Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

I EU står energisektoren for en femtedel af metanemissionerne. Udledning af metan er meget belastende for klimaet, og Socialdemokratiet mener, det er vigtigt, at vi får en bedre kontrol med energisektorens udledning af metan. Af samme grund har EU vedtaget en metanforordning, der er en del af den samme lovgivningspakke, Fit for 55, som vi talte om for et øjeblik siden. Med den forordning indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektorerne. Det giver potentiale til at forebygge og minimere metanemissioner under driften.

Nu skal vi i Danmark sikre, at vi kan håndhæve de nye krav til olie-, gas- og kulproducenter. Det er det, der er meningen med lovforslaget. Håndhævelsen sker gennem sanktioner, gebyrer og selvfølgelig også en mulighed for at påklage en afgørelse. Lovforslaget bemyndiger kort fortalt klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om straf for overtrædelser af regler fastsat i metanforordningen, om klageadgang og klageinstans og om gebyrer i forbindelse med forvaltning af reglerne. Det synes Socialdemokratiet er fornuftigt, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Jesper Petersen. Næste ordfører på talerstolen er fra Venstre, og det er fru Linea Søgaard-Lidell.

Tak for det. I EU har vi vedtaget en metanforordning, som skal være med til at sikre, at vi nedbringer udledningen af metan fra energisektoren. Det er den, vi har fokus på i dag med det her lovforslag, som netop handler om, hvordan vi kan administrere forordningen herhjemme. En stor del af metanemissionerne i EU kommer fra energisektoren, så det betyder noget for vores rejse mod klimaneutralitet, at vi tager skridt til at reducere de udledninger, ligesom det betyder noget, at vi måler og overvåger emissionerne, som det ligger i forordningen.

Lovforslaget har tre hovedelementer, der gør os i stand til at håndhæve forordningen. Det handler om sanktioner, hvor forslaget giver klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte sanktionsregler, hvis man overtræder forordningen. Det handler om klageadgang, hvor Energiklagenævnet bliver klageinstans. Og så handler det om at give klimaministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om betaling af gebyr og fastsætte klagegebyr. Med det her lovforslag kommer vi et konkret skridt nærmere at mindske metanemissionerne i EU og altså også et skridt nærmere at blive klimaneutrale i 2050. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Venstre. Ordføreren fra Danmarksdemokraterne, hr. Mads Fuglede, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet. Hensigten med lovforslaget er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte administrative regler, som muliggør en mere effektiv administration af metanforordningen, herunder særlig muligheden for at håndhæve forordningens regler. Med forordningen indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren i den daglige drift. Det er noget, der hænger sammen med EU's metanforordning, som er en del af Kommissionens Fit for 55-lovgivningspakke, som er en administrationslov.

I EU står energisektoren for en femtedel af metanemissionerne, og derfor giver det god mening at sætte ind præcis her. Med forordningen indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren, hvilket giver potentiale til at forebygge og minimere metanemissioner under driften. Forpligtelserne omfatter operatører på olie- og naturgasområdet, aktører, der driver transmission fra distributionssystemerne og gaslagrene, samt importører af olie, gas og kul.

Vi ønsker i Danmarksdemokraterne, at det er dem med de bredeste skuldre, der bliver reguleret, og det er kun fair, at man gør det på den her facon. Derfor stemmer Danmarksdemokraterne for forslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste ordfører på talerlisten er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for ordet. Metan er, som vi ved, en af de mest udfordrende drivhusgasser. Selv om metan opholder sig kortere tid i atmosfæren end CO2, har det en opvarmningseffekt, der er 25 gange stærkere. Alene energisektoren i EU er ansvarlig for 20 pct. af de samlede metanudledninger, som det også har været nævnt tidligere i debatten. Det er derfor fuldstændig afgørende at få reduceret de her emissioner markant og at opfordre energisektoren til at gøre det samme. Det handler ikke kun om at leve op til EU's metanforordning, men også om at sikre, at vi fastsætter klare gebyrer og sanktioner, som kan mærkes, for de virksomheder, som udleder for meget metan, ud fra forureneren betaler-princippet.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er et supplement til EU's metanforordning, der blev fremlagt som en del af EU's Fit for 55-pakke. Den her pakke er afgørende for at nå vores klimamål om en reduktion på 55 pct. af drivhusgasudledningerne inden 2030 i EU. Lovforslaget sætter rammerne for, hvordan vi i Danmark skal administrere og håndhæve reglerne i metanforordningen, som bl.a. pålægger olie-, gas- og kulsektoren at overvåge og rapportere deres metanemissioner.

Det er vigtigt, at vi etablerer et solidt fundament for håndhævelsen af reglerne gennem effektive kontrolmekanismer og sanktionsmuligheder. Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren beføjelser til at fastsætte regler for tilsyn, sanktioner og gebyrer for virksomheder, som ikke overholder reglerne. Der vil blive skabt et gennemsigtigt system, hvor myndighederne får direkte adgang til kontrol og inspektion uden retskendelse, hvilket skal sikre en effektiv håndhævelse.

Det er glædeligt at konstatere, at de høringssvar, der er modtaget fra relevante aktører som Evida og Dansk Miljøteknologiteknologi, bakker op om behovet for en stram regulering på området. Måske burde vi i fremtiden overveje at inkludere biogassektoren i den samme stramme regulering, blot så vi undgår metanlækager fra biogasanlæg, der i øvrigt kan være lige så skadelige som olie- og gassektorens. SF bakker op om forslaget uden yderligere bemærkninger. Det er et virkelig nødvendigt ansvar, som vi tager både i Danmark og i EU. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører i talerrækken er fra Liberal Alliance, og det er hr. Steffen W. Frølund.

Tak, formand. Mine kollegaer har jo egentlig redegjort udmærket for detaljerne, så jeg har lige kortet lidt ned i nogle af de ting, jeg havde tænkt mig at sige. Her er tale om implementeringen af EU-forordningen om metan, som er en del af Fit for 55-klimamålslovpakkerne. Og det er vi for. Vi er dog en lille smule bekymrede for, at det kunne se ud, som om det er tilladt at gå ind på erhvervsgrunde uden retskendelse. Det må der være meget klare og begrænsede rammer for hvordan kan implementeres, hvis vi har forstået det rigtigt.

Med forordningen indføres der krav om at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren, hvilket giver potentiale til at forebygge og minimere emissionerne. Vi følger naturligvis altid med i, om de beføjelser, vi giver den udøvende magt, også bruges og implementeres hensigtsmæssigt, men det tænker vi nu nok de vil blive. Vi følger lige op på det med at gå ind på erhvervsgrunde uden retskendelse, men ellers stemmer Liberal Alliance for.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Ordføreren fra Moderaterne, hr. Henrik Frandsen, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi behandler, er en administrationslov, som skal sikre, at metanforordningen kan indføres i Danmark. I korte træk går metanforordningen ud på at indføre et krav om, at energisektoren på sigt skal nedbringe sit udslip af metan. I dag står energisektoren nemlig for en femtedel af de samlede emissioner af metan. Så det her er endnu et skridt hen imod vores mål, vores fælles klimamål i EU.

Helt konkret er forordningen en del af EU's Fit for 55-lovgivningspakke, og den stiller krav om at måle og registrere metanemissioner i dele af energisektoren. Det giver derfor et potentiale til, at man fremover kan forebygge og minimere metanudslip i den daglige drift i energisektoren. Det er rigtig fornuftigt, og Moderaterne kan rigtig godt støtte lovforslag L 18. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget er jo dybest set en administrationslov, der skal sikre, at EU's metanforordning kan administreres i dansk ret. Det er jo svært at sige noget originalt, når man er på efter så mange fine ordførertaler, så jeg vil bare gøre det kort og tillade mig at sige på vegne af Det Konservative Folkeparti, at vi tilslutter os Liberal Alliances spørgsmål og deler de her overvejelser omkring entré på erhvervsgrunde uden retskendelse. Vi anerkender selvfølgelig, at der er behov for, at de kompetente myndigheder har mulighed for at foretage inspektion og kontrol af anlæg m.v. i relation til overholdelse af metanforordningen, men vi vil bare lige gerne høre, hvad ministeren gør sig af overvejelser om at gøre kontrollen så ordentlig og mindelig som muligt. Vi imødeser dermed svarene på det spørgsmål. Tak.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører på talerstolen er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Der står jo, at lovforslaget er en administrationslov, og den kan vi helt sikkert godt diskutere, men det er jo her, hvor vi har minimal indflydelse. Eller er det virkelig sådan? Der står i lovforslaget, at lovforslaget er uden klima- og miljøkonsekvenser. Kunne vi udfordre det, så man kunne have et lovforslag, der faktisk havde klima- og miljøkonsekvenser inden for de rammer, der er i den her administrationslov? Er der nogle steder, hvor vi godt kunne stramme op, sådan at der kunne være et udslip, der kunne blive reduceret, så det sådan set havde en konsekvens? Det synes jeg kunne være interessant at få drøftet.

Nu er der flere, der siger, at forureneren skal betale – nej, der er vi jo ikke. Vi er sådan set der, hvor vi skal have reduceret forureningen for at nå vores CO2-mål. Så det kan ikke nytte noget, at man bare har noget, hvor man kan betale sig fra at forurene. Vi skal sådan set have nogle gebyrer, der er så hårde, at det overhovedet ikke kan betale sig at forurene. Så til udvalgsbehandlingen kunne jeg godt tænke mig at få udboret, om det her lovforslag kunne være bedre? Eller skal vi her i dag behandle tre lovforslag, hvor vi bare sidder og administrerer noget, der er temmelig kedeligt? Sådan som det ser ud lige nu, og hvis der ikke er noget spillerum, så støtter Enhedslisten forslaget.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Jeg kigger lige rundt i salen og kan konstatere, at de næste tre ordførere ikke er til stede, så den næste på talerstolen bliver klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, og tak for ordførernes bemærkninger. Som flere har nævnt, har lovforslaget til formål at sikre, at den europæiske metanforordning kan administreres og håndhæves i Danmark. I EU står energisektoren for en femtedel af metanemissionerne. Med forordningen indføres nye krav om måling, rapportering og overvågning af metanemissionerne i energisektoren. Forordningen har jo, som forordninger har, direkte virkning i Danmark, men visse dele kræver dog supplerende nationale bestemmelser.

Der er tre hovedelementer i lovforslaget. Lovforslagets første element angår sanktioner. Medlemsstaterne har pligt til at fastsætte regler om sanktioner til brug for håndhævelse, hvis metanforordningen ikke overholdes. Lovforslaget har derfor til hensigt at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af metanforordningens regler, så reglerne kan håndhæves i Danmark.

Lovforslagets andet element går på at udpege Energiklagenævnet som klageinstans. Formålet er, at et uafhængigt og kompetent nævn vil skulle afgøre eventuelle klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende metanforordningen. Energiklagenævnet er allerede klageinstans for flere områder af Energistyrelsens virke. Det gælder f.eks. kvoteområdet og området for energimærkning af bygninger.

Lovforslagets tredje element angår en omkostningsbaseret gebyrordning. Det foreslås i lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for betaling af gebyrerne ud fra forureneren betaler-princippet. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet ved en bekendtgørelse. Formålet er at indføre en gebyrordning til at finansiere Energistyrelsens sagsbehandling og tilsynsopgaver efter forordningen.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til drøftelsen af lovforslaget og behandlingen i udvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.