Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 8
Offentligt
2933414_0001.png
7. november 2024
Kære medlem af Socialudvalget
Tak for muligheden for foretræde den 10. oktober, hvor Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund og Danner på
vegne af det samlede Voldsobservatorie kunne dele vores bekymring ang. forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. Herunder vores bekymring for at skrive det omstridte
begreb ”forældrefremmedgørelse” ind i loven.
Vi håber, at 1. behandlingen af lovforslaget i morgen går godt.
Vi vil endnu engang understrege, at vi er dybt bekymrede for, at voldsudøvere får et ekstra kort på hånden
til at fastholde voldsudsatte børn og mødre i volden, hvis ”forældrefremmedgørelse” skrives ind i loven.
Til foretrædet blev der spurgt ind til ”Mors manual”. For god ordens skyld vil vi lige eftersendende lidt fakta
om ”Mors manual”. For desværre
eksisterer der mange myter om krisecentrenes funktion i samfundet og
om kvinder:
På forsiden er opstillet fem punkter til mødre, der ønsker fuld forældremyndighed, bopæl og
afskaffelse af samværet med far.
Hjemmesiden indeholder faktuelt forkerte oplysninger, konspiratoriske og dybt problematiske
udsagn. Fx opfordrer den til voldsom konfliktoptrapning, brud på samværsaftaler og til at indlogere
sig på et krisecenter
uden at være voldsudsat. OBS: Der er
ikke
dokumentation for, at kvinder
indlogerer sig på danske kvindekrisecentre uden at være voldsudsat.
I løbet af årene har hjemmesiden henvist til en lang række professionelle organisationer og
instanser, fx Mødrehjælpen, så det fejlagtigt kan tolkes, som at de støtter holdningerne og rådene,
der præsenteres på hjemmesiden.
Manden bag hjemmesiden nægter at afsløre sin identitet, men hævder selv at have været udsat for
grov chikane af moderen til sit barn, og at han har lavet manualen i “desperation”. Han har udtalt,
at han både tænker, at fædre og mødre kan bruge manualen i familieretssager.
Personen bag morsmanual står også bag siden orienteringsret.dk, der også blev oprettet i 2020 og
angiveligt tilbyder hjælp til forældre, der har mistet sin del af forældremyndigheden over barnet.
Den side indeholder også fejlagtige og misvisende oplysninger.
Hjemmesiden morsmanual.dk blev oprettet 4. juli 2020. Morsmanual.dk blev kortvarigt lukket i
2020. Men åbnede igen i 2021.
Hjemmesidens stifter tilkendegiver sig som “Linda Vangede”. Men det er et falsk navn.
I
virkeligheden står en mand bag hjemmesiden.
L 66 - 2024-25 - Bilag 8: Henvendelse af 7/11-24 fra Kvinderådet
2933414_0002.png
Læs evt. mere her:
https://www.bt.dk/samfund/opdateret-med-rettelse-far-stod-bag-mors-manual-mener-
moedre-bruger-praksis-til-at
;
https://ekstrabladet.dk/krimi/fordaekt-far-bag-falsk-skilsmisse-
manual/8280583
;
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/foreningen-far-kontroversiel-hjemmeside-
udstiller-reelt-problem/9060800
;
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kontroversiel-hjemmeside-
vaekker-vrede-staerkt-problematisk/9060683
I er som altid velkomne til at række ud, hvis I har spørgsmål.
Bedste hilsner
Mette Marie, direktør i Danner & Helene Forsberg, direktør i Kvinderådet
De bedste hilsner,
Helene Forsberg
Direktør
+45 22 20 23 15