Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 68 Bilag 1
Offentligt
2926897_0001.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Dan Banja
Energistyrelsens officielle postkasse
Søren Asbjørn Christensen Stenbøg; Dan Banja
Høring over forslag til lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag (ENS-j.nr. 2023 - 6108): ES
217-24.
19. august 2024 22:20:23
image001.png
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er
sikre, medmindre du stoler på afsenderen.
ES 217-24
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over
forslag til lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag, som omfatter lovforslag om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven og lov om gasforsyning
(Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v.
samt støtte til grøn luftfart).
ES støtter ethvert forslag om at gøre grøn flyvning mulig og rentabel, samt at dansk udvikling af
grønne brændstoffer får så gode etableringsmuligheder og virkemuligheder som muligt.
Enhver form for minimal administrativ byrde og sagsbehandling er også en sag, som er
magtpåliggende for ES.
Det er ES opfattelse, at forslaget vil give klima-, energi- og forsyningsministeren hensigtsmæssige
værktøjer til at give luftfarten den støtte, som er nødvendig under vejen til en grønnere luftfart
og helt grøn indenrigsluftfart.
Det bør overvejes at lave en definition af, hvad der menes med søfart og luftfart.
For luftfartens vedkommende skelnes mellem kommerciel- og ikke kommerciel luftfart. Der
skelnes også mellem komplekse og ikke komplekse fly, hvor et komplekst fly f.eks. er et mindre
jetfly, som både finder anvendelse i et luftfartsselskab (kommercielt) og som forretningsfly /
firmafly (ikke-kommercielt).
ES har ikke øvrige bemærkninger.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
P
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P
Only print this e-mail if necessary.
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0002.png
Danske Havnes høringssvar vedr. til lov om implementering af VE III
og grønne transporttiltag
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til
lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag. Danske Havne er
generelt positiv ift. nye forbedrede rammer for den grønne omstilling i den
maritime sektor.
Generelle bemærkninger
Generelt anbefaler Danske Havne, at der i denne lov offensivt sikres
tilstrækkelige og tilstrækkeligt rummelige hjemler til, at den grønne
omstilling kan gennemføres hurtigt og effektivt, og så dansk
implementering og lovgivning ikke stiller danske virksomheder, og
erhvervshavne ringere end i vores nabolande, hvor vi ofte ser højere
støtteniveauer.
Positive danske incitamenter hilses velkomne. Danske Havne er enige i, at
det er hensigtsmæssigt at indsætte en bred bemyndigelse i loven, der vil
kunne anvendes til at udmønte eventuelle andre fremtidige politiske
initiativer målrettet fremme af grønne drivmidler i transportsektoren til
lands og til vands, og til reducering af drivmidlers afledte klimaeffekter i
transportsektoren. Danske Havne støtter at indsætte en lovhjemmel, der
tager højde for eventuelle fremtidige og endnu ikke besluttede politiske
ønsker og aftaler om støtte målrettet fremme af disse områder.
Lovforslaget indeholder en hjemmel til at yde støtte til grøn luftfart. I den
forbindelse er det vigtigt at inkludere den nødvendige tilknyttede
infrastruktur, som fx plads på Copenhagen Malmø Port, Prøvestenen, og
deres faciliteter til rørføring af brændstoffer til Lufthavnen. Faciliteterne
kan også omfatte levering af grønne flybrændstoffer.
Biobrændstoflovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
luftfart og søtransport. Det kræver tungen lige i munden for at opnå en
god implementering og undgå suboptimering til fordel for visse typer
”gammeldags” biobrændstoffer
på bekostning af mere bæredygtige
grønne e-brændstoffer fx.
Ved udvidede nationalt bestemte krav til installering af/ brug af
landstrøm til skibe, ud over de fælles forpligtelser i AFIR-forordningen
/FuelEU Maritime er det vigtigt, at evt. nye forpligtelser for danske
erhvervshavne ikke påvirker den danske konkurrenceevne negativt i
forhold til øvrige havne i det nordeuropæiske område. Tværtimod skal
det kunne ses, som en investering og gevinst for havnens kunder og
naboer, og et bidrag til udbredelsen af grønne transportkæder.
15. august 2024
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
1/2
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0003.png
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
2/2
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0004.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Michael Mücke Jensen
Søren Asbjørn Christensen Stenbøg
Energistyrelsens officielle postkasse
Journalnummer 2023-6108 - Høring af forslag til lov om implementering af VE-III og grønne transporttiltag
20. august 2024 15:52:09
image001.png
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er
sikre, medmindre du stoler på afsenderen.
Til Energistyrelsen
Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på forslaget til implementering af VE-
III og grønne transporttiltag.
Der er med forslaget lagt op til, at ministeren får bemyndigelse til at gennemføre de konkrete regler,
som implementerer VE-II direktivet og de grønne transporttiltag, i efterfølgende bekendtgørelser.
Blandt andet CO2e-fortrængningsbekendtgørelsen, som vi læser lovforslaget (BEK nr 1150 af
05/09/2023).
Vi kan generelt støtte denne tilgang og derfor også lovforslaget som sådan.
Men det efterlader uklarhed omkring, hvilke regler/krav, der mere konkret vil gælde fra 1. januar
2025. Selvom lovbemærkninger giver en indikation, står det ikke lysende klart og efterlader vores
medlemmer, som er omfattet af den nuværende CO2e-fortrængningsbekendtgørelse med usikkerhed i
forhold til, hvilke CO2e-krav de konkret skal efterleve fra 1. januar.
Vores kommentarer knytter sig derfor primært til denne usikkerhed.
CO2e-fortrængningskrav i 2025 og frem
I den nuværende CO2e-fortrængningsbekendtgørelse stiger CO2e-fortrængningskravet til 5,2 % i
2025.
Vi forstår af lovbemærkningerne (side 43 andet afsnit):
Regeringen har besluttet, at opfylde 2025-kravet med det nationale CO2e-fortrængningskrav …….
at CO2e-fortrængnignskravet vil stige til 5,2 % i 2025, som det allerede fremgår af CO2e-
fortrængningsbekendtgørelsen.
Vores medlemmer, de forpligtigede selskaber, er allerede nu ved at forberede sig på netop at kunne
opfylde CO2e-fortrængningsbekendtgørelsen krav for 2025. Vi skal derfor endnu engang understrege
vigtigheden af, at det tydeliggøres, hvad der konkret gælder for 2025 – så det ikke kun er i
lovbemærkningerne til lovforslaget, at man skal læse sig frem til, hvilke regler der gælder. Det er
uholdbart for vores medlemmer gentagne gange at blive holdt i uvished omkring, hvilke regler de skal
efterleve. Opfyldelse af CO2e-fortrængnignskravet på 5,2 % i 2025 kræver planlægning og
tilpasninger af forsyningen og distributionen, som bliver vanskeliggjort og fordyrende for forbrugerne
ved fortsat usikkerhed omkring, hvorvidt kravet rent faktisk vil være gældende fra 1. januar 2025.
Det fremgår heller ikke tydeligt af lovforslaget hvilke krav, der vil være gældende efter 2025. Men vi
læser jf. side 43 tredje afsnit i lovbemærkningerne:
Der udestår politisk afklaring om implementering af transportartiklerne i VE III-direktivet i
2030……
således, at der ikke er taget stilling til CO2e-fortrængningskravet for tiden frem mod 2030. Det vil
med andre ord sige, at den stigning, der ligger i den nugældende CO2e-fortrængningsbekendtgørelse
(5,2 % i 2026, stigende til 6 % i 2028 og endelig 7 % i 2030) ikke nødvendigvis vil gælde.
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Hvis det er en korrekt forståelse, er det fuldstændigt uholdbart og et meget uheldigt signal at sende til
producenter og leverandører af VE-brændstoffer. Langsigtede og stabile rammevilkår er afgørende for
udviklingen af VE-brændstoffer. CO2e-fortrængningskravet er et afgørende rammevilkår i forhold til
udviklingen af VE-brændstoffer og omstillingen. Kortsigtede hovsaløsninger og ”stop-go” fremmer
ikke udviklingen og omstillingen og er gift for et marked, som er under udvikling. Senest har vi set
Ørsted droppe storskala produktion og udvikling af VE-brændstoffer – netop på grund af usikkerhed
omkring markedet/efterspørgslen og de langsigtede rammevilkår.
Vi kan derfor ikke tydeligt nok understrege behovet for en hurtig afklaring af de langsigtede krav. Og
skal opfordre til at de nuværende krav frem til 2030 fastholdes.
Dette vil også medvirke til at understøtte regeringens PtX-strategi. Nok så mange støtteordninger til
PtX vil ikke skabe en bæredygtig produktion, hvis ikke der også er en markedsdrevet efterspørgsel –
som for eksempel et CO2e-fortrængningskrav (som indregner ILUC).
UER’er
Som vi læser lovforslaget, er der ikke taget stilling til implementeringen af den del af VE-III, som
vedrører revision af Brændstofkvalitetsdirektivet (98/70/EF) og fjernelsen af artikel 7a – 7e (CO2-
fortrængningskrav og UER’er), som skal ske senest maj 2025.
Vi skal benytte lejligheden til endnu engang at opfordre klima-, energi- og forsyningsministeren til at
implementere denne del af VE-III direktivet hurtigst muligt, så brugen af UER’er ophører – jf. CO2e-
fortrængningsbekendtgørelsens §3 stk.1. Sker implementeringen først med virkning fra maj 2025,
kræver det yderligere forberedelse og planlægning fra vores medlemmers side. Derfor skal vi opfordre
til, at ministeren hurtigst muligt melder ud, hvornår implementeringen af den del vil gælde fra.
Vi skal i den forbindelse understrege, at brugen af UER’er ingen klimamæssig effekt har og belaster de
danske bilister og vognmænd med en omkostning på omkring 40 millioner kroner om året.
Grøn luftfart
Med lovforslaget indføres de nødvendige hjemler til at udmønte støttepuljer til grøn omstilling af
luftfarten – jf Aftale om grøn luftfart i Danmark.
Vi bakker op om initiativet til at støtte udviklingen mod lavere emissioner i luftfarten og intentionerne
bag Aftale om grøn luftfart, og kan derfor støtte at der med lovforslaget skabes de nødvendige
hjemler. Men lovforslaget har kun begrænset effekt i forhold til en grøn omstilling af luftfarten, hvis
omstillingen af indenrigsluftfarten skal ske efter en dråbe-til-dråbe model frem for massebalance. Det
er en meget dyr og ineffektiv måde at omstille indenrigsluftfarten, der blot vil understøtte import af
SAF fra udlandet, og ikke gøre Danmark til et foregangsland på området.
Selvom det ikke er en del af selve lovforslaget, opfordrer vi derfor endnu engang til, at støttepuljerne
målrettes initiativer, der direkte støtter en omstilling af luftfarten. Dette inkluderer investeringer i
dansk ekspertise og produktion af VE-flybrændstoffer som for eksempel e-fuels. Det vil sikre, at
Danmark kan blive et reelt foregangsland for omstilling af luftfart.
Samtidig vil Danmark ikke blot bidrage til en grønnere luftfart globalt, men også støtte den skalering
af PtX-produktion, der er behov for jf. kommende EU-krav til luftfart, skibsfart og industri. En sådan
tilgang vil være mere i tråd med en langsigtet vision for omstillingen og sikre, at Danmark kan
opretholde en førende position i udviklingen mod en mere bæredygtig fremtid.
El kan tælle med i CO2e-fortrængningskravet
Med lovforslaget får Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om,
at el, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan tælle med i CO2e-fortrængningskravet. Jf.
lovforslaget §1 nummer 10.
Vi kan generelt støtte dette.
Men det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvad ”ikke har modtaget offentlig støtte” dækker over.
Vil det for eksempel være den elektricitet, som bilisterne efterfølgende får refunderet el-afgiften af via
”el-refusionsordningen”? Bilisterne har jo indirekte fået en støtte på omkring 1 krone per kWh, og
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0006.png
derudover ikke har betalt, eller betalt en meget lav registreringsafgift, på køretøjet. Og omfatter det
også el ”tanket” via ladestandere, der har modtaget offentlig støtte til etablering via diverse puljer eller
anden direkte eller indirekte støtte?
Af lovbemærkningerne til §1 nummer 10 (side 79 første afsnit) fremgår det:
…..Der er ikke aktuelle planer om at fastsætte et sådant krav, og forslaget skyldes udelukkende et
ønske om at etablere en hjemmel…..
Det efterlader fortsat et behov for afklaring af, hvad der mere konkret menes med ”ikke har modtaget
offentlig støtte”, så de forpligtigede selskaber kan afdække mulighederne og potentialerne i en
eventuel ny bestemmelse om at inkludere el i CO2e-fortrængningskravet.
El-lastbiler er ikke pålagt registreringsafgift, og har derfor ikke samme afgiftsfordel som el-
personbilerne i forhold til de traditionelle lastbiler. Og tilsvarende udgør en eventuel refusion af el-
afgiften en begrænset del af den samlede driftsomkostning for vognmanden. Vil elektricitet til
lastbiler derfor kunne tælle med i CO2e-fortrængningskravet, uden at være i konflikt med ”ikke har
modtaget offentlig støtte”? Noget der kunne understøtte udrulningen el-lastbiler og infrastrukturen til
samme.
For ikke at udvande klimaeffekten af det gældende CO2e-fortrængningskrav og dets betydning for
udvikling og produktion af VE-brændstoffer (PtX), jf. ovenstående kommentarer, vil det skulle ske
ved at øge det nuværende CO2e-fortrængningskrav.
Vi står selvfølgelig til rådighed for en uddybning af ovenstående, og vi deltager gerne i et møde, hvis
der er behov for yderligere afklaring af vores kommentarer.
Med venlig hilsen
Michael Mücke Jensen
Teknik- og miljøchef
T: +45 3345 6514
M: +45 2042 2636
www.drivkraftdanmark.dk
Twitter LinkedIn Facebook Instagram YouTube
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0007.png
Dato
Side
22. august 2024
1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
[email protected]
Høringssvaret sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
jnr. 2023 -
6108
Høring over forslag til lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsudkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, biobrændstofloven og lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU-regler om
fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v. samt støtte til grøn luftfart) den 28. juni
2024.
Vores bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.
Generelle bemærkninger vedr. forslåede justeringer i Lov om bæredygtige biobrændstoffer
og om reduktion af drivhusgasser
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at høringsudkastet forholder sig til rammerne for at opfylde
kravene i VE III-direktivet uden at sætte en egentlig retning for, hvordan vi når de ambitiøse CO2-
reduktionskrav i direktivet. Det fremgår at de eventuelle krav til omfattede aktører, bliver fremsat i
CO2-fortrængningsbekendtgørelsen. Herudover vil supplerende regler fastlægges i en
bekendtgørelse, så reguleringen breder sig ud til at omfatte luftfart og søtransport. Landbrug &
Fødevarer har nogle principielle opmærksomhedspunkter, vi vil opfordre til at tage højde for ifm.
justeringen af biobrændstofloven og den efterfølgende proces med fastlæggelse af de krav, der
skal sikre opfyldelsen af de mål der følger af VE III-direktivet.
Når mængden af transportformer, der skal reducere CO2-udledningerne frem mod 2030, udvides til
at omfatte luftfart og søtransport, bør der i endnu højere grad sættes nogle klare og ambitiøse
retningslinjer for, hvordan der i større omfang kan fortrænges fossile brændstoffer i
transportsektoren. Her bør alle tilgængelige teknologier bringes i spil, da vi ikke kan afvente
udviklingen, der overflødiggør bæredygtige biobrændstoffer, hvis vi skal leve op til kravene fra EU.
Nærværende lovforslag binder i meget høj grad omstillingen af transportsektoren op på elektricitet
og Power-to-X som de to primære kilder til at sikre målopfyldelsen. Biobrændstoffer er derimod
mere eller mindre skrevet ud af loven, som et middel til at reducere CO2-udledningerne fra vej og
ikke-vejgående transport. Eks. er bæredygtige biobrændstoffer helt taget ud af terminologien. Det
er ærgerlig strategi, da vi har en god produktionskapacitet af biobrændstoffer i Danmark, der tjener
flere formål end reduktion af de transportrelaterede udledninger.
Ved at sætte ambitioner for teknologier der ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde målene, hvis de ikke
opskaleres og udbredes i de kommende år, risikerer Danmark at skulle tage nødløsninger i brug
inden 2030 for at leve op til vores forpligtelser. Det kan eks. være import af mindre bæredygtige
brændstofmidler. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at man ikke indføre en slingrekurs, som
tidligere har været kendetegnet for reguleringen på området, og i stedet etablere nogle klare
rammer, der giver branchen de nødvendige forudsætninger for at investere og udvikle den
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0008.png
Side 2 af 2
teknologi, der skal til for at omstille transportsektoren. Hvad enten det er elektricitet, Power-to-X
eller bæredygtige biobrændstoffer.
Den konkrete bemyndigelse til at oprette støtteordning til fremme af grønne drivmidler i
transportsektoren mhp. at fremme Power-to-X er et vigtigt og konstruktivt skridt mod skalering og
kommercialisering af nye PtX-teknologier. Men det er også vigtigt at have øje for fortrængningen af
fossile brændsler i den mellemliggende periode inden de nye drivmidler kommer til markedet.
Mere sikre rammer for investeringer i vedvarende energi
Med den forslåede §56, Stk. 6., indskrives en principiel bestemmelse om, at støtteordninger til
projekter for vedvarende energi ikke må revideres på en måde, som har negative konsekvenser for
de rettigheder, som er tildelt i forbindelse med støtten, og som undergraver den økonomiske
levedygtighed af projekter, der allerede nyder godt af støtten.
Det er rigtig positivt, at opstillere af vedvarende energi i højere grad beskyttes mod skiftende
rammebetingelser og justeringer i støtteordninger. Det bidrager til at skabe sikkerhed om
investeringer i VE-teknologi, som er afgørende for at nå de ambitiøse målsætninger om bl.a.
firedobling af landbaseret VE.
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at denne sikkerhed for investeringerne i VE-teknologi indarbejdes
i øvrig lovgivning, der vedrører rammebetingelser for VE-opstillere. Det gælder både for
producenter og egenproducenter, som begge har været ramt af, at støtteordninger,
rammebetingelser og anden relevant lovgivning har ændret sig i en sådan grad, at det i mange
tilfælde har påvirket den økonomiske levedygtighed i projekterne markant negativt.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde sig muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovenstående uddybet er Energistyrelsen
velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Chefkonsulent
Klima & Energi
M +45 2785 2384
E
[email protected]
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0009.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Fremsendt til [email protected] med kopi til [email protected]
22. august 2024
Sagsnr.: EMN-2024-15270
Tlf. direkte: 6225 9295
[email protected]
Evidas høringssvar - Høring over forslag til lov om implementering af VE III – J.nr.
2023-6108
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 28. juni 2024 sendt lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven og lov om gasforsyning (gennemfø-
relse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v. samt støtte
til grøn luftfart) i høring med svarfrist den 22. august 2024, kl. 12.00.
Evida takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte.
1. Rapporteringsforpligtelse til Unionsdatabasen
Det fremgår af bemærkningerne til § 3, nr. 3, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 10 i Gasfor-
syningslovens § 14. Ifølge det foreslåede kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte
regler om, at et distributionsselskab skal videregive målinger efter § 14, stk. 1, nr. 2, til en EU-
database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører.
Det fremgår endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om, at et distributionsselskab skal videregive målinger
af gas, der leveres til eller fra et distributionssystem, til en EU-database og verificere indberet-
tede målinger fra økonomiske aktører.
Derudover følger det af de almindelige bemærkninger til forslaget, punkt 2.6.3 om klima-,
energi- og forsyningsministeriets overvejelser, at Europa-Kommissionen har oplyst, at trans-
missionsselskaber og distributionsselskaber vil skulle videregive målinger af injicering og ud-
tagning af gas fra gassystemet til en EU-database for at sikre korrektheden af virksomheders
indberetning af gasproduktion og gasforbrug.
De almindelige bemærkninger, punkt 2.6.4 om den foreslåede ordning, nævner dertil, at det
forventes, at de to foreslåede bemyndigelser angående rapportering og verifikation af gasmå-
lerdata til EU-databasen for vedvarende brændstoffer anvendes til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter forpligtelser for gastransmissionsselskaber og gasdistributionssel-
skaber. Dette forventes at medføre omkostninger for transmissionsselskabet (Energinet) og
distributionsselskabet (Evida). De nærmere konsekvenser opgøres, når bemyndigelserne ud-
møntes.
Evidas bemærkninger:
Det anerkendes, at der er et behov for at indsætte et nyt stk. 10 i Gasforsyningslovens § 14 for
at sikre hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Evida
og Energinet skal videregive gasmålinger til en EU-database.
Det bemærkes, at der vil være tale om videregivelse af målinger af injicering og udtagning af
gas fra gassystemet for at sikre korrektheden af virksomheders indberetning af gasproduktion
og gasforbrug. Evida forudsætter i den forbindelse, at Evida alene skal videregive data og der-
med ikke skal være verificerings- eller kontrolmyndighed. Det forudsættes endvidere, at Evida
Evida
www.evida.dk
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Tlf. +45 7789 9000
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0010.png
som distributionsselskab skal videregive data omkring injicering og udtag fra distributionssy-
stemet, når injicering er sket til det sammenkoblede system.
Det bemærkes ligeledes, at rapportering forventes at medføre forpligtelser og omkostninger
for Energinet og Evida, men at de nærmere konsekvenser opgøres, når bemyndigelserne ud-
møntes.
Evida deltager gerne i et eventuelt kommende arbejde med den nærmere udmøntning af for-
pligtelser og omkostninger, herunder bidrag til mulige løsninger og praktisk udmøntning.
***
Evida står til rådighed, hvis der er spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Anne Møller Nielsen
Advokat
2/2
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0011.png
22. AUGUST 2024
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
Energistyrelsen
Att.: Søren Asbjørn Christensen Stenbøg
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
DOK. ANSVARLIG: VHS
SEKRETÆR: MSL
Høringssvar på forslag til lov om implementering
af VE III og grønne transporttiltag
Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på høringen om
forslag til lov om implementeringen af VE III, herunder også implementeringen af
forordningerne ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime.
Implementering af transportkrav i VE III-direktivet
VE III-direktivets artikel 25, stk. 1 indeholder et kombineret krav i 2025, hvor avance-
rede biobrændstoffer, avanceret biogas og vedvarende RFNBO-brændstoffer skal
udgøre mindst 1 % af den energi, der leveres til transportsektoren. I 2030 hæves kra-
vet til 5,5 %.
VE III-direktivet giver desuden mulighed for, at biogas, som er injiceret i det danske
gassystem og hvis bæredygtighedsbeviser er anvendt i Danmark, kan bidrage til
opfyldelse af det kombinerede krav, uagtet faktisk forbrug i transportsektoren. Re-
geringen har valgt at benytte sig af denne mulighed og opfylder hele 2025-kravet
ved at injicere biogas til det danske gassystem.
Green Power Denmark er ærgerlige over, at regeringen vælger at imødekomme
2025-kravet med biogas, som vi allerede injicerer til gassystemet, fremfor reelt at
fremme den grønne omstilling af transportsektoren.
Det udestår endnu, hvorledes kravet på 5,5 % skal nås i 2030. Heraf skal minimum
1% være RFNBO. Green Power Denmark opfordrer på det kraftigste til, at regerin-
gen ikke endnu en gang opfylder de resterende 4,5 procentpoint af kravet med inji-
ceret biogas. Green Power Denmark opfordrer i stedet til, at regeringen opfylder
hele kravet med grønne PtX-brændstoffer (RFNBO) og dermed samtidig får skub-
bet gang i nye teknologier og en industri, der kan bidrage til en reel omstilling af
transportsektoren. Dette vil også være med til at bidrage til det danske mål om 4-6
GW elektrolysekapacitet i 2030.
1
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0012.png
Sanktionssystem for hhv. FuelEU Maritime og ReFuelEU Aviation
Et robust sanktionssystem er en forudsætning for, at hhv. luftfarten og skibsfarten
lever op til anvendelseskravene formuleret i forordningerne. Bøderne skal gerne
være på et niveau, hvor grønne brændstoffer vælges frem for fossile brændstoffer.
Det er i fordringerne klart formuleret, hvordan bøderne fastsættes. Green Power
Denmark vurderer, at bødeniveauerne vil skabe et klart incitament for anvendelse
af grønne brændstoffer i begge sektorer. Vi ser dog nogle udfordringer ved bestem-
melsen af bøderne, som enten kan forsinke den grønne omstilling eller skabe en
stor usikkerhed i markedet.
For skibsfarten er bøden formuleret således, at den bliver relativt højere jo tættere
skibsrederne er på kravet i EU. Skibsredere der er tæt på kravene, skal betale relativt
mere per udledt CO2 end skibsredere langt fra kravene. Green Power Denmark me-
ner, at det er uhensigtsmæssigt, og at det bør være et opmærksomhedspunkt i
fremtidige revideringer af FuelEU Martime, så bødestørrelsen bliver proportional
med udledningen af CO2.
For luftfarten er bøden baseret på prisdifferencen mellem grønne og fossile brænd-
stoffer. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan prisen på grønne flybrænd-
stoffer fastsættes, da brændstofpriser i branchen ofte ikke er offentligt tilgængelige.
Man kan vælge at læne sig op ad indekspriser fra market intelligence platforme
som Argus eller Platts, men disse priser afspejler ikke nødvendigvis den faktiske
markedspris. Ligeledes er det uklart, om brændstofprisen fx fastsættes som en må-
nedlig, halvårlig eller årlig gennemsnitspris. Det skaber usikkerhed i markedet, når
fremgangsmåden for bestemmelsen af referencepriserne for de grønne og de fos-
sile brændstoffer ikke er kendt. Green Power Denmark ønsker derfor, at det klarere
formuleres, hvorledes prisen på grønne flybrændstoffer fastsættes.
Opbygning af kompetencer indenfor ellagringsområdet
Green Power Denmark har ikke nogen konkrete implementeringsmæssige kom-
mentarer til artikel 20 a. stk. 3 og opfatter reglerne som positive og forstår de for-
tolknings- og implementeringsmæssige udfordringer, der findes i kraft af overlap
mellem batteriforordningen og VE III-direktivet.
I afsnit 2.7.3 beskrives det, at implementeringen forudsætter, at der i større grad op-
bygges et vidensgrundlag om branchen og batteriområdet i Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet. I Green Power Denmarks optik vil batteriområdet, og ellagrings-
området generelt, få større betydning fremadrettet og det er derfor meget fornuf-
tigt, hvis ministeriet opbygger sine kompetencer på området. I den sammenhæng
vil Green Power Denmark gerne bistå med viden om området fra vores medlem-
mer samt indgå i dialog om fremme af ellagring i Danmark.
Green Power Denmark står naturligvis til rådighed, såfremt høringssvaret giver an-
ledning til spørgsmål eller uddybning.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Vibeke Højberg Strebøl
+45 35 30 04 17,
[email protected]
2
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0013.png
København, 22-08-2024
Brintbranchens høringssvar
Høring over forslag til lov om implementering af
VEIII og grønne transporttiltag (ENS j.nr. 2023-
6108)
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende ovenstående. Det
nye VE-direktiv er kritisk for videreudviklingen af PtX i Danmark og Europa, og vi kvitterer
Energistyrelsens arbejde for en hurtig implementering af det. Dog er det som bekendt mest de
efterfølgende bekendtgørelser, der vil have reelt betydning for den danske PtX branche, så vi ser
frem til gennemarbejdelsen af disse.
Opdatering af lovens titel
Forslaget lægger op til, at lovens titel ændres til ”lov om reduktion af drivhusgasser fra
transportsektoren m.v.”. Brintbranchen hilser naturligvis den ny og mere inklusiv titel af den
tidligere biobrændstoflov velkommen, som vi igennem årene har efterlyst.
Vi håber også, at den kommende opdatering af bekendtgørelsen om Håndbog om dokumentation
for biobrændstoffers bæredygtighed bedre vil reflektere brintens rolle i dekarboniseringen af den
tunge vejtransport, luftfart og søfart.
Manglende definition af RFNBOer
Vi bemærker, at der i modsætning til VE-direktivet stadig ikke defineres vedvarende brændstoffer
af ikke-biologisk oprindelse nærmere. Selvom de RFNBO-retsakter, der allerede er i kraft, giver
et klart billede af hvad det menes med vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse,
kunne det for en god ordens skyld give mening at have en tydelige definition af termen i VE-loven.
Støtte til bl.a. PtX
I Brintbranchen er vi glade for at se tilføjelsen af Stk. 6 under§56b af lov om fremme af
vedvarende energi, for at sikre at ændringer til støtteordninger til VE med negative konsekvenser
ikke må have tilbagevirkende kraft. Det sikrer, at investorer stadig er trygge ved at operere i
Danmark, i en mere og mere usikkert økonomisk miljø.
Derudover anser vi det som positivt, at der gives hjemmel til ministeren til at yde støtte til bl.a. at
fremme PtX (under den ny§7b i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.).
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
[email protected]
+45 31 15 57 24
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0014.png
Supplerende bestemmelser til andre dele af Fit for 55-pakken
Der foreslås også at give hjemmel til fastsættelse af supplerende bestemmelser til ReFuelEU
Aviation og FuelEU Maritime. Brintbranchen håber på at se denne holistisk tilgang til Fit for 55-
pakken afspejlet i bestemmelserne, som bør tage en strategisk og tværsektoriel syn på PtX.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
[email protected]
+45 31 15 57 24
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0015.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.:
Søren Asbjørn Christensen Stenbøg
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
Cvr.nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
22.08.2024
Høringssvar til lovforslag om implementering af VEIII-di-
rektivet, grønne transporttiltag og batterioplysninger
Better Energy takker mange gange for muligheden for at afgive høringssvar til lov-
forslaget om implementering af VEIII-direktivet, grønne transporttiltag og adgang til
batterioplysninger.
Generelt bakker Better Energy op om lovforslaget, der indeholder tiltag, som er til
gavn for den grønne omstilling og bidrager til en højere grad af elektrificering af
samfundet. Lovforslaget bygger på EU’s Green Deal, som Better Energy støtter.
Nedenfor angives Better Energys kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget.
Reduktion af udledninger i transportsektoren med VE-brændstoffer
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren får en bred
hjemmel til at yde støtte med henblik på at fremme grønne drivmidler i transport-
sektoren og reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren samt
med henblik på at fremme Power-to-X.
Bemyndigelsen forventes i første omgang anvendt til at fremme iblanding af
grønne drivmidler i eller reducere udledningen af drivhusgasser for luftfart og sø-
transport. Men bemyndigelsen er formuleret, så den er bred nok til at rumme støtte
til Power-to-X, hvis der træffes politisk beslutning herom fremadrettet.
Better Energy bakker op om hjemlen, som er et værktøj, der kan hjælpe ministeren
med at tage et skridt i den rigtige retning. Vi frygter dog, at dette ikke er nok og op-
fordrer til, at der snarest tages tiltag, som kan fremme elektrificeringen yderligere.
Både i Danmark og på tværs af EU, møder vi stigende udfordringer med volatile el-
priser. Det er en stor udfordringen for VE-branchen, at antallet af negative elpriser
er stærkt stigende. Dette er udtryk for en god ting – nemlig at vi er ved at lykkes
med at sætte store mængder vedvarende energiproduktion op i Danmark og EU.
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0016.png
Men for at lykkes med den fortsatte grønne omstilling, er det nødvendigt, at elektri-
ficeringen tager fart inden for kort tid. Elektrificering af indenrigsluftfart og højere
krav til anvendelse af grønne brændstoffer, der lever op til kravene i EU’s delege-
rede retsakt om grøn brint (2023/1184) bør derfor fremmes og prioriteres højt.
Vi ser desværre en tendens til, at det er sværere end forventet at få økonomi i po-
wer-to-X projekterne i Nordeuropa. Og vi opfordrer derfor til, at regeringen tager op
til fornyet overvejelse, om rammevilkårene for power-to-X og elektrificering er gode
nok givet den nye markedssituation.
Systemintegration: Bestemmelse om batterier
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af husholdnings-, industri- og el-
køretøjsbatterier skal have adgang til grundlæggende oplysninger i batterisyste-
merne.
Better Energy bakker op om tiltaget, der kan virke fremmende for, at batterier kan
anvendes fleksibelt i elmarkedet. Det er fornuftigt, at ministeriet lægger op til at
tage en dialog med Kommissionen om reglernes nærmere sammenhæng med øv-
rig EU-lovgivning. I den forbindelse gør vi opmærksomme på, at vi forventer, at
energilagre vil blive omfattet af de nye regler i RfG-forordningen i den kommende
revidering heraf.
Ministeriet bør således fastsætte regler om batterioplysninger med afsæt i relevant
EU-regulering for at sikre en ensartet anvendelse af reglerne på tværs af medlems-
stater.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet har igangsat en branchedialog for at afklare erhvervsøkonomiske konse-
kvenser ved den nye regulering. Better Energy deltager meget gerne i denne bran-
chedialog i relevant omfang med vores viden om opsætning og drift af
industribatterier.
Med venlig hilsen
Better Energy Denmark A/S
Ane-Katrine Zink Sørensen
Better Energy Denmark A/S
Gammel Kongevej 60, 14 sal
1850 Frederiksberg C
Danmark
Cvr.nr. 44559625
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0017.png
22. august 2024
SMEK
DI-2024-04220
Deres sagsnr.: 2023-6108
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Mail:
[email protected]
[email protected]
Høringssvar – forslag til lov om implementering af VE III og grønne transporttiltag
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til høring over forslag til lov om implementering af
VE III og grønne transporttiltag.
DI har følgende kommentarer til lovforslagets hovedelementer:
Ad a) Reduktion af udledninger i transportsektoren med VE-brændstoffer
Bemyndigelsesbestemmelser til Refuel EU Aviation er ikke retfærdiggjort
Det er ikke retfærdiggjort, hvad ministeren kan bruge bemyndigelserne til. Det fremgår ikke klart
hvilke regler og bestemmelser, som eventuelt kan blive påført luftfartsbranchen som følge af
lovforslaget. Lovforslaget lægger op til at give ministeren carte blanche til at udstede
bekendtgørelser, som kan have stor betydning for branchen. Det bemærkes særligt, at
bemyndigelsen på luftfartsområdet ikke er retfærdiggjort, da Refuel EU Aviation er
totalharmoniseret og har direkte virkning. Der er således ikke umiddelbart behov for yderligere
bekendtgørelser eller regler. Det er retfærdiggjort, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om overtrædelse af forordningerne.
Herudover bakker Dansk Luftfart op om at tilvejebringe de nødvendige bemyndigelser til at kunne
udmønte den politiske aftale om grøn luftfart.
Ad b) Bestemmelse om frivillige mærkningsordninger for industriprodukter
DI finder det positivt, at der på EU-plan fastsættes fælles frivillige regler for mærkning af
produkter, der er produceret med vedvarende energi. Interessen for at kommunikere om den
brugte energi gælder globalt, og vi glæder os derfor over, at man både kan anvende EU’s PEF-
metode og den internationale ISO-standard på området. Samtidig vil vi opfordre til, at der sikres
overensstemmelse med informationskravet i det kommende digitale produktpas samt
dokumentationskravene i henholdsvis Green Claims-direktivet og Empowering Consumers for the
Green Transition-direktivet.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Derudover er det væsentligt, at grundlaget for mærkningen kan indgå i fremtidige beregninger af
”Global Warming Potential” for bygningers klimabelastning som følge af Bygningsdirektivet/ EPBD.
Ad c) Rapporteringsforpligtelse til Unionsdatabasen
Unionsdatabasen får en vigtig rolle som registreringsgrundlag for handel med grønne
transportbrændsler herunder biogas – det er vigtigt for effektiv konkurrence og et velfungerende
Indre Marked på disse områder. Det er derfor godt at ministeren nu gives grundlaget for at
fastsætte regler om videregivelse af gasmålinger fra Energinet eller Evida til EU-databasen.
Ad d) Systemintegration: Bestemmelse om batterier
DI skal understrege nødvendigheden af fortsat tæt koordinering mellem implementeringen af VE
III-direktivet og den direkte gældende batteriforordning, herunder ikke mindst informationskrav i
det kommende batteripas. DI ser frem til en afklaring af den ressortmæssige placering af
tilsynsopgaven.
Ad e) Bestemmelse om den finansielle støttes stabilitet
Dansk Industri er enig i behovet for transparens om tildelt VE-støtte for aktørerne, og at
revideringer af støtteordninger ikke må påvirke tildelte rettigheder negativt.
Dansk Industri takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer,
og står til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0019.png
1(3)
22.8.2024
_________________________________________________________________________________________________
Høringssvar vedr. forslag til lov om implementering af
VE III og grønne transporttiltag
Neste sætter pris på muligheden for at bidrage til høringen om lovforslaget om implementering af VE
III-direktivet og grønne transportforanstaltninger.
Vi glæder os over Danmarks engagement i at fremskynde den grønne omstilling og nå både nationale
og EU's klimamål. VE III-direktivet er afgørende for at nå EU's mål om at reducere udledningen af
drivhusgasser med 55 % inden 2030. Det vil øge udbredelsen af vedvarende og cirkulære løsninger
betydeligt, især i sektorer, hvor udledninger er svære at reducere, som f.eks. transport. Parallelt med
at målet for vedvarende energi til transport blev øget i VE III-direktivet, blev ambitionsniveauet for de
nationale mål for indsatsfordeling øget betydeligt, hvilket understreger behovet for, at medlemsstaterne
håndterer emissioner fra vejtransporten effektivt.
For at opfylde klimamålene effektivt foreslår vi, at der indføres en ambitiøs forpligtelse for
brændstofleverandører, som maksimerer brugen af bæredygtige biobrændstoffer og supplerer CO2-
køretøjsstandarder. I betragtning af den fortsatte dominans af forbrændingsmotorer (som det også
fremgår af Energistyrelsens seneste fremskrivninger), er det afgørende med øjeblikkelige reduktioner
af udledningen fra flydende brændstoffer. Vi foreslår et ambitiøst, gradvist og lineært stigende krav med
årlige milepæle for at styre fremskridtene mod større drivhusgasreduktion.
For at skabe en robust lovgivningsmæssig ramme er det vigtigt at implementere VE III-direktivet med
langsigtede, gennemsigtige krav, der giver stabilitet for industrien og andre interessenter. Neste
anbefaler en hurtig og effektiv implementering af VE III-direktivet på tværs af medlemsstaterne, og vi
er klar til at støtte de danske myndigheder i denne proces. Vi påskønner, at VE III-direktivet fastholder
de samme kriterier for biobrændstoffers kvalificering som VE II-direktivet og benytter samme
beregningsmetode for drivhusgasemissioner og besparelseskriterier.
VE III-direktivet introducerer et nyt kombineret krav for avancerede biobrændstoffer og biogas
(produceret af råmaterialer, der er opført i bilag IX, del A), og vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk
oprindelse (RFNBO). Neste noterer, at Regeringen vil opfylde kravet med det nationale CO2e-
fortrængningskrav og ved at medtælle biogas injiceret i det danske gassystem, men opfordrer til at
implementere et dedikeret Bilag IX A-delmål og et dedikeret separat RFNBO-delmål med milepæle
frem til 2030. Bilag IX A-råvarelisten har været og er fortsat en særlig liste over foretrukne råvarer til
EU-biobrændstoffer, og investeringer i udvikling af råvarer og teknologier baseret på denne liste bør
værdsættes, og deres fulde potentiale bør tages i betragtning.
VE III-direktivet
siger i artikel 25(1): ”Medlemsstaterne tilskyndes til at fastsætte differentierede mål for
avancerede biobrændstoffer og biogas produceret på basis af de råprodukter, der er opført i bilag IX,
del A, og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, på nationalt plan med henblik
på at opfylde forpligtelsen fastsat i nærværende stykkes første afsnit, litra b), på en sådan måde, at der
tilskyndes til udvikling og udbredelse af begge brændstoffer.”
Det er Nestes opfattelse, at Regeringens
nuværende plan for at opfylde kravet ikke tilstrækkeligt tilskynder en sådan udvikling af begge typer
brændstof.
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0020.png
2(3)
22.8.2024
_________________________________________________________________________________________________
Vi opfordrer desuden Regeringen til at sikre, at tilgængeligheden af biobrændstoffer under
brændstofleverandørforpligtelsen ikke begrænses unødigt, og dermed ikke at implementere et loft over
bilag IX del B-biobrændstoffer
1
. Vi opfordrer den danske regering til hurtigst muligt at gennemføre
tilføjelserne til råmaterialer i den nationale lovgivning.
Vi ønsker at understrege, at kun reelle mængder af vedvarende brændstoffer, som direkte erstatter
fossile brændstoffer, bidrager positivt til klimaet. Derfor anbefaler vi, at der ikke implementeres
multiplikatorer for de forskellige kategorier af brændsler, der er berettigede til at opfylde VE III-
direktivets målsætninger i de bekendtgørelser, der følger det pågældende lovforslag.
VE III-direktivet kræver en kreditmekanisme for vedvarende elektricitet, der leveres til elbiler gennem
offentlige opladningspunkter, så brændstofleverandører kan bruge disse kreditter til at opfylde deres
forpligtelser. Mens væksten i elbiler er afgørende for at nå klimamålene, bør den ikke underminere,
men i stedet supplere andre løsninger som f.eks. vedvarende brændstoffer. Derfor foreslår vi, at
kreditterne fra opladning af elbiler skal supplere, ikke erstatte, indholdet af vedvarende brændstoffer
for at undgå øget brug af fossile brændstoffer. Vi anbefaler at fokusere kreditsystemet på offentlige
opladningspunkter, som VE III-direktivet foreskriver, og at justere brændstofleverandørens forpligtelse
til at afspejle den tilføjede vedvarende elektricitet.
For luft- og søfartssektoren støtter Neste separate sektorspecifikke instrumenter som den bedste
tilgang til at skabe klarhed på markedet og sikre de højeste ambitionsniveauer. ReFuelEU Aviation- og
FuelEU Maritime-forordningerne udgør et godt grundlag og skal nu implementeres korrekt. Et centralt
element hertil omhandler hvilke virksomheder, der omfattes af lovgivningens forpligtelse til iblanding af
grønne drivmidler i brændstoffet. Leverandøren af flybrændstof bør være den enhed, der har
ejendomsretten til brændstoffet, før det kommer ind i indløbsventilen på slutbrugerens flytank. Bøderne
skal være høje nok til at sikre rettidig overholdelse og til yderligere at stimulere udviklingen af
bæredygtigt flybrændstof.
De to EU-direktiver indeholder fuldt harmoniserede krav, der sikrer gennemsigtighed og overholdelse
på tværs af medlemsstaterne, hvilket hjælper industrien med at tilpasse sig. Overholdelse bør reguleres
på en effektiv måde, og det bør være muligt at overføre overskud af overholdelse fra et år til det næste.
I sammenligning med FuelEUMaritime, hvor artikel 20 udtrykkeligt tillader opsparing og lån af
overholdelsesoverskud mellem rapporteringsperioder, er der ingen sådan bestemmelse i ReFuelEU
Aviation. Da det aldrig vil være muligt at levere den nøjagtige mængde bæredygtigt flybrændstof, der
stadig er behov for ved udgangen af et rapporteringsår, bør bæredygtigt flybrændstof, der leveres i et
rapporteringsår, inden for visse grænser kunne bidrage til opfyldelsen af mandatet i det tilstødende
rapporteringsår. Grænsen kan sænkes over tid med en tilsvarende forøgelse af minimumsandelene af
bæredygtigt flybrændstof.
1
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2024/1405 af 14. marts 2024 om ændring af bilag IX til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår tilføjelse af råprodukter til produktion af biobrændstoffer og biogas
L 68 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2926897_0021.png
3(3)
22.8.2024
_________________________________________________________________________________________________
Ud over ReFuelEU Aviation opfordrer vi til yderligere foranstaltninger til støtte for efterspørgslen på
bæredygtigt flybrændstof inden for luftfarten. Især så længe RefuelEU Aviation-målene endnu ikke er
lineære, vil en politik, der støtter efterspørgslen på bæredygtigt flybrændstof, hjælpe industrien med at
opskalere produktionen.
Vi opfordrer den danske regering og Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at afklare deres planer
for implementering af VE III-direktivet. Udkastet til ændringsloven efterlader i øjeblikket nogle
uafklarede områder, og vi opfordrer til, at der hurtigst muligt fremlægges et udkast til en bekendtgørelse
om CO2-fortrængning med klare, langsigtede krav.
Neste er fortsat forpligtet til at støtte implementeringen af disse regler og er klar til at tilbyde vores
ekspertise, når loven omsættes til specifikke bekendtgørelser.
Med venlig hilsen,
Mattias Hellström
Public Affairs Manager
Neste Oyj