Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), lov om fremme af vedvarende energi, lov om gasforsyning og lov om elforsyning. (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 25.10.2024).

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak. Lovforslaget her samler hjemmel til at indføre og administrere en række EU-direktiver og -forordninger, især med relevans for søfarten og luftfarten, inden for transportområdet, som det jo er så vigtigt at lykkes med at gøre grønnere, hvis vi skal lykkes med at reducere vores klimabelastning i Danmark og Europa endnu mere og rigtig meget i årene, der kommer. Tiltagene er et led i at implementere EU's Fit for 55-pakke, der skal understøtte, at EU samlet set reducerer drivhusgasudledningen med mindst 55 pct. i 2030 via initiativer inden for en række sektorer.

Mere konkret berører lovforslaget bl.a., at biobrændstofloven også skal omfatte luftfart og søtransport, så der altså er hjemmel til at indføre krav på de områder i Danmark. At de her elementer indføres på tværs af EU, giver et større marked for grønne ptx-brændstoffer fra 2030, fordi de altså i højere grad skal anvendes i transportsektoren. Også det er positivt. Der medfølger forskellige tilsynsforpligtelser, som foreslås gebyrfinansieret inden for de sektorer, de berører. I lovforslaget indgår også fælles frivillige regler for mærkning af produkter, der er produceret på vedvarende energi. Desuden er der krav til oplysningspligten for batteriproducenter, der kan medvirke til, at batterier kan anvendes fleksibelt i elmarkedet.

Så på forskellige måder bidrager EU-lovgivningen her til, at EU bliver et grønnere kontinent. Vi skal som kontinent både tage store skridt fremad i klimapolitikken af hensyn til klimaet, og i Europa indebærer det jo så også, at vi, når vi gør det og vi gennemfører sådan en grøn omstilling, bliver mere frie og uafhængige, og Socialdemokratiet kan altså, som det nok anes, støtte lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. I dag står vi over for et forslag, der vil markere et vigtigt skridt fremad i vores indsats for at mindske drivhusgasemissioner i Danmark og også i EU. Lovforslaget implementerer vigtige dele af EU's Fit for 55-pakke, herunder kravene fra VE III-direktivet samt ReFuelEU Aviation- og FuelEU Maritime-forordningerne. Fit for 55 handler jo om, at vi i EU samlet set kommer i mål med vores fælles 2030-klimamål. Her fylder udledningerne fra søfart og luftfart. Samtidig er begge dele jo også aktiviteter på tværs af EU-landene, så det giver rigtig god mening, at vi også håndterer udledningerne i fællesskab, og at vi også implementerer reglerne ensartet på tværs af landene.

Konkret indfører lovforslaget et nyt regelsæt for vedvarende energi i transportsektoren, og det betyder, at både sø- og luftfarten nu vil blive inkluderet i vores nationale indsats for at omstille til grønnere energiformer, og det er et vigtigt bidrag, da begge sektorer er svære at omstille. Med lovforslaget sikres også de værktøjer, der er nødvendige for at regulere og understøtte anvendelsen af vedvarende energi og grønne brændstoffer på en måde, der er effektiv og ansvarlig. Det handler bl.a. om kvaliteten i frivillige mærkningsordninger, om at sikre, at der er korrekte oplysninger i EU's database for VE-brændstoffer, og at der også er en oplysningspligt for batteriproducenter.

Lovforslaget sikrer, at vi har de tilstrækkelige hjemler til at kunne administrere den nye fælleseuropæiske regulering. Derfor støtter Venstre også lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Moderaternes ordfører og sige, at Moderaterne også støtter forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Det her lovforslag handler bl.a. om VE III-direktivet, ReFuelEU Aviation- og FuelEU Maritime-forordningerne, og når det handler om direktiver og forordninger, er der næsten garanti for, at det er kompliceret at læse op på, og at det kan være svært at gennemskue rækkevidden af det. Det må jeg jo ærligt sige også er ret tydeligt i det her tilfælde. Det kan nemlig være ret svært at gennemskue konsekvensen og rækkevidden af det, men nok mest af alt i det her tilfælde, fordi det, man stort set udelukkende gør, ligesom ved det sidste lovforslag, er, at man giver en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte reglerne senere, men vi ved ikke om hvad. Man skriver nemlig selv i lovforslaget, at det ikke er afklaret, hvorledes regeringen vil udmønte kravene. Det eneste, man ved i forhold til det her, er, at vi i biobrændstofloven, som er en såkaldt bemyndigelseslov, giver lov til, at det er ministeren, der senere hen skal sige, hvad der skal ske. Så reelt stemmer vi vel lidt i blinde, fordi der ikke rigtig er nogen, der kender de krav, der kommer efterfølgende.

Et af de eksempler, der er i lovforslaget, som giver den her uklarhed, er, at man giver ministeren lov til at indføre nogle gebyrer for virksomhederne. Man giver en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte det, men der står ikke noget om, hvad størrelsen af gebyrerne bliver, eller hvad modellen er for gebyrerne. Derfor er det også ret nemt, når man under de økonomiske konsekvenser af lovforslaget skriver, at der ikke er nogen for erhvervslivet. Nej, det er selvfølgelig rigtigt nok, så længe man ikke har fastlagt modellen, men vi ved, at den kommer; vi ved bare ikke, hvad omkostningerne bliver. Og der synes vi altså i Danmarksdemokraterne, det er lidt ærgerligt, at vi på den måde stemmer lidt i blinde, kan man vel sige, for vi synes faktisk, det er ret væsentligt, at man ved, hvad omkostningerne bliver, bl.a. for erhvervslivet i det her tilfælde, men det ved man jo ikke, fordi det er en ren bemyndigelseslov.

Jeg vil dog sige, at der er et positivt element i lovforslaget, og det er omkring mærkningsordninger, hvor vi synes, det er positivt, at man nu laver en frivillig mærkningsordning for industriprodukter, der er produceret med vedvarende energi. Det er noget, der kan være med til at gøre det markedsdrevet, altså at hvis der er produkter, der er produceret klimavenligt, så er det jo oplagt, at man får lov til at sige det til forbrugerne, som så kan vælge ud fra det. Det er jo også noget, der kan være med til at presse det i en positiv retning.

Men konklusionen fra Danmarksdemokraterne er, at der er for mange ubekendte faktorer, hvor der udestår en politisk afklaring af lovforslaget, og så er det jo svært at gennemskue konsekvenserne af det, og derfor kan vi ikke støtte det, når det kommer til tredje behandling.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Serdal Benli fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg er i dag vikar for vores ordfører, og det er mig, der skal fremføre SF's ordførertale her. For SF er det centralt, at vi skaber den bedst mulige overgang fra fossile til bæredygtige brændstoffer og energikilder. Vi vil ikke kun se på de kortsigtede mål, men på, hvordan vi kan sikre, at den grønne omstilling bliver fremmet af innovation og bæredygtig udvikling til gavn for miljøet, klimaet, samfundet og vores fælles fremtid.

Det lovforslag, som vi behandler her, repræsenterer en vigtig EU-implementering af klimapolitikken og en nødvendig tilpasning af vores lovgivning, så vi kan opfylde både de danske og de europæiske mål om en grøn fremtid. For SF er det afgørende, at vi med dette forslag skaber den bedst mulige overgang fra fossile til bæredygtige brændstoffer og energikilder. Vi stemmer derfor for forslaget, ikke mindst fordi vi finder det positivt, at VE-direktivets rammer og mål er blevet udvidet til at inkludere både skibs- og lufttrafik, hvor det tidligere kun dækkede vejtransport. Dette giver nye muligheder for at reducere CO2-udledninger i disse tunge sektorer, som hidtil har været svære at omstille. Derfor ser vi i SF positivt på, at vi arbejder med en bredere vifte af grønne brændstoffer til fly og skibe og kun biobrændstof. Det vil vi naturligvis gerne sikre bliver implementeret. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Dette bliver en relativt kort tale, for jeg synes faktisk, at mange af mine kollegaer fornemt har redegjort for indholdet. Det primære formål med lovforslaget er at muliggøre gennemførelsen af direktiver fra Europa-Parlamentet til fremme af energi fra vedvarende energikilder, og den slags støtter LA, også på det her område.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. L 68 indeholder jo implementeringer af en masse EU-lovgivning, som bidrager til, at EU som helhed kan nå sine klimamål og drive den grønne omstilling fremad. Det er jo en god ting, når vi sammen rykker fremad, for så meget kan vi i Danmark bare ikke nå selv, men til det videre lovarbejde kunne vi godt lige tænke os svar på, hvad klima-, energi- og forsyningsministeren ønsker at bruge sine bemyndigelsesbestemmelser til i regi af ReFuelEU Aviation. Vi kan jo læse i høringssvarene, at der er nogle indvendinger, da man mener, det er totalharmoniseret og har direkte virkning på dansk lov. Så vi kunne godt tænke os at høre, hvorledes behovet for yderligere bekendtgørelser eller regler opstår, hvis nogen.

Så noterer vi os også, at regeringen har besluttet at opfylde VE III-direktivets nationale CO2-e-fortrængningskrav for 2025 ved at medtælle biogas injiceret i det danske gassystem, således at gassen altså kan tælle med, selv om den ikke indgår i transportsektoren. Vi kunne godt tænke os lige at høre, om det skal ses som værende et tiltag, regeringen også ønsker at benytte sig af frem mod 2030 og det krav, eller om det skal ses som en, nu siger jeg nødløsning, men bare en løsning grundet den korte tid, der er til rådighed inden den 1. januar næste år.

Det korte af det lange er, at vi i Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget, men blot også ønsker svar på de førnævnte spørgsmål.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det er så en række EU-krav, som vi skal håndtere i en lovgivning. Det interessante, jeg har fundet, ser man, hvis man kigger på, hvad det her lovforslag kan have af klimamæssige konsekvenser og miljømæssige konsekvenser. Der står sådan set, at lovforslaget indebærer klimamæssige konsekvenser, og det er jo godt at vide. Så står der så også, at det vil blive klarlagt senere, og at rækkevidden vil bero på en politisk aftale. Det er jo spændende. Altså, så vi har et lovforslag, hvori man, i stedet for at man bemyndiger alt muligt til ministeren, skriver, at der skal være nogle politiske forhandlinger, så man kan komme frem til, at det her har en eller anden klimaeffekt. Det har også en miljøeffekt, så det bliver endnu mere spændende.

Når ministeren kommer på om lidt, vil jeg da gerne spørge ind til, hvad det er for nogle forhandlinger, der skal være. Er det opfølgning på eksisterende aftaler? For vi har ufattelig mange klima- og energiaftaler, som følger op på forskellige emner, og nogle gange har vi noget, der ligger oven på hinanden. Er det nye forhandlinger, og er det en ny politisk aftale, som regeringen lægger op til her, eller er det bare en opfølgning på eksisterende aftaler? Det synes jeg kunne være interessant. Og jeg synes da, det er godt, at vi vedtager lovgivning, som har positive miljømæssige og klimamæssige effekter.

Tak til ordføreren. Så er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Det her er et lovforslag, der giver os mulighed for at kunne implementere en række direktiver og forordninger fra EU, og det bakker vi i Radikale Venstre altid op om, og særlig når det kommer til klimaområdet og giver os en mulighed for at reducere drivhusgasudledningerne, og det er tilfældet med en af forordningerne her. Vi ser jo, at udledninger fra søfart og luftfart fylder alt, alt for meget, og der skal en massiv grøn omstilling til. Det håber vi vi kan bane vejen for med det her lovforslag, så derfor støtter vi det. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Som det er sagt før, er det jo en pakke af EU-krav, der skal støtte den bæredygtige omstilling inden for miljø og klima, dels med fokus på luftfart og søfart, så det støtter vi selvfølgelig i Alternativet. Ligesom Enhedslisten er vi selvfølgelig også nysgerrige på de politiske forhandlinger, der kommer, og vi er glade for, at der kommer sådan nogle. Det bliver spændende at lave en politisk aftale omkring det her, hvis det er det, der er tale om. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak. Først og fremmest tak for ordførernes bemærkninger. Omstillingen af vores samfund er en stor og vigtig opgave, og vi er godt på vej. Men der er fortsat sektorer, der belaster vores klima alt for meget både nationalt og globalt, og det gælder ikke mindst i transportsektoren. Med lovforslaget, vi drøfter i dag, implementerer vi EU's svar på, hvordan vi får omstillet to af de tunge og svære sektorer, nemlig i søfarten og luftfarten. Det er også to aktiviteter, der i deres natur er så grænseoverskridende, som vel noget kan være, og derfor er det vigtigt, at vi har en ambitiøs og ensartet regulering på tværs af EU-landene.

Derudover implementerer lovforslaget forhøjede krav fra EU om anvendelse af vedvarende energi i Danmark. Her er transportsektoren igen i fokus, hvor der bl.a. stilles krav til anvendelse af ptx-brændstoffer i 2030. På den måde skabes der fra europæisk side et større efterspørgselstræk efter de nye grønne brændstoffer. Det kan jeg kun bifalde, så vi får hurtigere gang i et marked for de brændstoffer, vi i fremtiden skal bruge for at være grønne.

Endelig implementerer lovforslaget en række fælleseuropæiske tiltag, der skal lette administrationen eller gøre grønne løsninger mere gennemsigtige over for forbrugerne. Bl.a. bliver det med den nye EU-regulering nemmere gøre status for import og eksport mellem medlemslandene af brændstoffer baseret på vedvarende energi. Batteriproducenter skal stille batterioplysninger til rådighed, og frivillige mærkningsordninger til industriprodukter, der hævdes at være produceret af vedvarende energi, skal også fremmes.

Helt konkret er lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, et samlelovforslag, som implementerer dele af det reviderede direktiv for vedvarende energi – VE III-direktivet – forordningen om anvendelse af vedvarende energi og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og forordningen om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport. Meningen med lovforslaget er at sikre, at vi har de tilstrækkelige hjemler til at kunne administrere den nye fælleseuropæiske regulering.

Isoleret set forventes lovforslaget at have en række økonomiske og administrative konsekvenser for staten og erhvervslivet. For staten kommer der til at være administrative omkostninger til at løfte reguleringen af de nye EU-krav. For virksomhederne vil omkostningerne ved lovforslaget primært følge af, at der med lovforslaget gives bemyndigelse til, at staten kan bruge gebyrer til at finansiere administrationen af de to forordninger, som skal reducere CO2-udledningerne fra luftfart og søfart. Regeringen ønsker at gøre brug af denne hjemmel, så de selskaber, der er omfattet af regulering, skal betale gebyret. Fastsættelsen af gebyret vil ske i en supplerende bekendtgørelse. Derudover forventer vi, at indrapporteringen til EU vil indebære mindre administrative konsekvenser for Evida og Energinet i forbindelse med de indberetninger, de skal foretage.

Vi er i regeringen fortsat i gang med at undersøge, hvordan vi kan implementere dele af VE III-direktivet, og derfor ligger der fortsat politiske beslutninger forude, som kan få øvrige konsekvenser på området. Konkret vedrører det f.eks. efterlevelse af krav om brug af VE i transportsektoren i 2030.

Jeg vil gerne bemærke, at virksomhedernes omkostninger forbundet med at omstille søfarten og luftfarten ikke fremgår af lovforslaget, da omkostningerne følger direkte af EU-forordningen, men lovforslaget understøtter, at 70 pct. af brændstofferne til luftfarten er grønne i 2050, og at søfarten reducerer drivhusgasudledningerne med 80 pct. i 2050. Med lovforslaget implementerer vi centrale dele af Fit for 55, og det er derfor vigtigt, at vi får sikret de rette hjemler, så vi effektivt kan give vores bidrag til realiseringen af EU's samlede klimamål.

Klimapolitik er en holdsport, og vi skal løfte i flok, også på tværs af EU. Det gør vi med dette lovforslag. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg ser jo frem til, at det bliver afklaret, hvad det er for nogle politiske aftaler, der skal laves, for der står: »Den nærmere rækkevidde af bestemmelsen og de dermed forbundne klimamæssige konsekvenser vil blive klarlagt senere, og rækkevidden vil bero på en politisk aftale.« Det lyder jo rigtig spændende. Hvis det er sådan, at vi skal omstille transportsektoren, kan det jo nok være meget godt, man laver aftalerne i god tid. Jeg kan høre på ministeren, der er nogle ting, der ligesom skal være klaret i 2030. Så at skabe gode rammevilkår, lave nogle politiske aftaler, der ligesom afstikker, hvad vi skal, synes jeg er interessant.

Indtil nu har vi jo haft lidt meget fokus på, at vi skal have noget brint, og at vi skal have brintinfrastruktur, så vi kan eksportere brint til Tyskland. Men jeg synes, der har været for lidt fokus på, hvordan vi sikrer, at nogle af de nye brændstoffer sådan set bruges i en omstilling af Danmark. Kan ministeren løfte sløret for, om det er opfølgning på eksisterende aftaler, der skal laves, eller om det er nye aftaler, som regeringen gerne vil indgå?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet fra hr. Søren Egge Rasmussen. Det er sådan, at der er to punktmål, der skal opfyldes her, og vi opfylder punktmålet i 2025, men vi er ikke on track i forhold til at opfylde punktmålet i 2030. Det handler bl.a. om, at der er et underkrav til ReFuelEU Aviation om at iblande en vis mængde af ptx-brændsler. Det område er ikke forligs- eller aftalebelagt, men som altid, når vi skal udføre klimahandlinger, er min tilgang, at det er en holdsport, og derfor er det regeringens agt, når vi er klar med forslag til, hvordan vi håndterer punktmålet i 2030, at søge opbakning fra Folketingets partier. Så det er det, der er intentionen.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget