Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 35
Offentligt
2957237_0001.png
Folketinget
Att. Socialudvalget
København d. 15. december 2024
Den af socialministeriet fremtagne definition på "forældrefremmedgørelse" vil jævnfør
ændringsforslag til L 66 af 6.12.2024 ”skulle
tages udgangspunkt i den definition, der
anvendes i Norge”.
Når man på den vis pludseligt lader sig "inspirere" er det nødvendigt også
at inddrage den kontekst, som definitionen er frembragt i. Der savnes en redegørelse herom
fra ministerens side.
Af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår også
”Den psykologfaglige vurdering er
således helt central for vurderingen af, hvad der er bedst for barnet i den konkrete situation.”
1. Norsk psykologfaglighed vs. dansk psykologfaglighed
For i Norge at varetage en psykologfaglig rolle i det norske familieretslige system - enten som
"meklingsansvarlig" eller "sakkyndig" – kræves ud over universitetsuddannelse:
▪
▪
▪
Autorisation (2 år) og
Specialistuddannelse (3 år) samt
2 år specialtilrettelagt halvtidsstudie
altså praksiserfaring + specialisering af i alt 7 års varighed.
For at varetage en psykologfaglig rolle i Familieretshuset skal man være uddannet psykolog
= ingen praktisk erfaring påkrævet og derfor heller ingen specialisering.
For at forestå en børnesagkyndig undersøgelse kræves autorisation (2 år)
= ingen specialisering påkrævet.
I forbindelse med Barnets Lov advokerede Dansk Psykolog Forening i 2022 for en
certificeringsordning med henvisning til Norge. Man skrev:
”Vi skal simpelthen være sikre på, at det, vi gør, er til barnets bedste.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 35: Henvendelse af 16/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2957237_0002.png
Den erkendelse gjorde man sig i Norge allerede i 1998, hvor man indførte en
ordning med et uddannelsesprogram for børnesagkyndige psykologer samt et
register over de psykologer, der har gennemført denne uddannelse.
Her har ordningen netop bidraget til at sikre de børnesagkyndige psykologers
kompetencer, hvilket skaber gunstige forudsætninger for kvalitet i
sagsbehandlingen.”
Forfatterne undlod at gøre opmærksom på, at for at blive børnesagkyndig psykolog i Norge
kræves praksiserfaring og specialisering af i alt 7 års varighed.
I Danmark kan enhver psykolog angive at være børnesagkyndig psykolog, idet dette ikke er en
beskyttet titel.
Spørgsmål:
a. Mener ministeren at man kan tage udgangspunkt norsk tilgang uden at inddrage
de signifikante forskelle i krav til faglighed og på anden vis tilrettelagte
familieretslige processer?
b. Mener ministeren at dansk psykologfaglighed på det familieretslige område er af
en sådan kvalitet at barnets retssikkerhed ikke er truet, når det i
bemærkningerne anføres at
”Den psykologfaglige vurdering er således helt
central for vurderingen af, hvad der er bedst for barnet i den konkrete situation”.
Besvarelsen af spørgsmålet bedes inddrage forholdene at barnet ikke er
omfattet af nogen form for efterværn, at 1/3 af danske familieretslige sager er
gengangere, at Danmark i 2008 ikke ændrede udredningstilgang på det
familieretslige område med kun på anbringelsesområdet som følge af kritik fra
FNs børnekomite, at nuværende udredningstilgang er suspenderet i f.eks.
staten New York samt at man på det familieretslige område fortsat undlader at
lave analyser af de langsigtede effekter af trufne afgørelser.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 35: Henvendelse af 16/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2957237_0003.png
2. Familieretshusets kommende guideline
(del af den politiske aftaletekst af 30.11.2023)
Socialministeren svarede på socialudvalgets spørgsmål 21, at det vil være Familieretshusets
Videnscenter, der skal udarbejde faglig guideline.:
"... der skal udarbejdes en faglig guideline, der skal sætte Familieretshusets
medarbejdere i stand til at afdække problematikkerne omkring
samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, og balancere
kompleksiteten heri med afsæt i barnets perspektiv.”
Familieretshuses Videnscenter ledes af en psykolog, der i 2023 blev autoriseret psykolog.
Vedkommende ingen faglig specialisering eller forskningsmæssig baggrund.
Socialministeren svarerede at guidelines vil blive udarbejdet af autoriserede psykolog(er) -
altså af psykolog(er) uden specialistuddannelse eller forskningsmæssig baggrund.
Socialministeren svarer også at der i forbindelse med udarbejdelse vil være nedsat en
følgegruppe, uden dog at oplyse dennes sammensætning (uvildighed) eller de faglige
forudsætninger.
På baggrund heraf melder følgende spørgsmål sig:
a. Hvorledes forestiller man sig politisk at guideline vil repræsentere en faglig kvalitet, der
modsvarer eksempelvis Norges ditto?
b. Hvorledes forestiller man sig politisk at målgruppen for guideline - psykologer (og
”børnesagkyndige”?) i Familieretshuset - opfylder kravene til at kunne forstå og agere i
overensstemmelse med guideline?
c. Hvis dette alene skal ske gennem efteruddannelse, hvem skal forestå denne, hvem
udgår målgruppe, hvad vil varigheden heraf være, hvornår vil viden herom være
udbredt i Familieretshuset - og vil man derved kunne forvente et fagligt niveau
modsvarende Norges?
d. Mener ministeren at det aktuelle psykologfaglige kompetenceniveau i Familieretshuset
fordrer tillid til at imødekomme formuleringen
”den psykologfaglige vurdering er
således helt central for vurderingen af, hvad der er bedst for barnet i den konkrete
situation”
eller anerkender ministeren, at der er behov for nærmere analyse?
Ministerens besvarelse af spørgsmål 21:
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L66/spm/21/svar/2097918/2953638.pdf
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 35: Henvendelse af 16/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2957237_0004.png
3. Familievernets definition af ”forældrefremmedgørelse” er langt mere nuanceret
I Familievernets pjece ” Samværsvegring: Faglig forståelse og intervensjoner når barn avviser
en forelder etter samlivsbrudd” undestreges
”Det er viktig å presisere at vi ikke benytter
begrepet fremmedgjøring / foreldrefiendtlighet som en diagnose på barnet. Det er ment som
en betegnelse på et triangulert samspill mellom barnet og foreldrene, som foreldrene ikke har
forsøkt eller klart å bringe barnet ut av.”.
Den norske tilgang indebærer således ikke, at man afventer at et barn konsekvent og over
længere tid udtrykker stærke negative følelser, men at man tidligt bliver undersøgende på
omstændigheder, der kan medføre et sådant udtryk, eksempelvis en forælders uforsonlighed i
forhold til den anden forælder, en forælders umodenhed, personlighedstræk med mere.
I pjecen er således angivet
”Det er derfor viktig å intervenere tidlig for å forsøke å motvirke at
dette får utvikle seg.”
På baggrund heraf melder følgende spørgsmål sig:
a. Mener ministeren at den ændrede definition er tilstrækkelig fyldestgørende?
b. Mener ministeren fortsat at forståelsen af begrebet forældrefremmedgørelse alene
skal tage udgangspunkt i barnets adfærd og ikke også i forældrenes/forælderens
adfærd?
c. Mener ministeren at man skal afvente barnet udviser den eksemplificerede adfærd
(had, raseri, frygt)?
d. Er det alene disse reaktionsmæssige udtryk, der indebærer at barnet har været udsat
for fremmedgørende adfærd?
4. Inkorporering af EMD-afgørelser
Socialudvalget bad ministeren om at redegøre for inkorporering at konkrete EMD-domme /
afgørelser
Ministerens svar på spørgsmål nr. 19 lød ”forældreansvarsloven
indeholder de juridiske
rammer for behandling af sager om forældreansvar, og at disse rammer er i
overensstemmelse med konventionen.”
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 35: Henvendelse af 16/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2957237_0005.png
Således svares der ikke på om de pågældende afgørelser er inkorporeret, men alene at
muligheden herfor foreligger.
De anførte EMD-afgørelser omhandler statens forpligtigelse til at imødegå manipulerende
adfærd, handle rettidigt og med omhu, reagere på gradvise opløsning af relation samt
reetablere længerevarende brudte kontakter (trods forsat konflikt, samarbejdsproblemer og
barnets udtrykkelige modstand - medmindre der foreligger et særligt beskyttelsesbehov.
De fire EMD-afgørelser eksemplificerer reel konsekvens og handlepligt - som er fraværende i
nuværende lovgivning såvel som i lovforslag L 66.
Et kig på den norske lovgivningsproces vedr. Barneloven fremgår det tydeligt hvorledes man i
Norge inddrager og forholder sig til inkorporering af EMD-afgørelser:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2020-14/id2788399/?ch=14#fn7
Den ændrede definition lyder ”Definitionen
af forældrefremmedgørelse / forældrefjentlighed
er, når et barn konsekvent og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had, raseri,
frygt) over for én forælder, som ikke er i overensstemmelse med barnets faktiske erfaringer
med denne forælder”.
Ifølge EMD-afgørelser kan fremmedgørelse ikke forstås som
”at et barn konsekvent og over
længere tid udtrykker stærke negative følelser”.
Af ministerens besvarelse fremgår også ”Det
er vigtigt, at disse sager identificeres hurtigst
muligt sådan, at der kan sættes ind over for det for at undgå, at barnets kontakt med den
anden forælder afbrydes”.
Denne formulering synes vanskelig at forene med den danske definition og adskillige EMD-
afgørelse, der præciserer statens handlepligt i et tidligt stadie.
Spørgsmål:
a. Mener ministeren at Danmark med vedtagelse af lovforslag L 66 i sin aktuelle
formulering (inklusive bemærkningerne hertil) lever op til sine konventionsmæssige
forpligtigelser og derved at følgende EMD-afgørelser
er
fuldt ud inkorporeret i dansk
lovgivning og retspraksis?
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 35: Henvendelse af 16/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2957237_0006.png
b. Kan ministeren oplyse hvoraf det fremgår at man fra ministeriets side
har
gennemgået og perspektiveret de enkelte EMD-afgørelser i forhold til dansk
lovgivning?
EMD-afgørelser af særlig interesse for det familieretslige område:
2022: T.A. AND OTHERS v. THE REPUBLIC OF MOLDOVA
2021: I.S. AND OTHERS v. MALTA
2019: PISICĂ v. THE REPUBLIC OF MOLDOVA
2018: R.I. AND OTHERS v. ROMANIA
2024: JANOČKOVÁ AND KVOCERA v. SLOVAKIA
2022: V.Y.R. AND A.V.R. v. BULGARIA
2011: GLUHAKOVIĆ v. CROATIA
2005: ZAWADKA v. POLAND
2004: BOVE v. ITALY
2003: BOŘÁNKOVÁ v. CZECH REPUBLIC
2000: GNAHORÉ v. FRANCE
Ministerens besvarelse af spørgsmål 19:
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L66/bilag/24/2949987.pdf
Bufetat: Familievernet: ” Samværsvegring. Faglig forståelse og intervensjoner når barn avviser
en forelder etter samlivsbrudd”
https://cms.bufdir.no/contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvars
vegring_hefte_a4_korrektur.pdf
- dette er den samme kilde, som Familieretshuset oplyste som kildemateriale marts 2023
Med venlig hilsen
Delebarnets Vilkår
Jan Bækgaard Nielsen
Bestyrelsesformand
6