Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 5
Offentligt
2931149_0001.png
Folketinget
Att. Socialudvalget
København d. 5. november 2024
Kære Socialudvalg
I forbindelse med lovforslag L 66 vil Delebarnets Vilkår gerne pege på en række ”greb” der ved
indarbejdelse kan medføre, at loven også i praksis opnår nogen grad af retsvirkning.
Der er i nedenstående ikke medtaget disse tre væsentlige forhold, der forudsætter
grundlæggende reformering af området:
1. Proces (tid)
2. Efterværn
3. Børneinddragelse – omfang og metode
Hertil kommer et generelt behov for inddragelse af ajourført specialistviden indenfor
børnepsykologi og tilknytningsteori, traumepsykologi og psykopatologi.
I
Delebarnets Vilkårs høringssvar
af 22.8.2024 vedrørende lovudkastet indgik en lang række
konkrete forslag og bemærkninger, som socialministeriets høringsnotat ikke inddrog.
Vi vil derfor gerne indledningsvis henlede opmærksomheden på følgende:
Ventetid på sagsopstart er i Belgien maksimalt 3 uger - i Danmark ca. 6 uger.
I Belgien har man efter tværfaglige forhandlinger truffet afgørelse i hovedparten af § 7
sager indenfor 30 dage efter sagens opstart. I Danmark er gns. sagsbehandlingstid > 1 år
Men man skal starte et sted.
Delebarnets Vilkår vil derfor gerne bede Socialministeren kommentere de enkelte punkter
herunder i forhold til indarbejdelse i lovforslag L 66 og bemærkningerne hertil.
Med venlig hilsen
Delebarnets Vilkår
Jan Bækgaard Nielsen
Bestyrelsesformand
+45 2554 2954
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0002.png
Oversigt
Hovedpunkterne – kort opsummeret
...............................................................................
3
1. ”Forældrefremmedgørelse” vs. ”forældres fremmedgørelse” eller ”fremmedgørende
adfærd”
..........................................................................................................................
4
2. Præcisering af at samværschikane og ”forældres fremmedgørelse” /
”fremmedgørende adfærd” hører under begrebet psykisk vold
.......................................
5
3. Præcisering af
”barnets bedste” og ”barnets tarv
........................................................
6
4. Krisecentererklæringens retsvirkning
..........................................................................
6
5. Retablering af midlertidigt kontaktbevarende samvær
................................................
7
6. Overvåget kontaktbevarende samvær – kapacitet og fleksibilitet
................................
7
7. Psykopatologisk udredning
..........................................................................................
8
8. “Bopælsforælder” skal have ansvar for at aflevere til samvær
.....................................
8
9. Ved påstand om anvendelse af rusmidler
....................................................................
9
10. Inkorporering af EMD afgørelser
................................................................................
9
11. Familieretshusets samværsguide skal ajourføres
....................................................
10
12. Nye retsmidler – og skærpede regler for anvendelse af eksisterende
.......................
10
13. Faglig guidelines til imødegåelse af samværschikane og fremmedgørende adfærd
udarbejdes under ekstern ledelse
.................................................................................
11
14. Krav til faglig opkvalificering af ikke universitetsuddannede samt løbende
certificering
..................................................................................................................
11
15. Bias
.........................................................................................................................
12
16. Taskforce – reetablering af brudte kontakter
............................................................
12
17. Statistik
...................................................................................................................
13
18. Familieretten
...........................................................................................................
13
Forslag til pilotprojekt................................................................................................
13
19. Socialministeriet
.....................................................................................................
14
20. Folketinget
..............................................................................................................
14
21. Straffelovens § 215
..................................................................................................
14
Bilag 1
...........................................................................................................................
15
Bilag 2
...........................................................................................................................
16
Bilag 3
...........................................................................................................................
17
Bilag 4
...........................................................................................................................
18
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0003.png
Introduktion: Hovedpunkterne – kort opsummeret
Det skal præciseres af at samværschikane og ”forældre fremmedgørende adfærd” udgør
udøvelse af vold mod barnet med samme skadespåvirkning på barnet som f.eks. fysisk vold,
overgreb eller omsorgssvigt, samt at udøvelsen heraf kan sidestilles med vold per
stedfortræder.
Tid er for børn den altafgørende faktor. Hurtig sagsbelysning er påkrævet med henblik på at få
afdækket om sagen omfatter strafferetslige forhold og dermed behov for akut beskyttelse af
barnet eller ej. Dette fordrer en styrkelse af de regionale børnehuse.
Konsekvenser handler tilvejebringelse af effektive retsmidler der anvendes forudsigeligt, med
passende progression og straks-udmøntning, som det f.eks. kendes fra ”klip i kørekortet”.
Præcisering af, at ved vurdering af ”barnets bedste” og ”barnets tarv” skal der anlægges et
langsigtet perspektiv. Dette i overensstemmelse med fx højesteretsafgørelse BS-25683/2022-
HJR og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser Pisicâ vs. Republic of
Moldova (2019) og I.S. and others vs. Malta (2021).
Skærpelse af handlepligt – både retsligt og kommunalt – i form af tidsfrister og
ansvarspræcisering.
Faglighed omfatter opkvalificering af medarbejdere, uvildigt eksternt etablering af og tilsyn
med det faglige psykologgrundlag, dels forebyggelse af systemmæssig bias.
Nogle tal:
Ca. 1.250 børn estimeres årligt at få afbrudt kontakt til den ene forælder grundet
samværschikane, ”forældrefremmedgørende adfærd” og langsommelig sagsbehandling.
Ca. 23% af skilsmissebørn i alderen 0-3 år har aktuelt ikke kontakt til den ene forælder.
39% flere børn har fået afbrudt kontakt til en forælder længere end 1 måned under et
familieretsligt forløb efter familieretsreformens implementering 1. april 2019
Over 35.000 skilsmissebørn under 18 år har aktuelt ingen kontakt til den ene forælder.
69% af de unge, der ikke bor sammen med begge forældre, savner den forælder, de ikke bor
sammen med.
Over 50% af unge voksne, der under opvæksten oplevede at miste kontakt til en forælder,
udtrykte at forholdet skyldtes modstand fra den anden forælders side.
Flere tal – se fx
https://delebarnetsvilkaar.dk/tal/
og
https://delebarnetsvilkaar.dk/prisen/
Nuværende forældreansvarslov og familieretslige praksis skaber fremtidens sårbare
forældre – med tab af livskvalitet og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0004.png
1. ”Forældrefremmedgørelse” vs. ”forældres fremmedgørelse” eller ”fremmedgørende
adfærd”
Distinktionen mellem disse er væsentlig idet
a) bedsteforældre såvel som bonusforældre også kan udøve fremmedgørende adfærd med
henblik på at barnet skal udtrykke afstandtagen fra en biologisk forælder
- i 2023 berettede en kvinde (bornholmsk politiker) ifm. indslag på Folkemødet
om at hun som barn var endt med at vokse hos sin mormor, der havde
manipuleret sin datter (og barnebarn) på en vis, hvor mor havde endt med at
”afgive barnet”, hvilket havde haft store personlige omkostninger for kvinden,
- Delebarnets Vilkår kender til en sag hvor mormor forsøger at manipulere
barnebarn fra mor med henblik på at socialt ikke velfungerende barnløs morbror
skulle gives rollen som far for barnet og mormor selv overtage rollen som mor,
b) jalousi i nye samlivskonstellationer kan udspille sig på en vis, hvor den nye partner forsøger
at manipulere barn og forælder på en måde, der handler om at ”få den nye partner for sig selv”
og / eller
”slippe for et besværligt bonusbarn”,
c) sagsbehandlere og andre offentligt ansatte personer kan engagere sig i sager på en vis, hvor
disse enten er overbevist om hvorledes sagerne forholder sig (bias) og derfor anvender sin
position til på ensidig vis, at fremme denne overbevisning
eller
disse forholder sig passivt
trods kendskab til at barnet udsættes for ”fremmedgørende adfærd”
I Rumænien indførte man i 2024 derfor lovgivning der adresserede disse forhold, herunder
præciserede at offentligt ansatte der modarbejder retslige afgørelser enten vil blive fjernet fra
sagen eller sanktioneret på anden vis. Samtidig indførte man en passus, der skulle forebygge
passivitet ved kendskab til udøvelse af adfærden.
Den rumænske definition lyder:
”I henhold til lovens definition er forælderens fremmedgørelse den form for psykisk vold,
hvorved en af forældrene [eller andre personer] bevidst, gennem overlagte eller indirekte
handlinger, genererer, accepterer eller udnytter en situation, hvor barnet ender at vise
uberettiget eller uforholdsmæssig tilbageholdenhed eller fjendtlighed over for en af
forældrene.”
Ved som i Rumænien at benytte en omskrevet version af ”forældrefremmedgørelse” styrer
man også uden om de mange aktører, der vedholdende misinformerer om at FN, WHO eller
Europa-Parlamentet advarer mod anvendelsen af ”forældrefremmedgørelse”.
Yderligere information om rumænsk lovgivning mod ”forældres fremmedgørelse” vedtaget
2024 kan ses her:
https://delebarnetsvilkaar.dk/rumaenien/
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0005.png
2. Præcisering af at samværschikane og ”forældres fremmedgørelse” / ”fremmedgørende
adfærd” hører under begrebet psykisk vold
Dansk praksis hvor man ”beskytter” et barn ved at afbryde dets kontakt til en forælder uden at
der foreligger bestyrket mistanke er dybt problematisk. Dette da skadespåvirkningen af barnet
modsvarer effekten af vold, overgreb eller omsorgssvigt.
Derfor er det nødvendigt at få sikret at samværschikane og ”fremmedgørende adfærd” er
omfattet af straffelovens § 243, idet disse handlingerne har til formål at til at styre barnet
utilbørligt og samtidig kan udgøre vold per stedfortræder.
Straffelovens § 243 kriminaliserer psykisk vold i nære relationer med en strafferamme på op til
3 år med ordlyden
”hvis adfærden samlet set kan betegnes som grov, og den begås af en
person, der tilhører eller er nært tilknyttet til forurettedes husstand eller tidligere har haft
denne tilknytning. Det er samtidig en betingelse, at adfærden objektivt har været egnet til at
styre forurettede utilbørligt”. Eksempler herpå er:
-
-
at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmest
at tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove,
indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås,
hvilket tøj personen må iføre sig osv.
at omtale en person som om vedkommende ikke er noget værd
at true en person eller den pågældendes børn eller nærmeste
få andre til at lægge pres på personen til at træffe bestemte livbeslutninger
udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for at skade
personen
-
-
-
-
Officialmaksimen, der omfatter principper om legalitet og proportionalitet tilsiger, at jo dybere
et indgreb i borgernes, herunder forældres og børns liv, et indgreb er, des klarere skal både
lovhjemlen og rigtigheden af den faktiske virkelighedsbeskrivelse også være. ¨
Dette er ikke foreneligt med nuværende praksis der ifølge Tænketanken Justitia rapport fra
august 2023 lød
”Det blev nemlig af Børne- og Socialministeriet vurderet, at et krav om
dokumentation af volden ikke ville være hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan
eller skal efterforske påstande om vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den
potentielt voldsramte part til gode.”
Det at adskille et barn fra en forælder med tilstrækkelig forældreevne eller skævvride
disses samvær, har samme neurologiske skadespåvirkning på barnet som eksempelvis
fysisk vold, overgreb eller omsorgssvigt. Ministeriets vurdering og anbefaling indebærer at
nuværende familieretslige praksis skader langt flere børn end man beskytter ligesom
officialmaksimen ikke er overholdt.
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0006.png
3. Præcisering af
”barnets bedste” og ”barnets tarv
"Barnets bedste"
og
”barnets tarv”
skal tillægges særlig vægt ud fra et langsigtet perspektiv og
at der i vægtningen skal inddrages betydningen af bevarelse af barnets familiemiljø.
Nogle forhold kan for et barn i en overgangsperiode være belastende, men over tid være til
barnets fordel, hvorfor man som ansvarlig voksen må anlægge et langsigtet perspektiv;
- fx tandlægebesøg, operation og lignende,
- fx. indkøring i daginstitution (som i øvrigt kan sammenlignes med optrapningsordning efter
afbrudt kontakt)
At anlægge et langsigtet perspektiv for ”barnet bedste” og ”barnet tarv” er i fuld
overensstemmelse med eksempelvis EMD-afgørelserne PISICĂ v. THE REPUBLIC OF
MOLDOVA (2019) og I.S. AND OTHERS v. MALTA (2021). Disse afgørelser fastslår at;
-
-
-
-
-
staten har pligt til at forhindre fremmedgørelse af en forælder,
staten har pligt til at reetablere unødigt afbrudte kontakter,
anvendelse af tvangsudlevering (fogedforretning) er et retsmiddel, der kan være
nødvendigt at ibrugtage, hvis et barn uden særlig grund afviser en forælder,
forældrenes samarbejdsproblemer ikke kan begrunde at en forælders kontakt /
samvær afbrydes,
forældrenes indbyrdes konflikt ikke kan begrunde, at en forælders kontakt / samvær
afbrydes
Oversigt over nyere EMD afgørelser med relevans for det familieretlige område kan ses her:
Link:
https://delebarnetsvilkaar.dk/konventioner-og-afgoerelser/
4. Krisecentererklæringens retsvirkning
Vedrørende Forældreansvarsvejledningen - VEJ nr 10090 af 11/12/2023
Formuleringen der lyder
”Der bør som udgangspunkt træffes en midlertidig afgørelse om ophævelse af samvær
eller ændring af barnets bopæl, hvis påstanden om vold m.v. er tilstrækkelig
underbygget eller i øvrigt virker troværdig. Ved denne vurdering kan der lægges vægt på,
om forholdet er anmeldt til politiet, om der er sket underretning til kommunen, eller om
der foreligger en skadestuerapport eller f.eks. krisecentererklæring.”
bør ændres til
”Der bør som udgangspunkt træffes en midlertidig afgørelse om ophævelse af samvær
eller ændring af barnets bopæl, hvis påstanden om vold mod barnet m.v. er
tilstrækkelig underbygget. Ved denne vurdering skal der lægges vægt på, om forholdet
a) er anmeldt til politiet, b) om der er sket underretning til kommunen, der har truffet
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0007.png
afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglige undersøgelse jf. SEL § 50, eller eventuelt
et tillæg til eksisterende, eller indstillet til gennemførsel af retsmedicinsk screening c)
eller om der foreligger en skadestuerapport.”
Faktuelt er andelen af sager, hvor kontakten til en forælder har været afbrudt længere end en
måned, steget med 39% siden familieretsreformens implementering i 2019, hvilket
kombineret med at også omfanget af §§ 6 og 7 sager er steget med ca. 80% gør at det faktiske
omfang af afbrudte kontakter er eksploderet. Afbrudt kontakt har samme neurale
skadepåvirkning på barnet som fysisk vold, overgreb og omsorgssvigt. Det er derfor påkrævet
at man kvalificerer påstande om sådanne forhold inden man med sikkerhed udsætter barnet
for tilsvarende overgreb - dette eksempelvis ved at barnet gennemgår en retsmedicinsk
screening. En sådan kan gennemføres på en uge jf. 2-årigt forsøg i Børnehus Hovedstaden.
Hvis en forælder, der visiteres til ophold på krisecenter i følgeskab med børn, ikke indenfor 3
hverdage har anlagt sag ved politiet eller inddraget kommunal instans i sagen, bør
Familieretten / Familieretshuset træffe afgørelse om midlertidig ophævelse af fælles
forældremyndig, som skal tillægge den forælder, der ikke opholder sig på krisecenter med
mindre der af hensyn til barnet foreligger tungtvejende begrundelser for at undlade dette, eller
der etableres aftale om omfattende (overvåget) kontaktbevarende samvær med opstart
indenfor 5 dage
Derved får straffelovens § 215 virkning.
Link:
Klik her
5. Retablering af midlertidigt kontaktbevarende samvær
-
hvis retsmedicinsk screening ikke giver anledning til bestyrket mistanke om forekomst
af strafferetslige forhold, skal der påhvile Familieretshuset handlepligt, således at der
senest 8 dage efter afklaring skal træffes afgørelse om etablering af kontaktbevarende
samvær i minimum samme omfang, som var gældende inden samværets afbrydelse
hvis retsmedicinsk screening giver anledning til bestyrket mistanke om forekomst af
forhold af strafferetslig karakter, skal Familieretshuset senest 8 dage senere træffe
afgørelse om overvåget kontaktbevarende samvær.
-
6. Overvåget kontaktbevarende samvær – kapacitet og fleksibilitet
Familieretshuset skal etablere en kapacitet der understøtter gennemførsel af overvåget
kontaktbevarende samvær i barnets nærområde. Første samvær skal kunne gennemføres
senest 14 dage efter afgørelse herom. Kapaciteten skal muliggøre ugentlige overvågede
samvær af en varighed på 1-2 timer, også placeret udenfor normal arbejdstid (man-fre, 8-16).
Familieretshuset skal ved manglende ansættelse af overvåget kontaktbevarende samvær
-
anføre psykologfagligt begrundet afslag,
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0008.png
-
-
-
-
anføre hvilke konkrete omstændigheder der skal ændre sig før end kontaktbevarende
overvåget samvær kan ansættes,
anføre hvorledes Familieretshuset og kommune aktivt kan bidrage til at forandre
omstændighederne,
løfte handlepligt således at relevante tilbud gøres tilgængelige senest 14 dage efter
afgørelse (nationale retningslinjer),
løfte handlepligt for regelmæssig opfølgning med 3 ugers intervaller.
7. Psykopatologisk udredning
Familieretshuset skal iværksætte en psykopatologisk udredning ved ekstern
specialistuddannet psykolog af en eller begge forældre
-
ved gentagen samværschikane (præciseres; fx. ved fraholdelse i mere end i alt 10 dage
indenfor 3 måneder (rullende opgørelse, manglende pasudlevering skal tælle som
skærpende omstændighed)
ved udeblivelse fra ansat overvåget kontaktbevarende samvær (gentagelsestilfælde
skal tælle som skærpende omstændighed)
hvis forælder afviser at være i stand til at finde ledsager til barn i forbindelse med
gennemførsel af (overvåget) kontaktbevarende samvær
hvis forælder undlader at bringe barn til institution eller skole på dage, hvor der er
ansat kontaktbevarende overvåget samvær (gentagelsestilfælde skal tælle som
skærpende omstændighed)
-
-
-
Hvis en forælder afviser at medvirke ved en psykopatologisk udredning, skal dette medføre
begrænset forældremyndighed og reduktion af forældretid med barnet (max. 35/65 fordeling
eller mindre), forudsat at den anden forældre vurderes at besidde tilstrækkelig forældreevne.
Familieretshuset skal forpligtiges til at udvide børnesagkyndige undersøgelser til at omfatte
psykopatologisk udredning af den forælder, der ikke giver adgang til at observere samspil
mellem barn og den anden forælder.
8. “Bopælsforælder” skal have ansvar for at aflevere til samvær
Ansvaret for at sikre samvær med den anden forælder pålignes den forælder, der har mest
forældretid (i DK: Bopælsforælder). Således er det forælderen med mest forældretid, der har
ansvaret for at barnet overgår til den anden forælder. Med dette kan man komme situationer
til livs, hvor samvær ikke gennemføres grundet forklaringer så som “X har ikke lyst”, undlader
at åbne døren, flytter uden at meddele ny adresse eller begrunde manglende overgang med at
den anden forælder var forsinket etc. Sanktion for ikke at sikre overgangen pålignes
forælderen med mest forældretid.
Ændring skal indarbejdes her:
https://familieretshuset.dk/foraeldreansvar/foraeldreansvar/samvaer/hvem-skal-hente-og-
bringe-barnet
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0009.png
9. Ved påstand om anvendelse af rusmidler
Ved påstand om der anvendes rusmidler skal der etableres entydige retningslinjer, således at
det er entydig hvad der skal ske i sådanne sager; hvilke krav kan der stilles af hvem, hvad
kræves der af test og hvor ofte skal sådanne gennemføres, hvem skal afholde omkostninger,
samt hvorledes gentagelsestilfælde håndteres.
Testmuligheder:
- hårstråtest
- alkoholtest – før og efter samvær
10. Inkorporering af EMD afgørelser
Af Familieretshuset hjemmeside fremgår flere forhold, der kan medføre at afbrydelse af et
barns kontakt til en forælder. Tidligere har disse været formuleret som
-
-
-
samarbejdsproblemer
konflikt
barnets ønske
Aktuelt har Familieretshuset ændre ordlyden til
-
-
-
-
-
der har været lang tids adskillelse mellem barnet og samværsforælderen *
der er ustabilitet hos samværsforælderen
der er chikane omkring samarbejdet *
samværsforælderen har været voldelig *
barnet ikke ønsker det *
De * markerede begrundelser er ikke i overensstemmelse med FNs børnekonvention eller
afgørelser truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Ligeledes er det særdeles bemærkelsesværdigt at man fremhæver specifikke forhold hos
samværsforælderen, som vel også burde gælde bopælsforælderen. Her skal man erindre at
samværsforælderen kan have en 7/7 ordning og del i forældremyndighed.
Link:
https://familieretshuset.dk/foraeldreansvar/foraeldreansvar/samvaer
EMD afgørelsen I.S. and others vs. Malta (2021) pålagde staten at reetablere samvær til trods
for at det forudgående forløb præget af:
-
-
-
-
Samarbejdsproblemer
Forældrekonflikt
Samværschikane
Børnenes udtrykte modstand (ønske)
Oversigt over nyere EMD afgørelser, der ikke er inkorporeret i dansk lovgivning kan ses her
- link:
https://delebarnetsvilkaar.dk/konventioner-og-afgoerelser/
9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0010.png
Lovgivning og vejledninger hertil skal bringes i overensstemmelse med EMD afgørelser. Dette
gælder også anvendelsen af tvangsudlevering, der siden 2019 yderst sjældent har været taget
i anvendelse. I stedet er der konstateret en stigning på 39% i sager, hvor barnets kontakt til en
forælder har været afbrudt længere end en måned – parallelt med at der er sket en eksplosion
i antallet af §§ 6 og 7 sager siden 1. april 2019.
11. Familieretshusets samværsguide skal ajourføres
Familieretshusets samværsguide indeholder aktuelt retningslinjer for samvær, der ingen
videnskabelig forankring har. I stedet er der tale om adoptering af nogle tommelfingerregler
som norske børnepsykologer udarbejdede tilbage i 2015, som det norske familieretslige
system tog til sig, idet det derved blev enklere at træffe afgørelser ved at henvise dertil.
Efterfølgende rejste der sig i Norge en kraftig faglig kritik af de pågældende
tommelfingerregler, idet disse ingen videnskabelig forankring havde. Men i Danmark har man
valgt at indarbejde samme ikke videnskabelige tommelfingerregler, hvilket dels udtrykker at
udgangspunktet ikke er en individuel vurdering og samtidig udgør en form for misinformation
til forældre, der orienterer sig via f.eks. Familieretshusets samværsguide.
https://familieretshuset.dk/media/1963/foraeldreguide-til-samvaer.pdf
I faktiske tal er det ca. 23% skilsmissebørn i alderen 0-3 år der ikke har kontakt til den
ene forælder. Altså 23% af skilsmissebørn der ikke i sine første 1.000 dage sikres
forudsætningerne for at knytte et unikt bånd til en biologisk forælder og vice versa.
Link:
https://www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861
(figur 13.1)
Omfattende nyere peer reviewed forskning peger på at børn i ligeværdige
samværsordninger over tid klarer sig bedst. Dette gælder for børn i alle aldre – på trods af
forældrenes fortsatte samarbejdsproblemer, indbyrdes konflikt, forskelle i forældrestile
og hjemmenes økonomi.
VIVE publicerede i 2018 en undersøgelse, hvor man uden at redegøre herfor, anførte at der
ikke er særlige fordele for børn ved ligeværdige samværsordninger. VIVEs undersøgelse har
dog ikke været udsat for uvildig videnskabelig gennemgang (peer review), ligesom VIVE i
modsætning til god videnskabelig praksis ikke giver indsigt i de underliggende metoder,
datagrundlag eller beregninger. VIVE ønsker heller ikke at redegøre for disse forhold eller give
adgang til anonymiserede data og tilhørende PICO.
Link:
https://delebarnetsvilkaar.dk/hovedproblemerne/forskning-deleordninger/
12. Nye retsmidler – og skærpede regler for anvendelse af eksisterende
FNs børnekonvention og EMD afgørelser betoner at staten skal råde over effektive og
præventive retsmidler samt ibrugtage disse for at beskytte barnets ret til familieliv og
bevarelse af familiemiljø.
10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0011.png
Et retsmiddel kan også udgøres af en handlingsplan, der har til formål at retablere afbrudt
kontakt eller etablere et tilstrækkeligt forældresamarbejde, under ledelse af en ekspertrolle
underlagt Familieretten.
Et retsmiddels effektivitet og præventive virkning betinger at der er forudsigelighed i dets
anvendelse og progressionen heraf, at der sker en straks-udmøntning samt opfølgning herpå.
Ingen af disse forhold synes at gøre sig gældende i det familieretslige system, hvilket
konstruktionen ”Familieretshuset” synes medvirkende til.
På
https://delebarnetsvilkaar.dk/retsmidler/
er oplistet en lang række retsmidler, som finder
anvendelse internationalt. Ligeledes er givet eksempler på progressionsprincipper og særligt
skærpende omstændigheder.
Man bør også forholde sig til om forældre, der ikke løfter et ansvar for at sikre stabilt samvær
bør kunne sanktioneres, ligesom om arbejdsgivere skal forpligtiges til at give frihed til
deltagelse i myndighedspålagte aktiviteter eller forbydes at pålægge samværsforælder med
begrænset samvær arbejde i samværsweekender.
13. Faglig guidelines til imødegåelse af samværschikane og fremmedgørende adfærd
udarbejdes under ekstern ledelse
Frem til 2023 afviste Familieretshusets forekomst af ”forældrefremmedgørelse” og
betydningen heraf. Det er derfor ikke troværdigt at man på baggrund af en politisk beslutning
ændrer standpunkt, hvilket også Familieretshusets vidensnotat af 8. august 2023
dokumenterer - link:
https://delebarnetsvilkaar.dk/vidensnotat-foraeldrefremmedgoerelse/
Guidelines skal derfor udarbejdes under ledelse af uvildig ekstern ekspertgruppe af
specialistuddannede psykologer med specialisering i henholdsvis klinisk børn og
ungepsykologi, psykotraumatologi og psykopatologi. Disse må ikke have tilknytning til danske
interesseorganisationer. Der skal endvidere deltage følgegruppe som repræsenterer
forskellige tilgange til det familieretslige område.
Samtidig skal der etableres eksternt tilsyn – både fsva. praktisk implementering og
ajourføring.
14. Krav til faglig opkvalificering af ikke universitetsuddannede samt løbende certificering
I Danmark er der ikke defineret særlige faglige krav for at kunne arbejde med det
familieretslige område. Således kan man med titel af pædagog, socialrådgiver eller
specialpædagog med enkelte undtagelser arbejde med samme faglige opgaver som
psykologer i Familieretshuset;
-
afholde børnesamtaler i Familieretten
-
afholde samtaler med børn for at inddrage deres perspektiv
-
overvåge samvær (og beskrive det observerede)
-
arbejde konflikthåndterende og mentaliserende med forældrene
11
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0012.png
Det er grundlæggende problem at de faglige forudsætninger er utilstrækkelige, både i relation
til faglige vurderinger men også overlevering heraf.
I f.eks. Tyskland er der lovdefinerede krav til overbygningsuddannelse for de faggrupper, der
ikke har gennemført en universitetsuddannelse på master-niveau, som ønsker at arbejde
indenfor det familieretslige område, ligesom der er krav til praksiserfaring.
Fordeling af ”varme hænder” på faggrupper i Familieretshuset (indhent data fra FRH):
Psykologer, autoriserede:
Psykologer, specialistuddannede:
Psykologer, ikke autoriserede:
Socialrådgivere:
Pædagoger / Socialpædagoger:
__ / __% - heraf med +3 års erfaring udefra: __ / __%
__ / __% - heraf med +3 års erfaring udefra: __ / __%
__ / __% - heraf med +3 års erfaring udefra: __ / __%
_____
_____
Se også denne uddybning af de faglige problemstillinger, som præger lovgivning, vejledning
hertil og dermed også Familieretshuset.
Link:
https://delebarnetsvilkaar.dk/faglighed/
Derfor skal der indføres en certificeringsordning efter samme model som i Tyskland. Der er
tale om en modulopbygget tilgang. Certificeringsmodellen skal tjene to formål:
a.
Opkvalificering
- hvis man ikke har relevant universitetsuddannelse
b.
Efteruddannelse
- sikring af kompetenceniveau med krav om re-certificering
hvert 3. år
Link:
https://delebarnetsvilkaar.dk/tyskland/
15. Bias
I både familieretslig og kommunal kontekst skal det afdækkes om medarbejdere tager en
”særlig livsbagage” med ind i deres arbejde. Nogen vil måske mene at en sådan livsbagage
gør, at medarbejderen har særligt gode forudsætninger for at arbejde på området. Når det
handler om en sags oplysning kan en sådan livsbagage være kontraproduktiv, idet der kan
være tilbøjelighed til ekstra opmærksomhed på at identificere genkendelige forhold, hvorved
man ikke får foretaget en helhedsorienteret afdækning men dvæler ved forhold, der virker
genkendelige, hvorved sagen fuldstændig afspores. Sådan adfærd italesættes ofte som
”mavefornemmelse” eller ”intuition”.
Det er derfor afgørende, at man har kendskab til medarbejdernes livsbagage.
Et sådant kendskab kan anvendes positivt i fasen efter af sagen er oplyst og der er truffet en
familieretslig afgørelse, idet man kan tilsikre at medarbejderens særlige kompetencer
kommer i spil i forbindelse med den tilhørende handlingsplans eksekvering.
16. Taskforce – reetablering af brudte kontakter
Der skal oprettes en taskforce, hvis opgave er at etablere et setup, som har til formål at
facilitere genopretning af brudte kontakter mellem barn og en forælder, hvis sag har været
12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0013.png
genstand for familieretslig afgørelse. Over 30.000 børn og unge (0-17 år) har aktuelt ingen
kontakt til den ene forælder. Se
https://delebarnetsvilkaar.dk/afbrudte-kontakter/
Se også denne henvendelse af 27. oktober 2024:
Link:
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L66/bilag/2/2926438.pdf
som socialudvalget 28. oktober 2024 bad ministeren om at kommentere:
Link:
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L66/spm/1/2926446.pdf
17. Statistik
Der skal udarbejde udførlig og detaljeret statistik med kvartalsmæssig afrapportering til
Folketinget (krav hertil skal specificeres af uvildigt udvalg) med henblik på løbende
orientering, således at aftalepartierne kan reagere herpå.
18. Familieretten
-
-
-
skal tilføres retsmidler af præventiv karakter, der kan erstatte brugen af
tvangsfuldbyrdelse (der stort set ikke anvendes *)
skal pålægges handlepligt for brug af retsmidler med tydelig progression
skal pålægges handlepligt for opfølgning på anvendte retsmidler;
o
er retsmiddel udmøntet og har det haft den ønskede effekt?
o
hvis ikke, da skal der ske progression i anvendelse af retsmiddel uden unødigt
ophør
Forslag til pilotprojekt
Familieretten skal indføre en ekspertrolle efter belgisk model, der har ansvar for at sikre at
rettens afgørelse efterleves, herunder yderligere sagsoplysning, inddragelse af andre
myndigheder, advokatkommunikation, løbende rapportering til sagens dommer samt
opfølgning på sagen 12 måneder efter rettens endelige afgørelse;
- yderligere info:
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien/
eller
Familieretten skal indføre en rolle efter tysk model, der har ansvar for at etablere et
tilstrækkeligt forældresamarbejde efter rettens afgørelse;
- yderligere info:
https://delebarnetsvilkaar.dk/tyskland/
Kommentar
I lighed med Tyskland og Belgien indførte Rumænien i 2024 i lovgivning:
– retsafgørelse = handlingsplan
– efterværn ifm. handlingsplan
– præcisering af kommunens ansvar for at bevare barnet i familien
– præcisering af myndigheders handlepligt
13
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0014.png
- yderligere info:
https://delebarnetsvilkaar.dk/rumaenien/
19. Socialministeriet
-
skal redegøre for hvorledes lovudkast forhindrer problemstillingerne beskrevet i
www.morsmanual.dk,
herunder hvorledes tilsikres at en sag ikke kan "blokeres" ved
brug af nye påstande / anonyme underretninger, således at eksempelvis multiple sager
om retslig tilkendt erstatningssamvær ikke får effekt, fordi at barnet undervejs ”skifter
holdning” til samvær fra positiv til afvisende ifm. børnesamtaler, trods at barnet i den
mellemliggende periode ingen kontakt har haft til den pågældende forælder.
20. Folketinget
-
skal tilsikre at børnehusene oparbejder tilstrækkelig kapacitet til, at der kan
gennemføres retsmedicinsk screening i alle regioner indenfor 14 dage fra sagens
fremkomst,
skal evaluere lovgivning relateret til det familieretslige område senest ved udgangen af
Folketingsåret 2025/2026
skal nedsætte eksternt udvalg, uafhængigt af nuværende aktører, der følger
implementering og udvikling og rapporterer til Folketinget herom. Udvalget skal
repræsenteres i relevante sammenhænge, fx. Det Rådgivende udvalg for
Familieretshuset), have mandat til at iværksætte undersøgelser nødvendigt for
udvalgets arbejde ved anvendelse af andre aktører, end der traditionelt står herfor
-
-
21. Straffelovens § 215
Straffelovens § 215 tager ikke højde for at bopæl- og samværsforælder kan have samme
omfang af forældretid, eller i fredstid indgået aftaler om fx 9/5 eller 10/4 samværsordning, fast
eller som et led i en transition.
Det er derfor at stille samværsforælderen urimelig ringe, når bopælsforælderen ikke på
samme vis som samværsforælderen kan gøres retslig ansvarlig for at have unddraget barnet.
Problemstillingen eksemplificerer i øvrigt fejlkonstruktionen at sammenkæde forældretid med
forældreansvar.
14
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0015.png
Bilag 1
EMD afgørelser
(2021) I.S. AND OTHERS v. MALTA
Afgørelse:
Link
til ECHR
National opfølgning:
Link
til ECHR
Beskrivelse:
Link
Stikord: Fremmedgørelse, reetablering af kontakt, tvangsudlevering, konflikt,
samarbejdsproblemer, barnets ønske (modstand mod kontakt)
(2019) PISICĂ v. THE REPUBLIC OF MOLDOVA
Afgørelse:
Link
til ECHR
Beskrivelse:
Link
Stikord: Fremmedgørelse, undladelse af at handle med den fornødne omhu, statens positive
forpligtigelser
Andre EMD afgørelser af relevans:
Se https://delebarnetsvilkaar.dk/konventioner-og-afgoerelser/
15
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0016.png
Bilag 2
Efterværn
FNs børnekonvention:
“Stater skal indføre formelle processer med strenge proceduremæssige garantier, designet til
at vurdere og afgøre barnets bedste interesser for beslutninger, der berører barnet, herunder
mekanismer til evaluering af resultaterne. Stater skal udvikle gennemsigtige og objektive
processer for alle beslutninger truffet af lovgivere, dommere eller administrative myndigheder,
især på områder, der direkte påvirker barnet eller børnene.”
Denne forpligtigelse løftet den danske stat ikke på det familieretslige område. I stedet er det
en forælder der skal sandsynliggøre barnets ønske om ændringer eller påvise at barnet har
udviklet tegn på mistrivsel. Men ikke alle børn er udadreagerende – i stedet er reaktionerne
indadvendte og dermed langt vanskelige at få øje på. Barnet kan også give udtryk for ønske om
mere tid sammen med den anden forælder, hvilket kan placere det i en loyalitetskonflikt, som
kan forstærkes af erfaringer fra tidligere familieretlige forløb og derfor fraholde barnet i at
fremsætte sit ønske.
I stedet fastholder staten forældrene i et konfliktmønster eller efterlader barnet i en situation
med mistrivsel.
Kilder
FNs Børnekomite - General comment No. 14 (2013)
https://docstore.ohchr.org/SelfServices/FilesHandler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yh
sqIkirKQZLK2M58RF%2F5F0vEAXPu5AtSWvliDPBvwUDNUfn%2FyTqF7YxZy%2Bkauw11KClJiE
%2BuI1sW0TSbyFK1MxqSP2oMlMyVrOBPKcB3Yl%2FMB
(2015) Børnerådet, Børneindblik 3/16
https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2016/materialer/boerneindblik-316-7-ud-af-10-
unge-savner-den-foraelder-de-ikke-bor-hos/
(2024) Delebarnets Vilkår
https://delebarnetsvilkaar.dk/eftervaern/
https://delebarnetsvilkaar.dk/vive-om-boerneinddragelse-dokumenteres-overtraedelse-
affns-boernekonvention/
16
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0017.png
Bilag 3
Overvåget eller støttet samvær - max. 2 ugers behandlingstid
For at beskytte barnets ret til familieliv skal det indenfor maksimalt 2 uger fra anmodning
afdækkes om der gør særlige forhold sig gældende, der medfører at der ikke som minimum
kan fastansættes overvåget kontaktbevarende samvær.
Hvis samværet aktuelt er afbrudt grundet krisecenterophold skal myndigheden af egen drift
iværksætte sag om etablering af overvåget eller støttet samvær.
Hvis der ikke identificeres forhold der strider imod at fastansætte overvåget eller støttet
samvær, skal dette fastsættes således at første overvågede samvær gennemføres efter 2 uger
efter afklaring.
Hvis der identificeres forhold, der initialt strider imod fastsættelse af varianter af overvåget
eller støttet samvær, skal revurdering heraf efterfølgende foretages med faste intervaller af 1
måned mens sagens udredning pågår.
Uddybning:
https://delebarnetsvilkaar.dk/samvaer-afbrudt-max-2-ugers-behandlingstid-for-
overvaagetsamvaer/
17
 L 66 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 5/11-24 fra Delebarnets Vilkår
2931149_0018.png
Bilag 4
Samvær afbrudt: 50/50 som udgangspunkt for reetablering
Hvis samvær afbrydes, skal udgangspunktet for midlertidigt kontaktbevarende samvær være
50/50.
Dette for at bevare barnets stabile og omfattende kontakt til begge forældre og derigennem
minimere risici for at påføre barnet emotionelt stress som følge af dets oplevelse af utryghed
og ustabilitet.
En (bopæls)forælder kan derved ikke spekulere i at afbryde barnet samvær (samværschikane)
som middel til at skævvride samværet i en længevarende periode og i denne tid præge barnet,
herunder manipulere (fremmedgørende adfærd), i omfattende grad.
Rettens afgørelse om ansættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær skal falde senest
30 dage efter sagens anlæggelse.
Afvigelse fra 50/50 skal ske med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering, baseret på
sandsynliggørelse af at samvær forud for ansøgning har været afbrudt eller skævvredet
langvarigt med fortsæt af den part, der nu ønsker kontaktbevarende samvær.
Hvis samværet har været afbrudt i længere tid, kan der endvidere indarbejdes en 1:1
kompensation, således at barnet og den pågældende forælder gives tilsvarende længere tid til
at reetablere kontakten og genopbygge relationen.
Uddybning:
https://delebarnetsvilkaar.dk/samvaer-afbrudt-50-50-som-udgangspunkt-for-reetablering/
18