Skatteudvalget 2024-25
L 25 Bilag 24
Offentligt
2942447_0001.png
Straksafskrivninger på computersoftware
Beskrivelse
Virksomheder kan straksafskrive udgifter til computersoftware. Det betyder, at hele
anskaffelsessummen kan fradrages i regnskabsåret. Formålet er at støtte investeringer i ny teknologi
og digitalisering. Ordningen blev indført i 1991.
Udgifter til computersoftware kan straksafskrives, selvom aktivernes økonomiske levetid kan være
betydelig længere. Det giver virksomhederne en rentefordel. Efter de almindelige afskrivningsregler
kan virksomhederne i udgangspunktet højest afskrive 25 pct. årligt af den tilbageværende saldoværdi
af driftsmidler. så aktiverne er afskrevet med ca. 90 pct. efter syv år.
Regler
Lovbestemmelsen fremgår af afskrivningslovens § 6.
Provenuberegningen
Skatteudgiften (umiddelbar provenuvirkning)
Skatteudgiften opgøres som:
Værdi af straksafskrivninger
nutidsværdien af afskrivninger efter almindelige regler
Danmarks Statistik opgør de løbende investeringer i EDB-software som en del af nationalregnskabs-
statistikken over de samlede investeringer. I 2018 er investeringer i EDB-software opgjort til 48,8 mia.
kr. i årets priser. Hvis det antages, at disse investeringer følger udviklingen i BNP, svarer det til 60,1
mia. kr. i 2023. Danmarks Statistik foretager ikke en sektoropdeling, men det skønnes, at den offent-
lige andel udgør 40 pct., mens de private investeringer udgør det resterende. Skønnet er svarer til for-
delingen af beholdningen af faste aktiver mellem den offentlige og private sektor. De private investe-
ringer i computersoftware skønnes på denne baggrund at udgøre ca. 36 mia. kr. i 2023.
I beregningerne antages det, at computersoftware uden den særlige mulighed for straksafskrivninger
ville, som andre driftsmidler med kort levetid, blive afskrevet med maksimalt 25 pct., således, at vær-
dien af computersoftwaren kan afskrives med 25 pct. af værdien året forinden. Under denne anta-
gelse indebærer adgangen til straksafskrivning en rentefordel for virksomheden på 0,102kr. pr. inve-
steret kr. opgjort før skat og ved en nominel rente på 4,00 pct. p.a.
1
rentefordelen regnes ved føl-
(1−
����
���������������
����−1
)∗0,25
����=1
gende formel:
1 − ∑
����
.
Den nominelle rente på 4 pct. p.a. anvendes som et skøn på
����=0
����
(1+0,04)
den strukturelle rente, da det er langsigtede effekter som beregnes. Det bemærkes yderligere, at pro-
venuprofilen ikke vil være konstant over tid. Merprovenuet vil være størst i de første over og herefter
falde over tid, hvilket ikke er afspejlet i beregningen.
Tilbageløb og adfærd
Tilbageløb betegner den del af en skattelempelse eller skattestramning, der automatisk vil ’løbe’ til-
bage i statskassen i form af øgede (eller færre) indtægter fra øvrige skatter, fx moms og punktafgifter.
Det er forbundet med betydelige usikkerhed at vurdere tilbageløbet på de erhvervsstøtteordninger,
der direkte eller indirekte påvirker opgørelsen af virksomheder og selskabers skattegrundlag, herun-
der Straksafskrivninger på computersoftware. Tilbageløbet vil således afhænge af om det er ejerne
eller medarbejderne, der i sidste ende bærer byrden ved beskatningen (incidensen).
Rentefordelen beregnes konkret som nutidsværdien af afskrivningsprofilen for 25 pct.-saldoafskrivninger (t0=25 t1=19
t2= 14 etc.). Det lægges til grund, at afskrivningerne foretages først i perioden, svarende til at nutidsværdien af 1 kr. i peri-
ode t0 er 1 kr.
1
December, 2023
1
L 25 - 2024-25 - Bilag 24: Henvendelse af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen
2942447_0002.png
En væsentlig del af skattebyrden må forventes nedvæltet til lønmodtagerne, da ordningerne typisk
påvirker virksomhedernes incitament til at investere og derigennem arbejdsproduktiviteten og lønnin-
gerne. Skattelempelsen forbundet med ordningerne må dog også i et vist omfang forventes at påvirke
selskabernes overskud, der tilfalder selskabernes indenlandske og udenlandske ejere. Fordelingen
mellem lønmodtagere og ejere vil bl.a. afhænge af graden af konkurrence og overnormalprofit i de
enkelte virksomheder, der anvender den konkrete ordning.
Medmindre andet anføres, lægges det beregningsteknisk til grund, at tilbageløbet for de erhvervsstøt-
teordninger der direkte eller indirekte påvirker opgørelsen af virksomheder og selskabers skatte-
grundlag udgør ca. 15 pct. af den umiddelbare virkning. Det svarer til det skønnede niveau for en ge-
nerel ændring i selskabsskattesatsen jf. Skatteministeriets normale selskabsskattemodel.
Det lægges i tilbageløbsberegningen til grund, at 80 pct. nedvæltes i løn og de resterende 20 pct. går
til ejerne. Af de 20 pct. som er overnormal profit antages det, baseret på tidligere beregninger af Skat-
teministeriet, at ulandet har en ejerandel på 40 pct.
Adfærdseffekten afspejler, at en lempelse af erhvervsbeskatningen umiddelbart vil øge virksomheder-
nes overskud og dermed et større incitament til at øge investeringer. Adfærdseffekten antages bereg-
ningsteknisk at udgøre 10 pct. af det umiddelbare provenu og arbejdsudbudseffekten antages bereg-
ningsteknisk at udgøre ca. halvdelen af den samlede adfærdseffekt. Disse antagelser er lavet på bag-
grund af Skatteministeriets anvendte regneprincipper jf.
Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.
Straksafskrivninger på computersoftware skønnes i 2023 at indebære et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 800 mio. kr. og ca. 600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvorefter investeringer i EDB anta-
ges at følge udviklingen i BNP,
jf. tabel 1.
Tabel 1 Provenuvirkning af Straksafskrivninger på computersoftware, 2030
beskrivelse
Oplysninger
[1]
[2]
[3]
[3.1]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
BNP – 2018
BNP – 2023
Investeringer i EDB-software 2018
Investeringer i EDB-software 2023
Andel private investering
Andel offentlige investeringer
Den privat sektors investeringer i computersoft-
ware
Normal selskabsskat
Skatteværdi af afskrivninger
Nutidsværdi pr. kr. anvendt på Straksafskrivnin-
ger på computersoftware – afskrivning efter sal-
dometode
Rentefordel for virksomhed grundet afgang til
straksafskrivning
Tilbageløbssats
ØR – Aug23
ØR – Aug23
DST
[3]*(1+([2]-[1])/[1])
SKM
(1-[4])
[3.1]*[4]
SKM
[6]*[7]
SKM
1-[7]
SKM
2.253.316
2.774.289
48,8
60,1
60
40
36
22
7,9
0,898
0,102
15
Mio. kr.
Mio. kr.
Mia. kr.
Mia. kr.
Pct.
Pct.
Mia. kr.
Pct.
Mia. kr.
kr.
kr.
Pct.
kilde / formel
resultat
enhed
Umiddelbart mindreprovenu
[12]
Umiddelbart mindreprovenu
[8]*[10]
800
Mio. kr.
December, 2023
2
L 25 - 2024-25 - Bilag 24: Henvendelse af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen
2942447_0003.png
Mindreprovenu efter tilbageløb
[13]
[14]
Tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb
[12]*[11]
[12]-[13]
125
700
Mio. kr.
Mio. kr.
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
[15]
[16]
Adfærdsvirkninger med udgangspunkt i virknin-
gen af selskabsskat
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
SKM
[12]-[14]*[15]
10
600
Pct.
Mio. kr.
Anm.: Provenuvirkningen er opgjort i 2023-niveau og afrundet til nærmeste 50 mio. kr.
Arbejdsudbud
Ordningen skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 95 fuldtidspersoner. Det er ved opgørelsen af
effekten på arbejdsudbuddet lagt til grund, at merfradraget har samme effekt på investeringerne som
en nedsættelse af selskabsskatten. Det vil øge kapitalapparatet og dermed lønningerne, som vil
trække i retning af et højere arbejdsudbud. Ordningen forudsættes dog ikke at påvirke incitamentet til
overskudsflytning.
Samfundsøkonomi
Den samfundsøkonomisk virkning er opgjort til ca. 28 mio. kr. (forbrugerpriser),
jf. tabel 2.
Det er lagt
til grund, at merfradraget har samme effekt på investeringerne som en nedsættelse af selskabsskat-
ten.
Der er risiko for, at virksomhederne overinvesterer i aktiver med gunstige skattemæssige afskriv-
ningsregler. Det kan forvride investeringerne og reducere både den samlede produktivitet i samfundet
og den samfundsøkonomiske virkning. Denne effekt er ikke indregnet.
Tabel 2. Samfundsøkonomisk virkning af fradrag for straskafskrivninger på computersoftware, 2030
Afskaffelse (faktorpriser)
Straksafskrivninger på computersoftware.
Mio. kr.
(2023-niveau)
Staten
Borgere
Udlandet
[1]
Umiddelbar
virkning
Tilbageløb
Adfærd ekskl.
AU
Eksternalitet
Arbejdsudbud
I alt
-25
600
15
650
-40
-22,1
800
-125
-55
[2]
-750
[3]
-80
Lumpsum-skat
eller -overførsel
Staten
[4]
750
-120
Borgere
[5]
750
Staten
[6]=[1]-[4]
80
-4
-55
Forskel
Borgere
[7]=[2]-[5]
Omregning til samfundsøkonomisk virkning ved ordningen (forbrugerpriser)
Mio. kr.
(2023-niveau)
Faktorpriser
Forbrugerpriser
Pr. støttekrone
December, 2023
3
L 25 - 2024-25 - Bilag 24: Henvendelse af 25/11-24 fra Grant Thornton, Morten Høgh-Petersen
2942447_0004.png
[8]=-[6]
1)
Samfundsøkonomisk virk-
ning
22,1
[9]=[8]/(1-0,21)
28,0
[10]=[9]/[1]
0,05
1) Af beregningstekniske grunde er den samfundsøkonomiske virkning i søjle (6) opgjort for en afskaffelse af ordningen, mens søjle (8)-
(10) viser den samfundsøkonomiske virkning ved at have ordningen. Derfor skifter fortegnet fra den øverste del af tabellen til den
nederste del.
I tabellen kan afrundinger medføre, at tallene ikke summerer til totalen.
Kilde: Skatteministeriet
December, 2023
4