L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY

Retsudvalget 2024-25
L 58
Offentligt

Retsudvalget 2024-25

L 58 - Bilag 1

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. oktober 2024

Strafferetskontoret

Mostafa Mohammadi

2024-07608

3413309

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af straffeloven, militær

straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for

folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet

konflikt (visse internationale forbrydelser)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ...................................................................................................3

1.1. Høringsperiode ..................................................................................3

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................3

2. Høringssvarene .........................................................................................7

2.1. Generelle bemærkninger til betænkningen, herunder udkastet til

lovforslag..................................................................................................7

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ..........................9

2.2.1. Gennemførelsesmetode, placering af straffebestemmelserne

m.v. .......................................................................................................9

2.2.2. Aggressionsforbrydelser ..........................................................13

2.2.3. Folkedrab..................................................................................14

2.2.4. Forbrydelser mod menneskeheden ...........................................14

2.2.5. Krigsforbrydelser .....................................................................14

2.2.6. Tidsmæssig gyldighed for forbrydelser mod menneskeheden og

krigsforbrydelser ................................................................................17

2.2.7. Kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod

menneskeheden og krigsforbrydelser .................................................18

Side 1/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

2.2.8. Tortur........................................................................................20

2.2.9. Ændringer af retsplejeloven, herunder beskikkelse af

bistandsadvokat, brug af videoafhøring og hemmelig ransagning.....20

3. Lovforslaget i forhold til betænkningens udkast til lovforslag ..............21

Side 2/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til lovforslag er indeholdt i betænkning nr. 1583/2024 om visse

internationale forbrydelser, som i perioden fra den 28. juni 2024 til den 20.

august 2024 (53 dage) har været sendt i høring hos en række myndigheder,

organisationer m.v.

Betænkningen med udkastet til lovforslag blev den 27. juni 2024 endvidere

sendt til Folketingets Retsudvalg og Udenrigsudvalg til orientering.

Herudover blev betænkningen med udkastet til lovforslag offentliggjort på

Høringsportalen den 28. juni 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og

organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til

betænkningen, herunder udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt

bemærkninger til betænkningen, herunder udkastet til lovforslag. Sådanne

interessenter er i oversigten markeret med *.

Høringspart

Høringssvar Bemærkninger Ingen

Ønsker

modtaget

bemærkninger ikke at

afgive

høringssvar

Advokatrådet

Amnesty

International

Danmark

Atlantsammenslutningen

Bevismiddeltilsynet

Byretterne

Børns Vilkår

Side 3/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Center for Cybersikkerhed

Center for Seksuelle Overgreb

– Rigshospitalet

Center for Voldtægtsofre,

Aarhus Universitetshospital

Center mod Menneskehandel

Centralforeningen

for

Stampersonel

Copenhagen Business School

(Juridisk Institut)

Danmarks Veteraner

Danner

Dansk Flygtningehjælp

Dansk

Institut

for

Internationale Studier

Dansk Kvindesamfund

Danske Advokater

Danske Regioner

Den Danske Dommerforening

Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder

Den

Uafhængige

Politiklagemyndighed*

Det Kriminalpræventive Råd

Det Uafhængige Tilsyn med

Bevismidler*

Det Udenrigspolitiske Selskab

Dialog mod Vold

DIGNITY – Dansk Institut

mod Tortur

Dommerfuldmægtigforeningen

Domstolsstyrelsen

European

Center

for

Constitutional and Human

Rights*

Everyday Sexism Project

Danmark

Flygtningenævnet

FN-forbundet

Side 4/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Folkekirkens Nødhjælp

Folketingets Ombudsmand

Foreningen

Offentlige

Anklagere

Foreningen

Udlændingeretsadvokater

Forsvarsakademiet

Fængselsforbundet

Færøernes Landsstyre

Hjælp Voldsofre

Hovedforeningen for Personel

af Reserven i Danmark

Hovedorganisationen

Officerer i Danmark

Hærens

Konstabel-

Korporalforening

Indvandrerrådgivningen ApS

Institut

for

Menneskerettigheder

Joan-Søstrene

Justitia

Kriminalforsorgen

Kvinderådet

Kvinfo

Københavns Retshjælp

Københavns

Universitet

(Center for Militære Studier)

Københavns

Universitet

(Juridisk Fakultet)

Landsforeningen

Forsvarsadvokater

Landsforeningen

Voldsramte Kvinder og Børn

Landsforeningen KRIM

Landsforeningen Spor

Landsorganisationen

Kvindekrisecentre (LOKK)

Side 5/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Landsorganisationen

mod

seksuelle overgreb

Lev Uden Vold

Læger

uden

Grænser

(Médecins Sans Frontières)

Mellemfolkeligt Samvirke

Manderådet,

Udvalg

for

Familieret

Naalakkersuisut

Odense Retshjælp

Offerrådgivningen i Danmark

Oxfam Danmark

Politiforbundet

Red Barnet

Refugees Welcome

Retspolitisk Forening

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Røde Kors

Sex & Samfund

Syddansk Universitet (Juridisk

Institut)

Tænketanken Europa

UNHCR

Regional

Representation for the Nordic

and Baltic Countries

Voldtægtsofres Vilkår

Vestre Landsret

Østre Landsret

Aalborg Universitet (Juridisk

Institut)

Aarhus Retshjælp

Aarhus Universitet (Juridisk

Institut)

2. Høringssvarene

Nedenfor angives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar til

betænkningen, herunder udkastet til lovforslag.

Side 6/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

De relevante ministeriers bemærkninger til høringssvarene, herunder om der

er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold

til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring. Her omtales

også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er

foretaget på Justitsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til betænkningen, herunder udkastet til

lovforslag

Byretterne, Center for Cybersikkerhed, Den Uafhængige

Politiklagemyndighed, Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler,

Flygtningenævnet, Forsvarsakademiet, KL

Politiforbundet

har ingen

bemærkninger til betænkningen, herunder til udkastet til lovforslag.

Domstolsstyrelsen

vurderer på baggrund af et skøn fra Rigsadvokaten, at

lovforslaget vil medføre ingen eller særdeles begrænsede merudgifter ved

domstolene.

Advokatrådet

er overordnet enig i, at Danmark skal støtte op om den

internationale retsorden og medvirke til at styrke det internationale

samfunds fælles bestræbelser på at bekæmpe straffrihed og fremme

beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder.

Center mod Menneskehandel

tilslutter sig baggrunden for lovforslaget.

Danmarks Veteraner

anmoder om at få oplyst, hvilket arbejde der pågår

med at få afdækket behovet for eventuelle ændringer af militær straffelov.

European Center for Constitutional and Human Rights

påskønner

bestræbelserne på at vedtage lovgivning om internationale forbrydelser og

støtter fuldt ud lovforslagets vedtagelse. Derudover understreges

vigtigheden af, at danske retshåndhævende myndigheder skal have

mulighed for at sikre og dele beviser for internationale forbrydelser,

herunder som led i samarbejde med andre EU-lande om efterforskning og

retsforfølgning af internationale forbrydelser.

Side 7/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Hjælp Voldsofre

er tilfredse med hensynene bag en særskilt

kriminalisering af krigsforbrydelser og tortur m.v., herunder signalet til

ofrene om, at Danmark ikke tolererer den slags alvorlige forbrydelser.

Røde Kors

bifalder, at regeringen tager initiativ til en selvstændig

kriminalisering af bl.a. krigsforbrydelser i straffeloven. Ønsket om så vidt

muligt at ligestille forbrydelser i internationale og ikke-internationale

væbnede konflikter bifaldes særligt.

Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)

noterer sig, at udvalget

på usædvanlig kort tid har udarbejdet en omfangsrig betænkning med gode

forslag, men tilkendegiver samtidig, at betænkningen ikke udgør et

tilfredsstillende grundlag for fremsættelse af lovforslag. Det anføres, at de

manglende eventuelle ændringer af militær straffelov underbygger, at

betænkningen er udarbejdet under for stort tidspres. I den forbindelse

understreges vigtigheden af, at der afsættes mere tid og flere ressourcer til

det lovforberedende arbejde.

Justitsministeriet finder, at betænkningen udgør et tilfredsstillende grundlag

for et lovforslag. Derudover har Forsvarsministeriet oplyst, at der i

forlængelse af udvalgsarbejdet er igangsat et analysearbejde for at afdække

behovet for eventuelle ændringer af militær straffelov, samt at det under

inddragelse af relevante myndigheder og i overensstemmelse med udvalgets

anbefaling undersøges nærmere, om de foreslåede bestemmelser om

krigsforbrydelser giver anledning til ændringer af militær straffelov.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig synspunkterne.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Gennemførelsesmetode, placering af straffebestemmelserne m.v.

Advokatrådet

tilslutter sig tilgangen, hvorefter de foreslåede bestemmelser

på visse områder rækker videre end statutten for Straffedomstolen for

derved at sikre, at Danmark selv vil kunne retsforfølge forbrydelserne i

stedet for at skulle udlevere de ansvarlige til retsforfølgning ved

Straffedomstolen. Derudover anbefales det, at der bringes mere klarhed over

straffebestemmelsernes rækkevidde.

Side 8/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Danmarks Veteraner

kvitterer for, at der med lovforslaget tages hensyn

til, at dansk lovgivning giver mulighed for, at dansk militært personel kan

retsforfølges ved danske domstole, så det ikke på grund af utilstrækkelig

lovgivning bliver nødvendigt at lade militært personel strafforfølge ved

Straffedomstolen.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anser

betænkningen for et vigtigt skridt i retning af at skabe større overblik og

systematik i forbindelse med brugen af folkeret i dansk ret og hilser det

velkomment, at indholdet af folkedrabsloven indarbejdes i straffeloven. Det

anføres derudover, at det er vanskeligt at bestemme, hvornår der er tale om

et folkedrab, hvorfor det anbefales, at dette spørgsmål uddybes yderligere,

evt. med inddragelse af flere konkrete eksempler, som vejledning for danske

domstole.

FN-forbundet

anser det for overordentligt vigtigt for den internationale

retsorden, at stater lovgivningsmæssigt er ajour med gældende globale

standarder, og finder det positivt, at de omfattede forbrydelser samles i

straffeloven. Det anføres derudover, at der bør etableres en fast procedure

for at sikre, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med det gældende

retsgrundlag i Straffedomstolens statut.

Hjælp Voldsofre

anfører, at det er en fordel for ofrene, at de omfattede

forbrydelser samles i straffeloven, og at det er positivt, at de foreslåede

bestemmelser tager udgangspunkt i Straffedomstolens statut, dog således at

de på nogle punkter går videre for derved at tage højde for udviklingen i

folkeretten.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3, jf. pkt. 3.1.2, i de almindelige bemærkninger,

finder Justitsministeriet det mest hensigtsmæssigt, at de foreslåede

straffebestemmelser tager udgangspunkt i – men på visse punkter rækker

videre end – indholdet af forbrydelserne i Straffedomstolens statut, navnlig

henset til komplementaritetsprincippet, hvorefter Straffedomstolen har

jurisdiktion over forbrydelserne i tilfælde af deltagerstaterne manglende

evne eller vilje til at retsforfølge disse. Efter ministeriets opfattelse sikres

det herved, at der ikke opstår en situation, hvor Danmark bliver forpligtet

til at udlevere en dansk statsborger eller person med bopæl eller lignende

fast ophold her i landet til retsforfølgning ved Straffedomstolen på grund af

Danmarks manglende evne til retsforfølgning.

Side 9/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Efter Justitsministeriets opfattelse er de foreslåede bestemmelser, der

generelt indeholder en forholdsvis høj detaljeringsgrad, affattet

tilstrækkeligt klart og præcist. Som anført ovenfor er de foreslåede

bestemmelser – under henvisning til komplementaritetsprincippet – desuden

formuleret med udgangspunkt i Straffedomstolens statut.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3, jf. pkt. 3.1.2, i de almindelige bemærkninger,

vil praksis fra Straffedomstolen og andre internationale domstole i relevant

omfang skulle indgå som fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af det

nærmere indhold af de foreslåede bestemmelser. Ministeriet vil – i

overensstemmelse med sædvanlig praksis – desuden løbende vurdere

behovet for ændringer af bestemmelserne.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)

anfører, at det

foreslåede kapitel 13 a deler en række centrale karakteristika med

straffelovens kapitel 12 og 13, og at det i lyset heraf er bemærkelsesværdigt,

at udvalget ikke har overvejet, om nogle af de særlige ordninger, der gælder

for disse to kapitler, også bør finde anvendelse for de foreslåede

bestemmelser. Der henvises til, at påtale efter de to øvrige kapitler sker

under justitsministerens påbud, og at offentlig billigelse af en af de i kapitel

12 og 13 omhandlende forbrydelser generelt er særligt kriminaliseret, jf.

straffelovens § 136, stk. 2.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger, finder

Justitsministeriet ikke grundlag for i forhold til forbrydelserne i det nye

kapitel at foreslå lovbestemmelser, der fraviger det almindelige

udgangspunkt om, at offentlig påtale tilkommer politidirektøren. Ministeriet

bemærker i den forbindelse, at forbrydelser mod menneskeheden,

krigsforbrydelser og tortur, der i al væsentlighed kan straffes efter gældende

dansk ret, samt folkedrab, ikke i dag er omfattet af en sådan lovbestemmelse

om påtalekompetencen.

Justitsministeriet bemærker derudover, at spørgsmålet om kriminalisering

af offentlig udtrykkelig billigelse af bestemte forbrydelser, jf. straffelovens

§ 136, stk. 2, bl.a. indebærer en afvejning mellem på den ene side hensynet

til ytringsfriheden og på den anden side hensynet til, at man ikke offentligt

skal kunne udtrykke sin tilslutning til de pågældende forbrydelser.

Ministeriet finder ikke grundlag for at udvide straffelovens § 136, stk. 2, til

Side 10/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

også at omfatte de foreslåede bestemmelser i det nye kapitel i straffeloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at § 136, stk. 2, i dag alene omfatter

forbrydelser fra kapitel 12 og 13 (terrorisme m.v.) og ikke øvrige

forbrydelser i straffeloven, herunder øvrige særdeles alvorlige forbrydelser.

Det bemærkes også, at offentlig tilskyndelse til de forbrydelser, der er

indeholdt i de foreslåede bestemmelser, efter omstændighederne vil kunne

straffes efter straffelovens § 136, stk. 1.

Hjælp Voldsofre

anfører, at der ikke er nævnt noget specifikt om samspillet

mellem Den Internationale Straffedomstols Offerfond og det danske

Erstatningsnævn og bemærker hertil, at det må være oplagt, at et offer for

en forbrydelse omfattet af de nye bestemmelser kan søge erstatning for

personskade hos Erstatningsnævnet.

Justitsministeriet bemærker, at Den Internationale Straffedomstols

Offerfond har til formål at støtte og implementere programmer, der

adresserer skader som følge af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden,

krigsforbrydelser og aggression. Offerfonden har mandat til dels at

gennemføre domstolsbeordrede erstatninger, dels at yde fysisk, psykologisk

og materiel støtte til ofre og deres familier. Der henvises i øvrigt til

betænkningens side 31-32.

Justitsministeriet bemærker derudover, at staten yder erstatning og

godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af bl.a.

straffeloven, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 1. Dette vil således også

omfatte de forslåede bestemmelser i det nye kapitel i straffeloven. Det

bemærkes dog, at forbrydelsen som udgangspunkt skal være begået i den

danske stat for at kunne berettige erstatning eller godtgørelse efter

offererstatningsloven. Erstatning eller godtgørelse kan i særlige tilfælde

ydes for skader, der forvoldes ved handlinger begået uden for den danske

stat, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 3 og 4. Det følger af

offererstatningslovens § 7, stk. 1, at der ikke ydes erstatning i tilfælde af, at

skaden dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af

virkelig skadeserstatning. Hvorvidt en eventuel udbetaling fra

Straffedomstolens Offerfond vil udgøre en virkelig skadeserstatning må

afgøres i det konkrete tilfælde.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

Side 11/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

European Center for Constitutional and Human Rights

anfører, at der

bør medtages en eksplicit bestemmelse, hvori det præciseres, at reglerne om

funktionel immunitet ikke gælder for internationale forbrydelser, og

henviser i den forbindelse til, at der i tysk ret er blevet tilføjet en sådan

bestemmelse. Der henvises derudover til, at spørgsmålet om funktionel

immunitet for internationale forbrydelser er under overvejelse hos FN’s

Folkeretskommission.

Udenrigsministeriet bemærker, at betænkningen på side 270 ff. behandler

reglerne om funktionel immunitet, herunder drøftelserne i FN’s

Folkeretskommission samt ovennævnte tyske lovændring fra juni 2024. Det

fremgår også, at de sædvaneretlige regler om funktionel immunitet er under

udvikling.

Justitsministeriet bemærker derudover, at det følger af straffelovens § 12,

at anvendelsen af straffelovens §§ 6-11 om dansk straffemyndighed

begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Dette indebærer, at

det – uden for traktatfæstede områder som eksempelvis Wienerkonventionen

om diplomatiske forbindelser af 1961 – er de til enhver tid gældende

sædvane-retlige regler om immunitet, der finder anvendelse, hvis spørgsmål

om strafforfølgelse af fremmede staters repræsentanter for internationale

forbrydelser måtte opstå i Danmark. Det er vurderingen, at denne

reguleringsform giver den fornødne fleksibilitet til, at danske

retshåndhævende myndigheder kan sikre effektiv retsforfølgelse af

personer, der måtte have begået internationale forbrydelser, samtidig med

at Danmarks internationale forpligtelser iagttages.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.2. Aggressionsforbrydelser

Advokatrådet

finder

begrundelsen

for

kriminalisering

aggressionsforbrydelser velovervejet. Desuden finder Advokatrådet det

velbegrundet, at dansk straffemyndighed over aggressionsforbrydelser vil

være begrænset.

FN-forbundet

er tilfredse

aggressionsforbrydelsen.

med,

Danmark

vil

ratificere

Side 12/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Hjælp Voldsofre

er positive over for, at Danmark vil ratificere

aggressionsforbrydelsen, og anfører, at ofre for vold vil hilse det

velkomment, at Danmark i større grad forpligter sig til at samarbejde med

Straffedomstolen.

Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne.

Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)

anfører, at udvalget i

betænkningens kapitel om magtanvendelsesforbuddet og aggression

nedtoner adskillige væsentlige retlige problemstillinger, og at

betænkningens

analyser

vedrørende

ratifikation

aggressionsforbrydelsen giver et forvrænget billede af retstilstanden. Det

anføres, at dette ikke mindst gælder udvalgets antagelse om, at humanitær

intervention må anses for undtaget fra aggressionsforbrydelsen, og det

bemærkes, at det på det foreliggende grundlag ikke synes rimeligt at antage,

at Straffedomstolen vil nå frem til et sådant resultat.

Udenrigsministeriet bemærker, at det følger af Straffedomstolens statut, at

det er en betingelse for at pålægge en person strafferetligt ansvar, at en

aggressionshandling udgør en »åbenbar« krænkelse af FN-pagten.

Krigsforbrydelsesudvalgets vurdering som gengivet i betænkningen er, at

humanitær intervention falder uden for dette tærskelkrav. Udvalget lægger

bl.a. vægt på, at humanitær intervention efter sin karakter søger at fremme

FN-pagtens respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og derfor

ikke er i »åbenbar« strid med FN-pagten. Det er Udenrigsministeriets

vurdering, at beskrivelsen af retstilstanden vedrørende anvendelsesområdet

for aggressionsforbrydelsen i relation til humanitær intervention er korrekt

beskrevet i betænkningen.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.3. Folkedrab

FN-forbundet

finder, at det med fordel kan tilføjes i beskrivelsen af

folkedrabsforbrydelsen på betænkningens side 171 ff., at ved sådanne

forbrydelser skal hensigten primært være at nægte gruppen retten til at

eksistere som gruppe.

Side 13/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Justitsministeriet bemærker, at det af beskrivelsen af folkedrab på

betænkningens side 173 allerede fremgår, at forbuddet mod folkedrab søger

at beskytte gruppens eksistens som sådan.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.4. Forbrydelser mod menneskeheden

FN-forbundet

anfører, at ordene »eller permanent« bør føjes til

beskrivelsen af varighedskravet i tvangsforsvindinger som forbrydelse mod

menneskeheden efter Straffedomstolens statut på betænkningens side 74, og

henviser bl.a. til, at disse ord indgår i definitionen i

tvangsforsvindingskonventionens artikel 2.

Udenrigsministeriet bemærker, at ordene »eller permanent« ikke ses at

følge af tvangsforsvindingskonventionens artikel 2.

Som det fremgår af pkt. 3.4.4, jf. pkt. 3.4.3, i de almindelige bemærkninger,

finder Justitsministeriet, at det foreslåede § 118 d, nr. 10, om

tvangsforsvinding som forbrydelse mod menneskeheden ikke bør indeholde

et varighedskrav.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.5. Krigsforbrydelser

FN-forbundet

er tilfredse med, at Danmark vil ratificere de resterende ti

krigsforbrydelser, der er tilføjet i Straffedomstolens statut siden dens

ikrafttrædelse. Det anføres, at det vil være mere korrekt, at formuleringen

på betænkningens side 152 om krigsforbrydelser mod personer »Der er ikke

en bestemmelse i statutten om slaveri« ændres til, at der ikke findes en

»eksplicit artikel om slaveri«. Det anføres derudover, at der med fordel

kunne redegøres mere samlet for, hvad der udgør en strafbar behandling af

krigsfanger, herunder hvordan krigsfanger defineres, når der er tale om ikke-

statslige aktører.

Justitsministeriet bemærker, at Straffedomstolens statut ikke indeholder en

bestemmelse om slaveri, men alene en bestemmelse om slaveri som

Side 14/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

forbrydelse mod menneskeheden samt bestemmelser om seksuelt slaveri som

forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelse. Det på betænkningens

side 152 anførte, der alene omhandler krigsforbrydelser, er således efter

ministeriets opfattelse korrekt.

Det bemærkes derudover, at det fremgår af betænkningens side 356, at den

foreslåede § 118 e om krigsforbrydelser mod personer samler de

handlinger, som vil udgøre en strafbar behandling af beskyttede personer,

hvilket bl.a. omfatter krigsfanger og ikke-statslige aktører, der ikke længere

tager direkte del i fjendtlighederne. For en nærmere fremstilling om ikke-

statslige aktørers status henvises til militærmanualens kapitel 12 om

frihedsberøvelse i danske styrkers varetægt.

Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)

anfører, at det

foreslåede § 118 e, stk. 3, definerer begrebet »beskyttet person« på en måde,

der ikke flugter med opfattelsen i den humanitære folkeret.

Røde Kors

anfører, at definitionen af »beskyttet person« i det foreslåede §

118 e, stk. 3, ikke bør forveksles med det mere snævre begreb »beskyttet

person« i henhold til Genève-konventionerne. Det foreslås derfor, at

betegnelsen »beskyttet person« ændres til »personer beskyttet af den

humanitære folkeret«, eller at det som et alternativ tydeliggøres, at

definitionen i den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra definitionen i

Genève-konventionerne.

Det bemærkes indledningsvis, at udvalget, som det fremgår af

betænkningens side 145, har ønsket at finde frem til en generel definition af

beskyttede personer, der skal gælde i alle typer af væbnet konflikt, og som

samtidig er i overensstemmelse med den humanitære folkeret. På baggrund

af høringssvarene fra Røde Kors og Københavns Universitet (Det Juridiske

Fakultet) vedrørende definitionen af »beskyttede personer« og efter

nærmere analyse findes definitionen i den foreslåede bestemmelse egnet til

at skabe tvivl om etablerede begreber i den humanitære folkeret.

Den foreslåede bestemmelse er på den baggrund omformuleret, så det

fremgår

tydeligere,

den,

overensstemmelse

med

Krigsforbrydelsesudvalgets intention, vil omfatte alle typer af væbnet

konflikt og samtidig vil omfatte alle beskyttede personer i den humanitære

folkeret, hvad enten disse nyder generel eller særlig beskyttelse, herunder

personer, der ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendtlighederne,

Side 15/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

civile, krigsfanger, sårede og syge eller skibbrudne, sanitets- og

sundhedspersonel samt medicinsk og religiøst personel.

Røde Kors

foreslår, at det i de indledende bestemmelser i lovudkastet gøres

klart, at loven ikke nødvendigvis omfatter alle krigsforbrydelser, og at der

kan opstå yderligere og bredere definitioner heraf. Det foreslås endvidere,

at voldshandlinger eller trusler om vold, hvis primære formål er at sprede

terror blandt civilbefolkningen, medtages i ordlyden af det foreslåede § 118

h, nr. 1, idet dette er en integreret del af forbuddet mod at angribe civile.

Desuden foreslås det, at rækkefølgen i det foreslåede § 118 h, nr. 3, ændres,

så bestemmelsen begynder med det mest generelle, det vil sige: »Angriber

civile ejendomme eller genstande, inklusive bygninger, der anvendes til

religion, uddannelse…«. Endelig foreslås det, at det fremgår, at

forbrydelsen i det foreslåede § 118 g, nr. 2, ikke afhænger af anvendelsen af

kendemærket eller emblemet, og at sådanne personer og

objekter

dermed

er beskyttet som sådan, uanset om der er anvendt beskyttende kendetegn

eller emblemer eller ej. Der henvises i den forbindelse til, at dette bl.a.

understøttes af præambelparagraf 4 i 3. tillægsprotokol til Genève-

konventionerne.

Det bemærkes indledningsvis, at der med lovforslaget lægges op til en

selvstændig kriminalisering af de krigsforbrydelser, hvorover Danmark er

forpligtet til at have jurisdiktion i medfør af den humanitære folkeret. Det

er vurderingen, at betænkningen med udgangspunkt i krigsforbrydelser

omfattet af artikel 8 i Straffedomstolens statut, herunder de foreslåede § 118

h, nr. 1, og § 118 g, nr. 2, afspejler eksisterende krigsforbrydelser i medfør

af gældende traktat- eller sædvaneret. I forhold til det foreslåede § 118 h,

nr. 3, er ordlyden ændret som foreslået i høringssvaret, da det vil være en

bedre lovteknisk opbygning af bestemmelsen. Ændringen vurderes ikke at

have indholdsmæssig betydning.

Justitsministeriet bemærker endelig, at ministeriet er enig med udvalget, der

på betænkningens side 55 tilkendegiver, at der sker en fortsat udvikling af

folkeretten vedrørende internationale forbrydelser, samt at der er behov for

løbende at sikre, at de vedtagne straffebestemmelser afspejler denne

udvikling.

European Center for Constitutional and Human Rights

anfører, at

kravet om »udbredt, langvarig og alvorlig« skade på naturmiljøet, der

»klart« overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel i det

Side 16/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

foreslåede § 118 h, nr. 7, vil indebære en risiko for, at bestemmelsen

fortolkes restriktivt. Det foreslås derfor, at de kumulative krav om »udbredt,

langvarig og alvorlig« skade i stedet gøres alternative, eller at der alene

stilles krav om »alvorlig« skade. Det foreslås endvidere, at kravet om, at

skaden »klart« skal overstige den forventede militære fordel, fjernes.

Det bemærkes, at Krigsforbrydelsesudvalget, som det fremgår af

betænkningens side 163-164, har overvejet, hvorvidt kriteriet om »udbredt,

langvarig og alvorlig« skade bør medtages i det foreslåede § 118 h, nr. 7.

Udvalget finder ikke grundlag for at antage, at kriteriet, der fungerer som

et tærskelkrav, ikke gælder efter den folkeretlige sædvaneret. Udvalget

finder det mest hensigtsmæssigt, at tærskelkravet fastholdes i den foreslåede

bestemmelse, så ikke alle skader er omfattet af bestemmelsen.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.6. Tidsmæssig gyldighed for forbrydelser mod menneskeheden og

krigsforbrydelser

Advokatrådet

finder den foreslåede ordning i god overensstemmelse med

hidtil gældende principper om straffebestemmelsers tidmæssige gyldighed.

Danmarks Veteraner

finder omvendt den foreslåede ordning retspolitisk

betænkelig, idet der er tale om konturer af lovgivning med tilbagevirkende

kraft. Det anføres, at der ikke er afgørende hensyn, der taler for denne

tidsmæssige gyldighed, som det ellers er påkrævet, jf. Justitsministeriets

vejledning om lovkvalitet.

Det må efter Justitsministeriets opfattelse antages at have en ikke ubetydelig

værdi for ofre og omverdenen, at tidligere begåede forbrydelser mod

menneskeheden og krigsforbrydelser kan straffes som sådanne.

Som det fremgår af pkt. 3.6.3, jf. pkt. 3.6.2, i de almindelige bemærkninger,

vil det være en betingelse, at der konkret kan føres bevis for, at både de

objektive og subjektive forudsætninger for straf efter både den

straffebestemmelse, der var gældende på gerningstidspunktet, og den

foreslåede nye bestemmelse er til stede. Derudover vil det være en

betingelse, at handlingen udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden eller

Side 17/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

en krigsforbrydelse efter folkeretten på gerningstidspunktet. Endelig vil

straffen ikke kunne blive strengere end efter den dagældende lovgivning.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at det vil være

forsvarligt at indføre den foreslåede ordning om tidsmæssig gyldighed af

bestemmelserne om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning er

i overensstemmelse med artikel 7 om forbuddet mod straf med

tilbagevirkende kraft i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.7. Kommandoansvar for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden

og krigsforbrydelser

Advokatrådet

anfører, at anvendelsesområdet for kommandoansvaret

fremstår uklart, og at det hidtil har været fast antaget i forbindelse med

overvejelser om tilpasning af dansk strafferet til internationale forpligtelser,

at straffelovens medvirkensregler har et så vidt anvendelsesområde, at der

ikke tidligere har været behov for indførelse af særlige bestemmelser om

udvidet medvirkensansvar. Det anføres derudover, at det vil være en

nyskabelse i dansk strafferet, at kommandoansvaret vil omfatte uagtsomhed

fra lederens side, og at det synes meget vanskeligt at forestille sig et tilfælde,

hvor mistankegrundlaget for en udleveringssag alene vil være uagtsomhed.

Det anføres endvidere, at de få tilfælde af kommandoansvar, der kendes fra

praksis fra krigsforbryderdomstole og internationale tribunaler, i en dansk

sammenhæng kunne have ført til domfældelse efter straffelovens

almindelige regler om medvirkensansvar.

Danmarks Veteraner

anfører, at det er betænkeligt, at den foreslåede

bestemmelse om kommandoansvar også omfatter uagtsomhed, og henviser

i den forbindelse til, at de operative forhold kan være af en sådan karakter,

at det ikke forekommer retssikkerhedsmæssigt rimeligt at anlægge en sådan

udvidet form for medvirkensansvar. I forlængelse heraf anføres det, at der

fra statens side bør tilbydes en særlig processuel støttemulighed til alle

veteraner, uanset de pågældendes position og ansvarsområde som udsendt i

en given international mission.

Side 18/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Som det fremgår af pkt. 3.7.4, jf. pkt. 3.7.3, i de almindelige bemærkninger,

vil den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23 efter

Justitsministeriets vurdering ikke i alle tilfælde dække det samme indhold

som artikel 28 om kommandoansvar i Straffedomstolens statut. Det

bemærkes i den forbindelse også, at artikel 28 rækker videre, end hvad der

ville gælde efter den almindelige medvirkensregel i § 23 i sager om

overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod

menneskeheden og krigsforbrydelser, ved også at omfatte visse tilfælde af

uagtsomhed, jf. formuleringen »burde have vidst«. Et strafansvar efter den

almindelige medvirkensregel i § 23 for overtrædelse bestemmelserne ville

således kræve forsæt.

Henset til komplementaritetsprincippet, hvorefter Straffedomstolens har

jurisdiktion over statuttens forbrydelser i tilfælde af deltagerstaternes

manglende evne eller vilje til at retsforfølge, er det ministeriets opfattelse,

at kommandoansvaret efter statuttens artikel 28 bør være fuldt omfattet af

dansk ret, og den foreslåede bestemmelse om kommandoansvar vil sikre

dette.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

European Center for Constitutional and Human Rights

anfører, at

kravet om, at den underordnedes forbrydelse skal være »en følge af«, at

lederen ikke har udøvet behørig kontrol over den underordnede, ikke bør

medtages i den foreslåede § 118 j om kommandoansvar, da det er omstridt,

hvorvidt dette krav om årsagssammenhæng gælder.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af betænkningens side 186, at

Krigsforbrydelsesudvalget har været opmærksomt på, at der i

Straffedomstolens praksis er forskellige synspunkter på kravet om

sammenhæng mellem den overordnedes og de underordnedes handlinger,

men udvalget har alligevel valgt at medtage kravet i den foreslåede

bestemmelse om kommandoansvar, bl.a. under henvisning til, at kravet

fremgår af ordlyden af artikel 28 om kommandoansvar i Straffedomstolens

statut, jf. herved formuleringen »som resultat af«. I den forbindelse

bemærkes det i øvrigt, at der er medtaget et lignende krav i bestemmelsen

om kommandoansvar i norsk ret.

Side 19/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af

lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.8. Tortur

Danmarks Veteraner

anfører, at udvalget med sin henvisning på

betænkningens side 225 til Østre Landsrets dom af 6. juli 2006 i sag

239/2006 antyder, at der var rejst tiltalte efter de forkerte bestemmelser,

hvorfor denne henvisning ikke findes retlig relevant.

FN-forbundet

er tilfredse med, at definitionen af tortur i FN’s

torturkonvention nu indarbejdes i dansk straffelovgivning.

Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne.

2.2.9. Ændringer af retsplejeloven, herunder beskikkelse

bistandsadvokat, brug af videoafhøring og hemmelig ransagning

Advokatrådet

tilslutter sig de forslåede ændringer af retsplejeloven for så

vidt angår reglerne om bistandsadvokater og videoafhøring.

Hjælp Voldsofre

er overordentligt tilfredse med, at der indføres hjemmel

til, at der kan beskikkes bistandsadvokat til forurettede i sager om de

omfattede forbrydelser, men anfører, at der samtidig bør åbnes op for, at

forurettede får ret til flere samtaler og/eller samtaler af mere end én times

varighed forud for anmeldelse. Derudover anføres det, at det kan overvejes,

om ofre for aggressionsforbrydelser også bør have ret til bistandsadvokat,

selv om ofrene for denne forbrydelse formentlig vil være en uspecifik,

uafgrænset persongruppe.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3 (det foreslåede § 7, stk. 1,

nr. 2, litra c, i straffeloven), er en aggressionsforbrydelse omfattet af den

foreslåede § 118 b i sin karakter en forbrydelse, der er rettet mod en stat og

ikke mod individer som sådan. Justitsministeriet finder derfor ikke grundlag

for at indføre en ret til bistandsadvokat for ofre for forbrydelsen. Imidlertid

vil der kunne beskikkes en bistandsadvokat, hvis der eksempelvis begås

krigsforbrydelser som led i en aggressionsforbrydelse. Det bemærkes i

øvrigt, at når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter

anmodning beskikke en advokat til forurettede, selv om lovovertrædelsen

ikke er omfattet af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, jf. § 741 a, stk. 5.

Side 20/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

3. Lovforslaget i forhold til betænkningens udkast til lovforslag

I forhold til det udkast til lovforslag i betænkningen, der har været i offentlig

høring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige

ændringer:

•

Det foreslåede § 118 e, stk. 3, om definitionen af »beskyttet person«

er ændret på baggrund af høringssvarene fra Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet) og Røde Kors, så det tydeliggøres, at

udtrykket vil omfatte de eksisterende kategorier af beskyttede

personer i den humanitære folkeret.

Det foreslåede § 118 h, nr. 3, om angreb på bygninger m.v. som

krigsforbrydelse ved anvendelse af forbudte kampmetoder er ændret

som følge af høringssvaret fra Røde Kors, så bestemmelsen indledes

med det mere generelle, det vil sige »civile ejendomme eller

genstande…«.

Det er tilføjet i pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at der i forhold til forbrydelserne i det foreslåede nye kapitel om

visse internationale forbrydelser ikke er fundet grundlag for at

foreslå lovbestemmelser, der fraviger det almindelige udgangspunkt

om, at offentlig påtale tilkommer politidirektøren.

Det er præciseret i bemærkningerne til de foreslåede §§ 118 c-118 i

folkedrab,

forbrydelser

mod

menneskeheden

krigsforbrydelser, at en given handling vil kunne straffes efter de

foreslåede bestemmelser i sammenstød med straffelovens

terrorbestemmelser.

Der er i pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

redegjort for, at forsamlingen af deltagerstater ved resolution af 26.

november 2015 vedtog en ændring af Straffedomstolens statut, der

indebærer, at artikel 124 ophæves. Artikel 124 giver en stat

mulighed for ved sin tilslutning til statutten at erklære, at staten i en

periode på syv år ikke godkender Straffedomstolens jurisdiktion

med hensyn til krigsforbrydelser. Denne ophævelse er endnu ikke

trådt i kraft, da det forudsætter ratifikation af 7/8 af statsparterne til

statutten. I pkt. 3.5.4 er det angivet, at det tillige vil være

hensigtsmæssigt at foretage dansk ratificering af resolutionen, og at

regeringen derfor agter at ratificere denne.

•

Side 21/22

L 58 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig, redaktionel

og lovteknisk karakter.

Side 22/22