Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
946844
Dato
04-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren kommentere notatet fra Delebarnets Vilkår, jf. SOU alm. del - bilag
59?”
Svar:
Den henvendelse af 6. november fra Delebarnets Vilkår, som jeg er bedt om at
kommentere, drejer sig hovedsageligt om italesættelsen af en række
internationale institutioners syn på ”forældrefremmedgørelse” som begreb. Det
gøres gældende, at bl.a. FN og Europa-Parlamentet ikke har advaret mod
brugen af begrebet.
Jeg kan oplyse, at med lovforslaget bliver begrebet ”forældrefremmedgørelse”
indført i forældreansvarsloven. Der er tale om et faktabaseret begreb, der er
tilpasset anvendelsen af den foreslåede nye bestemmelse i § 4, stk. 2, i
forældreansvarsloven.
Det foreslåede forældrefremmedgørelsesbegreb er således ikke afhængigt af
internationale institutioners syn på ”forældrefremmedgørelse” som begreb.
Med v enlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1