Socialudvalget 2024-25
L 66
Offentligt
2946467_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
941719
Dato
29-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 5. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 30. oktober 2024 fra Thorvald Netværket,
jf. L 66 - bilag 4?”
Svar:
I henvendelsen fra Thorvald Netværket, som jeg bliver bedt om at kommentere,
anføres, at der ikke er kendskab til omfanget af forældrefremmedgørelse og
samværschikane. Videre anføres det at omtale af vold i indledningen til
forældreansvarsloven er overflødig og virker stigmatiserende for forældrene.
Samtidig efterlyses der omtale i lovforslaget af nyere psykologisk forskning.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det fremgår
af VIVEs undersøgelse ”De mest
komplekse forældreansvarssager”, offentliggjort i oktober 2024, at
Ifølge de
registreringer, som Familieretshuset har foretaget til brug for evalueringen af
reformen, har en forælder i 9 pct. af sagerne oplevet, at der var
chikaneproblemer. Når familierne opdeles efter, om deres sag oprindeligt blev
screenet til § 7- eller § 6-sporet, er erfaringer med samarbejdschikane lidt mere
udbredte i § 7-sporet (10 pct.) end i § 6-sporet (7 pct.). Oplysningerne bygger
på den ansøgende forælders egne oplysninger i det indledende
screeningsspørgeskema og medarbejdernes løbende registrering i sagerne.
Med hensyn til bestemmelser om vold i forældreansvarsloven kan jeg oplyse,
at loven i § 4 a indeholder en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at
en forælder, der er idømt en ubetinget fængselsstraf for vold af grovere
karakter, ikke har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke har bopæl
hos eller samvær eller anden kontakt med denne forælder. Med lovforslaget
foreslås anvendelsesområdet for denne bestemmelse udvidet til også at
omfatte forældre, der er idømt ubetinget fængselsstraf efter § 244, stk. 2, i
straffeloven for gentagne gange at have udøvet vold i nære relationer.
Forslaget har til formål at styrke beskyttelsen af børn mod vold.
Det er korrekt, at lovforslaget ikke indeholder beskrivelse af psykologisk
forskning. Det skyldes, at formålet med forslaget er at fastsætte de juridiske
rammer for behandling af sager efter for forældreansvarsloven.
Men med aftalen om et forbedret familieretligt system har vi også taget hånd
om de psykologiske aspekter af situationer, hvor et barn afskæres fra at have
1
 L 66 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/10-24 fra Thorvald Netværket
2946467_0002.png
kontakt med den ene af sine forældre. Det fremgår således af aftalen, at der
som et forebyggende initiativ i relation til bl.a. forældrefremmedgørelse skal
udarbejdes en faglig guideline til Familieretshusets håndtering af disse sager,
som sætter Familieretshusets medarbejdere i stand til at afdække
problematikkerne og balancere kompleksiteten i de omhandlede sager, med
afsæt i barnets perspektiv. Formålet med guidelinen er at højne fagligheden og
hurtigere kunne afdække, hvorfor der er modstand mod samvær, for på den
måde at kunne arbejde med familien, inden situationen bliver mere kompleks
og fastlåst og sikre, at barnet ikke mister kontakten til den ene forælder.
Endelig henvises der i henvendelsen til Rigsrevisionens kritik af lange
sagsbehandlingstider. Jeg antager, at denne henvisning vedrører
Rigsrevisionens beretning fra februar 2024 om sagsforløb i det familieretlige
system, hvor det konkluderes, at Familieretshuset ikke sikrer, at
sagsbehandlingstiden står i rimeligt forhold til forløbenes aktive
sagsbehandlingstid, samt at Familieretshuset og familieretterne ikke sikrer, at
sagsbehandlingstiden på tværs af det familieretlige system er så kort som
muligt.
Jeg kan i den anledning oplyse, at jeg har taget både Rigsrevisionens
konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen til efterretning.
Vi har et vedvarende fokus på, hvordan familiernes udfordringer mødes bedst
muligt sådan, at der både tages højde for forældrenes behov for afklaring på
uenigheder og familiens behov for, at det tilbud, de får fra Familieretshuset,
passer til deres behov. Det er naturligt, at der i et forløb er tid uden aktiv
sagsbehandling, særligt i lyset af, er det er en del af intentionen med den
familieretlige reform, at forældre afprøver forskellige samværsordninger, der
skal forbedre deres samarbejde. Ventetiden har således ofte et formål for
borgerne.
Med afsæt i Rigsrevisionens anbefalinger er der igangsat et arbejde i
Familieretshuset med at skabe klarhed over processerne, så sagerne ikke
ligger unødigt stille.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2