Retsudvalget 2024-25
L 58
Offentligt
2941440_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2024
Strafferetskontoret
Camilla
Ørskov
Christiansen
2024-14090
3519359
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og
retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om
beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse
internationale forbrydelser) (L 58)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om
ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af
kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale
forbrydelser) (L 58), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 6. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan en dansk ratifikation af og gennemførelse af Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelse i dansk ret vil stille Danmark i forhold til potentielle krav om at retsforfølge personer, omfattet af personkredsen, der har deltaget i Israelske konflikter
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om
ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af
kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale
forbrydelser) (L 58):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan en dansk ratifikation af
og gennemførelse af Straffedomstolens statut om
aggressionsforbrydelse i dansk ret vil stille Danmark i forhold
til potentielle krav om at retsforfølge personer, omfattet af
personkredsen, der har deltaget i Israelske konflikter, herunder
den nuværende konflikt i Gaza og Libanon?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Dansk ratifikation af ændringen om aggressionsforbrydelsen
vil udvide Danmarks forpligtelser efter statutten til at
samarbejde med Straffedomstolen med hensyn til efterforskning
og retsforfølgning til også at omfatte aggressionsforbrydelsen.
Straffedomstolens retsforfølgelse af personer for overtrædelse
af aggressionsforbrydelsen forudsætter, at domstolen har
jurisdiktion.
Rækkevidden af Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion
med hensyn til aggressionsforbrydelsen har betydning for den
persongruppe, som samarbejdet vil omfatte.
Straffedomstolen har kompetence til i det konkrete tilfælde at
træffe
afgørelse
om
rækkevidden
af
dens
jurisdiktionskompetence i en given sag. Det lægges til grund, at
Straffedomstolen vil henholde sig til den snævre forståelse af
jurisdiktionskompetencen over aggressionsforbrydelsen, som
deltagerstaterne genbekræftede med vedtagelsen af resolution
ICC-ASP/16/Res.5 på deltagerstaternes forsamling i 2017.
Straffedomstolen vil således ikke have jurisdiktion over
statsborgere fra lande, der ikke har ratificeret
aggressionsforbrydelsen. Domstolen vil endvidere ikke have
jurisdiktion over aggressionsforbrydelser begået på territorium
af stater, der ikke har ratificeret aggressionsforbrydelsen. Det
gælder uanset, om gerningsmanden er statsborger i en stat, der
har ratificeret aggressionsforbrydelsen. Straffedomstolen vil
således kun kunne udøve jurisdiktion med hensyn til
Side 2/3
 L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan en dansk ratifikation af og gennemførelse af Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelse i dansk ret vil stille Danmark i forhold til potentielle krav om at retsforfølge personer, omfattet af personkredsen, der har deltaget i Israelske konflikter
aggressionsforbrydelsen for handlinger foretaget blandt de
ratificerende deltagerstater og af statsborgere fra sådanne stater.
Pr. november 2024 har 45 deltagerstater, herunder Palæstina,
ratificeret aggressionsforbrydelsen. Hverken Israel eller
Libanon har ratificeret Straffedomstolens statut eller
aggressionsforbrydelsen.
Det bemærkes herudover, at Straffedomstolen kun kan foretage
retsforfølgning, når en deltagerstat er uvillig eller ude af stand
til effektivt at gennemføre efterforskning eller strafforfølgning.
Straffedomstolens jurisdiktion er således komplementær.”
Med den foreslåede § 118 b (lovforslagets § 1, nr. 6) indføres der i
straffeloven en straffebestemmelse om aggressionsforbrydelser i dansk ret.
Retsforfølgelse efter § 118 b forudsætter, at der er dansk straffemyndighed.
Der lægges med lovforslaget op til, at dansk straffemyndighed over
aggressionsforbrydelser
som
udgangspunkt
afgrænses
til
aggressionsforbrydelser, der er begået i Danmark eller mod Danmark eller i
udlandet af en person, der både på gerningstidspunktet og
sigtelsestidspunktet har dansk indfødsret, bopæl i Danmark eller lignende
fast ophold her i landet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og
bemærkningerne til bestemmelsen.
Der vil således ikke være dansk straffemyndighed, hvis israelske
statsborgere, som ikke har bopæl eller lignende fast ophold i Danmark,
overtræder den foreslåede bestemmelsen i straffelovens § 118 b om
aggressionsforbrydelser i Gaza eller Libanon.
Side 3/3