Jeg deler andre ordføreres synspunkt om, at det her er et kompliceret lovforslag, at det er nogle komplicerede regler for beskatning af de erhvervsdrivende fonde og deres uddelinger. Jeg synes ikke, det er godt, at vi kun har haft omkring en uge eller 10 dage til at forholde os til forslaget, siden det blev fremsat. Specielt på de her tunge økonomiske områder har jeg altså en appel til regeringen om at give os lidt bedre tid til at bore os ned i de her ting og til måske også at kunne få drøftet det med nogle af de interessenter, der kunne være omkring det. Så det er bare en appel. Derfor vil jeg ikke i dag konkludere endeligt på Enhedslistens stillingtagen. Det vil vi gøre i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvor vi vil stille en række forslag.
Som jeg forstår forslaget, er der tale om to opstramninger og to lempelser. De to opstramninger er jo foranlediget af det, som andre ordførere har talt om, altså de her – jeg tror, vi skal tale dansk her fra talerstolen – tidlige advarsler, som altså er et system i skattevæsenet, hvor man registrerer det, hvis man kan se, at der kan være områder, hvor nogle kan unddrage sig skat. Vi skal nødig ende i en ny udbytteskandale.
Den første handler altså om, at der er for store muligheder i dag – det er jo noget, som jeg ved faktisk har været drøftet igennem en del år – for, at de her fonde, om man så må sige, kan hensætte til uddelinger og dermed slippe for at blive beskattet af deres indtægter, men så uddeler meget, meget lidt. Det er jo ikke så godt, for vi giver jo nogle særlige skattefordele til de her fonde, netop fordi de uddeler. Det er jo en ret særlig ting i Danmark faktisk, at mange af vores store virksomheder er ejet af fonde, altså ikke af egentlige kapitalejere. Man plejer jo at sige det der med, at der er nogen, der skal have hånden på kogepladen, for at man rigtigt kan drive effektive virksomheder, men det er der jo faktisk ikke rigtig nogen der har i vores fondsejede virksomheder. Det er jo en bestyrelse, som egentlig ikke selv har noget i klemme. Nogle af dem har et delt ejerskab, hvor de også er på børsen. Men lad det ligge, det var en lille omvej.
Det korte af det lange er, at fondene har en række skattefordele, og det har de, fordi de deler ud. Vi kender de store eksempler, bl.a. Operahuset. Vi skal selvfølgelig huske, at de her uddelinger er delvis skattefinansierede. Det er jo skattefradrag, der betaler for en betydelig del af det, så når vi siger tak til Mærsk Mc-Kinney Møller for byggeriet af Operaen, skal vi huske, at resten af danskerne selv har betalt en god del af det gennem de her skattefordele. Den opstramning synes vi ser fornuftig ud, og det gælder sådan set også den anden, der handler om, at man, hvis man fusionerer to fonde, så ikke skal kunne slippe for at uddele i forhold til de hensættelser, der er gjort før fusionen i den ene fond. Så de to elementer er vi umiddelbart positive over for.
Af en eller anden grund – jeg ved ikke, om det sådan er for at dele sol og vind lige – har man så også et par lempelser med. Jeg ved ikke, om det er et tilfælde, eller om man sådan tænker: Nu tager vi lidt og giver lidt. Det håber jeg ikke, fordi det ville jo være usagligt. Men der ligger to lempelser, som er meget, meget komplicerede, og dem vil jeg gerne grave mig lidt ned i. Det handler om fondenes uddelingsforpligtelser ved anvendelse af realisationsprincippet. Som jeg forstår det, betyder det, at man ikke længere skal lagerbeskattes af kursgevinster fra datterselskaberne, altså hvis man som fond har et datterselskab med nogle kursgevinster, skal man i stedet for gå over til realisationsprincippet. Der står, at man regner med, at provenukonsekvenserne er meget små, og det håber jeg virkelig at man har styr på, for de her fonde er jo enormt store.
Så kan jeg også forstå, at Skatteministeriet skulle have oplyst, at det er efter dialog med en specifik virksomhed, at man har lavet det her lovforslag. Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om, for det er jo lidt særligt, hvis vi fører politik af hensyn til én virksomhed. Jeg ved, at der selvfølgelig er virksomheder, som er store og vigtige for dansk økonomi, men det skal jo ikke være sådan, at de kan lave politiske bestillinger. Så det kommer vi til at bore lidt ned i.
Den anden lempelse er jo så det her, som bl.a. handler om, at renter og kursgevinster for datterselskaber i visse tilfælde skal være skattefri. Det skulle være i forlængelse af en afgørelse i Skatterådet, som ligesom skulle have konkluderet, at i det her tilfælde har man nogle regler, som ikke virker efter det, der egentlig er lovens hensigt, og det lyder jo sådan set fornuftigt nok.
Vi vil stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen for at få udboret nogle af de her ting, og så vil vi tage stilling på den baggrund. Tak for ordet.