en tilstrækkelig lang frist når disse sendes i høring.
Endelig bemærker DI Digital og Rådet for Digital Sikkerhed, at for at
indfri lovforslagets ambitioner ses generelt et behov for klare
definitioner og vejledning, herunder for at sikre, at implementeringen
ikke øger byrderne for virksomheder i telesektoren.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at der
med lovforslaget bl.a. lægges op til, at visse af lovens krav udmøntes
nærmere i bekendtgørelser. Det gælder bl.a. de foreslåede
bestemmelser i §§ 5, stk. 3 (foranstaltninger), 7, stk. 4 og 5
(underretnings- og oplysningspligter) og 8, stk. 4 (væsentlige
hændelser). Formålet med muligheden for at fastsætte nærmere regler
i bekendtgørelser er bl.a. at sikre, at der i nødvendigt omfang
hurtigere kan gennemføres ændringer på baggrund af eksempelvis
den teknologiske udvikling eller ændringer i trusselsbilledet.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er enig i vigtigheden
af, at der sker en tæt inddragelse af alle relevante interessenter i
forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.
Endvidere har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
noteret sig høringsparternes ønske om klare definitioner og
vejledningsmateriale som supplement til lovudkastet. Ministeriet
bemærker i den forbindelse, at Styrelsen for Samfundssikkerhed vil
udarbejde vejledningsmateriale, som uddyber lovens krav og
definitioner nærmere. Styrelsen for Samfundssikkerhed vil i den
Side 5/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
forbindelse så vidt muligt sikre, at branchen inddrages i forbindelse
med udarbejdelsen af vejledningsmaterialet.
I forlængelse heraf bemærker Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab, at det er blevet præciseret i lovforslaget, at teleudbydere i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 7 i fornødent omfang vil
kunne få vejledning og bistand fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Det indebærer bl.a. bistand til nærmere forståelse af lovens krav,
definitioner mv.
2.3. Definitionen af et ledelsesorgan
Dansk Erhverv, IT-Branchen, DI Digital, Rådet for Digital
Sikkerhed og Teleindustrien
bemærker, at det fremgår af
lovforslagets § 6, stk. 1, at teleudbydernes ledelsesorganer skal
godkende og føre tilsyn med de foranstaltninger til risikostyring, som
teleudbyderen skal have, samt at ledelsesorganerne skal deltage i
relevante kurser om risikostyring mv., jf. forslagets § 6, stk. 2.
DI Digital og Rådet for Digital Sikkerhed
anfører, at lovforslaget
stiller krav til, at foranstaltninger godkendes af teleudbyderens
ledelsesorgan, ligesom der i § 6, stk. 2, stilles krav til, at
ledelsesorganet skal deltage i relevante kurser om styring af
informationssikkerhedsrisici og tilskynde til, at tilsvarende kurser
tilbydes til udbyderens øvrige ansatte. Høringsparterne bemærker i
den forbindelse, at det ikke præciseres yderligere, hvilken enhed eller
personkreds, begrebet ledelsesorgan dækker over.
Advokatrådet
bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at
medlemmerne af ledelsesorganet skal deltage i relevante kurser om
styring af informationssikkerhedsrisici og tilskynde til at tilsvarende
kurser tilbydes til udbyderens øvrige ansatte, og at denne forpligtelse
af strafbelagt. Advokatrådet opfordrer til, at det i lovforslaget
behandles nærmere, om f.eks. et medlem af ledelsesorganet, der ikke
konkret har ansvar for eller indblik i cybersikkerhedsmæssige forhold
hos teleudbyderen, kan holdes strafferetlig ansvarlig, såfremt
medlemmet har deltaget i beslutninger eller dispositioner som medlem
Side 6/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
af ledelsesorganet, der efterfølgende viser sig at have ført til en
overtrædelse af kravene i § 6.
Lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af
1. september 2023 (selskabsloven), definerer i § 5, nr. 4, ’det centrale
ledelsesorgan’ som a) bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og
en bestyrelse, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion og
c) direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.
Selskabsloven finder dog alene anvendelse for aktie- og
anpartsselsskaber, jf. lovens § 1, stk. 1.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 249 af 1. februar 2021 (LEV-loven), definerer i lovens § 4 a, nr. 2,
en ledelse, som ’medlemmer af bestyrelse, direktion eller et
tilsvarende ledelsesorgan’.
LEV-loven finder anvendelse for enkeltmandsvirksomheder,
interessentskaber,
kommanditselskaber,
andelsselskaber
(andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med
begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov om
erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., jf. LEV-lovens § 1, stk. 2.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har bl.a. på
baggrund af de indkomne høringssvar foretaget en præcisering af
begrebet ’ledelsesorgan’, således at der nu af de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 6 bl.a. fremgår, at begrebet
’ledelsesorgan’ i NIS 2-direktivet skal forstås i overensstemmelse med
definitionerne af henholdsvis det centrale ledelsesorgan i
selskabslovens § 5, nr. 4, og ledelsen i LEV-lovens § 4 a, nr. 2.
2.4. Beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer
Dansk Erhverv, IT-Branchen, DI Digital, Rådet for Digital
Sikkerhed og Teleindustrien
bemærker, at det fremgår af
bemærkningerne på side 215 i høringsversionen af lovforslaget, at den
nye lov vil definere ”Beredskabssituationer og andre ekstraordinære
situationer” som: ”Situationer, hvor der allerede er, eller hvor der kan
Side 7/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
opstå større ulykker, katastrofer eller hændelser, herunder krise eller
krig og hvor der er risiko for påvirkning af udbuddet af net og
tjenester”. Høringsparterne fremhæver i den forbindelse, at det
fremgår af bemærkningerne, at definition svarer til definitionen i den
gældende lovgivning, hvilket ikke er korrekt.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at der i
forhold til definitionen ”beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer” er tale om en videreførelse af den
gældende definition af beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer, dog således, at definitionen udvides til
også at omfatte situationer, hvor der potentielt kan opstå større
katastrofer eller hændelser, og hvor det kan være nødvendigt at
indføre særlige foranstaltninger vedrørende net og tjenester med
henblik på at kunne opretholde samfundets funktioner. I lyset af det
aktuelle trusselsbillede har udvidelsen til formål at udvide Styrelsen
for Samfundssikkerheds handlemuligheder i beredskabssituationer og
i andre ekstraordinære situationer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 2, nr. 1.
2.5. Sikkerhedsgodkendelser
Dansk Erhverv, IT-Branchen, DI Digital, Rådet for Digital
Sikkerhed og Teleindustrien
bemærker, at der bør skabes et
lovgivningsmæssigt regime for sikkerhedsgodkendelser, der
indeholder tydelige og gennemskuelige krav for teleudbyderne. Det
fremhæves endvidere, at høringsparterne gerne ser, at teleudbydernes
mulighed for at få sikkerhedsgodkendt centrale medarbejdere efter
eget skøn bevares, mens det herudover fremgår klart af enten
bekendtgørelser, vejledninger eller andet, hvilken personkreds, som
myndighederne har en klar forventning om, at teleudbyderne får
sikkerhedsgodkendt.
DI Digital og Rådet for Digital Sikkerhed
anfører, at de finder det
uklart, hvem der er omfattet af lovforslagets krav om
Side 8/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
sikkerhedsgodkendelser, herunder om leverandører ligeledes skal
godkendes.
Fiberalliancen
anfører, at det af lovforslagets § 17 fremgår, at
medarbejdere hos teleudbydere samt repræsentanter for disse
udbydere skal sikkerhedsgodkendes af Center for Cybersikkerhed (nu
Styrelsen for Samfundssikkerhed).
Med den foreslåede § 16, stk. 1, lægges der op til, at medarbejdere
hos væsentlige og vigtige teleudbydere og repræsentanter for disse
udbydere
skal
sikkerhedsgodkendes
af
Styrelsen
for
Samfundssikkerhed, når 1) det er nødvendigt i forhold til den
pågældendes adgang til klassificeret information eller til de
funktioner, som den pågældende skal varetage, eller 2) den
pågældende varetager kontakten til Styrelsen for Samfundssikkerhed
i relation til beredskabet i henhold til regler, der er udstedt i medfør
af § 13, stk. 3.
Som det fremgår af den foreslåede § 16, stk. 2, vil der blive fastsat
regler om ansøgninger vedrørende sikkerhedsgodkendelser, herunder
betingelser for indgivelse af sådanne ansøgninger samt meddelelse og
tilbagekaldelse af sikkerhedsgodkendelser i en bekendtgørelse. Det
fremgår af de specielle bemærkninger til § 16, at dette bl.a. omfatter
administrative krav i forbindelse med indgivelse af en ansøgning, krav
om afmelding, hvis en person ikke længere har en funktion, som
forudsætter en sikkerhedsgodkendelse, og bestemmelser om, at
afgørelsen tilbagekaldes, hvis en person ikke længere opfylder
kravene til godkendelsen.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i den forbindelse
noteret sig, at høringsparterne har udtrykt et ønske om nærmere
konkretisering af personkredsen, der vil være omfattet af kravet om
sikkerhedsgodkendelser. Som det fremgår ovenfor er ministeriet enig
i vigtigheden af, at der sker en tæt inddragelse af alle relevante
interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.
Side 9/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
2.6. Brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet
bemærker, at det fremgår af databeskyttelseslovens § 1,
stk. 3, at regler om behandling af personoplysninger i anden
lovgivning, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens
rammer for særregler om behandling af personoplysninger, går forud
for reglerne i denne lov, og at der er fastsat sådanne særregler i
telelovens § 8, stk. 2, nr. 2. Disse regler forpligter udbydere af
offentlige tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
til at underrette Digitaliseringsstyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen)
om brud på persondatasikkerheden, når bruddet opstår i relation til
udbuddet af sådanne tjenester.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har tilrettet
lovforslaget i overensstemmelse med Datatilsynets bemærkninger,
således at det nu fremgår, at anmeldelser af brud på
persondatasikkerheden skal ske til Digitaliseringsstyrelsen og ikke
Datatilsynet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.8.3.2.
2.6. Økonomiske- og administrative byrder
Dansk Erhverv, IT-Branchen, DI Digital, Rådet for Digital
Sikkerhed og Teleindustrien
bemærker, at det er vanskeligt at
foretage en reel vurdering af byrderne på baggrund af udkastet til
lovforslaget i sig selv, da den væsentligste del af de specifikke krav til
selskaberne vil blive fastsat i bekendtgørelser. Vurderingen bør derfor
tage udgangspunkt i det markante udfaldsrum, myndighederne gives i
forhold til at kunne pålægge byrder, hvis forslaget vedtages.
DI Digital og Rådet for Digital Sikkerhed
henleder
opmærksomheden på, at lovforslagets krav om, at teleudbydere uden
unødigt ophold underretter Center for Cybersikkerhed (nu Styrelsen
for Samfundssikkerhed) og CSIRT’en om enhver væsentlig hændelse,
medfører unødige administrative byrder, da teleudbydere skal
underrette flere instanser. I tilfælde af væsentlige hændelser, der netop
Side 10/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
har karakter af kritiske samfundssituationer, er det ikke effektivt at
skulle bruge tid på at underrette flere steder, men derimod at allokere
virksomhedens ressourcer til at bidrage til at løse den pågældende
situationen. Høringsparterne ser derfor, at underretningerne til Center
for Cybersikkerhed (nu Styrelsen for Samfundssikkerhed) og
CSIRT’en sker via én fælles digital indgang, som sikrer, at
virksomheden kun skal foretage én samlet underretning, som derefter
fordeles til relevante myndigheder.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at det
bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 6 om økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv., at de samlede administrative
omkostninger for erhvervslivet er over 4 mio. kr. Det har dog ikke
været muligt at gennemføre en AMVAB-måling af konsekvenserne
forud for fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget. Denne vil derfor
blive foretaget ex post efter lovforslagets ikrafttræden.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det ikke har været muligt at
foretage en kvantificering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet forud for den offentlige høring. Det vurderes foreløbigt,
at lovforslaget medfører øvrige efterlevelseskonsekvenser for
erhvervslivet på mindre end 10 mio. kr. De erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervslivet vil blive kvantificeret nærmere af
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab snarest muligt efter
lovens ikrafttræden.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at det
fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 30, at ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelsen af bestemte it-systemer og
særlige digitale formater samt digital signatur eller lignende.
Som nærmere beskrevet i lovforslagets pkt. 3.3.1., indgives
underretninger om hændelser i dag via selvbetjeningsløsningen
virk.dk. Når teleudbydere indgiver en hændelsesunderretning på
virk.dk, fordeles denne automatisk til Styrelsen for Samfundssikkerhed
(tidligere Center for Cybersikkerhed).
Side 11/12
L 142 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab forventer, at
hændelsesunderretningen fremover på tilsvarende vis vil foregå via
selvbetjeningsløsningen virk.dk, og at hændelsesunderretningen efter
indgivelsen automatisk vil blive fordelt til de myndigheder og/eller
sektorer, der er angivet som modtager af indberetningen.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige
ændringer:
Afgørelseskompetencen i den foreslåede § 3, stk. 2, ændres således,
at der for de i bestemmelsens nr. 1-5 nævnte teleudbydere ikke skal
træffes en afgørelse af Styrelsen for Samfundssikkerhed, men at
teleudbyderen selv skal vurdere, om den er omfattet de oplistede
kriterier. Ændringen skal navnlig ses i lyset af den tilsvarende
ordning i forslag til lov om foranstaltninger til sikring af et højt
cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven). Det bemærkes, at kriterierne
i bestemmelsens nr. 1-5 vil blive udmøntet nærmere i en
bekendtgørelse,
ligesom
de
vil
blive
suppleret
af
vejledningsmateriale. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
§ 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
I den foreslåede § 13 er der blevet tilføjet et stk. 6 og 7 vedrørende
teleudbyderes forpligtelser i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Bestemmelserne er en videreførelse af
gældende ret og er indsat i loven på grund af kravenes indgribende
karakter.
Begreberne ’kommercielt formål’ og ’ikke accessorisk del af
virksomheden’ er blevet beskrevet nærmere i bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1.
Foranstaltningerne efter den foreslåede § 5, stk. 1, er blevet uddybet
nærmere. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 5,
stk. 1.
Kriterier for at anse en hændelse for væsentlig efter den foreslåede
§ 8, stk. 3, er blevet uddybet. Der henvises til bemærkningerne til
den foreslåede § 8, stk. 3.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.
Side 12/12