Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2954676_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
952184
Dato
11-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 10. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 27 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 27:
”Hvad er baggrunden for, at ministeren ikke har kommenteret eller svaret på de
interne bekymringer og forslag, der er sendt over til ministeriet? Skal det
opfattes sådan, at fremadrettet skal man stille alle spørgsmål offentligt, hvis
man ønsker et svar? Er ministeren villig til at give mere tid til forbedringer af
lovforslaget?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der henvises til den proces, der er gået forud
for det ændringsforslag, som jeg fremsatte den 5. december 2024.
Vi har efter min opfattelse haft grundige drøftelser ad flere omgange af de
ønsker og bekymringer, der er fremført af partierne i forhold til L 66.
På baggrund af vores sidste møde herom den 27. november 2024 sendte jeg
den 30. november 2024 det nu fremsatte ændringsforslag i høring hos
partierne, idet jeg bemærkede, at det gerne skulle rumme de centrale
elementer af vores drøftelser.
Ændringsforslaget var således som opfølgning på mødet blevet udbygget med
tekststykker om konsekvenserne af forældrefremmedgørelse og om
vurderingen af barnets bedste, ligesom betydningen af domfældelse for psykisk
vold efter § 243 i straffeloven blev berørt i denne udgave.
Det var og er min vurdering, at vi med ændringsforslaget, som har til formål at
tage hånd om de bekymringer, vi har drøftet, er kommet så langt i forhold til at
mødes, som vi kan. Jeg besluttede derfor
og under hensyn til tilslutningen fra
nogle men ikke alle partier
at fremsætte ændringsforslaget.
Jeg mener, at vi med forslaget stiller os på barnets side, og at vi har forbedret
beskyttelsen af barnets ret til begge forældre.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om baggrunden for, at ministeren ikke har kommenteret eller svaret på de interne bekymringer og forslag, der er sendt over til ministeriet
2954676_0002.png
2