Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 22
Offentligt
2947004_0001.png
Barnets perspektiv sikres langt bedre i anbringelsessager - hvor bekymrende end dette måtte lyde …..
De ”vanskelige” §§ 6 & 7 sager vs. anbringelse
Set ud fra barnets perspektiv
Har begge forældre ret til gratis advokatbistand?
Krav til psykologfaglig viden
- klinisk psykologi
- traumepsykologi
Omfatter den psykologfaglige undersøgelse:
- Beskyttelsesfaktorer i barnets familie- og nærmiljø
- Psykopatologiske udfordringer hos forældre
- Forslag til behandlingsplan
Er psykolog uafhængig af det familieretslige
system
Efterværn:
- Automatik
- Frekvens
- ”Hjemgivelsesperspektiv”
Nej
Ventetid 1�½-2 år før end sag kan opstartes
Nej
Ja
Halvårligt
Ja
Nej
Nej
Nej
Delvist; en forældre kan afvise ekstern
psykolog hvorved FRH overtager
Ja
Ja, hvis specialistuddannet
Ja
Ja
Familieretslig sag
Nej
Krav: Aut. psykolog (BSU)
Bemærk: ”Børnesagkyndig” er
ikke
en
beskyttet psykologtitel – alle psykologer kan
benytte betegnelsen, også nyuddannede
Anbringelsessag
Ja
Anbefales: Specialuddannet psykolog
(FKU) = yderligere 3 års specialisering.
Kommentar: Oftest udføres FKU at to
psykologer med komplementerende
kompetencer aht. 360° perspektiv
L 66 - 2024-25 - Bilag 22: Henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2947004_0002.png
Fra rapport udarbejdet af det irske justitsministerium – publiceret 13. juni 2024:
Undersøgelsesrapporter i irsk kontekst
“De alternativer, som en domstol skal vælge imellem, kan ikke modelleres eller simuleres på forhånd. Den fremtidige bane for et
barns (og/eller deres forældres) liv kan ikke med sikkerhed kortlægges. Det er der alt for mange uforudsete og usikkerheder til.
Hvor (som her) mere end ét barn er involveret, hver på et forskelligt udviklings- og modenhedstrin og med deres eget særlige
forhold til hver forælder, forværres disse vanskeligheder. Vurderingen af, hvad der er i den enkeltes bedste interesse, kan pege i
forskellige retninger. Objektiv måling er ikke tilgængelig, og værdivurderinger er uundgåelige. Øvelsen involverer nødvendigvis
forudsigende vurderinger af fejlbarlige mennesker, som måske stræber efter, men ikke besidder Salomons visdom.”
1.
Man finder at undersøgelsesrapporternes formål skal være at
Finde fælles forståelse parterne imellem + danne grundlag for en køreplan 2-3 år ud i fremtiden
Kommentar:
Med andre ord en behandlingsplan og efterværn
Give grundlag for kortere og mere smidigere retsprocesser
2.
Som informanter i undersøgelsesrapporterne indgår familien (ikke kun far og mor), lærere, læger, socialrådgiver
Kommentar:
Dette forhold gælder ikke for danske børnesagkyndig undersøgelser trods at
FNs børnekonvention tilsiger beskyttelse af barnets familie-miljø
3.
Man diskuterer også:
Problemstillinger: De faglige krav til de er udarbejder undersøgelsesrapporterne er utilstrækkelige, eller personerne kan
være biased
Hvordan understøttes “barnets stemme” i forskellige landes retssystemer (side 28)
Hvordan indsamles data der repræsenterer “barnets stemme” mest hensigtsmæssigt (side 35)
4. Rapporten indeholder anbefalinger til reformering af rapportens udarbejdelse, herunder kvalitetssikring og aldersspecifikke
kriterier
Kommentar:
I Danmark har psykologerne metodefrihed (og med ”lave” faglige krav)
(2024) Review of the Role of Expert Reports in the Family Law Process
BSU<>FKU