Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 46 Bilag 1
Offentligt
2914975_0001.png
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel)
6. august 2024
Sagsnr.: 24/17142
Juridisk Kontor
MWJ
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Det generelle billede af høringssvarene
2.1.2. Behov for at følge den nye udbudsmodel tæt
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Skærpelse af mulighederne for udlægning af
udbudsgodkendelser
2.2.2. Reduktion af antal udbudsgodkendelser
2.2.3. Den administrative proces for udlægning
2.2.4. Fastsættelse af det forventede antal
udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet samt
tilbagekaldelse
2.2.5. Efteruddannelsesudvalgenes indflydelse
2.2.6. Bemærkninger, der falder uden for lovforslaget
2.2.6.1.Udbydere af danskundervisning til voksne
udlændinge og folkeoplysende voksenundervisning som
amu-udbydere
2.2.6.2. Dataetiske konsekvenser
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel) har i perioden fra
den 21. maj til den 19. juni 2024 (30 dage) været sendt i høring hos en
række myndigheder, organisationer m.v.
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0002.png
Udkastet til lovforslag blev den 21. maj 2024 endvidere sendt til Børne-
og Undervisningsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 21. maj 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft
bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspar
t
Høringssv
ar
modtaget
Bemærkni
nger
Ingen
bemærkninger
Ønsker
ikke at
afgive
høring
ssvar
Side 2/26
1. ADHD-
Foreningen
2.
Advokatsa
mfundet
3.
Akademiet
for de
Tekniske
Videnskabe
r
4.
Akademiker
ne
5.
Ankenævne
t for
Statens
Uddannelse
sstøtteordni
nger
6.
Arbejderbe
vægelsens
Erhvervsråd
X
X
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0003.png
7.
Arbejdsgive
rnes
Uddannelse
sbidrag
8.
Arbejdsmar
kedets
Tillægspens
ion
9. ASE
10.
Autismefor
eningen
11. Blik- og
Rørarbejder
forbundet
12. Business
Danmark
13. Børne-
og
Ungdomsp
ædagogern
es
Landsforbu
nd (BUPL)
14. Børne-
og
Ungdomsp
ædagogern
es
Landsforbu
nd (BUPL) –
Lederforeni
ng
15. Børne-
og
kulturcheff
oreningen
16.
Centralorga
nisationern
es
Fællesudval
g (CFU)
17. CEPOS
18. Cevea
19.
Danmarks
X
X
Side 3/26
X
X
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0004.png
Frie
Fagforenin
g
20.
Danmarks
Lærerforeni
ng
21.
Danmarks
Private
Skoler –
grundskoler
&
gymnasier
22.
Danmarks
Statistik
23.
Danmarks
Vejlederfor
ening
24. Dansk
Arbejdsgive
rforening
(DA)
25. Dansk
Blindesamf
und
26. Dansk
Center for
Undervisnin
gsmiljø
27. Dansk
El-Forbund
28. Dansk
Erhverv
29. Dansk
Flygtningeh
jælp
30. Dansk
Folkeoplysn
ings
Samråd
31. Dansk
Handicap
Forbund
32. Dansk
Industri (DI)
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0005.png
33. Dansk
IT
34. Dansk
Metal
35. Dansk
Skoleforeni
ng for
Sydslesvig
36. Dansk
Socialrådgi
verforening
37. Dansk
Ungdoms
Fællesråd
38. Danske
Advokater
39. Danske
A-kasser
40. Danske
Døves
Landsforbu
nd
41. Danske
Erhvervsaka
demier
42. Danske
Erhvervssko
ler og -
Gymnasier
–
Bestyrelser
ne
43. Danske
Erhvervssko
ler og -
Gymnasier
– Lederne
44. Danske
Forlag
45. Danske
Gymnasieel
evers
Sammenslu
tning
46. Danske
Gymnasier
47. Danske
Handicapor
X
X
Side 5/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0006.png
ganisatione
r
48. Danske
HF & VUC
49. Danske
HF og VUC
–
Bestyrelser
ne
50. Danske
Landbrugss
koler
51. Danske
Musik- og
Kulturskoler
52. Danske
Professions
højskoler
53. Danske
Regioner
54. Danske
Revisorer
55. Danske
Skoleelever
56. Danske
SOSU-
skoler
57. Danske
SOSU-
skoler –
Bestyrelser
ne
58. Danske
Undervisero
rganisation
ers Samråd
59. Danske
Universitete
r
3
60.
Dataetisk
Råd
61.
Datatilsynet
X
X
X
1
X
X
X
Side 6/26
X
X
X
2
X
X
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler har indsendt fælles høringssvar
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler har indsendt fælles høringssvar
3
Aalborg Universitet (nr. 162) har indsendt særskilt høringssvar.
1
2
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0007.png
62. De
Anbragtes
Vilkår
63. De
Danske
Sprogcentr
e
64. DEA
65. Den
uvildige
konsulentor
dning på
handicapo
mrådet
(DUKH)
66. Det
Centrale
Handicaprå
d
67. Det
Faglige Hus
68. Det
Kriminalpr
æventive
Råd
69. Det
Nationale
Integrations
råd
70.
Deutscher
Schul- und
Sprachverei
n für
Nordschles
wig
71. DJØF
72. DM
73.
Efterskolefo
reningen
74.
Erhvervssko
lernes
Elevorganis
ation
75.
Erhvervssko
lelederne
Side 7/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0008.png
76. EVA -
Danmarks
Evalueringsi
nstitut
77.
Fagbevæge
lsens
Hovedorga
nisation
(FH)
78. Fagligt
Fælles
Forbund
79. Fag og
Arbejde
(FOA)
80. FGU
Danmark
81. Finans
Danmark
82.
Finansforbu
ndet
83.
Finanstilsyn
et
84.
Folkehøjsko
lernes
Forening i
Danmark
85.
Foreningen
af katolske
skoler i
Danmark
86.
Foreningen
af Kristne
Friskoler
87.
Foreningen
af Ledere
ved
Danskudda
nnelser
88.
Foreningen
for
X
X
X
X
X
X
Side 8/26
X
X
X
X
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0009.png
Forældre til
Elever i Fri-
og
Privatskoler
89.
Foreningen
Frie
Fagskoler
Foreningen
til gavn for
børn og
unge (fobu)
90.
Foreningsf
ællesskabet
Ligeværd
91.
Forhandling
sfællesskab
et
92.
Forsikring
& Pension
93. Frie
Funktionær
er
94. Frie
Skolers
Lærerforeni
ng
95.
Friskolerne
96. FSR –
danske
revisorer
97.
Fællesudval
get for
Erhvervsrett
ede
Velfærdsud
dannelser
(FEVU)
98.
Fængselsfo
rbundet
99.
Fødevarefor
X
X
X
X
Side 9/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0010.png
bundet
NNF
100.
Gartneri-,
Land- og
Skovbruget
s
Arbejdsgive
re
101.
Gymnasiern
es
Bestyrelsesf
orening
102.
Gymnasiesk
olernes
Lærerforeni
ng
103.
HK/Kommu
nal
104.
HK/Stat
105. Institut
for
Mennesker
ettigheder
106. Justitia
107. KL
108.
Klagenævn
et for
Specialund
ervisning
109.
Kommunale
Velfærdsch
efer
110.
Kooperatio
nen
111. Kraka
112.
Kriminalfors
orgen
113.
Kriminalfors
X
X
Side 10/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0011.png
orgsforenin
gen
114.
Kristelig
Fagbevæge
lse (Krifa),
115.
LandboUng
dom
116.
Landbrug &
Fødevarer
117.
Landdistrikt
ernes
Fællesråd
118.
Landselevb
estyrelsen
for det
pædagogis
ke område
119.
Landselevb
estyrelsen
for social-
og
sundhedso
mrådet
120.
Landsforeni
ngen af 10.
Klasseskole
r i Danmark
121.
Landsforeni
ngen af
Ungdomssk
oleledere
122.
Landsforeni
ngen for
Socialpæda
goger
123.
Landsforeni
ngen
Livsværk
Side 11/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0012.png
124.
Landsorgan
isationen
for sociale
tilbud (LOS)
125.
Landssamm
enslutninge
n af
Handelsskol
eelever
126.
Landssamrå
d for PPR-
chefer
127.
Lederne
128.
Ledersamrå
det
129.
Lilleskolern
e
130.
Lærernes
Centralorga
nisation
131. Lær for
Livet,
Modstrøm -
Foreningen
for FGU-
elever og
unge
omkring
FGU
132.
Nationalt
Center for
kompetenc
eudvikling
133.
Operation
Dagsværk
134.
Ordblindef
oreningen
X
X
Side 12/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0013.png
135.
Pension
Danmark
136.
Rigsrevision
en
137. Rådet
for de
Grundlægg
ende
Erhvervsrett
ede
Uddannelse
r (REU)
138. Rådet
for Digital
Sikkerhed
139. Rådet
for Voksen-
og
Efteruddan
nelse (VEU-
rådet)
140.
Sammenslu
tningen af
Steinerskol
er i
Danmark
141.
Sammenslu
tningen af
Unge Med
Handicap
142.
Samrådet af
Specialskol
eledere
143.
Sjældne
Diagnoser
144. Skole
og
Forældre
145.
Skolelederf
oreningen
X
X
X
X
Side 13/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0014.png
146.
SMVdanma
rk
147.
Socialpæda
gogernes
Landsforbu
nd
148.
Studievalg
Danmark
149. STU-
foreningen
Consentio
150. TAT-
Kredsen
151. Tekniq
Arbejdsgive
rne
152.
Udbetaling
Danmark
153.
Uddannelse
sforbundet
154.
Uddannelse
slederne
155.
Udviklingsh
æmmedes
Landsforbu
nd
156.
Ungdomsri
ngen
157.
Ungdomssk
oleforening
en
158.
Ungdomsu
ddannelser
nes
Vejlederfor
ening
159. VUC
Bestyrelsesf
oreningen
Side 14/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0015.png
160. Ældre
Sagen
161.
Dækbranch
en
Danmark *
162.
Aalborg
Universitet*
4
Side 15/26
X
X
X
X
163. Aarhus
Universitet*
5
X
X
164. Dekra*
165.
Kompetenc
ePartner
MidtVest*
166. AOF
Danmark*
167.
Elsebeth
Søndergaar
d
Efteruddan
nelseskons
ulent*
X
X
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
om udkastet til lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også
ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er
foretaget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Det generelle billede af høringssvarene
Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at der til trods for, at den
nye udbudsmodel for arbejdsmarkedsuddannelser indebærer væsentlige
4
5
Danske Universiteter (nr. 59) er hørt som paraplyorganisation
Danske Universiteter (nr. 59) er hørt som paraplyorganisation
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0016.png
ændringer, overvejende er tilslutning til den nye udbudsmodel og til
lovforslagets udmøntning af modellen.
De kommentarer, der er, går stort set kun på bekymring for unødigt
bureaukrati i forbindelse med udlægning af udbudsgodkendelser. For nogle,
men langt fra alle, høringsparters vedkommende går bekymringen på
modvilje mod den begrænsning af mulighederne, der blev aftalt ved VEU-
trepartsaftalen af 12. september 2023 om langsigtede investeringer i
voksen-, efter- og videreuddannelse.
2.1.2. Behov for at følge den nye udbudsmodel tæt
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI)
og
VEU-Rådet
giver udtryk for behov for, at den nye udbudsmodel, herunder aktiviteten
på udlagt undervisning, vil blive fulgt tæt.
DI
henviser i øvrigt generelt til
svaret fra
DA.
Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, (DI),
Dekra, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FGU-Danmark,
Lederne og VEU-Rådet
tilslutter sig hensigten i lovforslaget om, at
forsyningssikkerheden og kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelser skal
øges.
FGU-Danmark
og
Lederne
peger på, at der hidtil har været for
mange aflysninger.
Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, FH og
VEU-Rådet
konstaterer, at forsyningssikkerheden skal sikres ved en øget
konsolidering af aktiviteten mellem udbyderne af
arbejdsmarkedsuddannelse.
Finans Danmark
tilslutter sig lovforslaget.
Danske Erhvervsskoler – Lederne
anfører, at udmøntningen af
lovforslaget risikerer at få en negativ effekt på udbuddet og kvaliteten af
arbejdsmarkedsuddannelser.
Børne- og Undervisningsministeriet er enig i behovet for at følge den nye
udbudsmodel tæt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
ministeriet vil monitorere udlægningsaftalerne, herunder om en aftale
bliver forlænget efter at være udløbet. Ministeriet vil samtidig generelt følge
aktiviteten på udlagt undervisning.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Side 16/26
2.2.1. Skærpelse af mulighederne for udlægning af udbudsgodkendelser
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne
og
FEVU
med tilslutning fra KL
hilser lovforslagets udmøntning af de skærpede
krav til udlægning velkommen.
Finans Danmark
tilslutter sig lovforslaget.
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0017.png
FH og VEU-Rådet
har ikke indvendinger mod de skærpede krav for
udlægning.
VEU-Rådet
bemærker dog, at udlægning i dag er et brugbart værktøj til
at efterkomme ønsker om kursusforløb, og at rådet vil have betydelig
opmærksomhed på, om muligheden for at reagere hurtigt på
arbejdsmarkedets behov svækkes.
Lederne
anerkender, at der for nogle fælles kompetencebeskrivelser
(FKB’er) kan være for mange udlægninger.
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne (DEG – Lederne)
er
bekymrede for konsekvenserne af de skærpede krav for, at der kan ske
udlægning, herunder for at udlægning kun kan ske i særlige tilfælde.
DA
er uenige i angivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
4, af, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
idet DA anfører, at en reduktion af antal udbydere af
arbejdsmarkedsuddannelser alt andet lige vil betyde længere afstand
mellem udbyderne og dermed længere transporttid for
uddannelsesdeltagerne samt oveni måske overnatning.
Muligheden for at tage hensyn til geografiske forhold indgår både som et
forhold der kan give anledning til udlægninger, som et hensyn ved
fastsættelsen af minimumsaktivitetskrav og udbudsgodkendelser, og som et
hensyn der kan give anledning til ikke at fratage udbudsgodkendelser ved
manglende overholdelse af minimumsaktivitetskrav. Endeligt bemærkes
det, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser har mulighed for at opnå
tilskud til befordring samt kost og logi efter gældende regler, der kan
kompensere evt. udgifter til transport og overnatning.
Børne- og Undervisningsministeriet forventer på den baggrund ikke
væsentlige øgede transportudgifter for erhvervslivet, hvorfor ministeriet
ikke finder anledning til at ændre i lovforslaget.
Danske Professionshøjskoler
er imod begrænsning af mulighederne for
udlægning.
DA
ønsker det tilføjet i lovforslagets § 16, stk. 5, hvis en ansøgning om
udlægning vedrører et job-VEU-forløb, en AMU-branchepakke eller et
opkvalificeringsforløb som f.eks. fra ufaglært mod faglært.
DEG – Lederne
finder, at der bør kunne tages hensyn til, at forløb i
arbejdsmarkedsuddannelser kan være tværfaglige.
DA
finder, at muligheden for, at udlægning kan ske, hvor der lokalt er et
konkret eller presserende behov for lokal uddannelsesdækning på tværs
af fælles kompetencebeskrivelser bør ændres, så kravet om ”lokalt” udgår
for derved at udvide adgangen til udlægning.
Side 17/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
Side 18/26
Det er et led i VEU-trepartsaftalen af 12. september 2023 mellem
regeringen og arbejdsmarkedets parter, at udlægning skal begrænses til
særlige tilfælde. Børne- og Undervisningsministeriet finder derfor ikke
grundlag for generelt at ændre i lovforslagets § 16, stk. 5, således at
udlægning også kan ske, hvor der ikke er særlige grunde.
Med høringsudgavens § 16, stk. 5, nr. 4, kunne der ske udlægning mellem
to udbydere, godkendt til samme fælles kompetencebeskrivelse, hvis et
samlet uddannelsesforløb ellers ville skulle afbrydes, fordi den ene udbyder
havde fået tilbagekaldt sin udbudsgodkendelse.
For at understøtte muligheden for via udlægning at gennemføre
uddannelsesforløb, der består af arbejdsmarkedsuddannelser på tværs af
flere forskellige fælles kompetencebeskrivelser, har Børne- og
Undervisningsministeriet ændret § 16, stk. 4, nr. 5, så den i stedet for giver
mulighed for udlægninger på tværs af fælles kompetencebeskrivelser.
Ministeriet har endvidere fjernet kravet om, at udlægning på tværs af fælles
kompetencebeskrivelser kun kan ske, hvor en udbyder har fået tilbagekaldt
sin udbudsgodkendelse.
2.2.2. Reduktion af antal udbudsgodkendelser og den bagvedliggende
datamodel
FH
er bekymret for, om ordlyden ”konsolidering af aktiviteten” i
lovforslagets § 16 b, stk. 2, kan forstås sådan, at der fremover, og ikke kun
som aftalt ved førstkommende udbudsrunde, skal være en reduktion i
antallet af udbudsgodkendelser. FH foreslår, at der i stedet skrives
”hensyn til tilstrækkelige faglige miljøer” eller lignende.
DEG-L
og
Lederne
kommenterer på datamodellen.
DEG-L
finder det
generelt uheldigt, at datamodellen skal bruges.
Lederne
modellen bør
tage udgangspunkt i et relativt og ikke et absolut gennemsnitsniveau for
minimumsaktivitet, og at der bør indgå flere kriterier.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten er at angive de
hensyn, der generelt skal indgå ved fastsættelsen, og ikke at der fremover
skal ske en reduktion som ved førstkommende udbudsrunde.
Lovforslaget er ændret, så formuleringen ”konsolideringen” erstattes af den
faglige og økonomiske bæredygtighed.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at den omtalte datamodel
er aftalt med arbejdsmarkedets parter, og at den alene er udarbejdet med
henblik på første samlede udbudsrunde efter lovforslagets vedtagelse. Der
er endnu ikke taget stilling til, hvordan fastsættelse af antal forventede
udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet skal ske ved
efterfølgende udbudsrunder.
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0019.png
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
datamodellen.
2.2.3. Den administrative proces for udlægning
VEU-Rådet
anfører generelt, at det bør sikres, at ansøgningsprocessen
for udlægning ikke må blive for administrativt tung, herunder at krav om
oplysning og dokumentation ikke må spænde ben for udlægning.
DA og
Lederne
nævner, at unødigt øgede krav om dokumentation kan være en
barriere for fleksibilitet for ikke mindst udlægning.
DA
og
DEG – Lederne
finder, at ansøgningsprocessen bliver for tung. De
peger på, at den udlæggende udbyder, inden udlægningsaftalen indgås,
skal have sikret sig, at ingen anden godkendt udbyder kan afholde
undervisningen inden for 2 måneder eller inden for et efterspurgt
tidspunkt eller efterspurgt geografisk område.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne
og
FEVU
med tilslutning fra KL
hilser lovforslagets udmøntning af de skærpede
krav til udlægning velkommen.
FH
har ingen indvendinger om, at
modellen skulle for administrativt tung.
Finans Danmark
tilslutter sig
lovforslaget.
For at imødekomme indvendingerne mod for meget bureaukrati har Børne-
og Undervisningsministeriet fjernet kravet i lovforslagets § 16, stk. 4, om, at
der skal indgives ansøgninger til ministeriet, før en udlægningsaftale kan
indgås.
For at gøre sagsbehandlingen mere agil er fristen for, hvornår andre
godkendte udbydere skal kunne afholde den ønskede undervisning eller
aktivitet blevet lempet, så fristen er reduceret fra 2 måneder til 1 måned, i
lovforslagets § 16, stk. 6.
Endvidere har Børne- og Undervisningsministeriet for at facilitere processen
for udlægning indsat en ny regel i lovforslagets § 16 a, stk. 2 Herefter kan
en uddannelsesinstitution ansøge om udbudsgodkendelse med angivelse af,
at en given, anden udbyder via udlægning vil afholde en konkret
arbejdsmarkedsuddannelse, som uddannelsesinstitutionen ikke selv kan
løfte, inden for den fælles kompetencebeskrivelse.
Børne- og Undervisningsministeriet deler høringsparternes ønske om, at der
ikke skal stilles krav om indsendelse af unødvendige oplysninger og
dokumentation. I det foreslåede udlægningsskema vil der derfor alene blive
bedt om de nødvendige oplysninger til, at ministeriet, arbejdsmarkedets
parter og udbyderne kan følge brugen af udlægningsaftaler. Skemaet vil
desuden blive digitalt.
Side 19/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0020.png
2.2.4. Fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og
minimumsaktivitet samt tilbagekaldelse
Generelt har
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne, FEVU med tilslutning fra KL
og
FH
ikke indvendinger
mod fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og krav til
minimumsaktivitet.
DA
og
DEG-Lederne
er imod fastsættelse af krav til minimumsaktivitet,
DA
fordi de mener, at det modvirker afkortningen af kurser i
arbejdsmarkedsuddannelser.
Børne- og Undervisningsministeriet forstår DA’s synspunkt således, at der
menes en generel afkortning af et kursus i en arbejdsmarkedsuddannelse,
som et efteruddannelsesudvalg kan foretage, hvis udvalget finder, at kurset
er for langvarigt i forhold til sit indhold.
Børne- og Undervisningsministeriet skal bemærke, at en fastsat
minimumsaktivitet vil afspejle det omfang, som et efteruddannelsesudvalg
har fastsat for et givent kursus. Dermed bør der ikke være nogen risiko for,
at et efteruddannelsesudvalg ikke afkorter givne kurser, hvis der er saglige
grunde til at gøre det.
Bestemmelsen i lovforslagets § 16 b, stk. 2, om fastsættelse af et forventet
antal udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet opretholdes
således.
FH og VEU-Rådet
finder, at § 16 b, stk. 2, nr. 1, om branchespecifikke
forhold og fagspecifikke forhold bør kunne inkludere ”små jobområder,
hvor der er behov for et bredere uddannelsesudbud i hele landet” og
ønsker dette tilføjet i de specielle bemærkninger til bestemmelsen.
Danske Professionshøjskoler
er generelt imod fastsættelse af krav om
minimumsaktivitet, fordi de er bekymrede for den geografiske spredning
af godkendte udbydere.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne
er ligeledes bekymrede for, at den geografiske spredning
ikke bliver stor nok.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at små jobområder er
nævnt i bemærkningerne til § 16 b, stk. 2, nr. 1, som et eksempel på
hensyn, der vil kunne indgå i kriteriet branchespecifikke forhold og
fagspecifikke områder. Hensynet til små jobområder indgår således ved
fastsættelsen af forventet antal udbudsgodkendelser og krav til
minimumsaktivitet.
Det følger af lovforslagets § 16 b, stk. 2, nr. 4, at der skal tages hensyn til
særlige behov for geografisk dækning og mobilitet ved fastsættelse af antal
udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved fastsættelsen forventes taget
hensyn til udbydere i udkantsområder, og til at kursister ikke får
Side 20/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0021.png
uforholdsmæssig lang transporttid til arbejdsmarkedsuddannelse. Der er
således i lovforslaget taget hensyn til, at der skal være et
uddannelsesudbud i hele landet.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
DA
anfører, at fastsættelse af et for lavt antal forventede
udbudsgodkendelser til certifikatuddannelser vil hæmme adgangen til
certifikatkurser på grund af for stor geografisk spredning i udbuddet,
samt at et for lavt antal forventede udbudsgodkendelser vil gøre det
vanskeligt at imødekomme efterspørgslen og behovet for kapacitet i form
af udstyr og lærerkræfter.
DA
anfører, at tilbagekaldelse af en udbudsgodkendelse til en fælles
kompetencebeskrivelse (FKB) med høj aktivitet og tilsvarende høje krav til
minimumsaktivitet vil kunne få betydning for muligheden for at deltage i
certifikatuddannelser. DA ønsker derfor, at der skal tages hensyn til
certifikatuddannelser ved vurderingen af eventuel tilbagekaldelse på
grund af manglende opfyldelse af minimumsaktivitet.
FH
anfører, at det bør fremgå klarere af lovforslaget, at tilgængelighed og
udbud af certifikatuddannelser er væsentligt.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af lovforslagets
§ 16 b, stk. 2, nr. 4, at der ved fastsættelse af det forventede antal
udbudsgodkendelser skal tages hensyn til særlige behov for geografisk
dækning og mobilitet. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
at der ved fastsættelsen af antal udbudsgodkendelser forventes taget
hensyn til behov for geografisk dækning f.eks. ved certifikatuddannelser.
Af lovforslagets § 16 c, stk. 2, nr. 2, følger, at der ved vurderingen af, om en
udbudsgodkendelse skal tilbagekaldes, skal tages hensyn til, om særlige
geografiske forhold taler for at bevare udbuddet på den pågældende
lokation.
På den baggrund finder Børne- og Undervisningsministeriet ikke, at der er
grundlag for at antage, at det forventede antal udbudsgodkendelser til
certifikatuddannelser vil blive fastsat for lavt.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en udbudsgodkendelse
ikke tilbagekaldes, hvis det vurderes, at særlige geografiske forhold
foreligger, jf. lovforslagets § 16 c, stk. 2, nr. 2. Det vil således kunne tages i
betragtning, om tilbagekaldelse vil medføre, at certifikatkurser ikke vil
kunne gennemføres uden tidsmæssigt uforholdsmæssigt krævende
transport i forhold til kursernes varighed.
Dette er for god ordens skyld tilføjet i bemærkningerne til § 16 c, stk. 2, nr.
2. Høringssvarene har ikke herudover givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
Side 21/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0022.png
Side 22/26
DA
og
Dekra
stiller spørgsmål ved, hvordan fastsættelsen af
minimumsaktivitet skal ske.
DA
mener, at det kan være vanskeligt at fastsætte krav til
minimumsaktivitet, fordi aktivitet inden for de forskellige fælles
kompetencebeskrivelser svinger meget.
DA
mener, at fremtidig, planlagt
aktivitet bør indgå i fastsættelsen af et generelt krav om
minimumsaktivitet efter lovforslagets § 16 b, stk. 2.
Dekra
spørger, om ministeriet ved fastsættelsen vil tage udgangspunkt i
den godkendte udbyders aktivitet og/eller aktiviteten hos den udbyder,
der er sket udlægning til.
Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at minimumsaktiviteten
ligesom i dag vil blive fastsat for hver enkelt fælles kompetencebeskrivelse
for sig. Aktiviteten på en fælles kompetencebeskrivelse vil ligesom i dag
bestå af den samlede aktivitet afholdt hos den godkendte udbyder, og den
udbyder, der er sket udlægning til.
Ministeriet har præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 16 c, at
aktivitet ligesom i dag tæller med hos den af udbyderne, der har afholdt
aktiviteten.
Børne- og Undervisningsministeriet finder det ikke relevant at indsætte
fremtidig, planlagt aktivitet hos den enkelte udbyder i den generelle
fastsættelse af krav om minimumsaktivitet. Ministeriet har derimod
præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 16 a, nr. 2, at der vil kunne
tages hensyn til planlagt undervisning og aktivitet.
DA
og
VEU-Rådet
foreslår, at det skal kunne indgå i fastsættelsen af
antal udbudsgodkendelser og i eventuel tilbagekaldelse, om en
uddannelsesinstitution udbyder grundforløb til erhvervsuddannelser og
ikke kun som i lovforslaget, om uddannelsesinstitutionen er godkendt til
at udbyde hovedforløb til nogle af disse uddannelser.
Danske SOSU-
skoler og Danske SOSU-skoler Bestyrelserne
finder, at der er behov for
synergi mellem erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det afgørende i denne
sammenhæng er, at der vil kunne være en sådan synergi mellem
erhvervsuddannelsen og den pågældende fælles kompetencebeskrivelse, at
uddannelsesinstitutionens udbud af arbejdsmarkedsuddannelsen vil kunne
være fagligt og økonomisk bæredygtig.
Dette vil efter ministeriets opfattelse ikke være tilfældet ved grundforløb
inden for en erhvervsuddannelse. Grundforløbets 1. del er for elever, der
kommer direkte fra 9. klasse, og giver et indblik i forskellige
erhvervsuddannelser og brancher, vil ikke kunne give faglig synergi til en
bestemt arbejdsmarkedsuddannelse. Grundforløbets 2. del, vil heller ikke i
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
sg selv være tilstrækkeligt til at kunne give den synergi, som bestemmelsen
tager sigte på.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
FH og VEU-Rådet
ønsker, at det skal fremgå af lovforslagets
bemærkninger, at behovet for ekstraordinært dyrt udstyr eller
ekstraordinært dyre faciliteter, jf. lovforslagets § 16 b, stk. 2, nr. 2, ikke kun
angår nyanskaffelser, men er et generelt hensyn til at udbyderne skal
kunne anskaffe sådant udstyr uden risiko for at miste
udbudsgodkendelsen efter få år.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at forholdsvis få uddannelsesinstitutioner
forventes at ansøge om udbudsgodkendelser, og at jobområderne desuden
kan være små, hvor der er behov for anskaffelse af ekstraordinært dyrt
udstyr eller ekstraordinært dyre faciliteter. Det fremgår videre, at dette
forventes at afspejle sig i antal udbudsgodkendelser og krav til
minimumsaktivitet.
I konsekvens af det forventeligt beskedne antal udbudsgodkendelser, hvor
anskaffelse af ekstraordinært dyrt udstyr er aktuelt, er det Børne- og
Undervisningsministeriets opfattelse, at risikoen for, at en godkendt
udbyder mister sin godkendelse efter få år, er beskeden, hvis udbyderen i
øvrigt lever op til de almindelige krav om kvalitet i undervisningen, den
fastsatte minimumsaktivitet osv.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker herudover, at tidligere
anskaffelse af ekstraordinært dyrt udstyr vil kunne indgå i vurderingen af,
om udbyderen ved en senere udbudsrunde skal bevare sin
udbudsgodkendelse. Endvidere ligger bl.a. et hensyn hertil bag ministeriets
praksis og reglen i § 13, stk. 1, bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorefter der skal være tungtvejende
grunde for at imødekomme ansøgninger om udbudsgodkendelser, der
indgives mellem de samlede udbudsrunder.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2.5. Efteruddannelsesudvalgenes indflydelse
DA, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler Bestyrelserne, DEG-
Lederne, FEVU (Parterne i Fællesudvalget for Erhvervsrettede
Velfærdsuddannelser) med tilslutning fra KL, FOA, Lederne og VEU-
Rådet
er generelt tilfredse med, at efteruddannelsesudvalgene inddrages
i udbudsgodkendelse (lovforslagets § 16 a), fastsættelse af det forventede
antal udbudsgodkendelser og minimumsaktivitet (lovforslagets § 16 b) og
tilbagekaldelser af udbudsgodkendelser (lovforslagets § 16 c).
Side 23/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2914975_0024.png
I høringssvarene udtrykkes ønske om, at efteruddannelsesudvalgenes
udtalelser tillægges væsentlig værdi.
DA
ønsker, at
efteruddannelsesudvalgenes udtalelser skal vægte højest, når det drejer
sig om fastsættelse af krav til minimumsaktivitet.
DA
foreslår endvidere,
at efteruddannelsesudvalgene inddrages i fastsættelse af eventuelle
bekendtgørelsesregler om beregning af 2-års fristen for fald i
årselevaktiviteten, og at det bør være en betingelse for at få en
udbudsgodkendelse, at udbyderne samarbejder med
efteruddannelsesudvalgene.
Dekra
foreslår en række processuelle tiltag indført for at inddrage
efteruddannelsesudvalgene ud over det, der fremgår af lovforslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet vil på grund af
efteruddannelsesudvalgenes store branchekendskab tillægge
efteruddannelsesudvalgenes udtalelser betydelig vægt.
Børne- og Undervisningsministeriet vil ud over de tilfælde, der er
udtrykkeligt nævnt i lovforslaget, kunne inddrage
efteruddannelsesudvalgene, hvor det skønnes relevant, og gør det ofte i
praksis.
Det er desuden Børne- og Undervisningsministeriets generelle opfattelse, at
udbyderne og efteruddannelsesudvalgene i dag samarbejder godt, og at der
ikke er behov for at indføre administrative krav for at sikre dette.
Børne- og Undervisningsministeriet finder ikke behov for at indføre
yderligere processuelle krav for at inddrage efteruddannelsesudvalgene.
Høringssvarene har således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
FH
og
VEU-Rådet
ønsker, at det skal fremgå af bemærkningerne, at
efteruddannelsesudvalgene ud over branchekendskab har kendskab til
målgruppen, kursusefterspørgslen samt forhold vedrørende skoler og
udbydere, f.eks. særlige specialiseringer mellem skoler inden for en fælles
kompetencebeskrivelse (FKB).
Børne- og Undervisningsministeriet har indsat den ønskede uddybning.
2.2.6. Bemærkninger, der falder uden for lovforslaget
2.2.6.1.Udbydere af danskundervisning til voksne udlændinge og
folkeoplysende voksenundervisning som amu-udbydere
AOF Danmark og Dansk Folkeoplysnings Samråd
ønsker, at udbydere
af dansk for voksne udlændinge og folkeoplysende voksenundervisning
skal kunne godkendes som udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser
(amu) fra fælleskataloget.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at børne- og
undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og
Side 24/26
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
Efteruddannelse (VEU-Rådet) kan godkende offentlige og private
uddannelsesinstitutioner, jf. § 16 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Der er ikke efter bestemmelsens ordlyd noget til hinder for, at
uddannelsesinstitutioner, der udbyder af dansk for voksne udlændinge og
folkeoplysende voksenundervisning, godkendes som amu-udbydere.
Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser gives altid til en
fælles kompetencebeskrivelse (FKB), der definerer det jobområde, som
arbejdsmarkedsuddannelserne kan udbydes indenfor. Fælleskatalogerne er
ikke FKB'er, og ingen uddannelsesinstitution kan derfor blive godkendt til at
udbyde fælleskatalogerne isoleret.
Godkendelse til udbud forudsætter, at udbyderen har et tilstrækkeligt
stærkt, fagligt miljø, der er relevant for arbejdsmarkedsuddannelser inden
for en given FKB (et givent jobområde).
Ønsket om, at udbydere af dansk for voksne udlændinge og folkeoplysende
voksenundervisning skal kunne godkendes som udbydere af
arbejdsmarkedsuddannelser (amu) fra fælleskataloget falder uden for
lovforslaget og har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 25/26
2.2.6.2. Dataetiske konsekvenser
Dataetisk Råd
har ikke egentlige bemærkninger til lovforslaget, men
anbefaler generelt at ministerier redegør for de dataetiske konsekvenser af
lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget har været
sendt i høring til Datatilsynet, der ikke har afgivet bemærkninger til
lovforslaget.
Synspunktet har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det
fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
•
I den foreslåede § 16, stk. 4, er kravet om, at der skulle
indsendes en ansøgning om godkendelse af
udlægningsaftaler til Børne- og Undervisningsministeriet,
fjernet.
Det foreslåede § 16, stk. 5, nr. 4, er ændret, så der kan ske
udlægning for at gennemføre uddannelsesforløb på tværs
af fælles kompetencebeskrivelser, og kravet om, at en
udbyder skal have fået tilbagekaldt sin
udbudsgodkendelse, er fjernet.
I det foreslåede § 16, stk. 6, er fristen for, hvornår andre
godkendte udbydere skal kunne afholde den ønskede
•
•
 L 46 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
•
undervisning eller aktivitet, blevet lempet fra 2 måneder til
1 måned.
Bemærkningerne til den foreslåede § 16 a er præciseret, så
det fremgår, at der vil kunne tages hensyn til planlagt
undervisning og aktivitet ved vurderingen af, om en
uddannelsesinstitution kan leve op til kravet om at sikre
forsyningssikkerhed.
Den foreslåede § 16 a er blevet udvidet med et nyt stk. 2,
hvorefter en uddannelsesinstitution ansøge om
udbudsgodkendelse med angivelse af, at en given, anden
udbyder via udlægning vil afholde én konkret
arbejdsmarkedsuddannelse inden for den fælles
kompetencebeskrivelse, som uddannelsesinstitutionen ikke
selv kan løfte.
Side 26/26
•
•
Bemærkningerne til den foreslåede § 16 c er blevet
suppleret, så det fremgår, at afholdt undervisning eller
aktivitet tæller med hos den udbyder, der har afholdt
aktiviteten.
Bemærkningerne til det foreslåede § 16 c, stk. 2, nr. 2, er
blevet suppleret, så det fremgår, at det kan indgå i
vurderingen, om tilbagekaldelse vil medføre, at
certifikatkurser ikke vil kunne gennemføres uden
tidsmæssigt uforholdsmæssigt krævende transport i
forhold til kursernes varighed.
•
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.