Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 B Bilag 15
Offentligt
2956064_0001.png
Til lovforslag nr.
L 56 B
Folketinget 2024-25
Tillægsbetænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 13. december 2024
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og
integrationsloven
(Afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Alternativets medlem af udvalget har stillet 1 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, SF, LA, M, KF og DF)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et
mindretal
i udvalget (EL, RV og SIU) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(ALT) indstiller lovforslaget til
vedta-
gelse
med det stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforsla-
get forkastes, indstiller mindretallet lovforslaget til forkas-
telse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke med-
lemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbe-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativet mener, at regeringen begår en stor fejl ved
at fjerne muligheden for ophold som udsendelseshindret. De
menneskelige konsekvenser af forslaget er, at mennesker
potentielt vil kunne sidde for evigt på et udrejsecenter, på
trods af at de medvirker til hjemrejse. Dette kan Alternativet
på ingen måder bakke op om, og relevante aktører vurderer
i øvrigt, at det vil få færre mennesker til at medvirke til
hjemrejse, når muligheden for ophold som udsendelseshind-
ret fjernes. Dertil kommer de økonomiske konsekvenser af
forslaget, som efter Alternativets og andres vurdering kom-
mer til at overstige den besparelse, man ønsker at opnå med
lovforslaget. Alt i alt har forslaget kun negative konsekven-
ser og ingen positiv effekt for hverken mennesker, samfund
eller økonomi.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(ALT), tiltrådt af et
mindretal
(EL, RV og
SIU):
Til § 1
1)
Nr. 2
affattes således:
»2.
§ 9 c, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2
Der kan gives opholdstilladelse som udsendelses-
hindret til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 7, hvis
1) udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1,
ikke har været mulig i mindst 30 måneder og
2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbel-
serne, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1, i sammenhængen-
de 30 måneder.««
[Forlængelse af perioden for samarbejde om udsendelse og
forenkling af administrationen af ordningen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringerne medfører, at den eksisterende betingelse
efter § 9 stk. 2, nr. 3, om, at opholdstilladelse som udsen-
delseshindret kun kan meddeles, hvis udsendelse efter de
DokumentId
Journalnummer
L 56b - 2024-25 - Bilag 15: Tillægsbetænkning afgivet 13/12-24
2956064_0002.png
2
foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs,
erstattes af en 12-månedersforlængelse af den periode, som
udlændingen skal have været i udsendelsesposition og have
medvirket ved udsendelsesbestræbelserne.
Udlændingen vil således skulle have været i udsendelses-
position og have medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i
sammenhængende 30 måneder. Beregningen af, hvor længe
udlændingen har været i udsendelsesposition og har med-
virket, skal ske ud fra tidspunktet for den senest fastsatte
udrejsefrist. Hjemrejsestyrelsen vil tillige skulle have truffet
afgørelse om, at den pågældende har medvirket i en sam-
menhængende periode på 30 måneder, før denne kan blive
omfattet af bestemmelsen.
Hvis det ikke har været muligt at udsende en afvist
asylansøger i 30 måneder, på trods af at den pågældende
i perioden har medvirket til udsendelsesbestræbelserne, vil
Hjemrejsestyrelsen således skulle oversende sagen til Ud-
lændingestyrelsen med henblik på vurdering af, om den på-
gældende opfylder de øvrige betingelser for at blive meddelt
opholdstilladelse, og navnlig, om den pågældende er omfat-
tet af udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10. Der er
ikke i øvrigt lagt op til ændring af gældende ret.
Ændringerne medfører herved, at sagsbehandlingen kan
baseres på opslag i Hjemrejsestyrelsens eksisterende sagsbe-
handlingssystem, hvor oplysninger om længden af den på-
gældendes tid i udsendelsesposition og medvirken allerede
vil fremgå. Dermed vil ordningen kunne administreres på en
mindre omkostningstung måde. Forslaget indebærer ikke en
udvidelse af persongruppen, der er omfattet af ordningen,
i forhold til de gældende regler. Det helt grundlæggende
krav om, at en afvist asylansøger skal medvirke til udsendel-
sen igennem en længere periode, vil således blive bevaret,
og samtidig vil reglerne blive langt enklere at administre-
re. Derudover ses forslaget at indeholde et potentiale for
større besparelser set i forhold til regeringens forslag, idet
udgifterne til indkvartering ikke aktualiseres. Ændringsfor-
slaget skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelsen
af kravet om, at Hjemrejsestyrelsen skal træffe afgørelser
efter hjemrejselovens § 3 a, jf. § 2, nr. 1, i denne lov.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2024 og var
til 1. behandling den 24. oktober 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-
og Integrationsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3.
december 2024. Lovforslaget var til 2. behandling den 10.
december 2024, hvor lovforslaget blev delt i tre. Herefter
blev nærværende lovforslag henvist til fornyet behandling i
udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 5
bilag på lovforslaget.
Thomas Skriver Jensen (S) Bjørn Brandenborg (S) Frederik Vad (S) Louise Mehnke (S) Gunvor Wibroe (S) Malte Larsen (S)
Anders Kronborg (S)
fmd.
Thomas Jensen (S) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Erling Bonnesen (V)
Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Peter Skaarup (DD)
Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF)
Kim Edberg Andersen (DD) Mikkel Bjørn (DF)
nfmd.
Karsten Hønge (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Mads Olsen (SF)
Søren Søndergaard (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
24
15
15
15
13
10
9
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
5
1
1
1
1
6