L 66 - 2024-25 - Bilag 28: 2. udkast til betænkning

Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 28
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 66

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 00. december 2024

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset

(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, og

forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)

[af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Social- og

boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, og Dansk

Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis

og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 1

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 4, stk. 2,

ændres

»konsekvenserne af samarbejdschikane, herunder forældre-

fremmedgørelse« til: »samarbejdschikane, herunder foræl-

drefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets

adfærd«, og som

2. pkt.

indsættes: »Samarbejdschikane, her-

under forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis

dette er til barnets bedste.«

[Præcisering af bestemmelsen]

Af et

mindretal

(DD, LA, KF og DF), tiltrådt af

<>:

Til § 3

Datoen »1. januar 2025« ændres til: »1. marts 2025«.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den første del af den foreslåede ændring af § 4, stk.

2, i forældreansvarsloven, der foreslås indsat i loven ved

lovforslagets § 1, nr. 1, vil betyde, at forståelsen af begrebet

forældrefremmedgørelse vil tage udgangspunkt i barnets ad-

færd og ikke i forældrenes adfærd.

Det er hensigten med denne ændring, at der ved forstå-

elsen af forældrefremmedgørelse vil skulle tages udgangs-

punkt i den definition, der anvendes i Norge. Denne defini-

tion fremgår af den af Familieverket i 2020 udarbejdede

»Samværsvering – Faglig forståelse og intervensjoner, når

et barn avviser en forelder etter samlivsbrudd« og lyder

i dansk gengivelse således: »Definitionen af forældrefrem-

medgørelse/forældrefjentlighed er, når et barn konsekvent

og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had,

raseri, frygt) over for én forælder, som ikke er i overens-

DokumentId

Journalnummer

L 66 - 2024-25 - Bilag 28: 2. udkast til betænkning

stemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne foræl-

der«.

Der ligger heri, at barnets adfærd, som den kommer til

udtryk, ikke afspejler den reelle situation, som barnet befin-

der sig i, herunder at barnet eksempelvis gennem breve og

andre handlinger udtrykker følelser m.v., som ikke hænger

sammen med de faktiske erfaringer, som barnet har med

den pågældende forælder. Forældrefremmedgørelsen kom-

mer således til udtryk ved, at barnets gengivelse af virkelig-

heden er blevet præget af den ene forælder. Der vil fortsat

være tale om et faktabaseret begreb.

Med forslaget vil denne definition af forældrefremmed-

gørelse træde i stedet for den definition, der er indeholdt

aftalen om et forbedret familieretligt system, og som er gen-

givet i bemærkningerne til lovforslaget.

Med den anden del af forslaget præciseres det, at sam-

arbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal til-

lægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste. Det

understreges således, at forældrefremmedgørelse, hvor

prægningen af barnet vil kunne have en voldsom påvirkning

af barnets samlede forhold, både på kort og længere sigt,

ikke må gå ubemærket hen. Det vil således kunne være

nærliggende f.eks. at tillægges den anden forælder forældre-

myndigheden alene, eller at flytte barnets bopæl til den an-

den forælder, dog således at hensynet til det enkelte barn

fortsat iagttages.

Til sammenligning bemærkes det, at forældreansvarslo-

ven i § 4 a indeholder en formodning for, at idømmelse af

straf for vold m.v. af grovere karakter skal have konsekven-

ser, hvis dette er bedst for barnet. Straffelovsovertrædelser

som ikke er omfattet af § 4 a, vil kunne indgå i vurderingen

af barnets bedste. Dette omfatter også dom for psykisk vold

efter § 243 i straffeloven. Der henvises til de almindelige

bemærkninger, punkt 2.2.

Vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, foretages

af den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen ud fra

en belysning af barnets perspektiv. Det er således barnets

samlede situation, der skal belyses. Jo mere indgribende en

afgørelse, der kan blive tale om, jo grundigere en belysning

vil der skulle foretages.

Sager, hvor der er bekymring for, om der er sket foræl-

drefremmedgørelse, vil være komplekse sager, hvorfor be-

lysningen af barnets perspektiv som udgangspunkt vil skulle

ske ved en børnesagkyndig undersøgelse. Som led i under-

søgelsen vil der blive gennemført overvåget samvær. End-

videre vil de sociale myndigheder ofte blive inddraget i

sagsoplysningen.

Ved undersøgelsen vil det blive søgt afklaret, om barnet

har været udsat for negativ prægning fra den ene foræl-

der. Forholdet mellem barnet og denne forælder vil således

også skulle afdækkes. Undersøgelsen vil skulle anlægge et

fremadrettet perspektiv i forhold til barnets bedste ved vur-

deringen af, om barnet i et udviklings- og trivselsperspektiv

eksempelvis vil have bedst af, at barnets bopæl flyttes til

den forælder, der ikke udøver forældrefremmedgørelse, eller

at denne tillægges forældremyndigheden over barnet alene.

Barnet vil typisk blive inddraget i disse sager gennem

den børnesagkyndige undersøgelse. Dette indebærer, at bar-

nets udtalelser om den anden forælder ikke vil stå alene,

men vil indgå i den samlede vurdering af barnets situation,

herunder af om der sker negative prægning af barnet. Det

bemærkes, at en sådan vurdering også foretages, når der

gennemføres en børnesamtale med et barn.

Den psykologfaglige vurdering er således helt central for

vurderingen af, hvad der er bedst for barnet i den konkrete

situation.

Den balance, den foreslåede ændring rummer, er i over-

ensstemmelse med aftalen om et forbedret familieretligt

system fra november 2023, der bl.a. indeholder følgende:

»Barnets bedste er fortsat det bærende princip i loven, og

reaktioner i forhold til samarbejdschikane eller forældre-

fremmedgørelse må ikke anvendes uden øje for barnets sam-

lede situation. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven

skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, ...«

Den foreslåede ændring vil i øvrigt ikke have betydning

for den foreslåede håndtering af sager, hvor der opstår

spørgsmål om samarbejdschikane, herunder forældrefrem-

medgørelse. Det skal i den forbindelse navnlig understreges,

at den foreslåede nye bestemmelse i § 4, stk. 2, i forældrean-

svarsloven efter den foreslåede ændring fortsat ikke vil have

betydning for sager, hvor der er eller kan være reelle grunde

til, at en forælder afbryder barnets kontakt med den anden

forælder for at beskytte barnet.

Til nr. 2

Ved ændringsforslaget udskydes lovens ikrafttræden fra

den 1. januar 2025 til den 1. marts 2025. Forslagsstillerne

ønsker, at Folketinget får mere tid til at gennemarbejde lov-

forslaget.

Det bemærkes, at social- og boligministeren trods indsi-

gelser om at vente med at fremsætte L 66 har valgt at frem-

sætte lovforslaget. Det var flere partiers ønske at få mere

tid til at sikre sig, at det blev gjort ordentligt, da flere frem-

trædende eksperter har udtalt, at lovændringen ikke lever op

til intentionerne (»Eksperter revser ny lovændring: Forældre

kan stadig chikanere sig til forældremyndighed«, B. T., den

14. september 2024).

Forslagsstillerne ønsker ikke, at det skal være konse-

kvensfrit at udøve bevidst samarbejdschikane og forældre-

fremmedgørelse. Derudover har social- og boligministeren

nægtet at yde bistand til ændringsforslag fra folketingsmed-

lemmer, jf. L 66 – svar på spm. 6 og 13, men selv fremsat

eget ændringsforslag til loven.

Derfor ønsker forslagsstillerne at udskyde ikrafttrædel-

sesdatoen, til partierne har fået oplyst og gennemarbejdet

lovforslaget, i forhold til hvad dette kommer til at betyde i

retspraksis.

»Jeg kan ikke se, at man ændrer på den nuværende rets-

tilstand. Lovændringen giver fortsat mulighed for, at man

kan udøve samværschikane som et værktøj for at holde bør-

nene væk fra den anden forælder,« siger Nina Palesa Bonde,

jf. artiklen i B. T. som omtalt ovenfor.

Danske Familieadvokater er også kritiske over for lo-

ven. »Loven stopper ikke mulighed for chikane, som den ser

ud nu,« siger Helle Brandt, advokat og bestyrelsesformand

i Danske Familieadvokater, som fortsætter: »Loven er �½fluf-

L 66 - 2024-25 - Bilag 28: 2. udkast til betænkning

fy�½, for det er uklart, hvad der skal ske, hvis der opstår

samværschikane.«, jf. artiklen i B. T. som omtalt ovenfor.

»I ændringsforslaget til loven står der blandt at Familier-

etshuset – som er den instans, der håndterer samværskon-

flikter – skal tage hensyn til, om der begås samværschikane,

men at sådanne konsekvenser altid skal tage udgangspunkt i

»hvad der er bedst for barnet«.

»Det er svært at håndtere, fordi hvis den ene forælder

holder barnet væk fra samvær, så er det jo ikke nødvendig-

vis til barnets bedste til barnets bedste at sende politiet ud

og tage barnet. Det kan også give ar på sjælen. Derfor er

lovforslaget sådan lidt gummiagtigt,« siger Helle Brandt.«,

jf. artiklen i B. T. som omtalt ovenfor.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2024 og var til

1. behandling den 8. november 2024. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og social- og boligministeren sendte den 19.

juni 2024 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag

102. Den 24. oktober 2024 sendte social- og boligministeren

høringssvarene og et høringsnotat til udvalget, og den 2. de-

cember 2024 sendte ministeren et supplerende høringsssvar

og høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 27 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 21 skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 27 spørgsmål

til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf

de 24 spørgsmål er besvaret. De resterende 3 spørgsmål

forventes besvaret inden 2. behandling.

Trine Bramsen (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Christian Friis Bach (V)

Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M)

fmd.

Karin Liltorp (M) Jon Stephensen (UFG)

Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Kim Edberg Andersen (DD) Katrine Daugaard (LA)

nfmd.

Charlotte Nellemann (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (DF)

Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Mads Olsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV)

Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)