Erhvervsudvalget 2024-25
L 4 Bilag 1
Offentligt
2913184_0001.png
Høringsnotat vedrørende udkast til lov om arbej ds-
tid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre
vandveje
30. september 2024
2024 - 10519
luchon
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at
implementere EU’s direktiv 2014/112 om
arbejdstid for mobile arbejdstagere på indre vandveje. Danmark har mod-
taget en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen om manglende imple-
menteringen af direktivet. Danmark har ikke indre vandveje, men skal im-
plementere direktivet, fordi danske regler efter aftale mellem arbejdsgiver
og lønmodtager kan finde anvendelse på danskejede fartøjer under uden-
landsk flag, der måtte sejle på indre vandveje i andre EU-lande. Der er ikke
pt. kendskab til konkrete tilfælde, hvor sådanne aftaler foreligger.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring den 1. juli 2024 med hø-
ringsfrist den 20. august 2023 til i alt 62 organisationer, foreninger m.v.
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar, hvor
der har været bemærkninger til lovforslaget: Danske Advokater.
Der er desuden modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening,
Småøernes Færgeselskaber, 3F-Sømændene, Danske Havne og Danske
Rederier, hvor der ikke har været bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkninger fra Danske Advokater:
Formuleringen i lovforslagets § 9, stk. 3, svarer til formuleringen i § 10,
stk. 3, i bekendtgørelse om søfarendes hviletid, hvilket også fremgår af de
specielle bemærkninger til § 9, stk. 3. Der mangler dog en beskrivelse af,
hvad der menes med ”tilstrækkelig hvileperiode”.
Da der er tale om ny lovbestemmelse, skal bemærkningerne til lovforslaget
give retningslinjer for og gerne eksempler på, hvad der skal forstås ved
”tilstrækkelig hvileperiode”, og ikke blot henvise til andre bestemmelser.
Danske Advokater opfordrer derfor til, at bemærkningerne til § 9, stk. 3,
udvides med en beskrivelse af, hvad der skal forstås ved ”tilstrækkelig hvi-
leperiode”.
Efter lovforslagets § 11, stk. 4, skal optegnelser over arbejds- og hvilepe-
rioder opbevares i mindst et år. Der er en tilsvarende bestemmelse i § 4 b,
stk. 3, i arbejdstidsloven, hvorefter oplysningerne skal opbevares i mindst
5 år. Danske Advokater opfordrer til, at forskellen i kravene bliver beskre-
vet nærmere.
Erhvervsministeriets overvejelser
For så vidt angår ”tilstrækkelig hvileperiode” er
lovforslagets specielle
bemærkninger til § 9, stk. 3, i lovforslaget blevet udbygget.
L 4 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
For så vidt angår opbevaring af optegnelser over arbejds- og hvileperio-
der foreskriver direktivet opbevaring i 1 år. En bestemmelse om 5 år vil
være en overimplementering, som vil kunne anses for at være byrdefuld for
arbejdsgiveren. Det indskrives i lovforslagets specielle bemærkninger til §
11, stk. 4, at 1 år svarer til det i direktivet fastsatte krav om længde.
2