Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 34 Bilag 6
Offentligt
2950528_0001.png
Til lovforslag nr.
L 34
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 00. december 2024
3. udkast
Ændringsforslag fra udlændinge- og integrationsminister
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om
social service og barnets lov
(Ændringer af regler på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget, herun-
der om deling af lovforslaget. Danmarksdemokraternes, Det
Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3, herunder om
deling af lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministe-
ren har stillet ændringsforslag nr. 4.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget har gennemgået
lovforslaget og finder anledning til at kommentere på de
forslag og problemstillinger, der rejses i lovforslaget. DF an-
erkender behovet for justeringer i udlændingelovgivningen,
men vi er samtidig nødt til at tage højde for de konsekven-
ser, som forslaget kan medføre for både vores udlændinge-
politik og velfærdssamfund.
Udvidelse af privat indkvartering for mindreårige udlæn-
dinge
Vi ser med bekymring på regeringens forslag om at ud-
vide mulighederne for privat indkvartering af mindreårige
udlændinge hos nærtboende familiemedlemmer. Selvom in-
tentionen om at skabe trygge rammer for børn kan forstås,
åbner denne ordning for en række risici:
- Der er en reel risiko for, at flere udlændinge vil for-
søge at bringe børn til Danmark med henblik på at opnå
opholdstilladelse gennem familiesammenføring. Dette kan
skabe en farlig præcedens og gøre Danmark mere attraktivt
for misbrug af asylsystemet.
- Når først et barn er indkvarteret hos familiemedlemmer,
kan det føre til en situation, hvor flere familiemedlemmer
søger at følge efter, og incitamentet til at forlade Danmark
mindskes markant.
Dansk Folkeparti mener, at det er afgørende at værne om
en stram udlændingepolitik, der forhindrer sådanne utilsigte-
de konsekvenser.
Udvidelse af sociale indsatser for uledsagede mindreårige
uden lovligt ophold
Regeringen foreslår at udvide de sociale indsatser for
uledsagede mindreårige, der opholder sig i landet uden lov-
ligt grundlag. Dette forslag finder DF stærkt problematisk af
flere årsager:
- At tildele yderligere ressourcer til en gruppe, der ophol-
der sig ulovligt i Danmark, belaster vores velfærdssystem
unødigt og sender et forkert signal.
- DF forstår, at mindreårige kan være i en sårbar situ-
ation, men deres ophold i Danmark har intet juridisk fun-
dament. At udvide sociale tilbud til denne gruppe undermi-
nerer dansk lovgivning og strammer yderligere presset på
velfærdssystemet.
DokumentId
Journalnummer
L 34 - 2024-25 - Bilag 6: 3. udkast til betænkning
2950528_0002.png
2
Dansk Folkeparti fastholder, at velfærdsressourcerne skal
forbeholdes de borgere, der har lovligt ophold i Danmark,
og som bidrager til vores samfund.
Forslag om ligedeling af forsørgertillæg
Regeringens forslag om ligedeling af forsørgertillægget
rejser spørgsmålet om, hvorfor udlændinge, der opholder
sig i Danmark på midlertidigt grundlag, overhovedet skal
modtage denne ydelse. Forsørgertillæg bør ikke udbetales til
personer, der ikke kan forsørge sig selv, eller som opholder
sig her midlertidigt. Danmark står over for et betydeligt pres
på velfærdssystemet, og det er afgørende, at ydelser som
forsørgertillæg forbeholdes danske borgere og udlændinge,
der har opnået permanent ophold og bidrager til samfun-
det. Dansk Folkeparti mener, at en stram og konsekvent linje
på dette område er nødvendig for at beskytte vores velfærds-
system og sikre, at skatteydernes penge bruges ansvarligt.
Overordnede konsekvenser af lovforslaget
Dansk Folkeparti vurderer, at de samlede ændringer i
lovforslaget risikerer at underminere Danmarks stramme ud-
lændingepolitik og belaste vores velfærdssamfund yderlige-
re. Lovforslaget åbner for flere veje til misbrug af asyl-
og opholdssystemet og sender et signal om, at Danmark er
villig til at udvide ydelser og rettigheder til grupper uden
lovligt ophold.
Dansk Folkeparti står fast på, at Danmarks interesser
altid skal sættes først. Vi kan derfor ikke støtte lovforslageti
sin nuværende form. Vi opfordrer regeringen til at genover-
veje forslaget med henblik på at sikre en politik, der sætter
klare grænser og beskytter vores velfærdssamfund.
Dansk Folkeparti anbefaler derfor at stemme imod lov-
forslaget.
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DD, KF og LA), tiltrådt af <>:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Udvi-
delse af lempelig adgang for privat indkvartering for min-
dreårige udlændinge, der opholder sig i indkvarteringssyste-
met)« omfattende § 1, nr. 3, § 5, stk. 1, og § 6.
B.
»Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om
socialtilsyn, lov om social service og barnets lov (Ændringer
af regler på udlændingeområdet på området for ydelser og
sociale indsatser m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-2, og nr. 4-19,
og §§ 2-6.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 5
2)
I
stk. 1
udgår », jf. dog stk. 2«.
[Konsekvensændring]
Til § 6
3)
I
§ 6
udgår »§ 1«.
[Konsekvensændring]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af <>:
c
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
4)
Efter nr. 6 indsættes:
»01.
I
§ 56 a, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»En udlænding under 18 år, der er samlevende eller har
indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed
eller andet ægteskabslignende forhold, og som vurderes at
være ledsaget af sin voksne partner, får udpeget en repræ-
sentant til varetagelse af sine interesser.«
02.
I
§ 56 a, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.««
[Udpegning af personlig repræsentant og konsekvensæn-
dring som følge heraf]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles op i to lovforslag (A og
B).
Ændringsforslaget vil indebære, at lovforslaget deles i to
separate lovforslag og dermed udskilles til to selvstændige
lovforslag.
Det foreslås, at elementet fra lovforslaget, der omhandler
udvidelse af lempelig adgang for privat indkvartering for
mindreårige udlændinge, der opholder sig i indkvarterings-
systemet, udskilles til lovforslaget under A.
Efter en opdeling af lovforslaget som foreslået vil det
under A nævnte lovforslag have titlen »Forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Udvidelse af lempelig adgang
for privat indkvartering for mindreårige udlændinge, der op-
holder sig i indkvarteringssystemet)« og omfatte § 1, nr. 3, §
5, stk. 1, og § 6.
Det foreslås, at de øvrige elementer fra lovforslaget,
der omhandler ligedeling af forsørgertillæg, udvidelse af
fradragsadgangen for oppebåret indkomst, klager over Ud-
lændingestyrelsens modenhedsvurdering, ophøret af hvervet
som repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge,
revidering af reglerne om iværksættelse af sociale indsatser
for mindreårige udlændinge og unge udlændinge i alderen
18 til 22 år samt udvidelse af socialtilsynets kompetence
L 34 - 2024-25 - Bilag 6: 3. udkast til betænkning
2950528_0003.png
3
til at føre tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med
ekstern indkvartering, udskilles til lovforslaget under B.
Efter en opdeling af lovforslaget som foreslået vil det
under B nævnte lovforslag have titlen »Forslag til lov om
ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om
social service og barnets lov (Ændringer af regler på udlæn-
dingeområdet på området for ydelser og sociale indsatser
m.v.)« og omfatte § 1, nr. 1-2, og nr. 4-19, og §§ 2-6.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af æn-
dringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af æn-
dringsforslag nr. 1.
Til nr. 4
Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 1, 1. pkt., får en uled-
saget udlænding under 18 år, der opholder sig her i landet,
medmindre ganske særlige grunde taler derimod, udpeget en
repræsentant til varetagelse af sine interesser.
Den personlig repræsentant kan træffe de samme beslut-
ninger som en forældremyndighedsindehaver og skal vareta-
ge den mindreåriges interesser, yde støtte og vejlede den
mindreårige.
Det foreslås efter § 56, stk. 1, 1. pkt., at indsætte et
nyt punktum, hvorefter en udlænding under 18 år, der er
samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs vielse uden
borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold,
og som vurderes at være ledsaget af sin voksne partner, får
udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser.
Med den foreslåede ordning vil der således i alle tilfælde,
hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at en mindreårig
udlænding, der er samlevende eller har indgået ægteskab, re-
ligiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabs-
lignende forhold, skal anses som ledsaget af den mindreå-
riges voksne partner, skulle udpeges en personlig repræsen-
tant for den mindreårige til varetagelse af den mindreåriges
interesser.
Den voksne partner vil efter forslaget ikke kunne udpe-
ges som personlig repræsentant for den mindreårige.
Religiøs vielse uden borgerlig gyldighed skal forstås som
en indstiftelse af et ægteskabslignende forhold under tilste-
deværelse af en religiøs autoritet. Det er ikke en forudsæt-
ning, at der er underskrevet en form for ægteskabskontrakt.
Andet ægteskabslignende forhold skal forstås som en
forbindelse mellem to mennesker, der indgås i henhold til
regler, der gælder i en bestemt gruppe, og som indebærer, at
parterne af denne gruppe vil blive anset for ægtefæller med
tilhørende rettigheder og pligter over for hinanden. Reglerne
kan både være skrevne og uskrevne.
En voksen partner skal forstås som en udlænding, der er
samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs vielse uden
borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold
med den pågældende udlænding under 18 år.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 56 a, stk. 1,
3. pkt., i § 56 a, stk. 2, 4. pkt., ændres til en henvisning til §
56, stk. 1, 4. pkt. Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af den foreslåede tilføjelse af et 2. pkt. i § 56 a, stk. 1.«
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 og var
til 1. behandling den 24. oktober 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 9. juli 2024 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm
del – bilag 130, folketingsåret 2023-24. Den 3. oktober 2024
sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvare-
ne og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <5> bilag på lovfor-
slaget.
[Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <> skriftli-
ge henvendelser om lovforslaget. ]
[Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <> deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget. ]
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <11> spørgs-
mål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig
besvarelse[, som ministeren har besvaret. ]
Thomas Skriver Jensen (S) Bjørn Brandenborg (S) Frederik Vad (S) Louise Mehnke (S) Gunvor Wibroe (S) Malte Larsen (S)
Anders Kronborg (S)
fmd.
Thomas Jensen (S) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Erling Bonnesen (V)
Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Peter Skaarup (DD)
Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF)
L 34 - 2024-25 - Bilag 6: 3. udkast til betænkning
2950528_0004.png
4
Kim Edberg Andersen (DD) Mikkel Bjørn (DF)
nfmd.
Karsten Hønge (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Mads Olsen (SF)
Søren Søndergaard (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
24
15
15
15
13
10
9
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
5
1
1
1
1
6