Retsudvalget 2024-25
L 58
Offentligt
2941438_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. november 2024
Strafferetskontoret
Camilla
Ørskov
Christiansen
2024-14090
3519352
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og
retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om
beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse
internationale forbrydelser) (L 58)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om
ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af
kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale
forbrydelser) (L 58), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 6. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om årsagerne til, at flere af Danmarks allierede, herunder Australien og Canada samt Frankrig og Storbritannien, som er faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, ifølge lovforslagets bemærkninger endnu ikke har tiltrådt ændringen til statutten for Den Internationale Straffedomstol om aggressionsforbrydelsen
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om
ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af
kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale
forbrydelser) (L 58):
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor flere af Danmarks
allierede med en tilsvarende udenrigspolitisk profil, herunder
Australien, Canada, Frankrig og Storbritannien, ikke har
ratificeret Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelser,
og hvad der ligger særligt til grund for, at Frankrig og
Storbritannien ikke har ratificeret ændringen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udvalget om selvstændig kriminalisering af tortur,
krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden samt
ratifikation
af
ændringen
til
Rom-statutten
om
aggressionsforbrydelsen har i betænkning om visse
internationale forbrydelser gennemgået lovgivning i udvalgte
lande, der umiddelbart kan sammenlignes med Danmark,
og/eller lande med en udenrigspolitisk profil, som svarer til
Danmarks.
Det følger af betænkningens kapitel 11, afsnit 4.1, at Australien
ikke har ratificeret aggressionsforbrydelsen. Det begrundes
med, at Australien siden ændringen af statutten i 2010 har fundet
det hensigtsmæssigt at afvente Straffedomstolens retspraksis
vedrørende aggressionsforbrydelsen samt ligesindede landes
tilgang til ratifikation. Australiens regering har i lyset af den
russiske militære aggression mod Ukraine givet udtryk for, at
dette giver anledning til at overveje spørgsmålet om ratifikation.
For så vidt angår Storbritannien fremgår det af betænkningens
kapitel 11, afsnit 4.5, at Storbritannien ikke har ratificeret
aggressionsforbrydelsen. Det begrundes med, at det bør være
FN's Sikkerhedsråd, som tager stilling til spørgsmål om
aggression.
Udenrigsministeriet kan herudover oplyse, at Frankrig ikke har
ratificeret aggressionsforbrydelsen. Det begrundes særligt med,
at det bør være FN's Sikkerhedsråd, som tager stilling til
spørgsmål om aggression, og ikke Straffedomstolen, der
egenhændigt vurderer dette.
Side 2/3
L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om årsagerne til, at flere af Danmarks allierede, herunder Australien og Canada samt Frankrig og Storbritannien, som er faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, ifølge lovforslagets bemærkninger endnu ikke har tiltrådt ændringen til statutten for Den Internationale Straffedomstol om aggressionsforbrydelsen
Canada har ikke ratificeret aggressionsforbrydelsen. Der har
ikke været mulighed for at indhente nærmere oplysninger herom
inden for fristen for besvarelse af nærværende spørgsmål.”
Side 3/3