Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
941674
Dato
02-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 66) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 7. november 2024 fra Kvinderådet,
jf. L 66 - bilag 8?”
Svar:
I henvendelsen, som jeg bliver bedt om at kommentere, understreger
Kvinderådet sin dybe bekymring for, at voldsudøvere med lovforslagets
bestemmelse om forældrefremmedgørelse får yderligere en mulighed for at
fastholde voldsudsatte børn og mødre i volden.
Jeg kan i den sammenhæng oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse om konsekvenser af forældrefremmedgørelse, at
bestemmelsen ikke vil have betydning for sager, hvor der er eller kan være
reelle grunde til, at en forælder afbryder barnets kontakt med den anden
forælder for at beskytte barnet.
At beskytte barnet mod den anden forælder kan være berettiget, eksempelvis
hvis der er vold, herunder psykisk vold, i relationen mellem forældrene, eller
der er vold mod barnet. Det kan også være berettiget at afbryde barnets
kontakt med den anden forælder, hvis udøvelse af samvær betyder, at den
pågældende forælders sikkerhed bringes i fare. Videre kan det være berettiget
for en forælder at beskytte barnet mod den anden forælder, hvis der er
begrundet mistanke om, at den anden forælder ikke kan tage sig af barnet på
grund af psykisk sygdom eller misbrugsproblemer m.v.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1