Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2950689_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
947373
Dato
05-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 18 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 29. november 2024 fra Manderådet, jf. L
66 - bilag 19?”
Svar:
Den henvendelse af 29. november 2024 fra Manderådet, som jeg er bedt om at
kommentere, drejer sig for det første om begrebet forældrefremmedgørelse og
eksistensen heraf.
Jeg kan hertil oplyse, at jeg i overensstemmelse med aftalen om et forbedret
familieretligt system har fastholdt, at samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse, skal have en helt fremtrædende plads i
forældreansvarsloven, og at konsekvens af chikane gøres til et af lovens helt
grundlæggende principper.
Dette har jeg præciseret i det ændringsforslag til lovforslaget, som jeg
fremsatte den 5. december 2024.
For det andet drejer henvendelsen sig om betydningen af
krisecentererklæringer.
Jeg kan hertil oplyse, at det fremgår af § 29 b i forældreansvarsloven, at når et
barn opholder sig på et krisecenter, og det godtgøres, at opholdet skyldes vold
fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning
fra den forælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse
om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forælder.
Dette gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med
den anden forælder.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at Familieretshuset ved
modtagelse af en krisecentererklæring i sådan sag nøje skal påse, at det ved
erklæringen godtgøres, at opholdet på krisecenteret skyldes vold fra den anden
forælder, og at erklæringen også indeholder oplysninger om barnets
perspektiv. Er dette ikke tilfældet, skal disse forhold godtgøres på anden vis
f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser
m.v.
1
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-24 fra Manderådet
2950689_0002.png
Selvom en krisecentererklæring indeholder de nævnte oplysninger, skal
Familieretshuset altid foretage en konkret vurdering af, om det vil være bedst
for barnet at have kontakt med den anden forælder. Det er således
Familieretshuset og ikke krisecentret, der foretager vurderingen af, om en
krisecentererklæring indeholder tilstrækkelig dokumentation for, at der kan
træffes en midlertidig afgørelse om, at der indtil videre under den fortsatte
behandling af sagen ikke skal være kontakt.
Har Familieretshuset bestemt, at der ikke skal være samvær under
behandlingen af sagen, og fremkommer der nye oplysninger af betydning for
vurderingen af barnets bedste, skal Familieretshuset tage stilling til, om det
fortsat er bedst for barnet, at der ikke er samvær. Dette skal ses i lyset af, at
det er forældreansvarslovens udgangspunkt, at et barn har samvær med den
forælder, som barnet ikke bor hos.
De midlertidige afgørelser, som Familieretshuset træffer efter § 29 b, kan
indbringes for familieretten til prøvelse. Det er således ikke Familieretshuset,
der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt der skal være samvær eller ej.
Det er kun ved midlertidige afgørelser efter § 29 b, at krisecentererklæringer
indledningsvist vil kunne tillægges særlig betydning. På senere stadier af
sagen foretages der en nærmere afdækning af barnets og forældrenes forhold,
herunder af de forhold som krisecentererklæringen vedrører, og der er derfor
normalt ikke behov for at lægge særskilt vægt på en krisecentererklæring.
Endelig drejer henvendelsen sig om sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset.
Her er jeg helt enig med Manderådet i, at sagsbehandlingstiderne i sager efter
forældreansvarsloven skal være så korte som muligt for at undgå, at barnets
kontakt med den anden forælder afbrydes.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2