Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 29
Offentligt
2954758_0001.png
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
952272
Dato
11-12-2024
Definitionen af forældrefremmedgørelse i L 66 og
behandlingen af sager om forældrefremmedgørelse
Ved ændringsforslag til L 66 - forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset (Styrkelse af barnets ret til
begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for
gentagen vold i nære relationer
–
fremsat den 5. december 2024 er definitionen
af forældrefremmedgørelse ændret sådan, at den tager udgangspunkt i den
definition, der fremgår af det norske Familieverkets vejledning om
”Samværsvering –
Faglig forståelse og intervensjoner”.
Ifølge denne vejledning er forældrefremmedgørelse/forældrefjentlighed, når et
barn konsekvent og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had,
raseri, frygt) over for én forælder, som ikke er i overensstemmelse med barnets
faktiske erfaringer med denne forælder”.
Det fremgår videre af ændringsforslaget til L 66, at ”forældrefremmedgørelsen
kommer således til udtryk ved, at barnets gengivelse af virkeligheden er blevet
præget af den ene forælder”. Definitionen beskriver således situationer, hvor
forældrefremmedgørelsen er sket.
Det fremgår imidlertid også af ændringsforslaget, at den foreslåede ændring
ikke ud over den ændrede definition på forældrefremmedgørelse vil have
betydning for den foreslåede håndtering af sager, hvor der opstår spørgsmål
om samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse.
Ændringsforslaget skal således læses i sammenhæng med det fremsatte L 66,
herunder de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, der indeholder
forslaget til bestemmelsen om forældrefremmedgørelse. Heraf fremgår bl.a.:
”For at undgå, at et barn på grund af samværschikane eller
forældrefremmedgørelse mister kontakten med den ene forælder sådan,
at det bliver svært at genetablere kontakten, er det vigtigt, at sager, hvori
der indgår samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse,
identificeres hurtigst muligt sådan, at der kan sættes ind over for det. For
at understøtte dette fremgår det af aftalen om et forbedret familieretligt
system, at der skal udarbejdes en faglig guideline, der skal sætte
Familieretshusets medarbejdere i stand til at afdække problematikkerne
omkring samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, og
balancere kompleksiteten heri med afsæt i barnets perspektiv.
Guidelinen udarbejdes af børnesagkyndige psykologer. Formålet med
guidelinen er at højne fagligheden og hurtigere kunne afdække, hvorfor
et barn har modstand mod samvær for på den måde at kunne arbejde
med familien, inden situationen bliver mere kompleks og fastlåst.
Samtidig skal det gennem efteruddannelse sikres, at Familieretshuset
har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne identificere
psykisk vold og forældrefremmedgørelse samt for at støtte forældrene i
at håndtere de udfordringer, psykisk vold medfører for familiens
relationer og for barnet. Det følger også af aftalen, at der skal ske en
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 29: Notat om definitionen af forældrefremmedgørelse i lovforslaget
2954758_0002.png
forøgelse og udbygning af anvendelsen af sagkyndig erklæring for ved
mistanke om forældrefremmedgørelse at få afdækket en forælders eller
forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder i forhold
til at kunne samarbejde om barnet med den anden forælder.
I de omhandlede situationer bør det overvejes at fastsætte midlertidigt
samvær, eventuelt under overvågning, hvis dette er til barnets bedste.
På den måde kan kontakten mellem barnet og den pågældende forælder
genoptages hurtigst muligt, og risikoen for forældrefremmedgørelse kan
imødegås.
Samtidig styrker aftalen Familieretshusets konfliktnedtrappende tilbud til
familierne og udbygger anvendelsen af børnesagkyndige undersøgelser
gennem Familieretshusets hjemtagelse af denne opgave i en periode.”
I forlængelse heraf henvises til, at det af ændringsforslaget fremgår, at:
”Sager,
hvor der er bekymring for, om der er sket
forældrefremmedgørelse, vil være komplekse sager, hvorfor belysningen
af barnets perspektiv som udgangspunkt vil skulle ske ved en
børnesagkyndig undersøgelse. Som led i undersøgelsen vil der blive
gennemført overvåget samvær. Endvidere vil de sociale myndigheder
ofte blive inddraget i sagsoplysningen.
Ved undersøgelsen vil det blive søgt afklaret, om barnet har været udsat
for negativ prægning fra den ene forælder. Forholdet mellem barnet og
denne forælder vil således også skulle afdækkes. Undersøgelsen vil
skulle anlægge et fremadrettet perspektiv i forhold til barnets bedste ved
vurderingen af, om barnet i et udviklings- og trivselsperspektiv
eksempelvis vil have bedst af, at barnets bopæl flyttes til den forælder,
der ikke udøver forældrefremmedgørelse, eller at denne tillægges
forældremyndigheden over barnet alene.
Barnet vil typisk blive inddraget i disse sager gennem den
børnesagkyndige undersøgelse. Dette indebærer, at barnets udtalelser
om den anden forælder ikke vil stå alene, men vil indgå i den samlede
vurdering af barnets situation, herunder af om der sker negative
prægning af barnet. Det bemærkes, at en sådan vurdering også
foretages, når der gennemføres en børnesamtale med et barn.”
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at ifølge vejledning om børnesagkyndige
undersøgelser skal en børnesagkyndig undersøgelse, ud over at indeholde en
redegørelse for familiesituationen som helhed, også fungere som en slags
”budbringer” for barnet og videregive barnets synspunkter.
Ifølge vejledningen
bør en børnesagkyndig undersøgelse som udgangspunkt indeholde:
1. To klinisk (afdækkende) samtaler med hver af forældrene
–
eventuelt
også samtaler med forældrene sammen.
2. To observationer af samspillet mellem hver af forældrene med barnet.
3. Én samtale med barnet alene.
4. Yderligere information om barnet og/eller forældrene fra offentlige
myndigheder og lign.
5. En gennemgang af erklæringen med forældrene.
2