Uden statistik der underbygger udsagnet, synes det bekymrende at socialministeriet udtrykker, at det drejer sig om ”få sager”
Er det virkeligt over 1.000 sager/årligt?
Regnestykket:
•
Statsforvaltningen: 500 sager (aktindsigt, 2014)
•
Stigning i §§ 6 og 7 sager efter 1.4.2019: 80% (VIVE / FRH)
•
Stigning i sager med kontaktafbrydelse længere end en måned siden
1.4.2019: 39% (VIVE)
500 x 1,80 x 1,39 = 1.251 børn / årligt
Nogen får måske reetableret kontakten senere i opvæksten?
•
Ja, måske … andre først sent i voksenlivet
•
•
Men bryder barnet så med den anden forælder?
Hvilken skade har 2-10 års vold mod barnets tilknytningssystem i den mellemliggende periode
medført?
•
Hertil kommer alle de sager med helt skæve ordninger hvor en forælder opgiver hen over tid, idet
der samtidig udøves samværschikane / fremmedgørende adfærd.
Det er næppe tilfældet at omfanget er lavere, tværtom, idet antallet af børn uden kontakt til en forælder er steget
med 14% fra 2017 til 2021 svarende til ca. 5.0000 flere børn uden kontakt til den ene forælder (VIVE)