L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 28 Bilag 40
Offentligt

12. december 2024

J.nr. 2024-2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Hermed sendes supplerende ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen

af ovennævnte lovforslag. Samtidig ønsker jeg at trække ændringsforslag nr. 2 (L 28

–

bi-

lag 17) tilbage, da det erstattes af ændringsforslag nr. 8.

Ændringsforslagene nr. 10 og 12-14 vedrører muligheden for at vælge realisationsbeskat-

ning af selskabers noterede porteføljeaktier med tilbagevirkende kraft fra og med 1. januar

2018 og udskydelse af forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst. Jeg vil frem

mod 2. behandlingen afsøge, om der er behov for at fremsætte yderligere ændringsforslag

i den forbindelse.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, ak-

tieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Ud-

møntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken) (L 28)

Til § 1

Nr. 6

affattes således:

»6.

§ 2, stk. 8,

indsættes efter 7. pkt. som nye punktummer:

»Reglen i 7. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. er hjemmehø-

rende i et land, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark. Det er tillige en betingelse for anvendelsen af 4. pkt., at den ret-

mæssige ejer ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf.

ligningslovens § 2, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU, eller

beskatningen af den retmæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.««

[Skattefritagelse for udbytter af unoterede porteføljeaktier udvides, når den ret-

mæssige ejer har bestemmende indflydelse, og beskatningen skal nedsættes efter

en dobbeltbeskatningsoverenskomst]

Efter nr. 12 indsættes:

»01.

§ 17, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »udbytteudlodningstidspunktet«: », og er

retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.

[Sikring af værnet mod videreudlodning gennem mellemliggende danske moder-

selskaber]

Til § 9

10)

stk. 2

udgår »og § 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]

Side 2 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

11)

stk. 3

ændres »og 10-12« til: », 10-12 og 01«.

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 9]

12)

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

§ 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der første gang er optaget til han-

del på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2018

eller senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med

den 31. december 2024, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige

ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked el-

ler en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne

første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral han-

delsfacilitet.«

[Selskaber kan vælge realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier for aktier,

der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2024]

13)

stk. 5

indsættes før »§ 6, nr. 1,«: »§ 4 og«.

[Forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst udskydes til indkomståret

2026]

14)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

En skattepligtig, der på baggrund af et valg om beskatning efter realisati-

onsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 6, ønsker at få ændret skatteansættelsen som følge af, at den

skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den

1. januar 2018 til og med den 31. december 2024, jf. stk. 4, skal underrette told- og

skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf se-

nest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. An-

modningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skatteplig-

tige i hele den periode, hvor der er sket beskatning af aktierne efter lagerprincip-

pet. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet i 2024, træffes valget om beskatning efter realisationsprincippet, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6,

senest i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2.

Side 3 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

»Stk. 8.

En anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning om, at

der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle selskaber, hvormed den skatte-

pligtige har været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der

ved denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af ansættelsen for de

sambeskattede selskaber, der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen

for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7. For-

pligtelsen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af en ændring af en

skatteansættelse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genopta-

get efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter

stk. 7.«

[Frist for selskabers mulighed for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen

som følge af ændringsforslag nr. 12]

Bemærkninger

Til nr. 8

Efter lovforslaget skal udenlandske selskaber m.v. betale en skat til Danmark på

15 pct. af udbytter, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i en stat, der ud-

veksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en admini-

strativt indgået aftale om bistand i skattesager. Satsen nedsættes dog til nul, hvis

udbyttet modtages af skattefrie porteføljeakter, jf. aktieavancebeskatningslovens §

4 C. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegi-

vende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en be-

tingelse for selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU, at selska-

bet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af aktieka-

pitalen i det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Det er tillige en betingelse, at den retmæssige ejer ikke har bestemmende indfly-

delse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, hvis den retmæssige ejer

er hjemmehørende uden for EU, Norge og Island, jf. selskabsskattelovens § 2, stk.

8, 8. og 9. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede ind-

sættelse af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. og 9. pkt., affattes således, at reglen i

7. pkt. dog ikke finder anvendelse, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land,

der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark,

Side 4 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

og at det tillige er en betingelse for anvendelsen af 4. pkt., at den retmæssige ejer

ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens

§ 2, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU, eller beskatningen af

den retmæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-

lem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Det vil betyde, at reglen i 7. pkt. ikke skal finde anvendelse, hvor selskabet m.v. er

hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatnings-

overenskomst med Danmark. Forslaget er en følge af EØS-aftalens bestemmelser

om etableringsfriheden.

Det vil desuden betyde, at det som udgangspunkt er en betingelse, at den retmæs-

sige ejer af udbyttebetalingen ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegi-

vende selskab, jf. ligningslovens § 2. Betingelsen finder dog ikke anvendelse, hvis

den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU, eller hvis beskatningen af den ret-

mæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Dan-

mark har med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Kredsen af porteføljeaktionærer, der kan modtage udbytter skattefrit fra unoterede

danske selskaber, udvides hermed i forhold til lovforslaget til også at omfatte til-

fælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttebetalingen har bestemmende indflydelse

i det unoterede danske selskab, hvis den retmæssige ejer har ret til nedsættelse af

den danske kildebeskatning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Ændringsforslag nr. 2 indeholdt også en ændring af lovforslagets § 1, nr. 6. Denne

ændring er indarbejdet i ændringsforslag nr. 8, som derfor træder i stedet for æn-

dringsforslag nr. 2, som trækkes tilbage.

Til nr. 9 og 11

Efter gældende ret er udbytter, som danske selskaber modtager af datterselskabs-

aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, skattefrie. Dette følger af selskabs-

skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er dog ikke alle datterselskabsudbytter, der er

skattefrie. Det er f.eks. en betingelse for, at der er tale om datterselskabsaktier, at

det udenlandske datterselskab er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat,

hvor datterselskabet er hjemmehørende.

I de tilfælde, hvor det danske selskab ikke er skattefri af udbyttebetalingen, kan det

danske selskab få lempelse i skatten på det modtagne udbytte for den skat, som

datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den

del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet (underlig-

gende selskabsskatter).

Side 5 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat en betingelse i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om, at et dansk moderselskab skal være retmæssig ejer af

udbytteudlodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlodningen.

Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., skal bl.a. hin-

dre, at Danmark kan bruges som gennemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk sel-

skab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab

med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem

Danmark. Med den nye betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstil-

fælde skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst og der-

med beskattes af indkomsten med 22 pct. Beskatningen kan eventuelt nedsættes,

hvis der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem datterdatterselskabets

hjemland og moderselskabets (den retmæssige ejers) hjemland.

Samtidig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 1, at ophæve den gældende be-

stemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt., hvorefter der skal ske

kildebeskatning af udbyttet ved videreudlodningen fra det indskudte danske sel-

skab til det udenlandske selskab.

Med ændringsforslagets nr. 9 foreslås det, at selskabsskattelovens § 17, stk. 2, æn-

dres, så der efter udbytteudlodningstidspunktet indsættes », og er retmæssig ejer af

udbytteudlodningen«.

Ændringsforslaget medfører, at det vil være en betingelse efter selskabsskattelo-

vens § 17, stk. 2, at det danske udbyttemodtagende selskab er retmæssig ejer af ud-

bytteudlodningen.

Med ændringsforslaget vil der ikke kunne opnås lempelse for underliggende sel-

skabsskatter efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, hvis det danske selskab er skat-

tepligtig af udenlandske datterselskabsudbytter som følge af misbrug, hvor det

ikke er retmæssig ejer af udbytterne. Herved sikres, at antimisbrugsreglen kan

modvirke omgåelse, hvor det danske selskab indsættes med henblik på at omgå

udenlandske kildeskatter.

Det danske selskab vil kunne få lempelse i den danske beskatning efter ligningslo-

vens § 33 eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten, i det omfang det udenlandske

datterselskab pålægges kildeskatter ved udlodningen til det danske selskab.

Med ændringsforslag nr. 11 foreslås det i lovforslagets § 9, stk. 3, at ændre », og

10-12« til: », 10-12 og 01«.

Ændringsforslaget betyder, at ændringen får virkning for udbytter, der udloddes

den 1. januar 2025 eller senere, ligesom de andre ændringer vedrørende udbyttebe-

skatningen.

Side 6 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Til nr. 10 og 13

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke

overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 27

pct.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af aktieindkomst, der oversti-

ger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), med 42 pct.

Progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst er således efter gældende ret

63.300 kr. (2025-niveau), jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2.

Med lovforslagets § 4, jf. § 9, stk. 2, er det foreslået, at progressionsgrænsen for

aktieindkomst forhøjes til 83.100 kr. (2025-niveau) med virkning fra og med ind-

komståret 2025.

Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at lade henvisningen til § 4 i lovforslagets §

9, stk. 2, udgå.

Det vil indebære, at forhøjelsen af progressionsgrænsen for aktieindkomst ikke får

virkning fra og med indkomståret 2025.

Med ændringsforslag nr. 13 foreslås det i stedet, at § 4 får virkning fra og med ind-

komståret 2026.

Det vil indebære, at forhøjelsen af progressionsgrænsen for aktieindkomst først

sker fra og med indkomståret 2026.

Til nr. 12

Efter gældende regler skal selskaber m.v. som udgangspunkt medregne gevinst og

tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10

pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multi-

lateral handelsfacilitet (noterede aktier), skal gevinst og tab medregnes ved ind-

komstopgørelsen efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets gevinst eller

tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og

aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i ind-

komstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved ind-

komstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes af-

ståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indføre en adgang for selskaber til at vælge

realisationsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret

Side 7 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier). Adgangen

til at vælge realisationsbeskatning vil være mulig i en periode på 7 år efter den før-

ste børsnotering.

Den foreslåede ændring vil bl.a. medføre, at selskaber kan vælge, at investeringer i

nynoterede porteføljeaktier beskattes efter realisationsprincippet i stedet for efter

lagerprincippet. Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil også omfatte

eventuelle nyudstedelser af aktier i det børsnoterede selskab f.eks. som følge af en

kapitalforhøjelse, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første

børsnotering.

Lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås i henhold til lovforslagets § 9, stk. 4, at få virk-

ning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet første gang den 1. januar 2025 og frem.

Med ændringsforslag nr. 12 foreslås det, at selskabers adgang til at vælge realisati-

onsbeskatning af porteføljeaktier, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, får virkning for aktier

i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet den 1. januar 2018 eller senere.

Det vil indebære, at selskaber, der er blevet beskattet efter lagerprincippet, som

følge af, at de har aktier i et selskab, der er optaget til handel på et reguleret mar-

ked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1.

januar 2018 til og med den 31. december 2024, også får mulighed for at vælge rea-

lisationsprincippet for aktier i dette selskab.

Det foreslås samtidig, at muligheden for at vælge realisationsbeskatning i disse til-

fælde kun skal gælde, hvis selskabet ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30

dage før sidstnævnte selskab første gang blev optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Den foreslåede afgrænsning til selskabsaktionærer, der ejede aktier i det noterede

selskab mindst 30 dage før, selskabet første gang blev optaget til handel på et re-

guleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er foretaget med henblik på at

udelukke eventuelle nye selskabsinvestorer fra muligheden for at vælge realisati-

onsbeskatning vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra den 1. januar 2018 til

og med den 31. december 2024.

Dette valg vil som udgangspunkt skulle træffes senest den 1. juli 2025, jf. æn-

dringsforslag nr. 14.

Herudover er betingelserne for og konsekvenserne af at vælge realisationsbeskat-

ning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med

den 31. december 2024, de samme, som der efter lovforslaget skal gælde for aktier

Side 8 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

i selskaber, der første gang optages til handel på et reguleret marked eller en multi-

lateral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Det indebærer bl.a., at ændringsforslaget omfatter alle de aktier i samme selskab,

som selskabsaktionæren ejer i perioden på 7 år. Inden for perioden kan selskabsak-

tionæren således ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret selskab, hvor

nogle af aktierne i selskabet er omfattet af lagerprincippet og andre er omfattet af

realisationsprincippet. Selskabsaktionæren kan dog have aktier i et andet selskab,

som er lagerbeskattet.

Det indebærer også, at valget skal træffes for hele perioden på 7 år, hvor selskabs-

aktionæren ejer aktier i det selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet første gang fra og med den fra 1. januar 2018

og frem. Hvis selskabet har købt flere aktier, efter selskabet er optaget til handel på

et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil disse aktier også skulle

omfattes af valget af realisationsprincippet.

Hvis selskabsaktionæren har solgt aktier i perioden, og aktierne er valgt beskattet

efter realisationsprincippet, vil adgangen til fradrag for tab ved afståelsen være kil-

deartsbegrænset.

Efter udløb af perioden på 7 år efter at selskabet er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil det selskab, der har valgt be-

skatning efter realisationsprincippet, skulle anvende lagerprincippet ved opgørelse

af gevinst og tab på de porteføljeaktier, som selskabet fortsat ejer.

Ved overgang til beskatning efter lagerprincippet anvendes aktiens anskaffelses-

sum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor aktierne overgår

til lagerbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet yderligere porteføljeaktier i tilknytning til børsnote-

ringen eller i løbet af perioden på 7 år, vil aktiernes anskaffelsessum udgøre pri-

moværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabets aktier i forbindelse med børsnoteringen eller efter børsnoteringen

og i løbet af perioden på 7 år har skiftet skattemæssig status fra datterselskabsak-

tier eller fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier, opgøres an-

skaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Den skattemæssige

statusændring sidestilles med afståelse og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er

således værdien på tidspunktet, hvor selskabets aktier overgår til skattepligtige

porteføljeaktier og derved går fra at være en skattefri aktie til en skattepligtig por-

teføljeaktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9. Dermed vil værdien på

tidspunktet for overgang til skattepligtige porteføljeaktier i sådanne tilfælde ud-

gøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Side 9 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Der vil ved overgang til lagerbeskatningen indtræde en beskatning af de urealise-

rede gevinster og tab, der er optjent over perioden.

Til nr. 14

Det foreslås ved forslaget til bestemmelsen i

§ 9, stk. 7, 1. og 2. pkt.,

at selskaber,

som ønsker at få ændret skatteansættelsen som følge af valg af realisationsprincip-

pet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 6, vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet i perioden 1. januar 2018 til og med 31. de-

cember 2024, jf. ændringsforslag nr. 12, skal underrette Skatteforvaltningen om

valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uan-

set fristerne i skatteforvaltningsloens §§ 26 og 27. Anmodningen om genoptagelse

skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor der

er sket beskatning af aktierne efter lagerprincippet.

Valget af realisationsprincippet og den deraf følgende genoptagelse af skatteansæt-

telsen for de omfattede indkomstår vil ikke kunne omgøres. Genoptagelsen af skat-

teansættelsen vil i øvrigt skulle følge de almindeligt gældende regler for genopta-

gelse. Dette gælder også med hensyn til udbetaling af eventuelle nedsatte skattebe-

talinger for perioder med lagerbeskatning, som vil indebære en rentetilskrivning

eller eftergivelse af ikke betalt skat. Tilsvarende gælder manglende betaling af

skattebeløb, der skyldes eventuelle forhøjelser af skatteansættelsen som følge af

det ændrede valg af opgørelsesprincip.

Genoptagelsen vedrører skatteansættelsen for de indkomstår i hele perioden, hvor

indkomst fra de pågældende aktier har påvirket indkomstopgørelsen i selskabet.

Der vil ikke som følge af en genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse kunne

foretages andre ansættelsesændringer end dem, der er en direkte følge af valget om

anvendelse af realisationsprincippet. Eventuelle andre ansættelsesændringer vil

kun kunne foretages i det omfang, der sker genoptagelse efter de almindelige gen-

optagelsesregler, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Hvis et selskabs aktier f.eks. er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet den 6. juni 2019, vil selskabsaktionærer, der ejede ak-

tier i det pågældende selskab mindst 30 dage før børsnoteringen den 6. juni 2019,

kunne anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for afsluttede indkomstår

med henblik på at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab

på de pågældende aktier i alle årene.

For uafsluttede indkomstår vil selskabet skulle opgøre gevinst og tab på de pågæl-

dende aktier, som fortsat er i behold, efter realisationsprincippet til og med den 6.

juni 2026. Med udløb af 7-års perioden pr. den 7. juni 2026 vil der dermed, hvor

Side 10 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske beskat-

ning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås ved forslaget til

§ 9, stk. 7, 3. pkt.,

at der for aktier, der er optaget til

handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, kan træf-

fes valg om beskatning efter realisationsprincippet i forbindelse med, at selskabet

indgiver oplysninger efter skattekontrollovens § 2. Formålet hermed er at sikre, at

selskabet ikke i disse tilfælde skal træffe valget, før selskabet skal indgive de al-

mindelige indkomstoplysninger for det pågældende indkomstår.

Hvis et selskab, der anmoder om genoptagelse efter bestemmelserne i forslaget til

§ 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., i den periode, som genoptagelsen omfatter, er indgået i en

sambeskatning, vil de ændringer af skatteansættelsen for den skattepligtige, der fo-

retages som følge af genoptagelsen, kunne have konsekvenser for skatteansættel-

serne for de sambeskattede selskaber, idet disse selskabers skatteansættelser efter

skatteforvaltningslovens almindelige regler vil kunne genoptages med henblik på

at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den æn-

dring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige, jf. herved skatteforvaltnings-

lovens § 27, stk. 1, nr. 2, om ændringer uden for den ordinære ansættelsesfrist.

Det foreslås i forslaget til

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

at en anmodning om genoptagelse ef-

ter stk. 7 anses for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen

for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskattet i den peri-

ode, som anmodningen vedrører, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan fo-

retages de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en di-

rekte følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige, der er foreta-

get som følge af genoptagelsen efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgivelsen af en genoptagelsesan-

modning efter stk. 7 samtidig vil skulle anses for en genoptagelsesanmodning for

eventuelle sambeskattede selskaber. Der vil således samtidig med ændringen af

den skattepligtiges skatteansættelser blive taget stilling til, hvilke eventuelle ansæt-

telsesændringer der som en direkte følge af ændringerne af den skattepligtiges

skatteansættelser skal foretages for de øvrige selskaber, der er indgået i sambeskat-

ningen i den relevante periode.

Genoptagelse efter bestemmelsen vil skulle ske for selskaber, der er indgået i sam-

beskatningen i den relevante periode, også selv om de ikke længere er sambeskat-

tet med den skattepligtige.

Genoptagelsen vil kunne indebære, at der for et indkomstår opstår et skattekrav

herunder mod et selskab, der ikke længere indgår i sambeskatningen, f.eks. fordi

det er udgået af sambeskatningskredsen som følge af et salg af selskabet.

Side 11 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis beskatningen efter lagerprincippet har

medført, at den skattepligtige i et indkomstår har haft et underskud, som er udnyt-

tet af et andet selskab i sambeskatningen. Hvis anvendelsen af realisationsprincip-

pet medfører, at underskuddet formindskes eller helt bortfalder, vil skatteansættel-

sen for det sambeskattede selskab, der har udnyttet underskuddet, kunne genopta-

ges med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte

følge af den ændring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige. Dette vil

gælde, også selv om selskaberne ikke længere er sambeskattede.

I det nævnte eksempel vil denne ændring medføre, at der sker en forhøjelse af det

(tidligere) sambeskattede selskabs indkomst i det indkomstår, hvor det har udnyttet

det underskud hos den skattepligtige, der som følge af genoptagelsen efter forsla-

get til bestemmelsen i § 9, stk. 7, helt eller delvist bortfalder.

Det foreslås i forslaget til

§ 9, stk. 8, 2. pkt.,

at forpligtelsen til at betale et eventu-

elt skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansættelse for et ind-

komstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., påhviler

den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en anmodning om genoptagelse efter

den særlige overgangsregel i § 9, stk. 7, ikke vil kunne medføre, at der for et ind-

komstår kan rettes et skattekrav mod sambeskattede selskaber, hvis skatteansættel-

ser genoptages efter forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., idet den skattepligtige, der har

anmodet om genoptagelse, i stedet vil skulle betale et sådant skattekrav. Ved skat-

tekravet skal forstås kravet på indkomstskat samt tillæg og renter som følge af den

ændrede skatteansættelse.

Skulle det forekomme, at skattekravet opstår som følge af en ændring af skattean-

sættelsen for et selskab, der f.eks. som følge af et salg ikke længere indgår i sam-

beskatningen, sikrer den foreslåede bestemmelse, at der ikke mod et sådant »uden-

forstående« selskab kan rettes et skattekrav, som selskabet og dets ejere er uden

indflydelse på, og som køberen efter den indgåede købsaftale muligvis ikke vil

kunne opnå dækning for hos sælgeren.

Det bemærkes, at den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse, i et til-

fælde, hvor selskabets underskud er blevet udnyttet af et andet selskab i en natio-

nal sambeskatning, efter selskabsskattelovens § 31, stk. 8, har krav på at modtage

en betaling svarende til skatteværdien af underskuddet. Da selskabet således har

modtaget en betaling svarende til skatteværdien af (den del af) underskuddet, der

er udnyttet af det sambeskattede selskab, vil forpligtelsen til at betale det skatte-

krav, der opstår ved ændringen af skatteansættelsen for det sambeskattede selskab,

der har udnyttet underskuddet, således reelt blot udligne den tidligere modtagne

betaling.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Side 12 af 13

L 28 - 2024-25 - Bilag 40: Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

Ændringsforslag nr. 12 og 14 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et

samlet mindreprovenu på ca. 140 mio. kr. (2025-niveau). Heraf vedrører ca. 100

mio. kr. udbetalinger af det nedsatte skattebeløb. 40 mio. kr. vedrører beregnede

renter af det nedsatte skattebeløb efter de almindelige regler.

Skatteministeriet har ikke detaljerede oplysninger om, hvilke selskaber der havde

danske og udenlandske porteføljeaktier før og efter disse blev børsnoterede. Det er

beregningsteknisk lagt til grund, at en begrænset andel af den samlede skønnede

beholdningsværdi af nynoterede danske og udenlandske porteføljeaktier ejes af

selskabsaktionærer, som også ejede porteføljeaktier i selskabet mindst 30 dage før

børsnoteringen.

Ved virkning i 2025 vil det samlede mindreprovenu på 140 mio. kr. (2025-niveau)

efter tilbageløb og adfærd skulle finansieres i 2025.

Ændringsforslag nr. 10 og nr. 13, der vedrører udskydelse af den foreslåede forhø-

jelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst fra 2025 til 2026,

vurderes at tilvejebringe finansiering på 170 mio. kr. (2025-niveau), efter tilbage-

løb og adfærd, i 2025.

Ændringsforslaget vurderes således at tilvejebringe finansiering af udgifterne for-

bundet med at give den foreslåede mulighed for at vælge realisationsbeskatning

med tilbagevirkende kraft.

Fsva. ændringsforslagets initiativ vedrørende realisationsbeskatning vurderes initi-

ativet isoleret set med usikkerhed at medføre administrative omkostninger for

Skattestyrelsen svarende til samlet 30,0 mio. kr. (ca. 38 årsværk) til behandling af

genoptagelsessager. Dertil kan der være omkostninger forbundet med opkrævning,

som for nuværende ikke er vurderet. Varetagelse af opgaven kræver ompriorite-

ring af ressourcer i Skattestyrelsen, som vil have konsekvenser for de væsentlige

områder, hvor ressourcerne skal tages fra. Givet opgavens omfang og kompleksitet

vil opgaven strække sig over en årrække. Både tidshorisont og omfang skal afkla-

res nærmere.

Fsva. ændringsforslagets initiativ vedrørende forhøjelse af progressionsgrænsen

for aktieindkomst vurderes initiativet isoleret set at medføre administrative om-

kostninger svarende til 0,6 mio. kr. i 2025 til vejledning i Skattestyrelsen og 0,2

mio. kr. til systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2025-2030.

Side 13 af 13