Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2952415_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
949570
Dato
09-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 2. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 19 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 2. december 2024 fra Delebarnets
Vilkår, jf. L 66 - bilag 22?”
Svar:
Den henvendelse af 2. december 2024 fra Delebarnets Vilkår, som jeg er bedt
om at kommentere, drejer sig for det første om børnesagkyndige
undersøgelser i sager efter forældreansvarsloven.
Jeg kan hertil indledningsvist bekræfte, at formålet med lovforslaget ikke er at
ændre foretagelsen af børnesagkyndige undersøgelser i sager efter
forældreansvarsloven. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke søger at optimere
undersøgelserne af barnets bedste de børnesagkyndige undersøgelser.
Aftalen om et forbedret familieretligt system indeholder således følgende om
undersøgelserne af barnets bedste:
”I nogle sager, hvor der vurderes behov for at igangsætte en
børnesagkyndig undersøgelse, kan det være tilstrækkeligt at
gennemføre en mindre omfattende og dermed mindre tidskrævende
undersøgelse end en fuld børnesagkyndig undersøgelse. Derfor ønsker
partierne, at det afdækkes, om der som et supplement til den
børnesagkyndige undersøgelse kan udvikles en mindre omfattende
undersøgelsesform, der fortsat skal leve op til den nødvendige faglige
kvalitet. Og der, hvor der er behov for at gennemføre en fuld
børnesagkyndig undersøgelse, skal dette fortsat ske.
Grundig udredning af de komplekse sager er et grundelement med den
familieretlige reform. Det er derfor ikke tilfredsstillende, at der alene i en
mindre del af sagerne igangsættes børnesagkyndige undersøgelser.
Partierne har noteret sig, at dette skyldes en strukturel udfordring med
mangel på eksterne private psykologer, og at det betyder ventetid for
familierne. Derfor skal Familieretshuset i perioden 2024-2027 hjemtage
de børnesagkyndige undersøgelser m.v. Det vil fortsat være muligt for
forældre, der er enige om det, at vælge at en ekstern privat psykolog
skal varetage opgaven. Denne mulighed skal Familieretshuset oplyse
forældrene om.”
1
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2952415_0002.png
Supplerende kan jeg oplyse, at efter § 33, stk. 1, i forældreansvarsloven
kan Familieretshuset iværksætte børnesagkyndige undersøgelser og indhente
sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær. Det fremgår ikke af bestemmelse, hvordan en
børnesagkyndig undersøgelse skal foretages, ligesom bestemmelsen ikke
fastlægger, hvilke sagkyndige erklæringer Familieretshuset kan indhente. De
dele af aftalen, der vedrører undersøgelserne i sager efter
forældreansvarsloven, kan således gennemføres uden ændring af loven.
Dernæst drejer henvendelsen sig om sig om Danmarks overholdelse af praksis
efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Mere specifikt nævnes
der i henvendelsen spørgsmål om reetablering af en brudt kontakt mellem et
barn og en forælder, tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar,
betydningen af lange sagsbehandlingstider.
Jeg kan i den anledning oplyse, at forældreansvarsloven indeholder de
juridiske rammer for behandling af sager om forældreansvar, og at
disse rammer er i overensstemmelse med konventionen. Jeg henviser her
navnlig til, at det er de grundliggende principper i loven, at barnets forbindelse
med begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos, og at alle afgørelser efter loven skal
træffes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Der skal
således tungtvejende grunde til at ophæve et samvær.
Ved vurderingen af barnets bedste tages der både hensyn til barnets aktuelle
situation, men samtidigt anlægges et mere fremtidsorienteret perspektiv.
En afgørelse om ophævelse af et samvær, der er baseret på en vurdering af
barnets helt aktuelle situation, vil således kunne indeholde overvejelser om
genetablering af samværet.
Er et samvær blevet ophævet, kan den forælder, som barnet ikke har kontakt
med, senere søge samværet fastsat igen, hvis samvær på det tidspunkt
vurderes at være til barnets bedste.
Formålet med nærværende lovforslag er at give myndighederne bedre
muligheder for at håndtere sager, hvor der opstår spørgsmål om
forældrefremmedgørelse. Det er vigtigt, at disse sager identificeres hurtigst
muligt sådan, at der kan sættes ind over for det for at undgå, at barnets kontakt
med den anden forælder afbrydes. For at understøtte dette fremgår det
af aftalen om et forbedret familieretligt system, at der skal udarbejdes en faglig
guideline, der skal sætte Familieretshusets medarbejdere i stand til at afdække
problematikkerne omkring samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse, og balancere kompleksiteten heri med afsæt i
barnets perspektiv.
Med hensyn til mulighederne for fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar
(forældremyndighed, barnets bopæl og samvær) kan jeg oplyse, at
bestemmelserne i kapitel 42 b i retsplejeloven indeholder regler herom. Det er
familieretten, der behandler disse fuldbyrdelsessager. Efter
fuldbyrdelsesbestemmelserne kan fuldbyrdelse af forældreansvar kun ske
under hensyn til barnet, og fuldbyrdelsen skal varetage barnets bedste.
Forældreansvar kan fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, ved
anvendelse af umiddelbar magt ved tilbageholdelse af den forælder, der har
2
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2952415_0003.png
barnet, et andet sted end barnets opholdssted eller ved afhentning af barnet,
eventuelt med bistand fra politiet.
Familieretten kan i tvivlstilfælde udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en
børnesagkyndig erklæring. Drejer fuldbyrdelsen sig om et barn, som har den
fornødne alder og modenhed, skal barnet under en samtale have mulighed for
at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet.
Afslutningsvis skal jeg understrege, at ved behandlingen af både sager efter
forældreansvarsloven og sager om fuldbyrdelse af forældreansvar skal det
sikres, at Danmarks forpligtelser i forhold til barnets bedste og respekt for
retten til familieliv efter FN’s konvention om barnets rettigheder og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3