Retsudvalget 2024-25
L 58
Offentligt
2930322_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. marts 2024
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2024-02563
3169740
Besvarelse af spørgsmål nr. 700 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 700 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange anmeldelser det danske politi har modtaget, og hvor mange er blevet afhørt i Danmark vedrørende krigsforbrydelser med udgangen af september 2024
Spørgsmål nr. 700 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, på baggrund af at 4000 ukrainske flygtninge i
Norge har anmeldt krigsforbrydelser, hvoraf politiet har haft
kontakt med ca. 800 personer og ca. 400 personer er blevet
afhørt, oplyse, hvor mange anmeldelser det danske politi har
modtaget, og hvor mange er blevet afhørt i Danmark vedrørende
krigsforbrydelser, jf. bl.a. nyheden ”4000 ukrainske flygtning i
Norge har anmeldt mulige krigsforbrydelser i deres hjemland”
fra dr.dk den 15. februar 2024?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har
oplyst, at NSK har kendskab til tre anmeldte krigsforbrydelser i
forbindelse med den nuværende krig i Ukraine.
Der er foretaget afhøring af en forurettet i den ene sag. Sagen er
efterfølgende blevet henlagt.
NSK har, efter at have foretaget indledende efterforskning i de
to øvrige sager, vurderet, at der ikke umiddelbart har været
yderligere efterforskningsskridt, der har kunnet foretages her i
landet. Relevante oplysninger er oversendt til Europol med
henblik på, at de kan indgå i den samlede europæiske indsats
mod krigsforbrydelser. Såfremt dansk politi modtager nye
oplysninger, vil dette kunne føre til, at der iværksættes
yderligere efterforskning.
Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet har udarbejdet
vejledninger om krigsforbrydelser målrettet personale og de
fagpersoner, der er i kontakt med ukrainske flygtninge, samt
vejledninger rettet mod nytilkomne flygtninge fra Ukraine.
Vejledningerne er udgivet på dansk, engelsk, russisk og
ukrainsk.”
Der henvises desuden til Justitsministeriets besvarelse af 20. februar 2023
af spørgsmål nr. 141 (Alm del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2