Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 01.10.2024).

Forhandlingen er nu åbnet. Første ordfører er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Dette lovforslag handler om beskyttelse af mobile lønmodtagernes rettigheder på indre vandveje, og det kan jo godt være, at man lige skal tænke sig lidt om, før man helt kan forstå, hvad det betyder. Der er tale om en implementering af et EU-direktiv. Vi har faktisk ingen indre vandveje i Danmark, altså ingen floder eller søer, der er så store, at der er tale om besejling sådan i professionel sammenhæng.

Men hvorfor skal vi så implementere et direktiv, hvis det ingen betydning har for os? Jo, årsagen er, at der er danskejede skibe, som besejler indre vandveje i den øvrige del af EU, og der skal vi sikre gode arbejdsforhold for de ansatte. Lovforslaget sætter barren for minimumsrettigheder for disse ansatte. Er man ansat på et skib, hvor der allerede er en overenskomst, som giver bedre vilkår og rettigheder, så er det den, der gælder, så lang tid der sikres de samme rettigheder.

Lovforslaget skal sætte grænser for, hvor lang arbejdsdagen kan være, beskytte sæsonarbejdere, regulere hviletider og pauser, ligesom der skal tages særlige hensyn til unge arbejdere, det skal sætte rammen for, hvad der skal ske i nødsituationer, og også sikre helbredsundersøgelser af de ansatte om bord på fartøjer, der besejler f.eks. kanaler, floder og søer i EU.

I Socialdemokratiet bakker vi altid op om gode arbejdsvilkår og rettigheder, også til søs, og vi støtter lovforslaget, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også. Tak.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, har en kort bemærkning.

Det er mere et spørgsmål, men tak for muligheden.

Kan ordføreren ikke undre sig over, at vi som et land uden indre vandveje skal vedtage det her? Det blev jo reflekteret lidt over det i talen. Jeg synes bare, det er dybt bizart, at vi bruger Folketingets tid på at vedtage noget, som ministeriet ifølge bemærkningerne til forslaget siger at der formentlig ikke er nogen som helst afledte konsekvenser af. Altså, man kunne ikke finde en eneste sag, hvor det her ville have betydning. Er det ikke mærkeligt, at vi, bare fordi EU siger noget, sætter alt det her i gang?

Ordføreren.

Vi kan jo sagtens have et danskejet skib, som sejler på Donau, på Kielerkanalen eller på en af de større søer, hvor der er professionel sejlads, og vi kan også have danskere ansat på skibe, der er ikke bare er danskejede, men som kan være ejet af andre, hvor vi skal sikre at de har ordentlige arbejdsvilkår, og det er faktisk det, som det handler om.

Hr. Peter Kofod.

Er det egentlig ikke utroligt, at det ikke er lykkedes ministeriet at finde eneste sag – det er jo ikke mig, der siger det, det er ministeriet – at lægge på bordet, som det her skulle have en effekt på? Er det ikke mærkeligt?

Ordføreren.

Det her er jo en lillebitte sag, det har ordføreren da selvfølgelig ret i, men man skal jo ikke underkende, at der kan være danske arbejdstagere, som er ansat på skibe, hvor man ikke får en ordentlig behandling, og det her er minimumsgrænser for, hvad der skal gælde for dem, der er ansat på skibe.

Tak til Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for det. Som den tidligere ordfører var inde på, er det jo nok kommet lidt bag på Danmark, at vi skulle indføre lovgivning om indre vandveje, da vi ikke har indre vandveje i Danmark. Men det er, fordi det ikke kun handler om de danske indre vandveje, som vi ikke har. Det handler også om danske skibe, der sejler på indre vandveje, og danskere, der arbejder på de skibe, og det er ofte, de sejler på indre vandveje i de andre europæiske lande. Det er der i øjeblikket ikke nogen der gør, og derfor forstår jeg også godt frustrationen, og at man siger: Hvorfor skal vi så lovgive om det? Men det skal vi, fordi det kan være, at der kommer det. Det kan være, at der kommer skibe, og så skal der ikke ligge den hindring, at vi ikke har styr på vores lovgivning.

Derfor er det her en måde at sikre os, at vi lever op til de krav, der er, og at danske skibe også kan byde ind med at sejle på de indre vandveje. Og hvem ved? Det kan jo være, at vi engang får nogle indre vandveje. Det kan man aldrig vide. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Også denne sag har jeg lovet at tage. L 4 er jo ligesom de foregående lovforslag en implementering af EU-lovgivning. Forslaget skal beskytte mobile arbejdstageres rettigheder på indre vandveje. Som det også er nævnt tidligere, har vi ikke indre vandveje i Danmark i form af store floder som Rhinen eller Donau, hvor man transporterer gods eller passagerer. Men med lovforslaget skal direktivet om rettighederne på indre vandveje alligevel implementeres. Det mener vi faktisk er et udtryk for mangel på sund fornuft fra EU's side.

Som det også er blevet fremhævet, erkender Erhvervsministeriet, at der ikke findes et eneste eksempel på, at der har været behov for denne lovgivning. Så sagt på en anden måde er der tale om ren pseudolovgivning, og har vi ærlig talt ikke bedre ting at lovgive om end noget, som aldrig bliver relevant? Jeg synes ærlig talt, det er ret fjollet, og vi kommer til at stille nogle flere spørgsmål om det under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Først en kommentar til Danmarksdemokraternes ordfører: Hvis man synes, noget er spild af tid og noget være bureaukrati, skal man måske ikke tilføje til det med en masse udvalgsspørgsmål. Men det står jo alle frit for.

Man kan selvfølgelig mene, at det her ikke giver mening, når Danmark ikke har indre vandveje, som det gælder for. Men som det jo tydeligt står sort på hvidt og også blev bemærket af Venstres ordfører, kan der jo sagtens være danskejede skibe, der sejler under fremmede flag på indre vandveje i Europa, hvor det her gælder. I virkeligheden er det måske ikke så skidt rent faktisk at tale om lønmodtagernes arbejdsvilkår om bord på sådan nogle skibe. I Danmark har vi en DIS-ordning andet, som gør, at f.eks. sømændene på containerskibe og andet har nogle helt, helt særlige vilkår i forhold til andre og arbejdsgiverne har nogle helt, helt særlige vilkår, der kun gælder for dem. Det kunne man jo godt have en diskussion om. Det vil jeg gemme til en anden gang.

Jeg synes, at det her er en formsag, der gør, at vi i Danmark selvfølgelig skal leve op til de samme regler om lønmodtagernes arbejdsvilkår arbejdstid osv. Derfor vil jeg bare sige, at det støtter vi, og vi har ikke yderligere spørgsmål til det, men håber, at vi kan komme til at diskutere de andre, der arbejder på danske skibe. Det er måske lidt mere presserende i forhold til de arbejdsvilkår, som sømænd på danskejede skibe lever under. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Vi har ikke et problem – så lad os lave en lov for at sikre, at vi kan løse det problem, vi ikke har! Altså, man tror jo, det er løgn, men det er det ikke. Det er i virkeligheden det, vi står og lovbehandler i dag. Og én ting er, at vi skal implementere regler om indre vandveje i Danmark, selv om vi ikke har indre vandveje i Danmark. Sådan er det jo at være en del af et større kollektiv. Men det forhold, at Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse til Danmark om manglende implementering af reglerne, er jo lige til at falde ned af stolen over. Har EU-bureaukraterne ikke noget fornuftigt at tage sig til? kan man tænke.

Hvis man nu skal vogte nidkært over, om de fælles spilleregler overholdes, så synes jeg, det ville være passende, at Kommissionen brugte nogle kræfter på, at f.eks. finanspagten overholdes. I finanspagten er der jo f.eks. regler om, at man ikke må vedtage finanslove med strukturelle underskud på over 0,5 pct. Det er, så vidt jeg husker, lykkedes Frankrig at overholde den regel i 4 ud af 26 finanslove siden 1998. Der er også en regel om, at det faktiske underskud skal holdes under 3 pct. Det har spanierne klaret i mindre end halvdelen af årene, der er gået siden 1998. Og i Italien er man i 2 år lykkedes med at overholde kravet om, at man maksimalt må have en gæld på 60 pct. af bnp – en regel, som man ikke vil kunne overholde i årtier med det nuværende gældsniveau.

Den manglende overholdelse af finanspagten har gigantisk grænseoverskridende betydning i modsætning til det, vi lovbehandler i dag. Den Europæiske Centralbank, som de facto også fører den danske pengepolitik, har ikke som førsteprioritet at bekæmpe inflationen, ej heller at sikre en gunstig beskæftigelsesudvikling. ECB's førsteprioritet er at understøtte et sydeuropæisk gældsorgie, så renterne på den italienske, spanske, franske og græske statsgæld kan holdes kunstigt lave, selv om alle de nævnte lande skylder væsentlig mere end 100 pct. af bnp.

Som reaktion på den meget voldsomme inflationskrise, vi havde i 2022, måtte ECB foretage gigantiske støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, før man kunne udføre den opgave, som man er sat i verden for, nemlig at hæve renterne, når inflationen er ude af kontrol. Det er en skør og helt uholdbar og uacceptabel situation.

Men det er dejligt, at Kommissionen har sit fokus stift rettet mod at sikre tilstrækkelig gode regler om indre vandveje i et land uden indre vandveje.

Forpligtende samarbejde forpligter også her: LA støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Det kunne jo være, vi skulle overveje at lave sådan en workshop herinde en dag, hvor vi kunne diskutere relevansen af EU-forslag, altså om de er relevante eller ej. Mange gange handler det jo også om, hvilken ideologi man har i partierne. Alt andet lige er det her ikke et af dem af stor relevans , må jeg nok indrømme over for hr. Peter Kofod.

Men selv om Danmark ikke har indre vandveje, er det jo alt andet lige vigtigt, at reglerne så kan anvendes, når danskejede fartøjer opererer i andre EU-lande, netop for at sikre de danske arbejdstagere.

Når det så er sagt, glæder det mig også, at det her lovforslag ikke kommer til at medføre betydelige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Så jeg synes egentlig, at det er en velovervejet og ansvarlig tilgang til et vigtigt emne. Tak for ordet.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Måske ordføreren kunne gøre mig klogere på, om det, når det her forslag ikke vil medføre nogen økonomiske konsekvenser, kunne være, fordi den her lov, som et stort flertal i Folketinget er ved at indføre om et øjeblik, overhovedet ikke vil blive brugt, altså at vi sidder og vedtager død lovgivning, som overhovedet ikke bliver brugt, når det er sådan, at det ikke vil medføre ressourcetræk.

Ordføreren.

Det kan sagtens være tilfældet.

Hr. Peter Kofod.

Hvorfor vil Moderaterne vedtage en lov, som vi ikke kommer til at bruge? Det er da bare unødigt bureaukrati. Det er da endnu mere af de regler og love, som danskerne er ved at drukne i, som vi er ved at få nok af, som der sidder vinkelskrivere nede i EU-systemet og laver, og som regeringen er for venlig og for flink i forhold til og overfor bureaukraterne føler sig forpligtet til at fremsætte i Folketinget. Hvorfor vil I dog blive ved med at hælde det i hovedet på danskerne?

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, kunne netop det, som hr. Peter Kofod spørger om nu, jo egentlig være substans for en god dialog og diskussion her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Danmark er et yndigt land, men vi har trods alt hverken floder, kanaler eller større søer, vel at mærke søer i en størrelse, der bruges til international erhvervsmæssig transport. Sagen her handler om implementeringen af et EU-direktiv om arbejdstid for mobile arbejdstagere på indre vandveje, manglende implementering vel at mærke. Forslaget har jo allerede her givet anledning til lidt overvejelser, for det er jo et hypotetisk forslag, som vi måske aldrig nogen sinde får brug for, og i en tid, hvor alle taler om bøvl og byrder, og hvor alle ønsker at sænke det administrative pres på både det private erhvervsliv og den offentlige sektor, kan det godt virke lidt underligt at stemme det igennem.

Det eneste høringssvar, der er kommet, kommer fra Danske Advokater, og de påpeger dels en opstramning af definitionen for tilstrækkelig hvileperiode, dels et standardiseret syn på arbejds- og hvileperioder i forhold til andre brancher. Jeg er godt klar over, at erhvervsministeren har arbejdet på en udbygning af definitionen af tilstrækkelig hvileperiode, og at erhvervsministeren mener, at opbevaring af optegnelser over arbejdstid og hvileperioder fra 1 år til 5 år vil være overimplementering.

Vi har altså en sag, hvor vi har et fremtidigt eventuelt tilfælde og danske regler efter aftale mellem en arbejdsgiver og lønmodtager kan finde anvendelse på danskejede fartøjer under udenlandsk flag, der måtte sejle på indre vandveje i andre EU-lande, selv om, som Erhvervsministeriet også fortæller, der konkret ikke er kendskab til tilfælde, i hvert fald historisk. Men på grund af muligheden for at sikre det fremtidige tilfælde, vil Konservative støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil lige ridse op, hvad det her lovforslag er et produkt af. Det er et produkt af, at EU vil gennemføre et eller andet direktiv om indre vandveje. Danmark gør så ikke noget ved det, fordi vi ikke har nogen indre vandveje, som lever op til de kriterier, som EU selv har sat, og så skriver Europa-Kommissionen til Danmark: Kære Danmark, nu må I se at gøre noget ved det, I skal gennemføre det her direktiv om indre vandveje, som I ikke har. Og så siger regeringen: Jamen vi har ikke nogen indre vandveje, men vi fremsætter alligevel et lovforslag, som Folketinget skal diskutere, og som et meget bredt flertal i Folketinget kommer til at lægge stemmer til.

Jeg er nødt til at sige, at det ikke længere bare er Europa-Parlamentet, der er et Mickey Mouse-parlament; det er også Folketinget. For det, at et så stort flertal af mandater vil vedtage en lov, der slet ikke har nogen funktion eller finder anvendelse, er bare død lovgivning, er da for skørt. Det er da for skørt, at regeringen skal bruge tid, energi og kræfter på at fremsætte lovforslag, som ingen får glæde af, når der er alle mulige ting og sager, der venter, der står i kø, og som godt kunne fortjene opmærksomhed og diskussion i landets parlament, i landets Folketing. Det her er simpelt hen for urkomisk, nej, ikke komisk, det er tragisk.

Når regeringen så samtidig skriver – Moderaternes ordfører var så venlig at gøre opmærksom på det – at det her ikke kommer til at medføre ressourcetræk nogen steder, vil jeg sige: Nej, og det er der da en grund til. De her regler vil ikke blive brugt. Det er, som jeg forstår det af materialet, der er oversendt til partierne, ikke lykkedes Erhvervsministeriet at finde en eneste sag, hvor man kunne gøre de her regler gældende, hvis det var, de virkede den dag i dag. Det er da for langt ude. Altså, kære medlemmer af Folketinget, det er da ikke den her måde, vi skal bruge landets fineste talerstol på. Det er da ikke den her måde, vi skal bruge vores ressourcer på, altså ved at lave død lovgivning, der ikke får nogen effekt. Vi skal da lave lovgivning, der får effekt.

Jeg savner, at vi har en regering, der tør sige det samme, som Margaret Thatcher gjorde i England, når EU kommer med skøre forslag: No, no, no! Nej, nej, nej! Den her regering klapper hælene sammen og siger javel i stedet for at stille kritiske spørgsmål, og jeg er ked af, at Folketinget bare følger ukritisk efter.

Jeg skal meddele, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er rigtigt, at vi ikke har indre vandveje Danmark, men vi har danskere, der arbejder på fartøjer, som sejler på indre farvande i lande syd for os og nord for os. Mener ordføreren, at vi ikke skal sikre de medarbejdere ordentlige arbejdsforhold med arbejds- og hviletid som eksempler?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg bider mærke i, at man ikke har kunnet finde eksempler, hvor det ville give mening i forhold til de regler, som regeringen foreslår. Så jeg ser ikke rigtig den store efterspørgsel på de regler, som regeringen vil vedtage. Selv hvis jeg gjorde, ville jeg jo bemærke, at jeg ikke synes, at løn- og arbejdsvilkår skal være en sag, som Folketinget i den grad kommer til at diskutere, for jeg synes jo i høj grad, at det er noget, som arbejdsmarkedets parter skal forholde sig til; at det i høj grad er noget, fagbevægelsen skal forholde sig til; at det i høj grad er noget, som man skal diskutere ude på arbejdspladserne, så der sørges for, at vi har nogle ordentlige, gode vilkår for vores arbejdskraft. Og det vil jeg sige at arbejdsmarkedets parter er meget bedre til, end EU-systemet er.

Jeg er meget bekymret for den drejning, vi ser i de her år, i EU-systemet, hvor særlig Europa-Parlamentet, men også Europa-Kommissionen synes, at man gradvis skal bestemme mere over vores arbejdsmarkedspolitik, så man gradvis kommer til at presse den danske model. Det ville jeg synes var utrolig ærgerligt. Jeg er meget bekymret over det, og jeg håber, Socialdemokratiet deler min bekymring.

Ønskes der opfølgning? Fru Karin Gaardsted, værsgo.

Jeg synes altså, det er meget vigtigt, at vi lige understreger, at det, der er tale om her, er minimumsrettigheder for de eventuelle danskere, der er ansat på de fartøjer, der sejler på indre vandveje. Og selv om jeg på mange måder er enig med ordføreren i, at det selvfølgelig er noget, som arbejdsmarkedets parter normalt skal tage sig af, så tror jeg, det er meget vanskeligt for f.eks. en dansk fagforening eller en dansk organisation at samarbejde om det her med et udenlandsk rederi, for vi taler jo om overtrædelser, som kommer til at ske uden for Danmark. Det her er en sikring af danske medarbejdere. Så det vil jeg godt lige høre ordførerens bemærkning til.

Ordføreren.

Det, der er udfordringen ved, at EU skal begynde at give os minimumsrettigheder i arbejdsmarkedsspørgsmål, er bl.a., at det giver Domstolen en adkomst til at blande sig i noget, som vi i Danmark traditionelt har sagt er op til nogle andre myndigheder, altså at det ikke er noget, som politikere skal blande sig i, at det ikke er noget, EU skal blande sig i, men noget, hvor parterne i fællesskab har skabt nogle stærke, gode og robuste muligheder for danske lønmodtagere.

Det er traditioner, som Socialdemokratiet i den grad har været med til at spille en hovedrolle i er blevet til en god dansk tradition, en rodfæstet ting i Danmark. Og jeg er meget bekymret for, at man i Socialdemokratiet i de her år undervurderer den trussel, der er fra Bruxelles, og ikke tager den alvorligt nok.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

I Radikale Venstre synes vi, det er vigtigt, at vi rent faktisk sikrer de danskere, der er på arbejdsmarkedet, også dem, der ønsker at tage uden for Danmarks grænser og være i et andet EU-land og arbejde, og også dem, der i fremtiden skulle komme til at arbejde på indre farvande og på udenlandsk registrerede skibe. Dem synes vi også vi skal passe ordentligt på, og derfor stemmer Radikale Venstre for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Tusind tak for den, kan man roligt sige, meget positive modtagelse af forslaget. Lovforslaget vil jo som sagt implementere et EU-direktiv, der beskytter mobile lønmodtageres rettigheder på indre vandveje. Det er jo rigtigt nok, som det har været fremme, at vi ikke har nogen indre vandveje i Danmark, men – og det er det interessante – det kan jo i princippet godt ske, at arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler, at danske regler skal gælde for en ansættelse om bord på et danskejet skib, som så sejler under et fremmed flag, men som sejler på indre vandveje i andre EU-lande. Der er danskejede skibe, der sejler på indre vandveje i EU, hvor danske regler gælder. Det er det, der er det centrale her, og det er det, jeg er lidt overrasket over at Dansk Folkeparti ikke er mere opmærksomme på. Nok om det. Derfor skal vi implementere direktivet, så vi er med til at sikre gode arbejdsforhold.

Lovforslaget fastsætter, som det også har været fremme, minimumsrettigheder, men hvis der allerede er en overenskomst, som giver bedre rettigheder, så gælder den selvfølgelig, så længe den sikrer de samme rettigheder. Lovforslaget minimumsimplementerer som sagt direktivet. Det fastsætter end 8-timers arbejdsdag som udgangspunkt, men giver mulighed for forlængelser. Lovforslaget indeholder også, som man kan se, beskyttelse af sæsonarbejdere, regulering af hvileperioder og pauser, særlige regler for ungarbejdere og rammer for nødsituationer og helbredsundersøgelser. Så vil arbejdsgiverne også blive forpligtet til at føre optegnelser over arbejdstid og hvileperioder.

Lovforslaget drejer sig ikke om, hvordan man så at sige sejler skibene, men drejer sig altså som sagt om at sikre gode arbejdsforhold. Det skal vi naturligvis være med til at sikre, også selv om vi i dag ikke kender til konkrete tilfælde, som kan være dækket af reglerne.

Regeringen foreslår så, at loven implementeres og administreres af Erhvervsministeriet, da arbejdet på indre vandveje foregår på fartøjer, ligesom arbejdet inden for søfart gør, og søfart er jo som bekendt ressortmæssigt placeret i Erhvervsministeriet. Kontrollen med overholdelse af loven vil blive udlagt til Søfartsstyrelsen, som allerede har erfaring med regulering og kontrol på søfartsområdet. Det er vigtigt, at danske regler understøtter gode arbejdsforhold, og det gør lovforslaget her, selv om vi som sagt ikke har nogen indre vandveje i Danmark, hvad der allerede har været debat om.

Regeringen har derfor meddelt Europa-Kommissionen, at Danmark vil implementere direktivet. Det er rigtigt, at vi har fået en åbningsskrivelse. Vi implementerer direktivet med det her lovforslag, og jeg ser frem til et godt samarbejde om lovforslaget i vores Erhvervsudvalg. Tak for ordet.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Ministeren siger det jo også lidt i sin tale, altså at der ikke rigtig har været problemer på det her område, og at man ikke har kendskab til nogle sager, måtte man forstå, hvor der var problemer. Er det ikke noget mærkeligt, at Folketinget vedtager et lovforslag på et området, hvor regeringen, der fremsætter lovforslaget, siger: Vi har egentlig ikke kendskab til, at der skulle være problemer, men nu vedtager vi så et lovforslag alligevel? Jeg kan ikke huske noget fortilfælde.

Ministeren.

Det tror jeg godt man kan finde. Det handler jo om forebyggelse. Det her handler om at give danske søfarende et bedre arbejdsmiljø. Det er det, jeg ikke helt forstår at Dansk Folkeparti har overset, og det synes jeg bare man skal notere sig, for der er et bredt flertal i Folketinget, som støtter forslaget og dermed er med til at styrke arbejdstagerforholdene og lønmodtagerforholdene for danske søfarende. Det synes jeg er ganske udmærket.

Det er jo rigtigt nok, at vi ikke har indre vandveje i Danmark, men som sagt ville danske søfarende på danskejede skibe, som uden for EU sejler under fremmede flag, i forhold til deres aftaleforhold kunne blive stillet over for situationer, hvor det her forslag så kan være med til at beskytte dem og forbedre deres rettigheder. Det synes vi er ganske udmærket, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget, og jeg er glad for, at der er et bredt flertal i Folketinget, som gør det samme.

Tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er nu sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvise til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.