From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
08-01-2025 13:38:21 (UTC +02)
Vedr. CRR III
Kære Esben,
Forslag til
anordning om ikrafttræden for Færøerne af Lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav
og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR III)
har nu være til høring.
Brancheforeningen for pengeinstitutter på Færøerne har indsendt høringssvar, hvori de meddeler, at de
ikke har bemærkninger til de påtænkte ændringer, og at de i øvrigt er enige i, at reglerne for Færøerne
ajourføres.
Brancheforeningen påpeger dog også, at de relevante aktører på Færøerne har brug for en længere frist for
ikrafttrædelsen af bestemmelserne i forordningen, f.eks. art. 465, 468. 494d, 495a-h, 500 og 500a. Konkret
fremsættes der ønske om, at de færøske aktører får samme frist som de danske pengeinstitutter, dvs. at de
tidsfrister, der gælder for danske pengeinstitutter, også kommer til at gælde for de færøske.
Derefter (fra 2026/2027) vil det – så vidt det er muligt – være ønskeligt med en koordineret og løbende
ikrafttrædelse for Færøerne, der er i overensstemmelse med ikrafttrædelserne i Danmark.
Derudover påpeger brancheforeningen, at de data, der er nødvendige for at dække oplysningskravene
vedr. ESG ikke er tilgængelige på Færøerne i øjeblikket; disse data forventes dog at blive tilgængelige med
de kommende ændringer i årsregnskabsloven, der forventeligt fremsættes for Lagtinget i løbet af efteråret.
Sidste frist for vores behandling af lovforslag, der skal fremsættelse i Lagtinget i dette lagtingsår, er d. 2.
februar, så det haster med at få en afklaring på ovennævnte bemærkninger.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, at det sættes i kraft for Færøerne med en
bekendtgørelse, der udstedes af erhvervsministeren, og at denne bekendtgørelse kan være betinget af en
tilpasning af de særlige færøske forhold.
Har du mulighed for en kort telefonsamtale om sagen mandag d. 13. januar (formiddag)?
Med venlig hilsen
Jóanna Djurhuus
Jóanna Djurhuus
Deildarstjóri / Director
Tel. +298 556084
www.uvmr.fo
Uttanríkis- og vinnumálaráðið
Ministry of Foreign Affairs, Industry and Trade