Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 18 Bilag 1
Offentligt
2914385_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Fremsendt til [email protected] med kopi til [email protected]
28. juni 2024
Sagsnr.: EMN-2024-01102
Tlf. direkte: 6225 9295
[email protected]
Evidas høringssvar vedr. j.nr. 2023-14334
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 31. maj 2024 sendt forslag til Lov om supple-
rende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren i hø-
ring med svarfrist den 28. juni 2024.
Evida takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte udkast.
1. Bemærkninger
1.1. Tilsyn og kontrol
Det fremgår af forslagets § 6, at
§ 6.
Den kompetente myndighed har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, her-
under dokumentation og optegnelser, for at føre en effektiv kontrol efter metanforord-
ningen.
Stk. 2. Den kompetente myndighed kan som led i kontrolbesøget, uden retskendelse,
foretage tekniske undersøgelser samt kræve en kopi af dokumentation og optegnelser
udleveret.
Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1 og
2.
Evida anerkender behovet for, at den kompetente myndighed har mulighed for at foretage
inspektioner og kontrol af anlæg m.v. i relation til overholdelse af metanforordningen.
Det bemærkes, at Evida forudsætter, at der i forbindelse med en kontrol og inspektion tages
højde for, at der f.eks. er beredskabs- og sikkerhedsmæssige forhold forbundet med adgang
til Evidas anlæg, og at disse overholdes.
Det er således Evidas forventning, at den kompetente myndighed i tilfælde af kontrol og in-
spektion m.v. vil rette henvendelse til Evida, hvorefter der kan træffes de fornødne foranstalt-
ninger i forbindelse med kontrollen, herunder i forhold til de sikkerhedsmæssige aspekter og
Evidas deltagelse ved kontrollen.
1.2. Digital kommunikation og automatisering
Det fremgår af forslagets § 12, at
§ 12.
Skriftlig kommunikation til og fra den kompetente myndighed, skal foregå digitalt
og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger,
som myndigheden anviser.
Evida
www.evida.dk
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Tlf. +45 7789 9000
 L 18 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2914385_0002.png
Stk. 2. Den kompetente myndigheds afgørelser om forhold omfattet metanordningen
kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation og automatiseret sagsbehandling.
Det fremgår endvidere af forslagets punkt 5 om økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v., at lovforslaget vil medføre
begrænsede administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes til at være under 4 mio. kr.
Det bemærkes i den forbindelse, at det potentielt kan medføre væsentlige økonomiske om-
kostninger for f.eks. Evida som distributionsselskab, såfremt der er behov for udvikling og im-
plementering af nye it-systemer til brug for den digitale kommunikation med den kompetente
myndighed.
Omkostninger til udvikling af et nyt it-system vurderes potentielt at kunne overstige 4 mio. kr.
alt efter hvilke krav, der konkret opstilles, og om det kan håndteres af de eksisterende syste-
mer.
Det er således Evidas opfordring, at der i forbindelse med fastsættelse af krav om digital kom-
munikation og it-systemer m.v., som myndigheden kan anvise til, tages højde for erhvervslivets
og andres behov for eventuel udvikling af nye systemer – og at der anvendes en løsning, der
netop ikke kræver de store udviklingsarbejder med dertilhørende omkostninger.
***
Evida står til rådighed, hvis der er spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Anne Møller Nielsen
Advokat
2/2
 L 18 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2914385_0003.png
København den 28. juni 2024
Til Energistyrelsen
Dansk Miljøteknologis høringssvar vedr. metanforordningen, J. nr. 2023-14334
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren. Dansk Miljøteknologi hilser lovforslaget
velkomment, da det er helt afgørende, at energisektoren forpligtes til at måle, overvåge, kvantificere og
verificere metanemissioner og til at træffe foranstaltninger til at reducere dem. Kravene bør dog gælde
for hele energisektoren
–
herunder også biogassektoren.
Danmark bør derfor gennemføre en implementering i nærværende lov, bæredygtighedsbekendtgørelsen
eller i anden speciallovgivning, der samtidig omfatter biogassektoren, af de samme regler, da
metanudledningen er lige skadelig for klimaet, uagtet hvilken del af energisektoren den kommer fra.
Lækagen af metan fra biogassektoren er også væsentligt større pr. produceret kubikmeter end olie- og
gassektoren, hvilket underbygger behovet for samme ambition i moniteringen af metanudledningen hér.
Vi har tidligere argumenteret for nødvendigheden af, at biogassektoren omfattes af lignende regler, hvor
der ud over lækagemålinger også samtidig stilles krav om totalmålinger jf. vores tidligere fremsendte
høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen.
Der er brug for flere reelle målinger, så der skabes sikkerhed for, at reduktionerne faktisk opnås. Dansk
Miljøteknologi opfordrer derfor Energistyrelsen til, at der indføres obligatoriske måleprogrammer på
anlægsniveau, så myndighederne kan få detaljerede oplysninger om biogasanlæggenes
metanudledninger. Dette kunne f.eks. gøres ved at opdatere Bæredygtighedsbekendtgørelsen med de
samme bestemmelser som nu implementeres jf. nærværende lovforslag. Det har ingen betydning for
klimaet, hvor metanen stammer fra, da metan, der lækkes fra biogasanlæg, er den samme som den, der
tabes fra fossilt udvundet naturgas, med samme skadelige klimabelastning.
Det gennemsnitlige tab fra biogassektoren er jf.
Energistyrelsens Metantabsrapport
fra 2021 på 2,5 %.
Dette er et meget højt tal, som vi mener, taler for sig selv, og understreger behovet for kvantitative
totalmålinger på anlægsniveau for at kunne følge udviklingen og sætte ind med krav om udbedringer på
de anlæg, som forurener mest. For at sætte dette behov i perspektiv har vi beregnet tabet fra
biogassektoren og sammenlignet det med olie- og gassektoren pba. Energistyrelsens opgørelser over
producerede mængder og DCE’s opgørelser af tabet fra udvindingen af naturgas fra de danske felter.
I
Energistyrelsens opgørelse
over producerede olie- og gasmængder fremgår det, at der i 2022 blev
produceret 1.313 mio. m3 naturgas.
DCE opgør,
at der årligt tabes 1.511 tons metan fra
naturgasproduktionen. Når der regnes med en densitet af naturgas på 0,7 kg/m3, svarer dette til, at der
årligt produceres (1.313x1.000.000)x0,7 = 919.100.000/1000, dvs. 919.100 tons naturgas (det er her lagt
ind som forudsætning, at størstedelen af naturgassen består af metan).
Tabet kan således beregnes til: 0,16 % pr. produceret m
3
naturgas. Som nævnt er det gennemsnitlige tab
fra biogasanlæggene 2,5 % jf. Energistyrelsens opgørelse. Dermed kan tabet fra biogassektoren opgøres
til at være mindst 15 gange højere pr. produceret m
3
gas end fra olie- og gassektoren.
 L 18 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2914385_0004.png
Ovenstående forsimplede beregning understreger behovet for handling. Vores opfordring er som nævnt,
at Energistyrelsen underlægger biogasanlæggene de samme moniteringsregler og indrapporteringsregler,
som metanforordningen pålægger olie- og gassektoren.
Dansk Miljøteknologi anerkender, at Energistyrelsen har iværksat initiativer til at reducere metantabet
fra biogasanlæggene til højst 1 % gennem krav i Bæredygtighedsbekendtgørelsen. Med de nye krav til
kvantitative totalmålinger, der fastsættes gennem metanforordningen, er tiden moden til, at
biogassektoren underlægges samme regler. Ved at sætte totalmålinger i centrum får man ikke alene et
bedre overblik over de største tabskilder og dermed et bedre grundlag for at sætte ind med
reduktionsindsatser, man får også i tillæg en unik mulighed for at følge reduktionseffekten over tid på
nationalt niveau. Desuden har totalmålinger vist sig effektive til screening af anlæg for væsentlige
subkilder, f.eks. udløst af defekter eller driftsfejl såsom utætte gaslagre og overbelastede
opgraderingsanlæg osv. Det blev bl.a. vist i Energistyrelsens eget projekt, og dermed kan de også være et
første skridt i prioriteringen af en reduktionsindsats på anlægget, suppleret af lækagesøgninger.
Regulering som driver for teknologiudvikling og eksport
For Dansk Miljøteknologi spiller ny og forbedret miljø- og klimalovgivning en vigtig rolle som driver for
teknologiudviklingen og muligheden for, at danske grønne virksomheder kan bruge hjemmemarkedet som
udstillingsvindue for deres løsninger. Måling af klimagasser er en unik dansk styrkeposition med stort
internationalt eksportpotentiale. Ved at gå ambitiøst til reguleringen og kræve samme niveau af målinger
for hele energisektoren (herunder biogassektoren), opnås et helt oplagt politisk værktøj til at fremme den
grønne dagsorden og til at skabe efterspørgsel efter nye grønne løsninger.
Såfremt I har spørgsmål til dette høringssvar, herunder de teknologiske muligheder for at udføre
gasmålinger, er I meget velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen,
Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi