Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2954678_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
952184
Dato
11-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 10. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 26 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 26:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger,
der indebærer, at det præciseres, at når en forælder møder op på et
krisecenter, så skal der indhentes oplysninger fra andre relevante myndigheder
det kan være sygehus, børnehus, kommune, politi
til
krisecentererklæringerne?”
Svar:
Forslaget vil betyde ændring af § 29 b i forældreansvarsloven.
Det fremgår af § 29 b i forældreansvarsloven, at når et barn opholder sig på et
krisecenter, og det godtgøres, at opholdet skyldes vold fra den anden forælder,
skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder, som
barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har
samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette gælder dog ikke,
hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at Familieretshuset ved
modtagelse af en krisecentererklæring i sådan sag nøje skal påse, at det ved
erklæringen godtgøres, at opholdet på krisecenteret skyldes vold fra den anden
forælder, og at erklæringen også indeholder oplysninger om barnets
perspektiv. Er dette ikke tilfældet, skal disse forhold godtgøres på anden vis
f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser
m.v.
Selvom en krisecentererklæring indeholder de nævnte oplysninger, skal
Familieretshuset altid foretage en konkret vurdering af, om det vil være bedst
for barnet at have kontakt med den anden forælder.
Det er således Familieretshuset og ikke krisecentret, der foretager vurderingen
af, om en krisecentererklæring indeholder tilstrækkelig dokumentation for, at
der kan træffes en midlertidig afgørelse om, at der indtil videre under den
fortsatte behandling af sagen ikke skal være kontakt.
1
L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at det præciseres, at når en forælder møder op på et krisecenter, så skal der indhentes oplysninger fra andre relevante myndigheder til krisecentererklæringerne
2954678_0002.png
Jeg er naturligvis altid lydhør over for alle initiativer, der kan styrke barnets
forbindelse med begge forældre, men jeg kan ikke støtte, at den beskrevne
ændring af § 29 b medtages i lovforslaget.
Det skyldes for det første, at forslaget falder uden for rammerne af aftalen om
et forbedret familieretligt system. Aftalen henviser alene til det ovenfor
beskrevne krav om, at det nøje skal påses, om en krisecentererklæring kan
lægges til grund for en afgørelse om suspension af samvær, som et eksempel
på opmærksomheden i forhold til ikke at afbryde kontakt mellem barn og
forælder uden grund. Det fremgår således ikke af aftalen, at § 29 b skal
ændres, som beskrevet i spørgsmålet.
For det andet skyldes det, at der er tale om et forslag, der vil kunne påvirke
behandlingen af en række sager efter forældreansvarsloven på en måde, hvor
det ikke kan afvises, at det vil kunne være ressourcekrævende for de
involverede myndigheder. Forslaget vil derfor muligvis kræve yderligere
finansiering.
Mere indholdsmæssigt bemærkes, at, som forslaget er beskrevet i
spørgsmålet, vil det pålægge krisecentrene en pligt til unødvendig indhentelse
af oplysninger i forhold til krisecenterets opgave, nemlig at yde beskyttelse til
de personer der søger ophold på krisecenteret.
Samlet set ser jeg mig således ikke stand til at yde teknisk bistand til dette
ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2